Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 709
Doknr.
487256
Dato
07-02-2022
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 3. februar 2022.
Lovforslag L 47 - spørgsmål nr. 37:
”Kan ministeren bekræfte, at følgende fremgår af den oprindelige vejledning (VEJL
1994-12-14
nr. 220) til reglerne om småhusleje: ”Virkningen af, at sammenligning skal
ske med andre sammenlignelige lejligheder, hvor lejen er fastsat som omkostningsbe-
stemt leje efter bestemmelsen i boligreguleringslovens § 7, stk. 1, er bl.a., at der ikke
kan ske sammenligning med lejemål, hvor lejen er fastsat efter boligreguleringslovens
§ 5, stk. 1 (nu §5, stk. 2), det vil sige
svarende til det lejedes værdi”? Anerkender mini-
steren på den baggrund, at man allerede ved lovens indførelse ville undgå en sammen-
ligning efter lejelovens daværende §5, stk. 1 (nu stk. 2), således at der ikke må ske sam-
menligning med lejemål, hvor huslejen er fastsat efter § 5, stk. 2? Anerkender ministe-
ren desuden, at denne vejledning er udtryk for gældende ret?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det fremgår af den nævnte vejledning. Jeg kan bekræfte, at det
med lovens indførelse var hensigten at undgå, at der blev sammenlignet med lejemål,
som havde en lejefastsættelse efter daværende boligreguleringslovens § 5, stk. 1, som i
gældende boligreguleringslov er § 5, stk. 2, uden at lejen efterfølgende var reguleret ef-
ter boligreguleringslovens § 7, stk. 1.
Tilsvarende gælder i øvrigt for lejemål fastsat efter den gældende boligreguleringslovs
§ 5, stk. 1, som er reglen om den omkostningsbestemte lejefastsættelse ved lejeaftalens
indgåelse. Før disse lejemål kan anvendes som sammenligningslejemål ved lejefast-
sættelsen for lejemål i småejendomme, skal lejen også her være reguleret omkost-
ningsbestemt efter den gældende boligreguleringslovs § 7, stk. 1.
Om formålet med formuleringen henviser jeg generelt til det udarbejdede notat om le-
jefastsættelsen i småejendomme ved sammenligning med 5.2-lejemål, som vedlægges
som
bilag 1,
som gennemgår tilsvarende overvejelser og hvorfor, der efter ministeriets
opfattelse, ikke kan indlæses begrænsninger i forhold til senere ændringer, når disse
opfylder kriterierne i bestemmelsens ordlyd.
Der kan desuden også henvises hertil for så vidt angår, hvorfor det er gældende ret, at
der kan ske sammenligning med lejemål med en leje fastsat efter gældende boligregu-
leringslovs § 5, stk. 2, når lejen efterfølgende er omkostningsbestemt reguleret i hen-
hold til gældende boligreguleringslovs § 7. Dette opsummeres også kort i BOU L 47
–
svar på spm. 36, som vedlægges som
bilag 2,
hvori ligeledes redegøres for, at spørge-
ren selv, som følge af dennes opfattelse af, at der måtte gælde et merleje-synspunkt,
har erklæret sig enig i, at gældende ret er, at der kan ske denne sammenligning.