Indenrigs- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og boligministeren
14. januar 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 47
Forslag til lov om leje.
Af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)
Spørgsmål 32
LLO opfordrer til, at betænkningen over lovforslaget der er en sammenskrivning af
lejeloven og boligreguleringsloven beskriver gældende ret anderledes ift. spørgsmålet
om huslejefastsættelse i småhuse jf. lovforslagets bemærkninger til § 32. Endvidere er
bemærkningerne fra indførelsen af boligreguleringslovens § 29c (Lov nr. 419 af 1. juni
1994) ikke medtaget. Det fremstår således ikke længere af lovforslagets bemærkninger,
at hensigten med paragraffen er, at huslejen er på et omkostningsbestemt niveau.
Da der således er divergerende opfattelse af gældende ret mellem ministeriet og ledende
teoretikere som LLO henviser til, vil ministeren således udelade de dele af bemærknin-
gerne, som der er uenighed om? Det er en mulighed at rette op i betænkningen, men
henset til at der også er misledende terminologi i bemærkningerne om gældende ret, vil
ministeren så fremsætte lovforslaget på ny uden de kritiserede divergerende beskrivelser
i afsnittet om gældende ret? ? Det bemærkes, at ministeren jo altid kan trække et lovfor-
slag tilbage og fremsætte et nyt, hvilket jo også må være meningen med en høringsfase.
Lovforslaget er kun en sammenskrivning og skal gerne være det også på dette punkt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susan Kronborg (RV).
På udvalgets vegne
Søren Egge Rasmussen
formand
1/1