Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2261
Doknr.
470285
Dato
02-12-2021
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 25. november 2021.
Spørgsmål nr. 15:
”Kan ministeren uddybe Huslejenævnets undersøgelsespligt. Vil et nævn eksempelvis
skulle undersøge ejerforholdet i en lejersag, for at sikre sig, at der kommunikeres med
den aktuelle ejer af ejendommen?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at reglen om huslejenævnets undersøgelsespligt findes i § 83, stk. 2, i
forslaget til lov om boligforhold. Reglen fastslår, at huslejenævnet selv afgør, hvilke
nærmere undersøgelser, der skal foretages i forbindelse med behandlingen af den en-
kelte sag. Nævnet har ret til at kræve fornødne oplysninger hos sagens parter, alle of-
fentlige myndigheder og private.
Undersøgelsespligten, som også kaldes officialprincippet, indebærer, at huslejenævnet
skal sørge for at foretage de undersøgelser og indhente de oplysninger, der er nødven-
dige for, at nævnet kan nå frem til den korrekte afgørelse.
Nævnet har ikke pligt til løbende under sagen at undersøge, om ejendommen er blevet
overdraget og derved har fået ny ejer. Det følger dog af § 17 i forslaget til lov om leje, at
en ny ejer automatisk indtræder i den tidligere ejers forpligtelser over for lejeren.
Nævnets afgørelse vil derfor forpligte den nye ejer af ejendommen, selvom sagen er
anlagt mod en tidligere ejer.
§ 17 i forslaget til lov om leje omfatter de rettigheder, som lejeren er sikret efter leje-
lovgivningen, og indebærer at rettighederne er gyldige mod enhver uden at skulle ting-
lyses på ejendommen. Hvis lejeren har fået videregående rettigheder, vil de dog skulle
tinglyses for at sikre, at de ikke kan bortfalde i tilfælde af, at ejendommen overdrages.
§ 83, stk. 2, i forslaget til lov om boligforhold viderefører boligreguleringslovens § 40,
stk. 2, mens § 17 i forslaget til lov om leje viderefører den gældende lejelovs § 7. De nye
regler ændrer ikke ved den gældende retstilstand.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek