Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt
2492096_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021 - 2261
Doknr.
470285
Dato
02-12-2021
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 25. november 2021.
Spørgsmål nr. 14:
”Kan ministeren redegøre for i hvilke situationer et huslejenævn eller ankenævn har
mulighed for at afvise at behandle en sag, kan nævnet f.eks. undgå at træffe afgørelse i
en sag pga. juridisk kompleksitet?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at huslejenævnet efter § 83, stk. 1, i forslaget til lov om boligforhold
træffer afgørelse om afvisning af klager, der ikke skønnes egnet til behandling ved
nævnet.
Reglen indebærer, at huslejenævnet skal vurdere, om nævnet har kompetencen til at
behandle klagen, og om sagen er egnet til at blive behandlet ved nævnet. Hvis det ikke
er tilfældet, afviser nævnet klagen.
Jeg kan til eksempel oplyse, at sager, der kræver en egentlig bevisførelse, ikke egner
sig til at blive behandlet ved nævnet, idet de som oftest ikke kan behandles på skriftligt
grundlag. Udgangspunktet for huslejenævnenes sagsbehandling er, at behandlingen
foregår skriftligt, og nævnene vil derfor afvise sagen, hvis der f.eks. skal ske afhøring af
vidner.
Nævnet må også i øvrigt afvise sager, som skønnes mere egnede til behandling ved
domstolene, eller som det i øvrigt giver anledning til betænkelighed at behandle i næv-
net. Jeg kan i den forbindelse ikke udelukke, at nævnet vil kunne afvise en sag pga. sa-
gens juridiske kompleksitet.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at huslejenævnets afvisning af sager er afgørelser i forvalt-
ningslovens forstand, som kan indbringes for boligretten, der kan tage stilling til kom-
petencespørgsmålet som 1. instans. Boligretten kan hjemvise sagen til fornyet behand-
ling i huslejenævnet, hvis retten finder, at huslejenævnet ikke kan afvise at behandle
sagen.
§ 83, stk. 1, i forslaget til lov om boligforhold viderefører uden ændringer boligregule-
ringslovens § 40, stk. 1.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek