Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47
Offentligt
2492092_0001.png
Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2021-2261
Doknr.
470285
Dato
02-12-2021
Svar på spørgsmål fra Halime Oguz (SF) stillet den 25. november 2021.
Spørgsmål nr.13:
”Vil
ministeren bekræfte at lejeren, der har overtaget lejemålet nymalet, skal nymale
lejemålet efter ca. 3-4 år ved sædvanligt brug, hvis lejeren har overtaget pligten til ind-
vendig vedligeholdelse, jf. daværende minister Carsten Hansens svar på L 97-spørgs-
mål 106 i forbindelse med lovens vedtagelse i 2015?”
Svar:
Med spørgsmålet henvises til vedlagte besvarelse af spørgsmål nr. 106 til lovforslag nr.
L 97, som blev fremsat december 2014. Med lovforslaget blev muligheden for at aftale
nyistandsættelse ved fraflytning afskaffet.
Det fremgik bl.a. af denne besvarelse, at ”Mit
svar på spørgsmål 10 bygger på en gene-
rel forventning fra min side, om at lejeren, der har overtaget lejemålet nymalet, skal
nymale lejemålet efter ca. 3-4 år ved sædvanligt brug, hvis lejeren har overtaget plig-
ten til indvendig vedligeholdelse.”.
Jeg kan endvidere oplyse, at det fremgik af Carsten Hansens besvarelse af spørgsmål
10, som der henvises til i besvarelsen af spørgsmål 106, at
”Har
lejeren overtaget leje-
målet nymalet, kan lejeren efter forslaget også komme til at nymale lejemålet ved fra-
flytning. Det skal dog ikke ske automatisk selv efter en ganske kort boperiode - som til-
fældet er i dag. Som en tommelfingerregel skal lejeren nymale lejemålet efter ca. 3-4 år
ved sædvanligt brug.”.
Som det fremgår af disse svar, vil det i mange tilfælde kunne forventes, at en lejer, som
har overtaget lejemålet nymalet, skal nymale lejemålet ved fraflytning, hvis lejeren har
vedligeholdelsespligten og har beboet boligen i 3-4 år. Der kan dog godt være tilfælde,
hvor der skal males selv efter korte boperioder
Jeg er enig i dette udgangspunkt, men finder dog grund til at bemærke, at der i det en-
kelte tilfælde altid skal foretages en konkret vurdering af behovet for istandsættelse.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
Bilag:
Bilag 1 - Besvarelse af spørgsmål 106 ad lovforslag nr. 97
Bilag 2 - Besvarelse af spørgsmål 10 ad lovforslag nr. 97