Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47 Bilag 9
Offentligt
2521435_0001.png
Sagsnr.
2021-2261
Doknr.
485816
Dato
30-01-2022
Høringsnotat vedrørende udkast til ændringsforslag til forslag
til lov om leje (L 47)
Indenrigs- og Boligministeriet hørte i perioden fra den 19. januar 2022 til den 28. ja-
nuar 2022 en række myndigheder og organisationer over et udkast til ændringsforslag
til lov om leje (L 47), som blev fremsat for Folketinget den 13. oktober 2021. Formålet
med ændringsforslaget er at lukke et hul i lejelovens regler om tilbudspligt.
1.Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til ændringsfor-
slaget:
EjendomDanmark og Geodatastyrelsen.
2. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet høringssvar, men har ikke be-
mærkninger til ændringsforslaget:
Grundejernes Investeringsfond, Præsidenten for Vestre Landsret og Præsidenten for
Østre Landsret.
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til ændrings-
forslaget: Advokatrådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, BL
Dan-
marks Almene Boliger, BOSAM, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Danmark,
Danmarks Lejerforeninger, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske
Lejere, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Den Danske Landinspektør-
forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Finans Danmark, Forsikring & Pension,
Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen, KL, Københavns Kommune, Landbrug &
Fødevarer, Lejernes Landsorganisation i Danmark, P+, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet og SAPU, Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet.
Bemærkninger til udkastet til ændringsforslag
I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar samt Indenrigs-
og Boligministeriets bemærkninger hertil.
EjendomDanmark
udtrykker stor tilfredshed med, at man besluttede at sende æn-
dringsforslaget i høring.
EjendomDanmark
anerkender, at der er tale om en hidtil
overset konsekvensrettelse, hvis formål er at lukke et utilsigtet hul i reglerne om til-
budspligt.
EjendomDanmark
har således ingen indvendinger mod forslaget som så-
dan.
EjendomDanmark
anbefaler dog en præcisering af den foreslåede bestemmelse,
således at det klart fremgår, at forslaget alene omfatter den ejerlejlighed, der indehol-
der beboelseslejlighederne.
L 47 - 2021-22 - Bilag 9: Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og boligministeren
2521435_0002.png
Geodatastyrelsen
anbefaler samme præcisering af den forslåede bestemmelse som be-
mærket af EjendomDanmark.
Indenrigs- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at ændringsforslaget er præciseret
som foreslået.
Andre forslag til ændringer
EjendomDanmark
bemærker, at lovforslagene om sammenskrivningen blev fremsat i
midten af oktober 2021, og at lovforslagenes vedtagelse er klart forsinket i forhold til det
oprindelig forventede. Det bemærkes videre, at da der vil blive tale om en ressourcekræ-
vende omstilling, der kræver omskrivning og tilpasning af bl.a. lejekontrakter, stan-
dardbreve, lærebøger, blanketter og IT-systemer, anbefaler
EjendomDanmark,
at love-
nes ikrafttræden udskydes til den 1. januar 2023. Det tilføjes, at dette næppe vil gøre
den store forskel, når henses til den lange periode, lovforslagene har været undervejs i.
Indenrigs- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at det forventes, at aktørerne på
området vil få ca. 4 �½ måned til at implementere de nye love. Lovforslagene forventes
således 3. behandlet og vedtaget i Folketinget den medio februar 2022, hvorfor det vur-
deres, at der fortsat vil være god tid til at implementere de nye regler, inden de træder i
kraft den 1. juli 2022.
Geodatastyrelsen
peger på, at der efter ejerlejlighedslovens § 12, 4. pkt., kan opstå en
ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder, hvorfor det kan overvejes, om der også skal
ske en ændring i tilbudspligtsreglerne for så vidt angår sådanne ejerlejligheder.
Geoda-
tastyrelsen
peger endvidere på, at det samme spørgsmål kan rejses i forhold til opdeling
af ejendomme med friplejeboliger og almene boliger.
Indenrigs- og Boligministeriet
skal hertil bemærke, at man har noteret sig Geodatasty-
relsens bemærkninger, men at ændringerne ikke vil blive medtaget i denne ændring.
Ministeriet vil dog se på, hvorvidt ændringerne kan medtages i en senere ændring af
lejeloven.
2