L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 47 Bilag 12
Offentligt

OMTRYK

Til lovforslag nr.

L 47

Folketinget 2021-22

OMTRYK

Korrektion af indstillinger over

ændringsforslag nr. 39, 41 og 57

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 3. februar 2022

Betænkning

over

Forslag til lov om leje

[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 64 ændringsforslag til lovforslaget. Inden-

rigs- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-23,

25-40 og 42-64. Socialistisk Folkepartis medlemmer af ud-

valget har stillet ændringsforslag nr. 24 og 41.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, DF, K og LA) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med de af indenrigs- og boligministeren

stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling

til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for

ændringsforslag nr. 1-23, 25-38, 40, 41-64. Mindretallet

stemmer imod ændringsforslag nr. 24 og 39.

andet mindretal

i udvalget (SF) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stem-

mer for ændringsforslag nr. 1-38 og 40-64. Mindretallet

stemmer imod ændringsforslag nr. 39.

tredje mindretal

i udvalget (EL) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stem-

mer for ændringsforslag nr. 1-38 og 40-64. Mindretallet

stemmer imod ændringsforslag nr. 39.

fjerde mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stem-

mer for ændringsforslag nr. 1-23, 25-38, 40, 42-56 og 58-64.

femte mindretal

i udvalget (FG) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

ændringsforslag nr. 1-38, 40-56 og 58-64.

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-

umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved

betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-

med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-

ske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som

er en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringslo-

ven og et resultat af det forlig om modernisering og forenk-

ling af lejelovgivning, der blev indgået af S, V, DF, RV, SF

og EL i 2014. V ønsker grundlæggende, at lovgivning skal

være tilgængelig og anvendelig, og lejelovgivningen var

blevet for kompleks som konsekvens af et utal af ændringer

og justeringer gennem årtier. Lovforslaget styrker endvidere

fremlejetageres rettigheder.

Det har været afgørende for V, at den overordnede retlige

og økonomiske balance mellem lejer og udlejer i den ek-

sisterende lejelovgivning ikke er blevet forrykket ved sam-

menskrivningen af lejelovene, og at der i relation hertil ved

indsættelse af nye paragraffer, bemærkninger og definitioner

ikke er sket ændringer af hverken skærpende eller lempende

karakter i forhold til nuværende fortolkning af eksisterende

lovgivning. De sammenskrevne lejelove har været gennem

to høringer, en eksperthøring og en ekstra mindre høring i

forbindelse med udvalgsprocessen for at sikre denne balan-

ce.

V bemærker, at vi tidligere og i forbindelse med det-

te/disse lovforslag har adresseret behovet for at tilføre hus-

lejenævnene ressourcer, fordi sagsbehandlingstiden allerede

i dag er for lang og uens, og da man med forslaget netop

pålægger huslejenævnene flere opgaver for at styrke fremle-

jetageres rettigheder, er det ikke mindre væsentligt. Lange

og uens sagsbehandlingstider svækker retssikkerheden for

både lejere og udlejere.

V vil i øvrigt bemærke, at det er vigtigt, at vi med lovfor-

slaget får kompleksiteten reduceret, samtidig med at forenk-

lingen og moderniseringen er gennemført som efterspurgt af

branchen selv. Der er stadig tale om en omfangsrig lovgiv-

ning, som mange mennesker kommer i kontakt med, hvorfor

sikring af implementering af lovforslaget skal optimeres,

AX027308

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

så den ikke kræver unødige omkostninger hos brugerne. Im-

plementeringen bør derfor tilrettelægges og forberedes med

inddragelse af interessentgrupperne og med tilstrækkelig tid

hertil.

Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af

udvalget bemærker, at udgangspunktet for lovforslaget er

forliget om forenkling og modernisering af lejelovgivningen

m.v. fra 2014, som præciserer, hvad det er for en balance,

der skal være i lovforslaget, som gennemfører sammenskriv-

ningen. Der står meget præcist i forliget:

»Forligsparterne (SD, RV og V, DF, SF og EL) er på

den baggrund enige om at gennemføre en samlet forenkling

og modernisering af lejelovgivningen. Det er i denne sam-

menhæng et vigtigt hensyn, at den retlige og økonomiske

balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.«

Og det er netop det, sammenskrivningen skal måles op

imod. Det står yderligere præciseret i forliget:

»Parterne er ligeledes enige om, at der ikke kan gennem-

føres væsentlige forenklinger, hvis der på forhånd ses bort

fra enkeltforslag, der er af størst interesse for enten lejerne

eller udlejerne. Parterne er derfor enige om, at balancen

mellem lejere og udlejere ikke skal opretholdes i det enkelte

forslag, men derimod i det samlede lovforslag...«

SF og EL mener, at det sammenskrevne lovforslag ikke

er rent teknisk, da partierne ser en klar risiko for forskyd-

ning til fordel for udlejer, når det kommer til lejefastsættel-

sen i småhuse. Potentielt kan det få huslejen til at stige i om-

kring 88.000 boliger i hele Danmark. For hvis man lukker

op for, at lejen i småhuse kan sammenlignes med lejemål

i store huse fastsat efter § 5, stk. 2, vil man igangsætte en

huslejespiral i storbyerne og i landets mindre byer. LLO og

Danmarks Lejerforeninger har påpeget, at en gennemførelse

af lovforslaget vil være katastrofal for lejerne i småhusene,

for ud over at lejerne kan risikere at betale en væsentlig hø-

jere husleje, har lejerne i de mindre ejendomme ikke krav på

at blive tilbudt en erstatningsbolig ved store huslejespring,

som man har i store ejendomme.

Når man ser på den retlige og økonomiske balance, der

skal være mellem udlejere og lejere, så er det et meget væ-

sentligt og stort problem, at der nu er udsigt til, at huslejen

potentielt kan stige i 88.000 boliger. Og det har LLO opgjort

til, at det kan være en huslejestigning på 2 mia. kr. årligt.

SF og EL mener, at ministeren laver forligsbrud ved at

fremsætte et lovforslag om en sammenskrivning, der ikke

lever op til forligstekstens krav om, »at den retlige og øko-

nomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.«

SF og EL vil stemme for SF’s ændringsforslag nr. 24 om

lejefastsættelse i mindre ejendomme og ændringsforslag nr.

41 om nyistandsættelser.

Partierne noterer sig, at ministerens svar på spørgsmål nr.

23, der lyder: »Vil ministeren bekræfte, at retspraksis ikke

er entydig, hvad angår småhuslejens niveau og sammenlig-

ningsgrundlag ved en tvist om fastsættelse af lejen i en mo-

derniseret lejlighed i et småhus? Og vil ministeren bekræfte,

at der ikke er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstil-

stand med dette lovforslag, således at domstolene stadigvæk

kan afgøre spørgsmålet? « besvares således af ministeren:

»Det kan bekræftes, at der ikke er retspraksis, som klart fast-

lægger, hvordan lejen fastsættes, når der ved gennemgriben-

de moderniserede lejemål i småejendomme sammenlignes

med gennemgribende moderniserede lejemål med en leje

fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, hvor lejen

efterfølgende er reguleret efter § 7. Spørgsmålet må afgøres

af domstolene. Det kan således også bekræftes, at der ikke

er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstilstand med dette

lovforslag.«

Svaret på spørgsmål nr. 23 må tolkes sådan, at tidligere

og fremtidig retstilstand ikke afklares ved lovforslagets ved-

tagelse, men ved efterfølgende retssager.

SF og EL bemærker i den forbindelse, at ministeriets

opfattelse af, hvad huslejen må sættes til for småhuse, har

modtaget stor kritik, bl.a. fra LLO. Både professor Hans

Henrik Edlund og professor Jakob Juul-Sandberg mener,

at ministeriet tager fejl. Ministeriet har under behandlingen

ikke kunnet pege på uafhængige teoretikere, som støtter mi-

nisteriets eget synspunkt, jf. ministeriets svar på spørgsmål

nr. 26.

SF og EL er kritiske over for, at loven skal indeholde

helt nye bemærkninger, som kan give det indtryk, at der kan

opkræves en højere husleje end i dag. Dette er efter vores

opfattelse en uprovokeret fejl fra ministerens side. Det er en

fejl, som lejere og udlejere nu må tage til domstolene for at

få afklaret.

SF og EL mener ikke, at det giver anledning til tvivl,

at niveauet for en omkostningsbestemt husleje skal være be-

stemt af udlejers omkostninger – og ikke det lejedes værdi.

Ministeriet har med svar på spørgsmål nr. 8 erkendt at

have et forskelligt ordvalg fra ministeriets tidligere svar

og udgivelser – herunder at man tidligere har brugt udtryk-

ket »det lejedes værdi« om husleje fastsat efter boligregule-

ringslovens § 5, stk. 2 - ligesom man tidligere har svaret

udvalget, at sammenligningslejemål i sager om småhusleje

skal være reguleret efter § 5, stk. 1 jf. svaret på spørgsmål

nr. 7.

Ministeriet bekræfter med svaret på spørgsmål nr. 11, at

forskellen mellem en omkostningsbestemt husleje og det le-

jedes værdi i gennemsnit er 29 pct. Alligevel mener ministe-

riet ikke, at den omkostningsbestemte husleje er kendetegnet

ved at være lavere end det lejedes værdi, jf. bilag 1 til svaret

på spørgsmål nr. 5, side 13. Dette er selvmodsigende.

Naturligvis er der forskel på huslejeniveauerne, og natur-

ligvis har huslejeniveauet været genstand for politisk bevå-

genhed igennem tiden. Dette understreges af, at man i de

oprindelige lovbemærkninger godt kan skelne mellem det

lejedes værdi og omkostningsbestemt leje.

Med forslaget om nyistandsættelse mener SF og EL, at

den formulering, der var enighed om i 2015, tilsyneladende

ikke var stærk nok. I bemærkningerne fremgår det klart, at

man vil afskaffe nyistandsættelse. Formuleringen har vist

sig at give så meget tvivl i praksis, at dette bør rettes op

således, at bemærkninger og lovtekst stemmer klart overens,

så loven fortolkes efter formålet og bliver nemmere at arbej-

de med for praktikerne.

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

SF og EL bemærker dog, at tommelfingerreglen om ma-

ling efter 3-4 år stadig væk gælder, jf. svaret på spørgsmål

nr. 13, således at det i mange tilfælde kunne forventes, at

en lejer, som har overtaget lejemålet nymalet, skal nymale

lejemålet ved fraflytning, hvis lejeren har vedligeholdelses-

pligten og har beboet boligen i 3-4 år.

SF´s og Enhedslistens endelige stillingtagen til lovforsla-

get vil fremgå af tredjebehandlingen.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker,

at den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale

Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti

og Enhedslisten den 11. juni 2014 indgik et forlig om for-

enkling og modernisering af lejelovgivningen m.v.

På den baggrund og med henblik på at udmønte det i

forligsaftalen anførte om en sammenskrivning af lejeloven

og boligreguleringsloven er der udarbejdet tre forslag til

nye love. Det ene lovforslag omhandler et forslag til en ny

lov om leje (lejeloven), og det andet forslag er et forslag

til en ny lov om boligforhold. Det tredje forslag vedrører

konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om bolig-

forhold.

Ud over selve sammenskrivningen foreslås retssikkerhe-

den for lejere af værelser og fremlejetagere styrket ved lov-

forslaget. Størrelsen af den forudbetalte leje begrænses, så

den ikke kan overstige et beløb svarende til den leje, som

skal betales i opsigelsesvarslets længde.

Den del er RV tilfreds med, idet det mindsker risikoen

for unødig tvist i forhold til lejers krav om tilbagebetaling

af overskydende depositum uden samtidig at pålægge udle-

jer en urimelig byrde i forhold til anlæg af retssag i de

præsumptivt begrænsede antal tilfælde, hvor depositum ikke

er tilstrækkeligt til at dække udlejers berettigede krav, det

vil sige, at de skal kæmpe for at få depositummet tilbage på

grund af selvopfundne modregningskrav.

LLO har imidlertid i høringsfasen til dette lovforslag

gjort opmærksom på, at bemærkningerne til lovforslaget be-

skriver gældende ret anderledes i forhold til spørgsmålet om

huslejefastsættelse i småhuse, jf. lovforslagets bemærknin-

ger til § 32. Endvidere er bemærkningerne fra indførelsen af

boligreguleringslovens § 29 c (lov nr. 419 af 1. juni 1994)

ikke medtaget.

Da der således er divergerende opfattelser af gældende

ret mellem ministeriet og de ledende teoretikere, som LLO

henviser til, har RV opfordret ministeren til at udelade de

dele af beskrivelsen af gældende ret i forhold til lovforsla-

get, som der er uenighed om. Lovforslaget er kun en sam-

menskrivning af flere love og skal gerne være det også på

dette punkt.

Det bemærkes, at ministeren jo altid kan trække et lov-

forslag tilbage og fremsætte et nyt lovforslag med en ny

beskrivelse af gældende ret. Det må også være meningen

med en høringsfase, at muligheden for at rette for sig rent

faktisk benyttes.

Man kan argumentere for, at det nemmeste ville være

at præcisere de divergerende opfattelser af gældende ret i

bemærkningerne ved at omtale problemet i betænkningen.

RV gør derfor i nærværende betænkning opmærksom på

de kritiserede divergerende beskrivelser samt misledende

terminologi i afsnittet om gældende ret.

Det ville dog som nævnt have været at foretrække, at

der blev fremsat et nyt lovforslag med en ny beskrivelse

af gældende ret, da der ikke er mange, som læser betænknin-

gen, medmindre man ønsker at granske partiernes politiske

holdninger. RV opfordrer hermed til, at der fremover afsæt-

tes mere tid til udarbejdelse af lovforslag og høring, idet

kvaliteten af vores lovgivningsarbejde er en fælles sag. De

kritiserede divergerende beskrivelser vil desværre således

indebære brug af rigtig mange årsværk på diverse universi-

teter, advokatkontorer, byretterne m.v., ligesom borgernes

muligheder for at forudse egen retlig position i realiteten

umuliggøres.

Følgende afsnit fremgår af beskrivelsen af gældende

ret i forhold til § 32 i lovforslaget: »Er det omtvistede

lejemål gennemgribende moderniseret, således at lejen, så-

fremt ejendommen havde været omfattet af reglerne om

omkostningsbestemt leje, kunne være fastsat til det lejedes

værdi, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, kan der sammenlignes

med gennemgribende moderniserede lejemål i storejendom-

me. Dette kræver dog, at lejen for disse efterfølgende har

været forhøjet efter lovforslagets § 23.«

Beskrivelsen er således tendentiøs, da der netop er en

uafklaret retspraksis. Man udlægger altså en bestemt opfat-

telse i afsnittet om gældende ret og tiltager sig domstolenes

kompetence. Det, regeringen i stedet skulle have gjort, var at

ændre boligreguleringslovens § 29 c, som er § 32 i den nye

lov.

Det skal i øvrigt nævnes, at den daværende boligminister

faktisk udtalte sig om konsekvenserne i 1996-lovændringen

i betænkningen: »Boligministeren har endvidere over for

udvalget tilkendegivet, at i henhold til § 29 c i boligregule-

ringsloven må lejen i en småejendom ikke overstige den

leje, som betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn

til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligehol-

delsestilstand, og hvor lejen er reguleret efter reglerne om

omkostningsbestemt leje.«

Den tidligere boligminister havde dermed den stik mod-

satte holdning end nu beskrevet af ministeren i afsnittet om

gældende ret.

Det bemærkes, at RV har noteret sig spørgsmål nr. 23,

der lyder: »Vil ministeren bekræfte, at retspraksis ikke er en-

tydig, hvad angår småhuslejens niveau og sammenlignings-

grundlag ved en tvist om fastsættelse af lejen i en moderni-

seret lejlighed i et småhus? Og vil ministeren bekræfte, at

der ikke er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstilstand

med dette lovforslag, således at domstolene stadigvæk kan

afgøre spørgsmålet? «

RV noterer sig også, at spørgsmålet besvares med føl-

gende af ministeren: »Det kan bekræftes, at der ikke er

retspraksis, som klart fastlægger, hvordan lejen fastsættes,

når der ved gennemgribende moderniserede lejemål i små-

ejendomme sammenlignes med gennemgribende modernise-

rede lejemål med en leje fastsat efter boligreguleringslovens

§ 5, stk. 2, hvor lejen efterfølgende er reguleret efter §

7. Spørgsmålet må afgøres af domstolene. Det kan således

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

også bekræftes, at der ikke er tilsigtet en ændring ift. den

tidligere retstilstand med dette lovforslag«.

Svaret på spørgsmål nr. 23 må tolkes sådan, at tidligere

og fremtidig retstilstand ikke afklares ved lovforslagets ved-

tagelse, men ved efterfølgende retssager. Ministerens svar

kan imidlertid ikke ændre på, at beskrivelsen af gældende

ret i lovforslaget er misvisende.

Henset til at der ikke kan rettes op eller lovgives ved et

ministersvar, stiller RV derfor et ændringsforslag. Ændrings-

forslaget til § 32 har til hensigt, at beskrivelsen af gældende

ret i forhold til § 32 afspejles i en ny § 32.

Det bliver et ændringsforslag uden for betænkningen.

Endelig skal anføres, at RV stemmer nej til ændringsfor-

slag nr. 39, hvormed der foreslås en definition på vedlige-

holdelse i § 111, stk. 1. RV er af den opfattelse, at den

foreslåede ændring ikke skaber klarhed, men nærmere for-

virring.

RV stemmer til gengæld for ændringsforslag nr. 57, hvor-

med der i § 196 sikres tilbudspligt for boliger i den ældre

udlejningsejendom, som indgår i en ejerlejlighedsopdeling

efter ejerlejlighedslovens § 16, stk. 3.

Af lovforslagets § 196, stk. 3, fremgår, at tilbudspligten

ikke gælder for ejerlejligheder med undtagelse af den ejer-

lejlighed i den oprindelige ejendom, der indeholder alle bo-

ligerne (samt eventuelle erhvervslejemål). Altså: Man har

en kæmpestor ejerlejlighed, hvori der er indrettet ti beboel-

seslejemål. På trods af at det er en ejerlejlighed, er den

alligevel omfattet af tilbudspligten. Af henvisningen til ejer-

lejlighedslovens § 20, stk.1, 3. pkt., fremgår, at undtagelsen

alene vedrører bygninger, der er påbegyndt opført den 1.

juli 1966 eller tidligere og efter den 1. juli 2004 er blevet

tilført en eller flere nye beboelseslejligheder i bygningens

uudnyttede tagetage eller har fået tilbygget nye etager. Dis-

se beboelseslejligheder skal ved opdeling af ejendommen i

ejerlejligheder udgøre én ejerlejlighed.

Ved at ændre henvisningen til ejerlejlighedslovens § 16,

stk. 3, gælder, at en ejerlejlighed er omfattet af tilbudsplig-

ten, såfremt 1) bygningen er påbegyndt opført den 1. juli

1966 eller tidligere og 2) den indeholder både beboelseslej-

ligheder og erhverv (blandede ejendomme) og efterfølgende

er opdelt, således at beboelseslejlighederne er udskilt i en

særskilt ejerlejlighed.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 1

stk. 1

ændres »husrum« til: »rum«.

[Sproglig præcisering]

Til § 7

stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter »varslingen«: »af iværk-

sættelsen af forbedringen«.

[Sproglig præcisering]

Til § 19

stk. 2, 4. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

stk. 5, nr. 5, 5. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk.

1«.

[Lovteknisk præcisering]

stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »udlejningstidspunktet

har opnået en indplacering på«: »niveau«.

[Sproglig præcisering]

Til § 20

stk. 3, nr. 1,

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Til § 23

stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«:

»den tidligere gældende«.

[Lovteknisk præcisering]

stk. 4, 1. pkt.,

indsættes efter »samtidig med varslin-

gen«: »om lejeforhøjelse«.

[Sproglig præcisering]

stk. 4, 3. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 25

10)

Stk. 2

affattes således:

»Stk. 2.

I stedet for et afkast efter reglen i stk. 1 kan

udlejeren i ejendomme, der tages i brug efter 1963, som

afkast beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige ydel-

ser på sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget

til finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en

passende forrentning af den resterende del af den rimelige

anskaffelsessum med fradrag af lejerindskud. Som passende

forrentning anses:

1) 8 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1964.

2) 10 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1965-69.

3) 12 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1970-73.

4) 14 pct. for ejendomme med ibrugtagelse efter 1973.«

[Sproglig præcisering]

11)

stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«:

»den tidligere gældende«.

[Lovteknisk præcisering]

12)

stk. 7, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 27

13)

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »værdi« til: »brugsværdi«.

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

[Sproglig præcisering]

14)

stk. 1, 4. pkt.,

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Til § 28

15)

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »husrum« til: »rum«, og »hus-

rums« ændres til: »rums«.

[Sproglig præcisering]

Til § 30

16)

stk. 1, 4. pkt.,

ændres »varslingsskrivelsen« til:

»skrivelsen«.

[Sproglig præcisering]

17)

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »varslingen« til: »kravet«.

[Sproglig præcisering]

18)

stk. 2, 2. pkt.,

ændres »varslingsskrivelsen« til:

»skrivelsen«.

[Sproglig præcisering]

19)

stk. 2, 2. pkt.,

udgår efter »oplysning om det gælden-

de budget og« »om«.

[Sproglig præcisering]

20)

stk. 6

ændres »varslingsskrivelsen« til: »skrivelsen«.

[Sproglig præcisering]

Til § 31

21)

I overskriften før paragraffen ændres »afsætning« til:

»afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

22)

Ordet »afsætning« ændres til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

23)

Ordet »afsætningbeløb« ændres til: »afsættelsesbe-

løb«.

[Sproglig præcisering]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL og FG):

Til § 32

24)

Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Sammenlignes der med lejemål, hvor lejen er fastsat

efter § 19, stk. 2, og efterfølgende reguleret efter § 23, skal

der alene sammenlignes med den del af lejen, som kunne

beregnes, såfremt lejen var fastsat efter § 19, stk. 1, med

lejeforhøjelser for forbedringer beregnet efter § 127.«

[Lejefastsættelse ved gennemgribende moderniserede leje-

mål i småejendomme]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 39

25)

stk. 2

indsættes efter »§ 34,«: »stk. 1,«.

[Sproglig præcisering]

Til § 41

26)

stk. 2

udgår »tilsvarende«.

[Sproglig præcisering]

Til § 42

27)

stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 63 b«: »i tidligere

gældende lov om leje«.

[Sproglig præcisering]

28)

stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »§ 63 a«: »i tidligere

gældende lov om leje«.

[Sproglig præcisering]

Til § 46

29)

I overskriften før paragraffen ændres »for« til: »som

følge af«.

[Sproglig præcisering]

Til § 49

30)

stk. 1

indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«: »den

tidligere gældende«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 50

31)

Efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i« indsættes: »den tidligere

gældende«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 51

32)

1. pkt.

indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«: »den

tidligere gældende«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 57

33)

stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »i et pengeinstitut«: »,

jf. dog 2. pkt.«

[Lovteknisk præcisering]

Til § 67

34)

stk. 1, 1. pkt.,

ændres »udgifter i § 72, stk. 4«: til

»udgifter som nævnt i § 72, stk. 4«.

[Sproglig præcisering]

Til § 86

35)

stk. 1

indsættes to steder efter »elektroniske kommu-

nikationstjenester«: »m.v.«

[Lovteknisk præcisering]

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

Til § 105

36)

stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 106

37)

stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 109

38)

stk. 1, 2. pkt.,

ændres »husrums« til: »rums«, og i

pkt.

ændres »husrum« til: »rum«.

[Sproglig præcisering]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(S, V,

DF, KF og LA):

Til § 111

39)

Stk. 1

affattes således:

»Ved vedligeholdelse forstås de reparationer og udskift-

ninger, som udføres med henblik på at bevare og opretholde

lejemålets og ejendommens stand, efterhånden som der sker

forringelse ved slid og ælde.«

[Definition af vedligeholdelse]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 114

40)

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »arbejder udføre og«:

»kan«.

[Sproglig præcisering]

Af et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(RV, EL og FG):

Til § 115

41)

stk. 1

indsættes som

4. pkt.:

»Det kan ikke aftales, at lejeren ved fraflytning skal afle-

vere det lejede nyistandsat.«

[Forbud mod aftale om nyistandsættelse ved fraflytning]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 117

42)

stk. 1, 3. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 119

43)

stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 2«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 120

44)

stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 2«.

[Lovteknisk præcisering]

45)

stk. 2

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Til § 123

46)

I overskriften før paragraffen ændres »afsætning« til:

»afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

47)

stk. 1

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Til § 124

48)

stk. 2, 1. pkt.,

ændres »afsætningsbeløbet« til: »af-

sættelsesbeløbet«.

[Sproglig præcisering]

Til § 129

49)

stk. 1

udgår

2. pkt.

[Lovteknisk præcisering]

50)

stk. 3

ændres »lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. a« til:

»lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003,«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 131

51)

stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 135

52)

stk. 1

ændres »og« til: »eller«.

[Sproglig præcisering]

Til § 138

53)

stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 145

54)

stk. 5, 5. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

Til § 171

55)

stk. 1, nr. 3, 2. pkt.,

ændres »efterfølgeren« til: »den

efterfølgende funktionær«.

[Sproglig præcisering]

Til § 182

56)

stk. 2, 6. pkt.,

indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.

[Lovteknisk præcisering]

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af NB og FG):

Til § 196

57)

stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »den ejerlejlighed, som

efter«: »§ 16, stk. 3, i lov om ejerlejligheder indeholder

boligerne i den oprindelige ejendom, og den ejerlejlighed,

som efter«.

[Opretholdelse af tilbudspligt for den ældre udlejningsejen-

dom, som indgår i ejerlejlighedsopdeling]

indenrigs- og boligministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 204

58)

stk. 1

indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 5«.

[Lovteknisk præcisering]

Nye kapitler

59)

Efter kapitel 26 indsættes:

»Kapitel 01

Delegation

§ 01.

Indenrigs- og boligministeren kan bemyndige en

under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser,

der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2.

Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler

om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i hen-

hold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen

ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Kapitel 02

Beregning af bruttoetageareal

§ 02.

Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere

regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-

etageareal i henhold til denne lov.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 208

60)

stk. 3, 2. pkt.,

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Til § 209

61)

Paragraffen udgår.

[Lovteknisk ændring]

Til § 210

62)

Paragraffen udgår.

[Lovteknisk ændring]

Til § 211

63)

stk. 1

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

64)

stk. 2

ændres »afsætning« til: »afsættelse«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 1, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens ind-

hold.

Til nr. 2

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 7, stk. 3, 3. pkt., som tydeliggør bestemmel-

sens indhold.

Til nr. 3, 4, 9, 12, 36, 37, 42-44, 51, 53, 54 og 56

Der er tale om lovtekniske præciseringer i de foreslåede

affattelser af § 19, stk. 2 og 5, § 23, stk. 4, § 25, stk. 7,

§ 105, stk. 1, § 106, stk. 1, § 117, stk. 1, § 119, stk. 1, §

120, stk. 1, § 131, stk. 1, § 138, § 145, stk. 5, og § 182,

stk. 2. Med de foreslåede ændringer tydeliggøres det, om

der henvises til stk. 1 eller 2 i § 204, som omhandler den

nærmere fremgangsmåde for regulering af beløb i lejeloven

efter nettoprisindeks. Forslagene indebærer ikke indholds-

mæssige ændringer.

Til nr. 5

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 19, stk. 6, som tydeliggør bestemmelsens

indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige

ændringer.

Til nr. 6, 13, 14, 16-18, 20-23, 29, 40, 52, 55, 60, 63 og 64

Der er alene tale om sproglige præciseringer, og forslage-

ne indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 7, 30-32 og 50

Der er alene tale om lovtekniske præciseringer, og forsla-

gene indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 8

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 23, stk. 4, som tydeliggør bestemmelsens

indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige

ændringer.

Til nr. 10

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 25, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens

indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige

ændringer.

Til nr. 11

Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, og forsla-

get indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 28, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens

indhold.

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

Til nr. 19

Der er tale om en sproglig præcisering, som tydeliggør

bestemmelsens indhold. Forslaget indebærer således ikke

indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 24

Ifølge den gældende boligreguleringslovs § 29 c om le-

jefastsættelse i mindre ejendomme gælder det, at lejen fast-

sættes efter det lejedes værdi med den begrænsning, at lejen

ikke væsentligt kan overstige den leje, der betales for tilsva-

rende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse,

kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af kapi-

tel II-IV i boligreguleringsloven, og hvor lejen er reguleret

efter § 7.

I forslaget til lov om leje foreslås det i bemærkningerne

til den foreslåede § 32, som er en videreførelse af den gæl-

dende boligreguleringslovs § 29 c, præciseret, at der kan

sammenlignes med gennemgribende moderniserede lejemål

med en leje fastsat efter reglerne herom, når lejen efterføl-

gende er omkostningsbestemt reguleret.

Det foreslås, at det til den foreslåede bestemmelse til-

føjes, at der ved sammenligningen med gennemgribende

moderniserede lejemål, hvor lejen efterfølgende er omkost-

ningsbestemt reguleret, skal ses bort fra den del af lejen,

som ikke kan beregnes. Det vil sige, at der skal ske sam-

menligning med lejemål, hvor lejen er fastsat omkostnings-

bestemt med tillæg af forhøjelser beregnet efter de alminde-

lige regler om forbedringer.

Ændringen medfører, at der ved sammenligningen med

gennemgribende moderniserede lejemål med en leje fastsat

efter den foreslåede § 19, stk. 2, med en efterfølgende om-

kostningsbestemt regulering af lejen efter den foreslåede §

23 ikke skal ske sammenligning med den fulde leje, idet der

skal ses bort fra en eventuel merleje opnået som følge af

lejefastsættelsen efter det foreslåede § 19, stk. 2.

Til nr. 25

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 39, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens

indhold.

Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-

dringer.

Til nr. 26

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 41, som tydeliggør bestemmelsens indhold.

Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-

dringer.

Til nr. 27

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 42, stk. 1, nr. 2, som tydeliggør bestemmel-

sens indhold.

Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-

dringer.

Til nr. 28

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 42, stk. 1, nr. 2, som tydeliggør bestemmel-

sens indhold.

Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-

dringer.

Til nr. 33

Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, som

tydeliggør bestemmelsens indhold, og forslaget indebærer

således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 34

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 67, stk. 1, 1. pkt., som tydeliggør bestemmel-

sens indhold.

Til nr. 35

Der er tale om en lovteknisk præcisering med henblik på

at bringe ordlyden i overensstemmelse med formuleringen

i bestemmelsens stk. 2. Forslaget indebærer ikke indholds-

mæssige ændringer.

Til nr. 38

Der er tale om sproglige præciseringer i den foreslåede

affattelse af § 109, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens

indhold.

Til nr. 39

§ 111, stk. 1, definerer vedligeholdelsesbegrebet, som det

anvendes i de fremsatte forslag til lov om leje og lov om

boligforhold. Med henblik på at gøre definitionen af begre-

bet lettere forståeligt for lovens brugere og samtidig sikre,

at formuleringen er i overensstemmelse med gældende ret,

foreslås formuleringen af begrebet ændret.

Til nr. 41

Med den foreslåede ændring præciseres det i loven, at

der ikke i lejeaftalen kan stilles krav om, at lejeren ved

fraflytning skal aflevere det lejede i nyistandsat stand.

Til nr. 45

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 120, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens

indhold.

Til nr. 46

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

overskrift til reglerne om fritagelse for afsættelse efter §

120.

Til nr. 47

Der er tale om sproglige præciseringer i den foreslåede

affattelse af § 123, stk. 1 og 3, som tydeliggør bestemmel-

sernes indhold.

Til nr. 48

Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede

affattelse af § 124, stk. 2, 1. pkt., som tydeliggør bestemmel-

sens indhold.

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

Til nr. 49

Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, idet til-

svarende er fastsat i det foreslåede § 129, stk. 5, og forslaget

indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 57

Efter det foreslåede § 196, stk. 3, 1. pkt., finder reglerne

om tilbudspligt ikke anvendelse på ejendomme, der er op-

delt i ejerlejligheder.

I bestemmelsens 2. pkt. er gjort en undtagelse herfra, så-

ledes at tilbudspligten opretholdes for den ejerlejlighed, som

indeholder de udlejningsboliger, der var i den eksisterende

udlejningsejendom, når der sker en ejerlejlighedsopdeling,

som følge af at der indrettes nye boliger i en hidtil uudnyttet

tagetage eller i en nypåbygget tagetage.

Med den nye ejerlejlighedslov, lov nr. 908 af 18. juni

2020, blev i lovens § 16, stk. 3, indsat en ny bestemmelse,

som åbner for muligheden for, at bygninger påbegyndt op-

ført den 1. juli 1966 eller tidligere, som indeholder såvel

beboelseslejligheder som erhverv, kan opdeles i ejerlejlighe-

der, når alle beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør

én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.

Bestemmelsen bygger på de samme forudsætninger, som

ligger bag den model, som gælder ved opdeling af en ejen-

dom i ejerlejligheder ved etablering af tagboliger. Etableres

der tagboliger efter ejerlejlighedslovens § 20, stk. 1, åbner

loven for muligheden for, at ejendommen kan opdeles i

ejerlejligheder. Opdelingen skal dog ske på den måde, at

de eksisterende udlejningsboliger skal indeholdes i én ejer-

lejlighed, som ikke kan videreopdeles.

Som en konsekvens af indsættelsen af regler om opdeling

i ejerlejligheder ved etablering af tagboliger blev der indsat

en bestemmelse i lejeloven med henblik på at sikre, at til-

budspligten opretholdes for den ejerlejlighed, som indehol-

der de udlejningsboliger, der var i ejendommen på tidspunk-

tet for ejerlejlighedsopdelingen, i det omfang betingelserne i

lejelovens regler om tilbudspligt i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at det på samme vis sikres, at tilbudspligten

opretholdes for boligerne i den ældre udlejningsejendom,

som indgår i en ejerlejlighedsopdeling efter ejerlejlighedslo-

vens § 16, stk. 3, i det omfang betingelserne i reglerne om

tilbudspligt er opfyldt.

Det vurderes, at det med den nye ejerlejlighedslov ikke

var hensigten, at der skulle have været forskel på de to

situationer.

Til nr. 58

Der er tale om korrektion af manglende henvisning.

Til nr. 59, 61 og 62

Forslagene er alene af lovteknisk karakter, idet de fore-

slåede §§ 01 og 02 er identiske med §§ 209 og 210 i

lovforslaget som fremsat. Af lovtekniske årsager flyttes be-

stemmelserne. Forslagene indebærer således ikke indholds-

mæssige ændringer.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021 og var

til 1. behandling den 28. oktober 2021. Lovforslaget blev

efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og

Boligudvalget.

Lovforslaget er sambehandlet med lovforslag nr. L 48 og

L 49.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den

7. maj 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –

bilag 116 (folketingsåret 2020-21). Den 15. oktober 2021

sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene og et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-

slaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål

til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse,

hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1-34.

Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)

Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)

Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL)

fmd.

Jette Gottlieb (EL)

Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V)

nfmd.

Anne Rasmussen (V)

Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)

Ole Birk Olesen (LA)

L 47 - 2021-22 - Bilag 12: Betænkning afgivet d. 3/2-22

OMTRYK

Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke

medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Radikale Venstre (RV)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)

Alternativet (ALT)

Kristendemokraterne (KD)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)