Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 44 , L 44 A , L 44 B
Offentligt
2480742_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 17-11-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2116510
Dok. nr.: 1998588
Folketingets Sundhedsudvalg har den 12. november 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 61 til L 44 om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (For-
længelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.)
til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 61:
”Vil
ministeren kommentere præsentationsmateriale fra Glostrup Apotek, jf. L 44 - bi-
lag 6?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”Glostrup
Apotek (GA) skriver på slide 8 i deres præsentation, at der gives enkelttil-
skud til magistrelle lægemidler til behandling af epilepsi, hvor anden behandling har
været afprøvet. Det er ikke længere Lægemiddelstyrelsens praksis at bevilge enkelttil-
skud til magistrelt fremstillede lægemidler til behandling af epilepsi. Det skyldes, at
der i 2020 blev markedsført et godkendt lægemiddel med indhold af CBD godkendt til
behandling af denne indikation, og at der som udgangspunkt ikke gives tilladelse til
fremstilling af et magistrelt lægemiddel (og derfor heller ikke enkelttilskud til et magi-
strelt fremstillet lægemiddel), såfremt der er markedsført et godkendt lægemiddel,
der kan erstatte det pågældende magistrelle lægemiddel.
På slide 9 skriver GA, at der ikke er generelt eller generelt klausuleret tilskud til mar-
kedsførte lægemidler med indhold af THC og CBD. Det er korrekt.
GA tilføjer, at der ydes få enkelttilskud til de godkendte lægemidler, og at det samme
gælder for de magistrelt fremstillede lægemidler.
Data viser, at Lægemiddelstyrelsen fra år til dato (2021) har bevilget enkelttilskud til
magistrelt fremstillet drobinol (THC) til 604 personer ud af et samlet antal ansøgnin-
ger for 626 personer. Det svarer til en afslagsprocent på under 4%.
For de godkendte lægemidler Sativex, Epidyolex og Marinol (Marinol er godkendt i
udlandet og fås via udleveringstilladelse i Danmark) er tallene fra år til dato (2021), at
der er ydet enkelttilskud til 427 personer ud af et samlet antal ansøgninger for 464
personer. Det svarer til en afslagsprocent på 8 %.
Endelig viser data for magistrelt fremstillede lægemidler med indhold af CBD eller en
kombination af CBD og THC, at der er ydet enkelttilskud til 35 personer ud af et sam-
let antal ansøgninger for 89 personer, hvilket svarer til en afslagsprocent på 41 % fra
år til dato (2021).
L 44b - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm., om kommentar til præsentationsmateriale fra Glostrup Apotek, til sundhedsministeren
GA foreslår, at der udarbejdes vejledende kriterier for enkelttilskud til magistrelt
fremstillede lægemidler, som svarer til de forhold og indikationer, der er gældende
for produkterne i forsøgsordningen (hvortil der ydes tilskud efter den særlige til-
skudsordning for medicinsk cannabis).
Inden for den retlige ramme, der gælder for tilskud til godkendte og magistrelt frem-
stillede lægemidler i medfør af sundhedsloven, er det ikke muligt at yde medicintil-
skud til de godkendte eller magistrelt fremstillede lægemidler med indhold af CBD,
THC eller kombinationer heraf, svarende til de forhold og indikationer, der er angivet
for produkterne i forsøgsordningen, og som der derfor ydes tilskud til som led i for-
søgsordningen.
Dette skyldes, at de forhold og indikationer, der gælder for forsøgsordningen ikke i
alle tilfælde vil opfylde de kriterier for bevilling af enkelttilskud, som er fastsat i
Sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicintilskud, og gælder for godkendte
eller magistrelt fremstillede lægemidler med indhold af CBD, THC eller kombinationer
heraf.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm
Side 2