Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22, Sundhedsudvalget 2021-22
L 44 , L 44 A , L 44 B
Offentligt
2479916_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 15-11-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBR
Sagsnr.: 2116510
Dok. nr.: 1970250
Folketingets Sundhedsudvalg har den 25. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
45 til L 44 om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. (Forlæn-
gelse af forsøgsordningen og permanent mulighed for dyrkning af cannabis m.v.) til
sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 45:
”Kan ministeren bekræfte, at API (Active Pharmaceutical Ingredient) er at regne for et
"cannabisprodukt"?”
Svar:
Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen, som jeg kan
henholde mig til:
”Lægemiddelstyrelsen kan oplyse, at begrebet “cannabisprodukt”, som defineret i §
3, nr. 1, i forslaget til lov om ændring af lov om forsøgsordning med medicinsk canna-
bis, dækker over en samlet betegnelse for tre af de produkttyper, der er omfattet i
loven, herunder cannabisudgangsprodukt, cannabismellemprodukt og cannabisbulk.
Aktive stoffer til fremstilling af lægemidler (API) er således ikke en del af de omfat-
tede cannabisprodukter i forsøgsordningen.
Sundhedsministeriet har den 11. november 2021 sendt et udkast til ændring af be-
kendtgørelse om euforiserende stoffer i høring. Med bekendtgørelsesudkastet læg-
ges der op til at muliggøre opnåelse af en tilladelse til dyrkning af medicinsk cannabis
med henblik på API- og råvarefremstilling til lægemiddelfremstilling fra den 1. januar
2022, men det bemærkes, at det vil være aktiviteter, der kan tillades udenfor og ad-
skilt fra de gældende tilladelser i forsøgsordningen.”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Julie Broholm