Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 43
Offentligt
2466172_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 13. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 4 (L 43) efter ønske fra Marie Krarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 4:
Hvor mange personer forventer ministeren, at lovforslaget i alt vil omfatte? Vil
ministeren herunder inddrage det forventede antal familiesammenføringer?
Svar:
Udlændingestyrelsen har pr. 4. oktober 2021 oprettet 879 evakueringssager vedrø-
rende personer fra Afghanistan, som ikke allerede har et opholdsgrundlag i Dan-
mark.
Opgørelsen over antallet af personer, der har fået oprettet en evakueringssag i Ud-
lændingestyrelsen, er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i udlæn-
dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem pr. 4. oktober 2021.
Generelt bemærkes det, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikkerhed,
da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journaliserings- og
sagsstyringssystem og ikke som et egentligt statistiksystem.
Det bemærkes, at de pågældende personer ikke nødvendigvis er omfattet af lov-
forslaget, da dette afhænger af, om de enkelte personer opfylder betingelserne for
at blive meddelt en opholdstilladelse efter lovforslaget.
Det er ikke muligt at udarbejde et skøn over antallet af eventuelt følgende familie-
sammenføringer, da dette vil afhænge af de pågældendes eventuelt kommende
opholdsgrundlag og varigheden af opholdet i Danmark. Det skal dog generelt be-
mærkes, at gruppen af evakuerede i meget stort omfang består af par med børn.
21. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17866
1795547
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
1/1