Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 43
Offentligt
2466948_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 14. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 11 til L 43 efter ønske fra Kathrine Olldag (RV) til udlændinge- og in-
tegrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
Vil ministeren fremsætte et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solned-
gangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige op-
holdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en så-
dan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse? Det bør endvidere fremgå
af ændringsforslaget, at en opholdstilladelse forlænges, hvis der verserer en ansøg-
ning om asyl, således at ansøgeren kan fortsætte eventuelt arbejde eller eventuelle
skolegang og ikke skal tage ophold på et asylcenter. Vil ministeren i benægtende
fald give teknisk bistand med udarbejde et udkast til et sådant ændringsforslag?
Svar:
1.
Regeringen, V, SF, RV, EL, KF, LA, KD og Å blev med politisk aftale af 11. august
2021 enige om, at der skal etableres et særligt og midlertidigt opholdsgrundlag til
personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder mv. Aftalen indebærer
bl.a., at opholdsgrundlaget skal være midlertidigt med en tidsbegrænsning på to år
uden mulighed for forlængelse.
Regeringen har derfor den 7. oktober 2021 fremsat L 43 om forslag til lov om mid-
lertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndig-
heder m.v. I overensstemmelse med den politiske aftale tidsbegrænses opholdstil-
ladelser efter lovforslaget til to år og kan ikke forlænges. Der henvises i den forbin-
delse til lovforslagets § 1, stk. 5.
For så vidt angår spørgsmålet om at ændre lovforslaget, således at der kan ske for-
længelse af en opholdstilladelse, hvis der verserer en ansøgning om asyl, bemærkes
det overordnet, at en sådan ændring vil bryde med den systematik, der i øvrigt er i
udlændingelovgivningen. Der findes således ikke umiddelbart andre eksempler på,
at indgivelse af en ansøgning om et givent opholdsgrundlag i sig selv fører til, at en
anden opholdstilladelse kan forlænges. Hertil kommer, at en udlænding, der har
indgivet ansøgning om asyl, efter udlændingeloven har ret til på processuelt ophold
Side
1/7
25. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17959
1797230
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
at blive her i landet under behandlingen af ansøgningen om asyl. Udlændingen vil
under det processuelle ophold have de rettigheder, der i øvrigt følger af udlændin-
gelovens bestemmelser, herunder i forhold til arbejde og skolegang.
For så vidt angår de pågældende udlændinges muligheder for at fortsætte eventu-
elt arbejde eller skolegang, mens der verserer en ansøgning om asyl, henvises til
besvarelsen af spørgsmål nr. 10 vedrørende lovforslaget.
For så vidt angår spørgsmålet om at ændre lovforslaget, således at der kan ske for-
længelse af en opholdstilladelse, hvis forholdene i Afghanistan er af en sådan ka-
rakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, bemærkes det, at en opholdstil-
ladelse efter lovforslaget ikke vil være betinget af, at der foreligger et behov for
beskyttelse svarende til betingelserne for at blive meddelt en opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens regler om asyl, ligesom der ikke i øvrigt lægges vægt
på forholdene i Afghanistan ved myndighedernes behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse efter lovforslaget. Hvis en udlænding mener at have et beskyttel-
sesbehov, vil udlændingen kunne ansøge om asyl efter udlændingelovens regler
herom.
Det bemærkes endvidere, at en ændring af lovforslaget, således at der et ubestemt
antal gange kan ske forlængelse af en udlændings opholdstilladelse efter lovforsla-
get, i sagens natur vil indebære, at den pågældendes opholdstilladelse kan opnå en
markant længere varighed end to år.
Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et ændringsforslag som beskrevet i
spørgsmålet.
2.
Et ændringsforslag som beskrevet i spørgsmålet kan udformes således:
Ӯndringsforslag
til
Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har
bistået danske myndigheder m.v. (L 43)
Til § 1
01)
I
stk. 5
ændres »ophold,« til: »ophold og«, og »og kan ikke forlænges« udgår.
[Konsekvensrettelse]
02)
Som
stk. 6
indsættes:
»Stk.
6.
Opholdstilladelse efter stk. 1-3 forlænges efter ansøgning med 1 år ad gan-
gen, hvis der ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan, der ikke
er begrundet i konkrete forhold hos den enkelte udlænding. Opholdstilladelser ef-
ter stk. 1-3 forlænges endvidere efter ansøgning med 1 år ad gangen, hvis udlæn-
dingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og
der ikke foreligger en endelig afgørelse.«
[Forlængelse af opholdstilladelse]
Side
2/7
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Til § 2
03)
I
stk. 1
indsættes som
2. pkt.:
»Ansøgning efter § 1, stk. 6, om forlængelse af opholdstilladelse kan indgives efter
den 24. november 2021.«
[Ansøgningsfrist]
04)
I
stk. 2, 1. og 2. pkt.,
indsættes efter »ansøgninger«: »efter § 1, stk. 1-3«.
[Konsekvensrettelse]
Til § 3
05)
I
stk. 2
ændres »ophold,« til: »ophold og«, og »og kan ikke forlænges« udgår.
[Konsekvensrettelse]
06)
Som
stk. 3
indsættes:
»Opholdstilladelse efter stk. 1 forlænges efter ansøgning til udløbet af det herbo-
ende familiemedlems opholdstilladelse, hvis betingelserne i § 1, stk. 6, er opfyldt.«
[Forlængelse af opholdstilladelse]
Til kapitel 9
07)
Kapitel 9 (§ 28) udgår.
[Udeladelse af udløbs- og overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 01
Efter lovforslagets § 1, stk. 5, meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3 med henblik
på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til 2 år og kan ikke forlænges.
Det foreslås, at i
§ 1, stk. 5,
ændres »ophold,« til »ophold og«, og at »og kan ikke
forlænges« udgår, hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1-3 meddeles med henblik
på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til 2 år.
Det betyder, at en opholdstilladelse efter stk. 1-3 vil kunne forlænges, hvis betin-
gelserne herfor er opfyldt. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede §
1, stk. 6, om forlængelse af opholdstilladelser efter stk. 1-3, hvortil der henvises.
Til nr. 02
Side
3/7
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Efter lovforslagets § 1, stk. 5, kan en opholdstilladeles efter § 1, stk. 1-3, ikke for-
længes.
Det foreslås, at der i § 1 indsættes et
stk. 6,
hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1-
3 forlænges efter ansøgning med 1 år ad gangen, hvis der ikke gennemføres tvangs-
mæssige udsendelser til Afghanistan, der ikke er begrundet i konkrete forhold hos
den enkelte udlænding. Opholdstilladelser efter stk. 1-3 forlænges endvidere efter
ansøgning med 1 år ad gangen, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og der ikke foreligger en endelig afgø-
relse.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede ændringsfor-
slag af § 1, stk. 5, hvori det foreslås, at ordene »og kan ikke forlænges« udgår af
bestemmelsen.
Efter den foreslåede bestemmelses
1. pkt.
vil der kunne ske forlængelse af en op-
holdstilladelse efter stk. 1-3, hvis der ikke gennemføres tvangsmæssige udsendel-
ser til Afghanistan.
Ved tvangsmæssig udsendelse forstås en ledsaget udsendelse, hvor Hjemrejsesty-
relsen og politiet ledsager en udlænding til Afghanistan, med mulighed for anven-
delse af magt eller tvang, da udlændingen ikke medvirker til sin udrejse.
For så vidt angår medvirken til udrejse henvises til hjemrejselovens § 3.
Der vil alene kunne ske forlængelse af en opholdstilladelse efter 1. pkt., hvis der
generelt ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan, f.eks. af
udenrigspolitiske årsager. Der vil således ikke kunne ske forlængelse af en udlæn-
dings opholdstilladelse efter stk. 1-3, hvis der generelt ikke er noget til hinder for,
at der gennemføres tvangsmæssige udsendelser til Afghanistan, men hvor der
grundet konkrete forhold hos den enkelte udlænding ikke kan ske tvangsmæssig
udsendelse til Afghanistan af den pågældende. Ligeledes vil der ikke kunne ske for-
længelse af en udlændings opholdstilladelse efter stk. 1-3, hvis det alene skyldes
praktiske omstændigheder, at der ikke gennemføres tvangsmæssige udsendelser
til Afghanistan.
Der henvises i øvrigt til definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlems-
staterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (Ud-
sendelsesdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om
ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (Frontex-forord-
ningen) for så vidt angår tvangsmæssig tilbagesendelse.
Der vil endvidere ikke kunne ske forlængelse af en opholdstilladelse efter det fore-
slåede 1. pkt., hvis udlændingen vil kunne udsendes, herunder tvangsmæssigt, til
Side
4/7
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
et andet land end Afghanistan. Dette vil kunne være tilfældet, hvis den pågældende
udlænding (også) er statsborger i andet land end Afghanistan.
Efter den foreslåede bestemmelses 2.
pkt.
vil der endvidere kunne ske forlængelse
af en opholdstilladelse efter stk. 1-3, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), og udlændingemyndighederne
endnu ikke har truffet en endelig afgørelse i sagen. Der vil således ikke kunne ske
forlængelse efter den foreslåede bestemmelse, hvis udlændingemyndighederne
har truffet en endelig afgørelse om enten meddelelse af asyl eller afslag på asyl.
Det bemærkes i den forbindelse, at en anmodning om genoptagelse af en endelig
afgørelse om afslag på en ansøgning om asyl ikke vil kunne anses som en ansøgning
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Opholdstilladelsen forlænges med 1 år ad gangen. Det betyder, at opholdstilladel-
sens gyldighedsperiode vil kunne forlænges med 1 år ad gangen, hvis betingelserne
i enten 1. eller 2. pkt. er opfyldt.
Til § 2
Til nr. 03
Efter lovforslagets § 2, stk. 1, skal ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 indgives
i Danmark, til Udlændingestyrelsen og senest den 24. november 2021.
Det foreslås, at der i
stk. 1
indsættes et
2. pkt.,
hvorefter ansøgning efter § 1, stk.
6, om forlængelse af opholdstilladelse kan indgives efter den 24. november 2021.
Det betyder, at en ansøgning, der indgives i overensstemmelse med den foreslåede
bestemmelse i § 1, stk. 6, om forlængelse af en opholdstilladelse efter lovforslagets
§ 1, stk. 1-3, vil kunne indgives efter den 24. november 2021.
Den foreslåede ændring skal således ses i sammenhæng med det foreslåede § 1,
stk. 6, om muligheden for forlængelse af opholdstilladelser efter § 1, stk. 1-3, hvortil
der henvises.
Til nr. 04
Efter lovforslagets § 2, stk. 2, 1. pkt., afvises ansøgninger, der indgives efter udløbet
af fristen i stk. 1, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder. Efter be-
stemmelsens 2. pkt. afvises ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021.
Det foreslås, at det i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., præciseres, at der er tale om ansøgnin-
ger efter § 1, stk. 1-3.
Side
5/7
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Det betyder, at det alene er ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforslagets §
1, stk. 1-3, der skal afvises, hvis de ikke indgives inden for de frister, der er angivet
i § 2, stk. 2.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 1, stk. 6, om
muligheden for forlængelse af opholdstilladelser efter § 1, stk. 1-3.
Til § 3
Til nr. 05
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, meddeles opholdstilladelse efter stk. 1 med henblik
på midlertidigt ophold, tidsbegrænses til udløbet af det herboende familiemedlems
opholdstilladelse og kan ikke forlænges.
Det foreslås, at i
§ 3, stk. 2,
ændres »ophold,« til »ophold og«, og at »og kan ikke
forlænges« udgår, hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1 meddeles med henblik på
midlertidigt ophold og tidsbegrænses til udløbet af det herboende familiemedlems
opholdstilladelse.
Det betyder, at en opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, vil kunne forlænges, hvis be-
tingelserne herfor er opfyldt. Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede
§ 3, stk. 3, om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1, hvortil der henvises.
Til nr. 06
Efter lovforslagets § 3, stk. 2, kan en opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, ikke forlæn-
ges.
Det foreslås, at der i § 3 indsættes et
stk. 3,
hvorefter opholdstilladelse efter stk. 1
forlænges efter ansøgning til udløbet af det herboende familiemedlems opholdstil-
ladelse, hvis betingelserne i § 1, stk. 6, er opfyldt.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med det foreslåede ændringsfor-
slag af § 3, stk. 2, hvori det foreslås, at ordene »og kan ikke forlænges« udgår af
bestemmelsen.
Den foreslåede ændring skal endvidere ses i sammenhæng med den forslåede § 1,
stk. 6, om muligheden for forlængelse af opholdstilladelser efter § 1, stk. 1-3.
Den foreslåede ændring betyder, at der efter ansøgning vil kunne ske forlængelse
af en opholdstilladelse meddelt efter lovforslagets § 3, stk. 1, hvis betingelserne i
det forslåede § 1, stk. 6, om forlængelse, hvis der ikke gennemføres tvangsmæssige
udsendelser til Afghanistan, eller hvis udlændinge har indgivet ansøgning om asyl,
og der ikke foreligger en endelig afgørelse, er opfyldt. Der henvises til bemærknin-
gerne til § 1, stk. 6.
Side
6/7
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm. om et ændringsforslag, som fjerner lovforslagets solnedgangsklausul og i stedet skaber hjemmel til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse med 1 år ad gangen, så længe forholdene i Afghanistan er af en sådan karakter, at der ikke sker tvangsmæssig udsendelse, til udlændinge- og integrationsministeren
Opholdstilladelsen vil alene kunne forlænges til udløbet af det herboende familie-
medlems opholdstilladelse.
Til kapitel 9
Til nr. 07
Lovforslagets kapitel 9 om udløbs- og overgangsbestemmelse indeholder § 28.
Efter lovforslagets § 28, stk. 1, ophæves loven den 1. juni 2024.
Efter lovforslagets § 28, stk. 2, færdigbehandles klager over Udlændingestyrelsens
afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet inden, loven op-
hæves, i overensstemmelse med loven.
Det foreslås, at kapitel 9 (§ 28) udgår.
Det betyder, at loven ikke ophæves den 1. juni 2024. Der vil således kunne ske for-
længelse af opholdstilladelser efter loven, i det omfang betingelserne herfor er op-
fyldt, jf. de foreslåede bestemmelser i § 1, stk. 6, og § 3, stk. 3.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
7/7