Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 43
Offentligt
2466170_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 11. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 43) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Hvordan vil ministeren sikre, at de evakuerede personer fra Afghanistan, som om-
fattes af særloven, får oplyst om deres muligheder for sideløbende at søge asyl ef-
ter de almindelige regler?
Svar:
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, forudsættes det, at Ud-
lændingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse vejleder de evaku-
erede mv. om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget. Ud-
lændingestyrelsen vil i den forbindelse kunne vejlede de pågældende om mulighe-
derne for at søge om asyl i Danmark.
Udlændingestyrelsen har oplyst, at der allerede kort tid efter ankomsten til Dan-
mark blev afholdt informationsmøder med gruppen af evakuerede afghanere. Mø-
derne blev afholdt i mindre forsamlinger på de centre, hvor de pågældende er ind-
kvarteret, og havde til formål at informere om en række forskellige forhold, herun-
der den politiske aftale, de praktiske forhold om indkvartering under det processu-
elle ophold, og den særlov, som er forudsat i den politiske aftale, og som skal danne
grundlag for det fremtidige ophold i Danmark.
Informationsmøderne blev afholdt på baggrund af en dialog mellem Udlændinge-
styrelsen, Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors, som sammen stod for de en-
kelte indslag på møderne. Orienteringen om muligheden for at søge om asyl i Dan-
mark blev givet af Dansk Flygtningehjælp, som også efterfølgende har besøgt flere
centre med henblik på at vejlede og yde juridisk rådgivning til beboerne.
Endvidere er Udlændingestyrelsen i september begyndt at afholde individuelle
samtaler med de evakuerede afghanere. Samtalerne pågår fortsat. De pågældende
bliver til samtalerne med Udlændingestyrelsen ligeledes vejledt om muligheden for
at søge asyl, såfremt de under samtalen selv spørger til muligheden herfor eller
Side
1/2
21. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17797
1794175
L 43 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, at de evakuerede personer fra Afghanistan, som omfattes af særloven, bliver oplyst om deres mulighed for sideløbende at søge asyl efter de almindelige regler, til udlændinge- og integrationsministeren
oplyser, at de frygter at blive udsat for forfølgelse eller overgreb, hvis de vender
tilbage til Afghanistan.
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2