L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
L 43 Bilag 1
Offentligt

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

vedrørende

Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har

bistået danske myndigheder m.v.

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. september 2021 til den 24. sep-

tember 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesti Nu, Amnesty International, Asylret,

Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-

lesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rejse-

bureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, DRC Dansk Flygtningehjælp, Danske

Rederier, DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,

Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Helsinki-Komité for

Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Kriminalpræventive Råd,

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur, Finansrådet, Flygtningenævnet, Folkehøjsko-

lernes Forening i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Ud-

lændingeretsadvokater, Færøernes landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands selv-

styre), HK/Danmark, ICORN, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospi-

tal, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, International Orga-

nization for Migration (IOM), Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på

vegne af Fredsfonden), Kvinfo, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed

(Kvindefredsligaen), Københavns Byret, Landsforeningen Adoption & Samfund,

La dsfore i ge af Forsvarsadvokater, La dsfore i ge ”Et ar To forældre”,

Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt Samvirke, Mino

Danmark, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-

Vest, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RED Råd-

givning, Red Barnet, Reden Stop Kvindehandel, Refugees Welcome, Retspolitisk

Forening, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børne-

konventionen, SOS Racisme, Udlændingenævnet, UNHCR (Regional Representation

for Northern Europe), United Nations Childrens Fund (UNICEF), Ældresagen, Ægte-

skab uden grænser, Aarhus kommune - Socialforvaltningen, 3 F, 3F Privat Service,

Hotel og Restauration (3F PSHR).

Udlændinge- og Integrationsministeriet har modtaget høringssvar med bemærk-

ninger fra:

Bedsteforældre for Asyl, DRC Dansk Flygtningehjælp, DFUNK

–

Dansk Flygtninge-

hjælp Ungdom, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af Udlændingeretsadvo-

kater, Institut for Menneskerettigheder, KL, Red Barnet, Refugees Welcome, Røde

Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, SOS Racisme og Udlændingenævnet.

Side

1/19

7. oktober 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Asyl og Visum

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Sagsbehandler

Jens Edslev Andersen

Tel.

Mail

Sags nr.

Akt-id

61 98 34 64

[email protected]

2021 - 15518

1787093

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Følgende har afgivet høringssvar, men har ikke haft bemærkninger til lovforslaget

eller har ikke ønsket at udtale sig:

Danes Worldwide, Datatilsynet, Flygtningenævnet, Vestre Landsret og Østre Lands-

ret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter af indholdsmæssig karakter i de

modtagne høringssvar. Udlændinge- og Integrationsministeriets kommentarer til

høringssvarene er anført i

kursiv.

Bemærkninger af teknisk og generel politisk karakter samt bemærkninger, der ikke

vedrører lovudkastet, indgår ikke i høringsoversigten. Udlændinge- og Integrations-

ministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige synspunkter henvise til

høringssvarene, som er sendt til Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.

2. Høringssvarene

2.1. Generelle bemærkninger

Bedsteforældre for Asyl

finder, at den korte høringsfrist på kun 5 arbejdsdage er et

udtryk for foragt for høringsinstitutionen og det demokratiske islæt, den er tiltænkt

at tilføre lovgivningsprocessen, ligesom det øger risikoen for lovsjusk. Bedsteforæl-

dre for Asyl finder, at man i stedet for en særlov, efter en kortvarig sagsbehandling,

burde have givet de pågældende asyl. Efter foreningens opfattelse sender lovforsla-

get et signal om, at man vil udskyde asylsagsbehandlingen og i stedet satse på, at

det senere bliver lettere at afvise asylansøgninger fra denne gruppe af afghanere.

Bedsteforældre er for så vidt angår lovforslagets § 6 om sikkerhedsvurderinger af

den opfattelse, at bestemmelsen minder betænkeligt om principper for skuepro-

cesser i autoritære samfund uden retsgarantier.

DRC Dansk Flygtningehjælp

er enig i intentionen om, at de pågældende afghanere

og deres familier skal sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt

at kunne fortsætte deres liv og blive en aktiv del af det danske samfund og finder

det positivt, at det tydeligt er tilkendegivet, at der kan søges om og opnås asyl side-

løbende med opholdstilladelse efter lovforslaget, men at Udlændingestyrelsen bør

vejlede herom. DRC bemærker endvidere, at høringsfristen, af gode grunde, har

været meget kort, hvorfor der tages forbehold for, at DRC ved en senere lejlighed

vil fremkomme med yderligere bemærkninger.

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom

anfører, at lovforslaget synes overflø-

digt, da de mennesker, der er hentet hertil af den danske stat, ligesom de afgha-

nere, der allerede er i landet, bør kunne ansøge om asyl på lige fod med personer

af andre nationaliteter, og finder, at lovforslaget kun fordrer mere usikre forhold

med sine indskrænkede rettigheder og midlertidighed. DFUNK bemærker, at på

baggrund af den korte høringsfrist er hele lovforslaget ikke nærstuderet, og der er

således kommenteret på baggrund af de generelle betingelser.

Side

2/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Foreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU)

er enig i, at der hurtigst muligt ska-

bes et lovgrundlag for afghanere i Danmark, men bemærker, at den korte hørings-

frist eliminerer den demokratiske proces og umuliggør, at organisationer kan

”grave sig ed” i et så la gt lovforslag. Efter FAU’s opfattelse er de

-årige midler-

tidige beskyttelse efter lovforslaget på samme måde som principperne i Flygtnin-

gekonventionen baseret på det princip, at når beskyttelsesbehovet forsvinder, bør

flygtninge kunne vende hjem i sikkerhed, men FAU finder ikke, at der er behov for

at etablere en ny midlertidig beskyttelsesordning.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger

understreges, at Udlændingestyrelsen har en pligt til at vejlede om mulighederne

for at søge om asyl og de afledte rettigheder heraf, herunder da de pågældende vil

opnå en bedre retsstilling, hvis de meddeles asyl. Instituttet henviser i den forbin-

delse til forvaltningslovens § 7, stk. 1.

Red Barnet

er af den opfattelse, at det fremgår af lovforslaget, at man i videst mu-

ligt omfang søger at undgå at aktivere asylsystemet. Efter Red Barnets opfattelse

ville det rigtigste have været, i stedet for at meddele de omfattede personer en

midlertidig 2-årig opholdstilladelse, at behandle deres ansøgninger om asyl, som de

må forventes at indgive.

Refugees Welcome

bemærker, at med så kort en frist og så lang en lovtekst har

foreningen ikke nærlæst alle sider. Refugees Welcome finder overordnet, at lov-

forslaget er overflødigt i sin grundsubstans, idet lovforslaget ikke indeholder for-

dele sammenlignet med asyl, men udelukkende begrænsninger, ligesom Refugees

Welcome finder, at flygtningen har krav på en varig og stabil løsning.

Røde Kors

anfører, at opholdstilladelsernes midlertidige karakter, muligheden for

at søge asyl og det forhold, at persongruppen omfattes af en række andre love, bør

medføre, at der etableres et udvidet tilbud om rådgivning på individuel basis, der

bl.a. bør omfatte rådgivning om forskellen på opholdstilladelse efter særloven og

reglerne om asyl, generel vejledning om asylsagsbehandling og familiesammenfø-

ring samt oplysninger om, hvordan personer omfattet af lovforslagets § 1, stk. 3 og

, ka live i dstillet af NGO’er eller af FN, EU eller NATO.

Rådet for Etniske Minoriteter bemærker, at den korte høringsfrist er urimelig hen-

set til, at lovforslaget vedrører en ny form for opholdstilladelse i Danmark.

SOS Racisme

er overraskede over, at man har fundet anledning til at lave en særlov,

men bemærker, at det er vigtigt med en hurtig løsning, så bl.a. de pågældende fra

starten føler sig velkomne, bliver behandlet godt og får adgang til arbejde og ud-

dannelse mv. SOS Racisme foreslår, at udlændinge omfattet af lovforslaget bl.a. gi-

ves grundig rådgivning om asyl

og e ”fast tra k” eha dli g af deres asyla søg i -

ger.

Side

3/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår bemærkningerne om høringsfristen, bemærker Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at, som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets bemærkninger,

formålet med lovforslaget er at tilvejebringe et særligt og midlertidigt 2-årigt op-

holdsgrundlag for de personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghani-

stan, og som nu opholder sig i Danmark på foranledning af de danske myndigheders

evakuering, således at de pågældende under opholdet i Danmark sikres de bedst

mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt

blive en del af det danske samfund. Disse omstændigheder har betydet, at der har

været kortere tid end normalt til at udarbejde lovforslaget, og at høringsperioden

derfor kun har været på en uge.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2 vil meddelelse af opholdstilladelse efter lovforslaget

ikke være betinget af, at den pågældende kan anses for at have et behov for beskyt-

telse svarende til betingelserne for at blive meddelt asyl. Såfremt den enkelte mener

at have et beskyttelsesbehov, vil den pågældende have adgang til at søge asyl, hvor-

efter Udlændingestyrelsen og eventuelt Flygtningenævnet vil foretage en vurdering

af, hvorvidt den pågældende vil kunne anses for at være i risiko for forfølgelse eller

overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes i den forbindelse, at ud-

lændingemyndighedernes behandling af ansøgninger om asyl fra afghanske stats-

borgere, hvor de ændrede forhold i Afghanistan har betydning for afgørelsen, fra

den 16. august 2021 og indtil videre er sat i bero.

For så vidt angår bemærkningerne om vejledning til de omfattede personer bemær-

ker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at det af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 1 fremgår, at det forudsættes, at Udlændingestyrelsen vejleder de evakue-

rede mv. om muligheden for at søge om opholdstilladelse efter lovforslaget, og at

det efter en præcisering endvidere fremgår, at Udlændingestyrelsen i forbindelse

med lovforslagets fremsættelse vil kunne vejlede de pågældende om mulighederne

for at søge om asyl i Danmark.

For så vidt angår det af Røde Kors anførte om, at der i øvrigt bør rådgives

om,

hvor-

da perso er o fattet af lovforslagets § 1, stk. og , ka blive i dstillet af NGO’er

eller af FN, EU eller NATO, skal Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærke,

at, som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærkninger, er der for så vidt

angår de omfattede persongrupper i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, tale om

afgrænsede grupper, der efter aftale med Udenrigsministeriet er blevet indstillet af

de pågældende organisationer og samarbejdspartnere. De pågældende er indstillet

i forbindelse med evakueringen, og det er således ikke hensigten med lovforslaget,

at udlændinge, der har haft tilk

yt i g til bl.a. NGO’er og i ter atio ale orga isa-

tioner, generelt vil skulle have adgang til at blive meddelt opholdstilladelse efter

lovforslaget. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker i øvrigt, at Dan-

mark efter ministeriets opfattelse har et særligt ansvar over for de personer, der nu

befinder sig i Danmark på foranledning af de danske myndigheders evakuering, og

at udlændinge, der ikke opholder sig i Danmark, ikke har adgang til at ansøge om

opholdstilladelse efter lovforslagets § 1.

Side

4/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

For så vidt angår det af Bedsteforældre for Asyl anførte om lovforslagets § 6 be-

mærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at bestemmelsen i sit indhold sva-

rer til udlændingelovens § 45 b. Som det fremgår af pkt. 2.7.1.2 i lovforslagets be-

mærkninger, er det Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlæn-

dinge, der er omfattet af lovforslaget, som udgangspunkt skal være underlagt de

samme regler som andre udlændinge i Danmark.

2.2. Den omfattede persongruppe

Dansk Flygtningehjælp

finder, at adoptionslignende forhold bør ligestilles med bi-

ologisk slægtska og slægtska ge e adoptio i fortolk i ge af ”fa ilie æssig

tilk yt i g” efter lovforslagets § , stk. , ligeso

DRC finder, at det i forbindelse

med vurdering af, om personer har delt husstand, jf. lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 2,

bør tillægges vægt, hvorvidt personerne har haft intentioner om at dele husstand,

og at det således ikke alene bliver et spørgsmål om, hvor længe de pågældende har

delt husstand.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at præcisere be-

mærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, således at der ved familiemæssig tilknyt-

ning endvidere forstås en familiemæssig tilknytning, der vil kunne sidestilles med et

nært biologisk slægtskab, adoption eller ægteskab. Dette vil bl.a. være tilfældet,

hvis en udlænding reelt har haft egenskab af forælder, f.eks. en stedmor, ligesom

det vil være tilfældet for f.eks. et stedbarn eller et barn, der på baggrund af et adop-

tionslignende forhold reelt er en del af familien.

For så vidt angår begrebet at dele hustand bemærker Udlændinge- og Integrations-

ministeriet, at som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærkninger, er med-

delelse af opholdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 3, nr. 2, ud over en familie-

mæssig tilknytning, betinget af, at de pågældende i en periode af længere varighed

har delt husstand. Ved en periode af længere varighed forstås, at de pågældende

på tidspunktet for udrejsen delte og forud herfor i en periode reelt og faktisk har

delt husstand.

Refugees Welcome

bemærker, at udlændinge, der lider af en smitsom sygdom eller

en alvorlig sjælelig forstyrrelse ikke bør udelukkes fra at blive meddelt opholdstilla-

delse efter lovforslaget, idet det vil være en overtrædelse af Handicapkonventionen

at stille en person ringere pga. sygdom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at bestemmelsen i lovforslagets

§ 4, stk. 2, nr. 5, svarer til udlændingelovens § 10, stk. 2, nr. 5, og at det er Udlæn-

dinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge, der er omfattet af ud-

lændingelovens udelukkelsesgrunde, og derfor ikke kan meddeles opholdstilladelse

efter udlændingeloven, heller ikke skal have adgang til at opnå opholdstilladelse

efter lovforslaget.

Side

5/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

SOS Racisme

anfører,

at NGO’er og tolke, der ikke er levet evakueret,

bør inklu-

deres i lovforslaget, hvis det bl.a. på egen hånd lykkedes dem at komme til Dan-

mark. SOS Racisme finder endvidere, at Danmark ikke bør anvende repressalier

mod dem, der bliver afvist, såsom udrejsecentre, indrejseforbud og indrapportering

til SIS2, så det ikke bliver umuligt for de pågældende at opnå asyl i et andet Schen-

genland.

Som det fremgår pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærkninger er det efter den foreslåede

bestemmelse i lovforslagets § 1 ikke en betingelse, at de pågældende er blevet eva-

kueret af danske eller udenlandske myndigheder og på denne måde er indrejst i

Danmark. Som det endvidere fremgår, skal de foreslåede bestemmelser i lovforsla-

gets § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, ses i lyset af den politiske forståelse om at udvide ordnin-

gen om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med dansk tilknytning,

således at ordningen også ville omfatte en afgrænset gruppe af bl.a. udlændinge

ed tilk yt i g til NGO’er eller a dre sa arbejdspartnere,

der i Afghanistan har

indgået i nært samarbejde med Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2.7.1.2 i lovforslagets bemærkninger, er det Udlændinge-

og Integrationsministeriets opfattelse, at udlændinge, der er omfattet af lovforsla-

get, som udgangspunkt skal være underlagt de samme regler som andre udlæn-

dinge i Danmark.

2.3. Adgangen til familiesammenføring

DRC Dansk Flygtningehjælp

finder, at alle, der opnår opholdstilladelse efter den

foreslåede bestemmelse i § 1,stk. 1, 2 eller 3, bør have særlig adgang til familiesam-

menføring efter lovforslagets § 3, og at det er for snævert og stemmer dårligt

overens med lovforslagets bemærkninger om, at det ikke har været hensigten at

adskille familier, når familiesammenføring begrænses til at gælde ægtefæller, faste

samlevere og mindreårige børn til personer omfattet af § 1, stk. 1. Konsekvensen

vil være, at f.eks. en ægtefælle med opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, ikke kan få

familiesammenføring med sit mindreårige særbarn, og at en voksen søn, der med-

deles opholdstilladelse efter § 1, stk. 3, ikke få familiesammenføring med sin ægte-

fælle eller sine mindreårige børn, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at give ad-

gang til familiesammenføring til en bredere kreds af familiemedlemmer i særlige

tilfælde, f.eks. et barn over 18 år, som ikke har stiftet egen familie.

Refugees Welcome

har anført, at man på den ene side slet ikke giver ret til familie-

sammenføring, mens kriterierne i særloven på den anden side er langt bredere end

de almindelige regler for familiesammenføring til flygtninge, og at det skaber en

tilstand af fuldstændig tilfældighed: Der er en, der er i Danmark med sin kone, sine

egne børn, sin ældre mor, sin søster og sin niece

–

en udvidet familie, som flygt-

ninge normalt ikke får tilladelse til at blive genforenet med

–

mens en anden måtte

efterlade sin kone, fordi Taliban forhindrede hende i at komme ind i lufthavnen, og

sin datter, som var indlagt på hospitalet. Refugees Welcome finder, at alle efter-

ladte familiemedlemmer bør kunne komme hertil hurtigst muligt.

Side

6/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil samlet bemærke, at der efter lov-

forslaget vil kunne meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle, en fast samlever el-

ler et mindreårigt barn til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 1. Det gælder uanset, om ansøgeren opholder sig i Danmark og kan indgive

ansøgningen om opholdstilladelse her i landet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1,

stk. 2, sammenholdt med forslaget til § 2, stk. 1, eller om ansøgeren opholder sig i

et land uden for Danmark, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, hvorefter indgivelse af ansøg-

ning om opholdstilladelse ikke er betinget af, at ansøgeren opholder sig her i landet.

Da Danmark har et særligt ansvar over for de udlændinge, der har bistået danske

myndigheder mv. i Afghanistan, og da de familier, der opholder sig i Danmark, ikke

bør adskilles, bør også andre familiemedlemmer til en udlænding, der har bistået

danske myndigheder mv. i Afghanistan i vidt omfang have adgang til midlertidig

opholdstilladelse efter lovforslaget, hvis de opholder sig her i landet. Det samme

gælder familiemedlemmer til en sådan udlændings ægtefælle/faste samlever eller

barn.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, stk. 3, at der efter ansøgning vil

kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har familiemæssig tilknyt-

ning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, og som enten er

beslægtet med den pågældende i op- eller nedstigende linje, i en periode af længere

varighed har delt husstand med den pågældende, eller må anses for at have været

under den pågældendes forsørgelse.

Det er efter lovforslagets § 2, stk. 1, en betingelse, at en sådan ansøgning indgives

i Danmark, og der vil således være tale om personer, der opholder sig her i landet.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder ikke, at der herudover bør være ad-

gang til familiesammenføring, medmindre andet følger af Danmarks internationale

forpligtelser.

Opholdstilladelse vil i sådanne tilfælde blive meddelt efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2 og 3.

DRC Dansk Flygtningehjælp

bemærker, at Den Europæiske Menneskerettigheds-

domstol i dommen M.A. v. Danmark, der blev afsagt i juli 2021, og hvor Danmark

blev dømt for overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 8, lægger vægt på, at en 3-årig venteperiode er meget lang tid, når

familiemedlemmet befinder sig i et land plaget af bl.a. overgreb mod civile, og at

den adskillelse, der vil følge af den meget begrænsede adgang til familiesammen-

føring i den foreslåede lov, ikke nødvendigvis er ret meget kortere end tre år, når

adskillelsen regnes fra ankomsttidspunktet. Den herboende, der har opholdstilla-

delse efter lovforslaget, er ikke formelt anerkendt som flygtning, men i en situation,

der på mange måder ligner den, som en anerkendt flygtning er i. DRC vurderer der-

for, at det kan være i strid med EMRKs artikel 8 reelt at afskære personer med op-

holdstilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 2 og stk. 3, fra familiesammenføring. Da

Side

7/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Domstolen finder, at den meget snævre adgang til opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 9 c, stk. 1 ikke er tilstrækkelig, hvis man ikke samtidig tager andre

omstændigheder i betragtning, mener DRC, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise

familiemedlemmer til personer omfattet af § 1, stk. 2 og 3, til at søge om opholds-

tilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, der i praksis har et meget snævert

anvendelsesområde. Uanset rækkevidden af EMRKs art. 8 og Danmarks øvrige in-

ternationale forpligtelser er det i øvrigt hverken rimeligt eller i overensstemmelse

med intentionen om at beskytte og hjælpe dem, der har bidraget til den danske

indsats i Afghanistan, reelt at nægte familiesammenføring til personer meddelt op-

holdstilladelse efter den foreslåede lovs § 1, stk. 2 og 3. Konsekvensen vil være, at

familier adskilles, og manglende adgang til familiesammenføring med den nærme-

ste familie vil udgøre en væsentlig hindring for de pågældendes mulighed for hur-

tigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det danske

samfund.

Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 9. juli

2021 dom i sagen M.A. mod Danmark (appl. no. 6697/18 [GC]). Sagen vedrørte den

3-årige udskydelse af familiesammenføring til flygtninge med midlertidig beskyttel-

sesstatus, som er fastsat bl.a. i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, om ægte-

fællesammenføring. Sagen omhandler således en lovbestemt venteperiode som be-

tingelse for familiesammenføring, hvilket der ikke lægges op til at indføre med lov-

forslaget.

En udlænding med opholdstilladelse efter lovforslaget vil

–

ud over muligheden for

familiesammenføring efter lovforslagets § 3 samt muligheden for, at familiemed-

lemmer, der befinder sig i Danmark, vil kunne opnå opholdstilladelse efter lovforsla-

gets § 1, stk. 2 eller 3

–

kunne søge om og eventuelt opnå opholdstilladelse efter

udlændingeloven med deraf følgende adgang til familiesammenføring. Det medfø-

rer også, at udlændinge, der mener at have et beskyttelsesbehov, ikke er afskåret

fra at ansøge om asyl efter udlændingelovens regler herom og derved, hvis vedkom-

mende opfylder betingelserne for meddelelse af asyl, vil kunne opnå de rettigheder,

herunder i forhold til adgangen til familiesammenføring, som en opholdstilladelse

efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, medfører.

Det bemærkes endvidere, at der tillige, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, vil

være mulighed for familiesammenføring i medfør af bl.a. udlændingelovens § 9 c,

stk. 1, 1. pkt., hvorefter der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske

særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er un-

der 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Bestemmelsen i udlændingelovens

§ 9 c, stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse i bl.a. de tilfælde, hvor familiesammenføring

ikke er mulig efter de almindelige regler, men hvor der som følge af Danmarks in-

ternationale forpligtelser

–

herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-

konventions artikel 8

–

skal meddeles familiesammenføring.

Side

8/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.4. Gyldighedsperiode

Bedsteforældre for Asyl

finder, bl.a. med henvisning til det 2-årige ophold, at man

effektivt hindrer de pågældende i at blive en normal og aktiv del af det danske sam-

fund, fordi man, på trods af det, som de pågældende har været igennem, tvinger

dem til års usikkerhed og utryghed.

DRC Dansk Flygtningehjælp

finder ikke, at det er rimeligt at efterlade de evakue-

rede afghanere i tvivl om, hvorvidt de vil blive sendt tilbage til en fortsat farlig situ-

ation i Afghanistan om to år, og det strider mod intentionen om at beskytte og

hjælpe dem, der har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, hvorfor DRC fin-

der, at det skal være muligt at forlænge opholdstilladelserne.

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom

anfører, at en gyldighedsperiode på 2 år

ikke er tilstrækkelig, da det ikke skaber den nødvendige forudsætning for, at perso-

ner, som kommer til Danmark, kan etablere sig i tryghed, herunder finde arbejde,

uddanne sig og dermed bidrage til det danske samfund, som lovforslaget opfordrer

til, og finder, at opholdstilladelserne bør meddeles for 5 år.

Den Katolske Kirke

hilser det velkomment, at der bliver fremsat et lovforslag om

opholdstilladelse til de mennesker, der i Afghanistan har bistået de danske myndig-

heder, men finder dog, at de pågældende skal meddeles en ikke-tidsbegrænset op-

holdstilladelse den alvorlige situation i Afghanistan taget i betragtning.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at en gyldighedsperiode på 2 år

gør det vanskeligt at opnå et job og forsørge sig selv i Danmark, og at kortvarig

opholdstilladelse kun giver mening, hvis der kommer sikre og ordnede forhold i Af-

ghanistan. Foreningen bemærker i denne forbindelse, at det er ganske klart, at Tali-

ban ikke kommer til at give magten fra sig foreløbigt. Foreningen anfører, at det er

svært at forstå, hvad der menes med, at loven ophæves.

Red Barnet

finder det selvmodsigende, at den danske regering har evakueret de

pågældende og så alene giver de pågældende et ophold på to år, der ikke kan for-

længes. Red Barnet bemærker, at midlertidige opholdstilladelser generelt ikke er

fremmende for børns udvikling og opfordrer til, at det gøres muligt for børn og unge

at få en meningsfuld tilværelse i Danmark, hvilket bl.a. vil indebære, at forældrene

hurtigst muligt får opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold. Red Barnet

savner endvidere en forklaring på, hvad det betyder, at en opholdstilladelse ikke

kan forlænges ud over to år, herunder om det betyder, at de pågældende personer

skal fratages deres lovlige ophold.

Refugees Welcome

anfører, at såfremt man ønsker at sikre persongruppen de

bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og

aktivt blive en del af det danske samfund, giver det ikke mening at tilbyde to års

ophold uden mulighed for forlængelse.

Side

9/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Røde Kors

anfører, at det forhold, at en opholdstilladelse meddeles for to år uden

mulighed for forlængelse, er unødigt endegyldigt og ikke tager højde for, hvor stor

usikkerhed der er omkring den nuværende og fremtidige situation i Afghanistan.

Røde Kors foreslår derfor, at en opholdstilladelse i særlige tilfælde skal kunne for-

længes ud over gyldighedsperioden på to år.

Rådet for Etniske Minoriteter

bemærker, at to år ikke er lang tid, herunder da det

efter rådets opfattelse er usandsynligt, at der inden for denne tidsramme bliver

fredeligt i Afghanistan. Rådet anbefaler derfor, at der i loven indsættes en mulighed

for at forlænge opholdstilladelserne under nærmere angivne betingelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker, at det følger af den politiske af-

tale af 11. august 2021 om nye støttetiltag for truede afghanske lokalansatte med

dansk tilknytning, at regeringen fremsætter et lovforslag, som etablerer et særligt

og midlertidigt opholdsgrundlag af to års varighed uden mulighed for forlængelse

for de evakuerede. Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker endvidere, at

den foreslåede ordning har baggrund i den helt særlige situation, der er foranlediget

af den danske evakuering, og at Danmark således har et særligt ansvar over for de

personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og nu opholder sig

Danmark ved hjælp fra danske myndigheder. Der henvises i den forbindeles også til

pkt. 1 i lovforslagets bemærkninger. De pågældende vil efter lovforslaget have mu-

lighed for at fortsætte deres liv og vil samtidig have adgang til at søge om opholds-

tilladelse i Danmark efter udlændingelovens regler, hvis de måtte ønske det. Hvis en

udlænding ønsker at opholde sig i Danmark ud over opholdstilladelsens gyldigheds-

periode, vil vedkommende således kunne ansøge om opholdstilladelse efter udlæn-

dingeloven.

For så vidt angår lovens udløbsbestemmelse bemærker Udlændinge- og Integrati-

onsministeriet, at loven automatisk ophæves den 1. juni 2024, og at der herefter

ikke vil være mulighed for at have opholdstilladelse efter lovforslaget. Den foreslå-

ede ordning forudsætter, at alle ansøgninger om opholdstilladelse efter lovforsla-

gets § 1 vil skulle være færdigbehandlet den 1. juni 2022. Hvis udlændingestyrelsen

har meddelt udlændingen afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter lov-

forslagets § 1, vil Udlændingenævnet således skulle have færdigbehandlet klagesa-

gen senest den 1. juni 2022. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 28, stk.

2.5. Betingelserne for at ansøge om opholdstilladelse efter lovforslaget

Dansk Flygtningehjælp

finder, at det synes mest rigtigt og bedst stemmende med

det særlige ansvar, Danmark har over for de personer, der har bidraget til den dan-

ske indsats i Afghanistan, hvis man skaber mulighed for at kunne søge om opholds-

tilladelse efter lovforslagets § 1, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, i al fald frem til f.eks. 1. juni

2022 fra udlandet eller på et familiemedlems vegne.

Side

10/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

DFUNK

–

Dansk Flygtningehjælp Ungdom

finder, at fristen for at ansøge er for kort,

og at ansøgningsfristen tidligst bør være ved udgangen af 2022, dog helst ved sær-

lovens ophør den 1. juni 2024 og bemærker i den forbindeles, at den foreslåede

frist vil kunne medvirke til, at tidligere samarbejdspartnere vil være nødsaget til at

anvende risikable ruter mod Danmark og vil være i risiko for ulovligt at blive tilba-

geholdt på vejen hertil, hvilket vil kunne indebære, at de herved ikke vil kunne nå

at ansøge om opholdstilladelse. DFUNK finder desuden, at der bør være mulighed

for at indgive en ansøgning efter lovforslaget uden for landets grænser, så de på-

gældende får samme muligheder for at indgive ansøgning, som de, der allerede er

blevet hentet til Danmark.

Refugees Welcome

anfører, at der savnes argumenter for, hvorfor man kun kan

indgive ansøgning i Danmark. Det er jo sagens kerne, og baggrunden for hele eva-

kueringen, at man ikke kan ansøge om beskyttelse, så længe man ikke er i Danmark.

Røde Kors

finder, at ansøgningsfristen den 31. december 2021 i lovforslagets § 2

bør forlænges, og at en ansøgning skal kunne indgives uden for Danmark på alle

danske repræsentationer, da det vil være en stor udfordring for udlændinge, hvis

de skal nå at flygte fra Afghanistan og indrejse i Danmark med henblik på at ansøge

om opholdstilladelse inden for fristen.

Udlændinge- og Integrationsministeriet bemærker indledningsvist, at fristen for,

hvornår en ansøgning efter lovforslaget skal være indgivet, er ændret fra den 31.

december 2021 til den 24. november 2021. Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.2

nedenfor.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets bemærkninger er formålet med lovforsla-

get at tilvejebringe et særligt og midlertidigt 2-årigt opholdsgrundlag for de perso-

ner, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som nu opholder sig

i Danmark på foranledning af de danske myndigheders evakuering. Udlændinge- og

Integrationsministeriet er således af den opfattelse, at Danmark alene har et særligt

ansvar for de personer, som er bragt til Danmark, og at der på den baggrund alene

skal være mulighed for at indgive ansøgning om opholdstilladelse i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets bemærkninger, finder Udlændinge- og

Integrationsministeriet, at der bør fastsættes en skarp grænse for ansøgningstids-

punktet, hvilket kan modvirke, at en udlænding i en længere periode vil kunne vente

med at ansøge om opholdstilladelse med henblik på at forlænge sit ophold i Dan-

mark. Det fremgår endvidere, at det i praksis vil begrænse den periode, hvor udlæn-

dinge, der ikke er blevet evakueret af danske eller udenlandske myndigheder, men

som selv indrejser i Danmark, vil have mulighed for at blive meddelt opholdstilla-

delse efter lovforslaget.

Side

11/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

2.6. Klageadgang

DRC Dansk Flygtningehjælp

finder, at der i lyset af afgørelsernes alvor bør indsæt-

tes hjemmel til, at Udlændingenævnet kan beskikke en advokat under klagesagsbe-

handlingen.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

finder, at såfremt loven udløber, risikerer

man at stå i et retstomt rum ikke mindst i forbindelse med eventuelle klagesager,

idet Udlændingenævnet har en meget lang sagsbehandlingstid, der kan betyde, at

klagerne ikke er færdigbehandlet den 1. juni 2024.

Refugees Welcome

finder, at klageadgangen til Udlændingenævnet er forkert, ef-

tersom der reelt er tale om personer, som er under en form for beskyttelse, og

derfor bør sagerne efter foreningens opfattelse skulle påklages til Flygtningenæv-

net.

SOS Racisme

finder, at der bør være adgang til advokatbistand.

Udlændingenævnet

opfordrer til, at det i lovforslaget kommer til at fremgå, at en

klage, der måtte være indgivet inden lovens ophør, færdigbehandles i overens-

stemmelse med loven.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal herved bemærke, at, som det fremgår

af pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærkninger, er det for at blive meddelt opholdstilla-

delse efter lovforslaget ikke en betingelse, at den pågældende kan anses at have et

behov for beskyttelse. Såfremt den enkelte mener at have et beskyttelsesbehov, vil

de pågældende have adgang til at indgive ansøgning om asyl. Udlændinge- og In-

tegrationsministeriet finder ikke, at sagerne i øvrigt vil være af en sådan karakter,

at der bør indsættes mulighed for advokatbeskikkelse.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har fundet anledning til at indsætte en be-

stemmelse i lovforslagets § 28, stk. 2, om, at klager over Udlændingestyrelsens af-

gørelser efter lovforslaget, der er påklaget til Udlændingenævnet inden, lovforsla-

get ophæves, færdigbehandles i overensstemmelse med lovforslaget. Det vil navnlig

kunne være relevant i tilfælde af klager over Udlændingestyrelsens afslag på op-

holdstilladelse efter lovforslagets § 3, idet ansøgninger om opholdstilladelse efter

denne bestemmelse kan indgives løbende. Det skal dog bemærkes, at det efter den

1. juni 2024 ikke længere vil være muligt at blive meddelt opholdstilladelse efter

lovforslaget. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 28, stk. 2.

2.7. Integrationsloven

Bedsteforældre for Asyl

bemærker, at al erfaring viser, at en af de vigtigste forud-

sætninger for integration og for, at udlændinge kan fortsætte et aktivt liv og blive

en aktiv del af samfundet, er, at de har et minimum af sikkerhed omkring deres

fremtid, hvilken de ikke kan få med lovforslaget.

Side

12/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

DRC Dansk flygtningehjælp

forholder sig positivt til, at personer, som meddeles

opholdstilladelse efter lovforslaget, omfattes af integrationslovens § 2, stk. 2, og

dermed kan modtage en integrationsindsats i kommunerne, herunder få tilbud om

selvforsørgelses- og hjemrejseprogram, danskuddannelse og boligplacering.

Foreningen af Udlændingeretsadvokater

mener, at den 2-årige midlertidige op-

holdstilladelse gør det vanskeligt at få job og forsørge sig selv, mens man er i Dan-

mark.

bemærker, at den 2-årige opholdstilladelse er midlertidig og uden mulighed for

forlængelse. KL anfører hertil, at erfaringer fra de seneste års øgede fokus i lovgiv-

ningen på midlertidighed viser, at flygtninges usikkerhed om deres opholdsgrund-

lag kan vanskeliggøre integrationsprocessen og dermed kommunernes mulighed

for at lykkes med at bringe målgruppen hurtigst muligt i selvforsørgelse via job eller

uddannelse.

KL ser positivt på, at personer omfattet af lovforslaget kommer til at indgå i kom-

munernes eksisterende integrationsindsats, herunder boligplacering samt tilbuds-

viften i selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet. KL mener ligeledes, at det er

hensigtsmæssigt i forhold til den samlede integrationsindsats, at målgruppen tilby-

des danskuddannelse som integrationskursister (I-kursister).

Røde Kors

anfører, at det er positivt, at personer, som meddeles opholdstilladelse

efter lovforslaget, omfattes af andre centrale regelsæt på udlændingeområdet,

herunder integrationsloven, idet integrationslovens rammer er kendte for de invol-

verede aktører, hvilket bidrager til klarhed om de omfattede personers situation og

muligheder.

Røde Kors anbefaler, at indsatsen for at sikre de omfattede personers overgang fra

asylcenter til kommune intensiveres. Røde Kors fremhæver i den forbindelse vigtig-

heden af at udpege de ansvarlige modtagerkommuner hurtigst muligt og herefter

igangsætte en intensiveret overgivelse. Røde Kors anbefaler desuden, at forbere-

delserne til overgangen sker i dialog med de omfattede personer, sådan at deres

ønsker og perspektiver kan inddrages.

Røde Kors påpeger endvidere, at civilsamfundet generelt udgør en ressource i for-

hold til den kommende indsats for at tage imod de evakuerede i kommunerne, og

at civilsamfundet, herunder Røde Kors selv, derfor bør indregnes i indsatsen.

Rådet for Etniske Minoriteter

forholder sig positivt til, at evakuerede omfattes af

integrationslovens regler om bl.a. integrationsindsats og boligplacering og hæfter

sig i den forbindelse ved, at evakuerede herved får mulighed for at blive en del af

det danske samfund samt opleve dansk foreningsliv, frivilligt arbejde og engage-

ment i lokalsamfundet.

Side

13/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

Rådet for Etniske Minoriteter påpeger desuden, at det har betydning i forhold til

indsatsen for forebyggelse af negativ social kontrol, samt at erfaringerne også gav-

ner de evakuerede, hvis de på et tidspunkt skal tilbage til Afghanistan.

Rådet for Etniske Minoriteter anfører, at et midlertidigt opholdsgrundlag på to år

er for kort tid til at kunne motivere ift. reel integration, og at tidshorisonten på to

år i sig selv virker demotiverende i forhold til integration.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at formålet med lov-

forslaget er at tilvejebringe et særligt og midlertidigt 2-årigt opholdsgrundlag for de

personer, som har bidraget til den danske indsats i Afghanistan, og som nu opholder

sig Danmark sammen med deres familier på foranledning af de danske myndighe-

ders evakuering, så de under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forud-

sætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del

af det danske samfund

–

i stedet for at blive henvist til at indgive ansøgning om

opholdstilladelse efter udlændingeloven, f.eks. asyl, hvilket vil kunne betyde, at de

pågældende vil skulle opholde sig i Danmark i en længere periode uden et egentligt

opholdsgrundlag. Af samme grund lægges der med forslaget også op til, at de på-

gældende personer, der bliver omfattet af lovforslaget, bliver omfattet af integrati-

onslovens § 2, stk. 2, hvilket bl.a. indebærer, at personer, der meddeles opholdstil-

ladelse efter lovforslaget, som er fyldt 18 år, vil skulle tilbydes en integrationsind-

sats, ligesom de vil blive omfattet af reglerne i integrationslovens kapitel 3 om bo-

ligplacering af flygtninge. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets pkt. 2.7.2.2.

For så vidt angår bemærkninger fra FUA, KL og Rådet for Etniske Minoriteter vedrø-

rende de udfordringer, som opholdstilladelsens gyldighedsperiode kan have for in-

tegrationsprocessen, bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at formå-

let med lovforslaget bl.a. er at sikre de pågældende de bedst mulige forudsætninger

for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det dan-

ske samfund, herunder ved at give de pågældende mulighed for at lære det danske

sprog samt hurtigst muligt at komme i beskæftigelse og blive selvforsørgende.

I forhold til KL og Røde Kors’ be ærk i ger o fordeli ge af de pågælde de per-

soner til kommunerne samt ændring af landstallet bemærker Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet, at ved et forhøjet landstal har Udlændingestyrelsen mulighed

for at beslutte, at et antal flygtninge fordeles til en eller flere kommuner på bag-

grund af kommunernes frivillige ønsker. Fordelingen vil ske forud for den øvrige fast-

sættelse af ændrede regions- og kommunekvoter og blive udmeldt samtidig med

det nye ændrede landstal og de nye ændrede kommunekvoter. Det er en betingelse

for en sådan fordeling på baggrund af en kommunes frivillige ønske, at kommunen

forud for ændringerne af landstallet har givet meddelelse herom til Udlændingesty-

relsen, jf. § 7, stk. 11, i bekendtgørelse nr. 1290 af 31. august 2020 om boligplace-

ring af flygtninge.

Den 30. september 2021 oplyste Udlændingestyrelsen i en skrivelse til kommunerne,

at styrelsen forventer, at mellem 800 og 900 personer fra Afghanistan, som opfylder

betingelserne for ophold efter lovforslaget, vil skulle boligplaceres i kommunerne

Side

14/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

som følge af lovforslaget. I den forbindelse oplyste Udlændingestyrelsen, at styrel-

sen, i tilfælde af at lovforslaget vedtagelse nødvendiggør en ændring af landstallet

for 2021 eller 2022, vil gennemføre en høringsproces, der vil gøre det muligt for

kommunerne at indmelde frivillige ønsker, jf. boligplaceringsbekendtgørelsens § 7,

stk. 11.

Der er således allerede fokus på, at processen skal gå så hurtigt som muligt.

2.8. Hjemrejseloven

DRC Dansk Flygtningehjælp

henstiller til, at personer, der måtte få afslag på eller

frafalder en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede lov, får mulighed

for reintegrationsstøtte efter hjemrejseloven.

Udlændinge- og Integrationsministerier bemærker hertil, at efter hjemrejselo-

vens 8, stk. 2, nr. 1, gælder, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som

er registreret som asylansøger efter udlændingeloven, og er meddelt afslag på en

opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtnin-

genævnet eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, kan gives hjemrejsestøtte, hvis vedkommende medvirker til sin udrejse.

Ønsker en udlænding således at have mulighed for at opnå hjemrejsestøtte efter

hjemrejselovens § 8, stk. 2, nr. 1, er ordningen den, at vedkommende skal opfylde

de nævnte betingelser.

En udlænding, der er omfattet af den foreslåede lov om midlertidig opholdstilladelse

til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., har mulighed

for at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og der-

med også mulighed for at opnå hjemrejsestøtte, hvis de almindelige betingelser der-

for er opfyldt.

2.9. Adgang til uddannelse og arbejde

DRC Dansk Flygtningehjælp

indstiller, at personer, der er meddelt opholdstilladelse

efter lovforslaget, får adgang til videregående uddannelser under både Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet og Kulturministeriet uden egenbetaling ligesom flygt-

ninge og familiesammenførte, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændinge-

lovens § 7, stk. 1-3, § 8, stk. 1 eller 2, og § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller nr. 2, har adgang til.

Kulturministeriet har oplyst, at ministeriet er indstillet på at ændre bekendtgørelsen

om opkrævning af betaling fra udenlandske studerende på de kunstneriske uddan-

nelser under Kulturministeriet. Hermed vil de personer, som med lovforslaget kan få

midlertidig opholdstilladelse i Danmark, også få ret til uddannelse på de videregå-

ende kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet uden egenbetaling. Det be-

mærkes, at det årlige optag til de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet

er stærkt begrænset og udelukkende sker på grundlag af ansøgernes kunstneriske

Side

15/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

talent, som bedømmes gennem optagelsesprøver. Det er kun, hvis man som ansø-

ger til en kunstnerisk uddannelse består optagelsesprøven, at spørgsmålet om be-

taling bliver aktuelt.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har oplyst, at ministeriet forventer at fast-

sætte regler om, at personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til per-

soner, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., vil udløse aktivitets-

bestemte tilskud til videregående uddannelser under ministeriet i samme omfang

som f.eks. flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk.

1 og 2. Det betyder, at der alene vil blive opkrævet deltagerbetaling i det omfang,

der også opkræves deltagerbetaling fra f.eks. flygtninge med opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.

DRC Dansk Flygtningehjælp

bemærker endvidere, at det med lovforslaget foreslås,

at personer, som har haft opholdstilladelse efter lovforslaget, skal have mulighed

for at blive omfattet af arbejdsmarkedstilknytningsordningen, og at DRC i den for-

bindelse foreslår, at grænsen for ansættelsesforholdet sættes ned til f.eks. 12 eller

18 måneder, da muligheden ellers bliver illusorisk for personer med en opholdstil-

ladelse, der udløber efter 2 år uden mulighed for forlængelse.

Rådet for Etniske Minoriteter

anfører, at mulighederne for at få forlænget et op-

holdsgrundlag i Danmark på grund af arbejdsmarkedstilknytning og integration bør

forbedres for at fremme motivationen for at blive integreret, herunder lære dansk

og komme i beskæftigelse, for denne persongruppe, som er blevet revet op med

rødder fra deres hjemland og nu skal finde deres vej i det danske samfund.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at arbejdsmarkedstil-

knytningsordningen i dag giver virksomheder mulighed for at fastholde udenlandsk

arbejdskraft, som der er investeret tid og ressourcer i. Der lægges med særloven op

til, at den mulighed også skal gælde for de virksomheder, der ansætter udlændinge

med opholdstilladelse efter særloven. Hvor mange udlændinge med opholdstilla-

delse efter særloven, som i praksis vil kunne benytte arbejdsmarkedstilknytnings-

ordningen, vil afhænge af, hvor mange der kommer i beskæftigelse umiddelbart ef-

ter, at de har fået deres opholdstilladelse. Der lægges med særloven op til, at ud-

lændinge med en opholdstilladelse efter særloven skal omfattes af det gældende

regelsæt. Heraf følger, at udlændinge, der rettidigt søger opholdstilladelse efter ar-

bejdsmarkedstilknytningsordningen, må opholde sig og arbejde i Danmark, mens

Styrelsen for International Rekruttering og Integration behandler deres ansøgning.

Hermed vil en arbejdsmarkedstilknytningsansøgning, der indgives inden udløbet af

en opholdstilladelse efter særloven, give udlændingen ret til at fortsætte arbejdet,

mens ansøgningen om opholdstilladelse efter arbejdsmarkedstilknytningsordnin-

gen bliver behandlet. Det vil også gælde, selvom opholdstilladelsen efter særloven

udløber i denne periode.

Side

16/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Lovforslaget adskiller sig ud over de ændringer, som er nævnt ovenfor, og foruden

mindre tekniske og redaktionelle ændringer, fra det udkast, der har været sendt i

høring, på nedenstående punkter.

3.1. Den omfattede persongruppe

Der er foretaget mindre ændringer af beskrivelsen af persongrupperne, der efter

lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1-4, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter lovforsla-

get. Det er således bl.a. præciseret i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, at bestemmelserne end-

videre omfatter udlændinge, der har haft anden arbejdsmæssig tilknytning til myn-

digheder på Udenrigsministeriets eller Forsvarsministeriets område i Afghanistan.

Det betyder bl.a., at der vil kunne meddeles opholdstilladelse til udlændinge, som

ikke har været ansat af ambassaden eller Forsvaret, men som har haft anden ar-

bejdsmæssig tilknytning til Udenrigsministeriet eller Forsvarsministeriet i Afghani-

stan, og således på den baggrund må anses for at have bistået de danske myndig-

heder i Afghanistan, herunder på en måde, som i et vist omfang vil kunne sidestilles

med de lokalansattes. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til bestemmelsen i

lovforslaget.

Lovforslagets § 1, stk. 2, er ændret, således at der efter lovforslaget alene vil kunne

meddeles opholdstilladelse til én ægtefælle eller én fast samlever. I tilfælde, hvor

en udlænding, der er omfattet af § 1, stk. 1, har flere ægtefæller eller faste samle-

vere, vil der således alene kunne gives opholdstilladelse efter § 1, stk. 2, til én af

disse ægtefæller eller faste samlevere. I lovforslagets § 1, stk. 2, er der desuden

indsat et nyt punktum, hvoraf det følger, at opholdstilladelse efter 1. pkt. ikke kan

meddeles, hvis den pågældende ægtefælle eller faste samlever er mindreårig. Med-

delelse af opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever efter lovforslaget vil

være betinget af, at ægtefællen eller samleveren er myndig, dvs. mindst 18 år gam-

mel. Der vil således efter lovforslaget ikke kunne meddeles opholdstilladelse til en

mindreårig ægtefælle til en person omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1. Det bemær-

kes i den forbindelse, at i det omfang Danmarks internationale forpligtelser tilsiger,

at der skal meddeles opholdstilladelse til en ægtefælle eller fast samlever, der er

afskåret fra at opnå opholdstilladelse efter lovforslaget, vil den pågældende kunne

meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, om ganske særlige

grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller barnets tarv. Der henvises i øv-

rigt til bemærkningerne til bestemmelsen samt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets bemærk-

ninger.

Det er endvidere i bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2, præciseret, at den

omstændighed, at en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1, ikke har op-

nået en opholdstilladelse, ikke indebærer, at ægtefæller, samlevere eller mindre-

årige børn vil kunne opnå en bedre retstilling. Det indebærer f.eks., at i tilfælde,

hvor en afdød person har flere tidligere ægtefæller, vil der alene kunne gives op-

holdstilladelse efter § 1, stk. 2, til en af disse tidligere ægtefæller.

Side

17/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

I lovforslagets § 1 er der indsat et nyt stk. 4, hvoraf følger, at en opholdstilladelse

efter § 1, stk. 3, ikke kan meddeles til en ægtefælle eller en fast samlever. Det be-

tyder, at en udlænding uden for de tilfælde, som er nævnt i § 1, stk. 2, ikke vil kunne

meddeles opholdstilladelse efter lovforslaget, såfremt den pågældendes familie-

mæssige tilknytning til en udlænding omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1 eller 2, er

gennem ægteskab eller fast samliv. Bestemmelsen vil navnlig være relevant i til-

fælde, hvor en udlænding omfattet af § 1, stk. 1, har en ægtefælle eller samlever,

der ikke opfylder betingelserne i lovforslagets § 1, stk. 2, idet udlændingen har flere

ægtefæller eller samlevere. I et sådant tilfælde vil ægtefællen eller samleveren ikke

kunne meddeles opholdstilladelse, uanset at den pågældende har andre familie-

medlemmer i Danmark, der er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Dette indebærer

f.eks., at der efter lovforslaget ikke vil kunne meddeles opholdstilladelse på bag-

grund af den pågældendes tilknytning til eventuelle børn omfattet af § 1, stk. 2. Der

henvises til bemærkningerne til bestemmelsen samt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets be-

mærkninger.

3.2. Tidpunkt for indgivelse af ansøgning

Fristen i lovforslagets § 2 for, hvornår en ansøgning efter lovforsalget skal være ind-

givet, er er ændret fra den 31. december 2021 til den 24. november 2021. Lovforsla-

gets § 2, stk. 2, er samtidig ændret, så det fremgår af bestemmelsen, at ansøgnin-

ger, der indgives efter 24. november 2021, afvises, medmindre der foreligger helt

særlige omstændigheder. Endelig er der i § 2, stk. 2, 2. pkt., tilføjet et punktum,

hvoraf det fremgår, at ansøgninger, der indgives efter den 1. december 2021, afvi-

ses.

Det forudsættes i den forbindelse i bemærkningerne til bestemmelsen, at Udlæn-

dingestyrelsen i forbindelse med lovforslagets fremsættelse påbegynder en grundig

vejledning af de evakuerede om vigtigheden af, at der ansøges rettidigt, ligesom

det forudsættes, at Udlændingestyrelsen generelt vejleder herom på styrelsens

hjemmeside. Endelig er det præciseret, at eventuelle tilkendegivelser, der gives til

Udlændingestyrelsen i perioden fra lovforslagets fremsættelse til ikrafttræden, fra

udlændinge om, at de pågældende ønsker at søge om opholdstilladelse efter lov-

forslaget, vil blive betragtet som, at de pågældende på tidspunktet for lovens ikraft-

træden har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter lovforslaget. Der vil

først kunne træffes afgørelser i medfør af loven fra det tidspunkt, hvor loven er

trådt i kraft.

3.3. Øvrige ændringer



Der er i lovforslagets § 27 indsat en bestemmelse om ændring af servicelo-

vens § 181, stk. 1, nr. 10, således at udlændinge, der er meddelt opholds-

tilladelse efter lovforslaget, omfattes af persongruppen i § 181, stk. 1, i ser-

viceloven.

Den foreslåede ændring vil betyde, at staten efter § 181, stk. 2, i servicelo-

ven fuldt ud vil afholde udgifterne til hjælp efter en række bestemmelser i



Side

18/19

L 43 - 2021-22 - Bilag 1: Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra udlændinge- og integrationsministeren

serviceloven i de første tre år efter datoen for opholdstilladelsen efter sær-

loven. Derudover vil den foreslåede ændring medføre, at staten efter § 181,

stk. 3, i serviceloven vil afholde en kommunes udgifter til udlændinge, der

inden 24 måneder efter datoen for opholdstilladelsen efter særloven på

grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne an-

bringes i et døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhæn-

gende periode på to år har klaret sig selv. Der henvises i øvrigt til bemærk-

ningerne til bestemmelsen i lovforslaget.



Lovforslagets afsnit om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser

er udeladt. Det er samtidig i lovforslagets pkt. 2.1.2 præciseret, at der for

udlændinge, som meddeles afslag på opholdstilladelse efter lovforslaget, i

visse tilfælde vil kunne meddeles opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, så-

fremt ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed eller

barnets tarv, taler derfor. Bestemmelsen i udlændingelovens § 9 c, stk. 1,

finder navnlig anvendelse i de tilfælde, hvor der som følge af Danmarks in-

ternationale forpligtelser

–

herunder navnlig Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 8 om respekt for familie- og privatliv samt ar-

tikel 14 om forbud mod forskelsbehandling, jf. artikel 8

–

skal meddeles op-

holdstilladelse.

Der er derudover foretaget en række ændringer uden indholdsmæssig be-

tydning i lovforslagets afsnit om forholdet til databeskyttelseslovgivningen.



Side

19/19