Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.10.2021. 1. behandling 12.10.2021. Betænkning 28.10.2021. 2. behandling 09.11.2021. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg har en kort bemærkning til det her lovforslag. For som vi alle sammen ved, synes jeg, at det var rigtig godt, at det faktisk lykkedes at få lavet en ret bred politisk aftale om at få evakueret de her mennesker fra Afghanistan i sommer. Der blev lagt et rigtig, rigtig stort stykke arbejde i at få evakueret folk, og jeg synes, det var vigtigt, at de fik mulighed for at komme i sikkerhed.

Fra Enhedslistens side har vi også lagt rigtig meget vægt på, at de mennesker, som så er kommet herop nu, ikke bare skal tilbydes den midlertidige status her, men også orienteres om deres fulde ret til at søge asyl og få en ordentlig og god behandling. Og det har ministeren også garanteret os, nemlig at det er noget, alle vil blive oplyst om. Det er rigtig vigtigt, fordi deres rettigheder vil være bedre med helt gængs asyl end det, vi også vedtager her i dag.

Men grunden til, at jeg har taget ordet her, er, at der faktisk stadig væk sidder folk tilbage dernede. Vi har stadig en mulighed for at evakuere nogle af de mennesker, som også har arbejdet for danske ngo'er. Det er især kvinderettighedsforkæmpere og menneskerettighedsforkæmpere, som har været kendte ansigter udadtil, og som nu er forfulgt af Taleban. Vi kender helt konkrete personer, som sidder og gemmer sig lige nu. De er ved at løbe tør for mad, og de er ved at løbe tør for penge. Vi har anbefalinger fra de danske organisationer, de har arbejdet for, om, at det er nogle gode velkendte folk. Og der er mulighed for at evakuere dem over landjorden.

Derfor har vi også siddet i aftalekredsen og forhandlet om, om ikke vi kunne gøre noget mere for de her folk. Det er vores ønske i Enhedslisten. Jeg ved, at SF og Radikale også deler ønsket om, at vi skulle kunne gøre noget mere for dem. Desværre sprang Venstre og Konservative ligesom i målet og endte med ikke at ville være med til at lave den aftale, og så havde regeringen desværre heller ikke modet til at gøre det. Vi snakker om i omegnen af 100 personer, som altså har arbejdet også for Danmark og danske organisationer, kvinderettighedsforkæmpere, menneskerettighedsforkæmpere, som er personligt og direkte forfulgt af Taleban, og som vi har en mulighed for at hjælpe ud af landet. Det tøver man altså med politisk. Det synes jeg er fuldstændig uacceptabelt. Jeg vil gerne appellere til, at man genovervejer den beslutning, for jeg synes, at det er det ansvar, vi har, og som vi er nødt til at tage på os. Det er ikke for sent at nå at hjælpe de her folk, men det kan det altså meget vel snart være.

Så det er en appel til, at man lige gentænker det og giver muligheden for faktisk at fortsætte med at evakuere nogle af de her ngo-medarbejdere, der har gjort et kæmpe stykke arbejde for menneskerettigheder og for kvinders frihed, og at man faktisk også hjælper dem nu, hvor de har brug for det og er forfulgt af Taleban. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har bare to spørgsmål. Som jeg forstår det, ønsker Enhedslisten, at de her rigtig mange personer, som kom fra Afghanistan, skal have asyl. Hvordan vurderer ordføreren mulighederne for, at de så får asyl ved afslutningen af den her 2-årsperiode?

Det andet spørgsmål er: Giver det slet ikke nogen betænkeligheder for Enhedslisten, at man jo fra regeringens side startede med at sige, at det var nogle og fyrre, vi ville få til Danmark, og nu må man forvente, at det er et firecifret antal, altså over tusind, der kommer til Danmark på den her konto, hvilket et stort flertal – alle partier herinde undtagen Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og fru Inger Støjberg – jo åbenbart går ind for. Giver det slet ikke nogen anledning til betænkeligheder? Det er jo inklusive folk, der er kriminelle, og som vi har fået til Danmark. Det er inklusive folk, der har to koner. Er det virkelig den vej, vi skal gå, altså at have endnu flere – synes Enhedslisten det?

Ministeren. Værsgo.

Til det første spørgsmål om asyl kan jeg svare meget klart, at det er folks ret at søge asyl, når de er i Danmark. Så der er overhovedet ikke nogen slinger i valsen. De har alle sammen ret til at søge asyl, og det handler bare om, at de skal oplyses om den menneskerettighed, de har der. Så der er ikke så meget. Og så må de få behandlet deres asylsag. Det er helt klart min forventning – og det er også den snak, vi har haft i forligskredsen – at det gerne skulle blive nemmere også for afghanere at få asyl i Danmark, end det har været hidtil, med den situation, som der er i Afghanistan lige nu, hvor Taleban sidder på det hele. Det er klart og fuldstændig uomtvisteligt, at de har ret til at søge asyl, og derfor skal de selvfølgelig også oplyses om det.

Peter Skaarup.

Jeg synes egentlig, det er meget godt at få det helt klarlagt, for vi har jo partier herinde – vi har Socialdemokratiet, som udgiver sig for at have en meget, meget stram indvandringspolitik; vi har Venstre og Konservative – som åbenbart går ind for, at den her store gruppe af mennesker skal have asyl. Og indirekte kan man jo sige, at efter de 2 år vil de kunne få asyl, og at det er det, Enhedslisten vil. Hvad er grænsen for, hvem der så kommer? Nu kommer Enhedslisten til den regering, der har været eftergivende over for folk fra Islamisk Stat her for nylig, og siger, at der skal flere til Danmark. Hvor stopper det?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige, at den gruppe, som vi har evakueret nu, og det, vi har lavet aftalen om, er mennesker, som har arbejdet for den danske stat på ambassaden i Kabul. Det er mennesker, som har tolket for danske soldater i Afghanistan, en krig, jeg også erindrer at Dansk Folkeparti i øvrigt har støttet op om. Og så er det mennesker, som har arbejdet for menneskerettigheder og kvinders rettigheder, noget, som Dansk Folkeparti heller ikke har holdt sig tilbage fra at bruge som argumentation for krigen. Så ja, jeg synes, det er helt på sin plads, at man, når de kommer i klemme, fordi Taleban vinder i en fejlslagen krig, som Danmark har været med i, så også er med til at tage ansvaret. Det er helt på sin plads.

Hr. Michael Aastrup Jensen, Venstre.

Tak for det. Jeg kan forstå, at Enhedslisten går meget op i, hvad Venstre mener, og det er jo altid rart, når andre partier gør det. Men lad os få lidt fakta ind i debatten.

Punkt 1: Vi var jo et af de partier, som sammen med Enhedslisten pressede regeringen til at komme i gang, så vi kunne få evakueringen startet op før tid – sådan at vi også kunne få lavet den nødvendige sikkerhedsscreening i både Kabul og Islamabad, før de kom til Danmark. Og grunden til, at vi ikke er med her, hvad angår ekstra mennesker, er jo, at man ikke kan få den her sikkerhedsscreening, fordi regeringen ikke kom i gang i tide, dengang en lang række mennesker anbefalede regeringen at komme i gang.

Punkt 2: Der er jo intet, der stopper Enhedslisten og regeringen i at gøre det her. Venstre og Konservative har jo igen og igen sagt, at vi klart anerkender, at hvis der er et flertal i Folketinget, som ønsker at tage flere herop uden sikkerhedsgodkendelse, så kan man gøre det; man kan gøre det lige nu og her.

Så til Enhedslisten: Lad være med at skyde på Venstre og Konservative. Skyd på regeringen, som åbenbart ikke vil følge op på det, Enhedslisten beder om. Altså, vi er ikke i regering; vi er i opposition.

Ordføreren.

Jamen jeg vil jo gerne gøre det meget klart over for Venstres ordfører, at jeg sådan set synes, at både Venstre og Konservative og regeringen – det sagde jeg også meget klart – har et helt klart ansvar her. Og når jeg nævner Venstre, er det, fordi jeg var meget glad for, at Venstre og Konservative var med til at lave den aftale. Jeg synes sådan set, det er et ansvar, som påhviler os ret bredt, og derfor har jeg også været skuffet over, at Venstre ikke ville være med til at gå hele vejen. Men jeg er fuldstændig enig i, at vi har et rødt flertal, som vi kunne bruge, og det har jeg også opfordret regeringen til mange gange; det tror jeg også regeringen kan skrive under på.

Men altså, Venstre har også et ansvar her. Og ja, det kan ikke lade sig gøre at gennemføre fysiske samtaler med folk i Kabul nu. Det er jo vilkårene – Taleban sidder på magten dernede. Det synes jeg ikke fritager en for det ansvar, det er faktisk at være med til at stå op for nogle af de kvinder, som man ellers har skubbet frem foran sig i så mange års krig. Der er fuld mulighed for at lave sikkerhedstjekket, når de kommer til København, og der er i øvrigt fuld mulighed for at sidde og håndplukke de her mennesker i samarbejde med de danske organisationer, som kender dem. Så det er ikke særlig farligt.

Tak. Hr. Sikandar Siddique, Frie Grønne.

Tak for ordet, formand. Og tak for opfordringen. Frie Grønne synes jo slet ikke, at den aftale, der er indgået, er god nok. I virkeligheden burde vi jo hjælpe alle de mennesker, der de sidste 20 år har hjulpet os i vores krig. Så aftalen er overhovedet ikke god nok.

Men samtidig vil jeg gerne komme med en opfordring til fru Eva Flyvholm. Frie Grønne kan ikke gøre noget ved det, for vi har ikke de afgørende mandater, men I i Enhedslisten har de afgørende mandater. Så Frie Grønne vil gerne opfordre Enhedslisten til at bruge de afgørende mandater til at presse regeringen, til at presse Socialdemokraterne – og kræve, at vi skal hjælpe de mennesker, der arbejder for kvinderettigheder, de mennesker, der arbejder for menneskerettigheder dernede, og de mange mennesker, der har hjulpet vores soldater de sidste 20 år. For Enhedslisten sidder med nøglen.

Ordføreren, værsgo.

Jeg kan forsikre hr. Sikandar Siddique om, at det her er en sag, som ligger Enhedslisten rigtig meget på sinde, og vi har brugt rigtig meget tid på at presse på for, at de her mennesker skulle komme i sikkerhed og blive evakueret. Det er faktisk også derfor, vi har været med til at lave aftalen. Jeg har også kontakt til flere af de mennesker, der sidder dernede. At Danmark svigter sit ansvar på den måde, er noget, der berører mig dybt.

Men i forhold til hvad vi kan gøre, er det jo – og vi presser regeringen alt det, vi kan – også et spørgsmål om at tælle mandater og se rundt i den her Folketingssal, hvor det for nogle gælder, at en stram udlændingepolitik åbenbart vægter tungere end det ansvar, man har over for andre mennesker, som endda har arbejdet for Danmark. Altså, det er jo utroligt og for mig meget svært at forstå, men hr. Sikandar Siddique kan vel tælle lige så godt, som jeg kan, og se, at vi stadig væk ikke har et flertal, og det er derfor, at jeg appellerer både til regeringen og til Venstre og Konservative om, at de faktisk tager deres ansvar på sig. Det er også derfor, at jeg siger det her i Folketingssalen og siger det, så vidt jeg kan, i alle mulige medier. For jeg tror faktisk, at langt de fleste danskere synes, at det her simpelt hen er for ringe.

Sikandar Siddique.

Jamen det er helt rigtigt, at det kræver 90 mandater, og derfor tror jeg også, at man som parti må gøre op med sig selv, hvor langt man vil gå i forhold til at støtte en regering, der svigter de mange mennesker, som har hjulpet os de sidste 20 år. Det er i hvert fald også noget, jeg vil opfordre Enhedslisten til at genoverveje.

Ordføreren.

Jeg kan love hr. Sikandar Siddique, at vi i Enhedslisten løbende tjekker, hvordan vores relation er i øvrigt, men i det her spørgsmål presser vi på alt det, vi kan. Og jeg vil bare gerne også opfordre de andre partier til at kunne se sig selv i øjnene og faktisk være med til at tage et ansvar. Vi har stadig væk et lille tidsrum til at kunne få evakueret de her mennesker, og jeg synes, at vi skal bruge det. Det er praktisk muligt, og det eneste, der forhindrer det, er, at der ikke er den vilje her i Folketinget til det. Det er altså ret få menneskerettighedsaktivister, vi snakker om; kvinder, som sidder og er i stor fare.

Fru Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti.

Altså, jeg må sige til fru Eva Flyvholm, at det med at se sig selv i øjnene har jeg gjort rigtig, rigtig mange gange, og det hensyn, vi tager i Dansk Folkeparti, er hensynet til det danske folk. Jeg synes, at det virkelig er skræmmende, når fru Eva Flyvholm stiller sig op her og siger, at nu skal der bare flere afghanere til Danmark. Vi vil gerne hjælpe, men de skal ikke til Danmark – der er kaos nok rundtomkring i Danmark; det skal jeg så sandelig lige love for.

Så er der den der sang, man bliver ved med at synge om, at de har hjulpet os. Det er altså os, der har hjulpet dem. Det er os, der har sendt danske soldater, som har sat livet på spil; det er os, der har hjulpet dem – det vil jeg godt understrege rigtig, rigtig meget. Hvor mange familier, hvor mange soldater har sat livet på spil for at hjælpe i Afghanistan igennem rigtig mange år? Jeg synes, det er en hån, sådan som det her bliver vendt om. Og lad mig bare sige en gang for alle, at det, det drejer sig om, er hensynet til det danske folk – og ikke hensynet til, hvad fru Eva Flyvholm synes, og hvad menneskerettighedsaktivister osv. mener om det her.

Ordføreren, værsgo.

Jeg vil sige til fru Pia Kjærsgaard, at det er interessant. Jeg havde faktisk et meget tæt samarbejde med mange af de soldater, der har været udsendt i Afghanistan, omkring evakueringerne her, og de har faktisk været meget, meget optaget af at få evakueret nogle af de tolke, de havde samarbejdet med i Afghanistan, og få dem i sikkerhed, og de er stadig væk meget optaget af, at vi får evakueret flere fra de her ngo'er. For mange af vores soldater, der har været udsendt, har kendt de her mennesker og arbejdet sammen med dem, også på nogle af de kvinderettighedsprojekter osv., der har været.

Så det er min oplevelse, at de soldater og tidligere udsendte, jeg har haft kontakt til, faktisk har været meget, meget interesseret i, at deres samarbejdspartnere også kom i sikkerhed. Men det kan godt være, at det er nogle forskellige mennesker, vi snakker med.

Det andet er det her med sikkerheden. Jamen helt ærligt: Der bliver jo lavet sikkerhedsvurderinger af folk, inden de kommer ind i landet, og jeg tror ikke, at dem, der vil udgøre en særlig stor risiko for det danske rige, er folk, som har arbejdet med kvinders rettigheder i årevis i Afghanistan, og som har arbejdet for danske ngo'er og haft danske kollegaer osv. Det er næppe dem, der udgør en meget stor risiko, og det er faktisk dem, jeg beder om at vi hjælper.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men det er da klart, at der skal ske noget i forhold til de folk – men de skal ikke til Danmark. De skal hjælpes i nærområderne; de skal ikke til Danmark. Hvorfor er det så vigtigt for fru Eva Flyvholm og Enhedslisten og resten af de røde partier, at de skal til Danmark? Og jeg må indrømme, at jeg i øvrigt stiller mig undrende over for, at Venstre og Konservative kan være med til den her særlov – det stiller jeg mig meget undrende over for – og også, at man ikke rigtig tager ordet ud over til bare en kort bemærkning, for jeg synes faktisk, det her er ret vigtigt.

Men det, jeg også synes fru Eva Flyvholm ikke forholdt sig til, var det antal, som er steget gevaldigt fra de første, der skulle tages til Danmark, og så til, hvad det er nu. Bekymrer det overhovedet slet ikke?

Ordføreren, værsgo.

Der har aldrig været en melding om, at det kun var 40. Tallet på 46 var antallet af ansatte på ambassaden. Det har altid stået fuldstændig klart, at man også ville evakuere dem med familier, og senere kom der også en politisk aftale om, at vi også evakuerede tolke og folk fra nogle enkelte ngo'er. Det syntes jeg var helt på sin plads. Det er klart, at man ikke kan forudsige det præcise tal, for det kommer jo an på, hvor mange familiemedlemmer folk har – men det er gået helt efter bogen. Og jeg synes sådan set ikke, at det skal være det helt præcise antal, der afgør, om man vil tage det ansvar på sig eller ej.

Tak til fru Eva Flyvholm. Der er ikke flere korte bemærkninger. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 85 (S, V, SF, RV, EL, KF, LA, FG og ALT), imod stemte 12 (DF, NB og Naser Khader (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og bliver sendt til statsministeren.