Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22
L 42 Bilag 7, L 42 A Bilag 7, L 42 B Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 42
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 28. oktober 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om
indfødsretsprøven af 2015
(Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve,
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret,
der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation)
[af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 1 æn-
dringsforslag om deling af lovforslaget.
2. Indstillinger
Udvalget
vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget.
Et
flertal
i udvalget (S, V, DF, KF og NB) indstiller de
under A og B nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (SF, RV og EL) indstiller det
under A nævnte lovforslag til
vedtagelse uændret
og det
under B nævnte lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Inu-
it Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflok-
kurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i
udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget noterer sig med tilfreds-
hed, at lovforslaget sigter på at udmønte centrale dele af
den seneste aftale om indfødsret fra april 2021, som blev
indgået mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Det
Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. V mener, at
aftalen, som V har sat markante aftryk på, er særdeles
fornuftig. Det skyldes, at aftalen grundlæggende strammer
reglerne for tildeling af statsborgerskab. V er desuden særlig
tilfreds med, at lovforslaget strammer op på indfødsretsreg-
lerne, ved at indfødsretsprøven bliver sværere og tilføjes
fem spørgsmål vedrørende danske værdier. I det hele taget
ønsker V en tilgang til tildeling af statsborgerskab, hvor
omdrejningspunktet er, at dem, der ønsker at opnå dansk
indfødsret, har taget de danske værdier og dansk kultur til
sig.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlem af udvalget ønsker at tilken-
degive, at lovforslaget, som regeringen her har fremsat,
rummer nogle begrænsninger i adgangen til statsborgerskab,
men også en lempelse. RV er uenig i stramningerne, men
kan støtte lempelsen for sydslesviske bipersoner. RV støtter
derfor ikke hele lovforslaget og har derfor anmodet om en
opdeling af lovforslaget.
RV støtter ikke lovforslaget om afskaffelse af den nuvæ-
rende lempelige adgang for naturaliserede nordiske statsbor-
gere mellem 18 og 23 år til at erklære sig danske. RV vil
også gerne bemærke, at Institut for Menneskerettigheder i
sit høringssvar henviser til, at kravet til nordiske statsborge-
re om, at de skal have opnået deres nordiske statsborgerskab
ved fødslen (på anden måde end ved naturalisation), er op-
hævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i
artikel 5, stk. 2 om ligebehandling, i den europæiske kon-
vention om statsborgerret.
RV støtter ikke punktet om fem ekstra spørgsmål om
danske værdier i indfødsretsprøven.
Af den i lovforslaget omhandlede aftale fremgår det også,
at en ansøger om dansk statsborgerskab alene skal have
mulighed for at deltage i en grundlovsceremoni i sin bo-
pælskommune, og at ansøgeren alene skal have mulighed
AX026810