Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22
L 42 Bilag 1, L 42 A Bilag 1, L 42 B Bilag 1
Offentligt
2457738_0001.png
C
ZESLAW
K
OZON
R
OMERSK
-
KATOLSK BISKOP AF KØBENHAVN
G
L
. K
ONGEVEJ
15
DK-1610 K
ØBENHAVN
V
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
17. september 2021
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret, sags nr. 2021-7719
På Den katolske Kirkes vegne takker jeg for muligheden for at blive inddraget i ovennævnte høring over
udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret. Jeg beklager samtidig, at vort svar indgår
efter fristens udløb, men håber, at det alligevel vil blive taget i betragtning.
Vi har to bemærkninger til udkastet, den ene drejer sig om forslaget om ændring af udformningen af
Indfødsretsprøven, og den anden drejer sig om afgivelse af håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien
ved tildeling af dansk statsborgerskab.
Den påtænkte ændring af Indfødsretsprøven med indførelsen af 5 spørgsmål om danske værdier er meget
uklart beskrevet, hvad angår indholdet af disse værdier. Da man kun med rimelighed kan prøve folk i værdier,
de på forhånd har haft mulighed for at studere og lære sig – fx som et katalog over værdier, prøvestilleren
definerer som særligt danske og derfor nødvendige at lære til denne prøve – vil jeg kraftigt anbefale at de 5
nye spørgsmål enten fjernes fra forslaget eller præciseres i lærebogsmaterialet.
Derudover vil jeg anbefale, at det påtvungen håndtryk i forbindelse med grundlovsceremonien ved tildeling
af dansk statsborgerskab afskaffes og erstattes af en anden måde at vise respekt for det danske samfund på
fx af et let buk eller lignende. Måden at hilse på er i høj grad kulturelt bestemt og håndtrykket ikke kendt
overalt. At stå fremmed over for håndtrykket behøver absolut ikke at betyde en afvisning af grundlæggende
danske værdier.
Med de venligste hilsner
+ Czeslaw Kozon
Romersk-katolsk biskop af København
TLF
(+45) 33 55 60 80 ·
FAX
(+45) 33 55 60 86 ·
E
-
MAIL
[email protected]
·
GIRO
500-1471
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0002.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
E-mail:
[email protected]
og
[email protected]
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325718
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 21/02415-2
15. SEPTEMBER 2021
HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM
ÆNDRING AF LOV OM DANSK INDFØDSRET
Udlændinge- Integrationsministeriet har ved e-mail af 18. august 2021
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast over forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede
nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som
biperson, bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven,
bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling
af grundlovs-ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse
af det beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation mv.)
Instituttet har tidligere peget på en række menneskeretlige
problemstillinger som de nugældende regler og praksis om adgang til
dansk statsborgerskab rejser, herunder særligt
-
At gruppen statsløse borgere i Danmark er voksende (var på
8600 personer pr. 1. januar 2020), og at adgangen til
statsborgerskab ikke er markant lettere for denne gruppe end
for personer med udenlandsk statsborgerskab
1
At de danske regler ikke lever op til de internationale
forpligtelser for lempelse af adgang til statsborgerskab for unge,
som er født i landet og unge, som er opvokset i landet
At der er risiko for, at de gældende regler ulovligt diskriminerer
unge som er født og/eller opvokset i Danmark, men som i
modsætning til unge fra de nordiske lande ikke har ret til opnå
statsborgerskab ved erklæring, samt
-
-
1
Blandt gruppen uden dansk statsborgerskab er ca. 8.600 statsløse
personer (2020 første kvartal), se:
www.statistikbanken.dk/FOLK1B
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0003.png
-
At den meget restriktive praksis i forhold til dispensation for
sprog og beskæftigelseskrav for ansøgere med handicap i
konkrete sager kan medføre krænkelser af FN’s
Handicapkonvention.
Instituttet ønsker indledningsvist at bemærke, at det foreliggende
udkast til lovforslag ikke adresserer de nævnte problemstillinger, men
derimod efter instituttets vurdering, hvis udkastet vedtages uændret,
vil indebære en forringelse af den menneskeretlige beskyttelse af
retten til opnå statsborgerskab i Danmark.
Instituttet har valgt primært at fokusere på forslaget om
indskrænkninger i retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring for
de 18-23-årige nordiske statsborgeres og forslaget om at udvide
udlændinge- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om håndtryk til grundlovsceremonier. Instituttet har
følgende bemærkninger til lovudkastet:
SAMMENFATNING
Den 20. april 2021 indgik Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Liberal Alliance en ny indfødsretsaftale, som dette
lovudkast udspringer af.
2
Med aftalen og lovudkastet foreslår Udlændinge- og
Integrationsministeriet blandt andet at ændre indfødsretsloven med
den konsekvens, at naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18-23
år ikke længere kan blive danske statsborgere ved erklæring.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at
retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring igen kommer til
at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er
opvokset her i landet.
1. OM AFSKAFFELSE AF ERKLÆ RINGSADGANGEN FOR
NATURALISEREDE NORDI SKE STATSBORGERE MEL LEM
18 OG 23 ÅR
Retten til dansk statsborgerskab og betingelser herfor er som
udgangspunkt et nationalt anliggende, der ikke er reguleret af de
internationale menneskerettighedskonventioner. Konventionerne stiller
imidlertid en række retlige krav til betingelserne for at opnå
2
Aftale om indfødsret, 20 april 2021, tilgængelig her:
https://www.regeringen.dk/media/10334/aftale-om-indfoedsret.pdf
2/6
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0004.png
statsborgerskab både som følge det almindelige diskriminationsforbud,
såvel som de forpligtelser, der følger af statsborgerskabskonventionen.
Danske domstole har da også anerkendt retten til at få prøvet om et
afslag på statsborgerskab er i strid med ansøgerens
menneskerettigheder.
3
De nuværende statsborgerskabsregler forskelsbehandler imellem unge
med nordisk statsborgerskab, der er opvokset i Danmark, og unge uden
nordisk statsborgerskab, der er opvokset i Danmark. Den første gruppe
har mulighed for at opnå statsborgerskab ved erklæring, mens den
anden gruppe kun kan søge om statsborgerskab meddelt ved lov.
Princippet om ligebehandling og ikke-diskrimination taler for at give alle
unge, som er opvokset her i landet, samme lempelige adgang til dansk
statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med lovudkastet at
ophæve erklæringsadgangen i indfødsretslovens § 3, stk. 2, for nordiske
statsborgere mellem 18-23 år, der ikke har opnået statsborgerskab i et
nordisk land fra fødslen. Det vil med den foreslåede ændring dermed
ikke længere være muligt for naturaliserede nordiske statsborgere at få
dansk statsborgerskab ved erklæring. Personer, der har opnået et
statsborgerskab i et nordisk land ved fødslen vil fortsat kunne få dansk
statsborgerskab ved erklæring, idet indfødsretslovens § 3, stk. 3, der
forudsætter, at det nordiske statsborgerskab ikke er meddelt ved
naturalisation, ikke foreslås ændret.
Instituttet bemærker, at dansk indfødsretslovgivning traditionelt har
givet unge udlændinge, som er opvokset her i landet og dermed har
haft mulighed for at indleve sig i det danske samfund, retskrav på dansk
statsborgerskab. Ved en lovændring i 2004 blev det imidlertid vedtaget,
at den gruppe unge, som fremover skulle have retskrav på dansk
statsborgerskab ved opfyldelse af nærmere angivne betingelser, kun
skulle omfatte nordiske unge i alderen 18-23 år, jf. indfødsretslovens §
3, stk. 2.
Med den foreslåede ordning vil endnu en gruppe blive undtaget fra
retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring. I henhold til udkastet
til lovforslag skal retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring
indskrænkes til alene at omfatte nordiske statsborgere, som har opnået
et statsborgerskab i et nordisk land ved fødslen.
3
Jf. eksempelvis Vestre Landsrets dom af 7. februar 2020,
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/dokumente
r/ligebehandling/vestre_landsrets_dommen_7._januar_anonymiseret.p
df
3/6
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0005.png
Risiko for diskrimination
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange
tilkendegivet, at nægtelse af statsborgerskab kan have en sådan
betydning for ansøgerens sociale identitet, at nægtelsen er omfattet af
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til
privatliv.
4
Diskriminationsforbuddet i artikel 14 sammenholdt med
artikel 8 vil således kunne finde anvendelse i disse sager.
Forskelsbehandling af personer, der er i en relevant sammenlignelig
situation, vil udgøre diskrimination, hvis forskelsbehandlingen ikke
forfølger et legitimt formål på en proportional måde. Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol har ikke taget stilling til sager om
diskrimination i adgangen til et nyt statsborgerskab på grund af aktuelt
statsborgerskab. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har dog
i flere sager om for eksempel adgang til uddannelse fastslået, at
nationalitet/statsborgerskab kan være en særlig suspekt grund til
forskelsbehandling og dermed vanskelig at retfærdiggøre.
5
I Biao-sagen lagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til
grund, at den dagældende danske 28-års regel, der havde til formål at
indføre en undtagelse for tilknytningskravet i forbindelse med
familiesammenføring, udgjorde ulovlig diskrimination på grund af
etnicitet af danske statsborgere. Det følger af præmisserne for
dommen, at domstolen lagde vægt på, at det dagældende krav i
udlændingeloven om statsborgerskab i minimum 28 år særligt ville
ramme personer, som havde anden etnisk baggrund end dansk.
6
På tilsvarende vis kan der argumenteres for, at forslaget om at ophæve
indfødsretslovens § 3, stk. 2, særligt vil ramme nordiske statsborgere
med anden etnisk baggrund end nordisk og dermed udgøre indirekte
forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Udlændinge- og
Integrationsministeriet har ikke i lovudkastet anført tvingende eller
meget tungtvejende grunde, der i givet fald vil kunne retfærdiggøre en
sådan forskelsbehandling af de to grupper.
4
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Karessev mod Finland,
afvisningsafgørelse af 12. januar 1999, sagsnummer 31414/96, og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Genovese mod Malta, dom af
11. oktober 2011, sagsnummer 53124/09.
5
Se nærmere herom: Institut for Menneskerettigheder, ’Fremmed i
eget land’, februar 2021, s. 92, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/
Statsborgerskab_Fremmed%20i%20eget%20land.pdf
6
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Biao mod Danmark,
storkammerdom af 24. maj 2016, sagsnummer 38590/10, præmis 113.
4/6
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0006.png
Instituttet henviser videre til rapporten ’Fremmed i eget land’, som
instituttet udgav i februar 2021.
7
I rapporten beskrives forholdet
mellem ikke-nordiske statsborgere og nordiske statsborgere under
henvisning til lovændringen i 2004, og om det udgjorde ulovlig
forskelsbehandling at opstille forskellige krav til statsborgerskab
afhængig af om man er nordisk statsborger eller ej.
Instituttet anbefalede i rapporten, at regeringen fremsatte lovforslag
om ændring af indfødsretslovens § 3, stk. 2, så bestemmelsen igen kom
til at omfatte alle unge, som var født og/eller opvokset i Danmark.
Begrundelsen var blandt andet, at Danmark efter instituttets opfattelse
ikke lever op til internationale forpligtelser om, at det skal være lettere
for personer, der er født og/eller opvokset i et land, at opnå
statsborgerskab.
Det er instituttets opfattelse, at der kan rejses spørgsmål om
rimeligheden af at forskelsbehandle nordiske statsborgere på grundlag
af, hvordan og hvornår de har opnået deres statsborgerskab. jf. herved
princippet om ligebehandling i artikel 5, stk. 2 i den Europæiske
Konvention om Statsborgerret, som beskriver, at staten ikke må
forskelsbehandle egne statsborgere i adgangen til at få
statsborgerskab.
8
Instituttet henviser til, at kravet til nordiske statsborgere om, at de skal
have opnået deres nordiske statsborgerskab på anden måde end ved
naturalisation, er ophævet i Norge og Sverige med henvisning til
princippet i artikel 5, stk. 2 i den Europæiske Konvention om
Statsborgerret.
9
De to lande finder, at princippet også bør være
vejledende for behandlingen af andre landes statsborgere.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Udlændinge- og
Integrationsministeriet ændrer udkastet til lovforslag således, at
retten til at opnå statsborgerskab ved erklæring igen kommer til
at omfatte alle unge (både nordiske og ikke-nordiske), som er
opvokset her i landet.
2. HÅNDTRYK VED GRUNDLOVSCEREMONIER
Udlændinge- og Integrationsministeriet foreslår med udkastet at ændre
bemyndigelsesbestemmelsen i indfødsretslovens § 10, stk. 4, som
7
Institut for Menneskerettigheder, ’Fremmed i eget land’, februar
2021, tilgængelig her:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/
Statsborgerskab_Fremmed%20i%20eget%20land.pdf
8
Eva Ersbøll m.fl. (red), Udlændingeret 4. udgave bind 2 (2020), s. 307-
308.
9
Eva Ersbøll m.fl. (red), Udlændingeret 4. udgave bind 2 (2020), s. 308.
5/6
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0007.png
indebærer, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte
nærmere regler for afholdelse af grundlovsceremonier.
Det foreslås således, at ministeren fremadrettet bemyndiges til også at
fastsætte nærmere regler om, at håndtrykket til en grundlovsceremoni
fremadrettet skal udveksles mellem personen, der ønsker
statsborgerskab og borgmesteren eller en rådmand i stedet for en
repræsentant for kommunalbestyrelsen, som hidtil har været en
mulighed. Samtidig foreslås det, at det som udgangspunkt alene vil
være muligt at deltage i en grundlovsceremoni i bopælskommunen,
medmindre der indgås særlige aftaler kommunerne imellem
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2).
Ministeriet beskriver i lovudkastet, at formålet med bemyndigelsen er,
at det ikke længere vil være muligt at vælge at deltage i en
grundlovsceremoni i en anden kommune end bopælskommunen, fordi
repræsentanten, man skal give håndtryk, har et bestemt køn
(lovudkastets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2).
Instituttet henviser til høringssvar af 5. oktober 2018, som instituttet
udarbejdede i forbindelse med indførslen af håndtrykskravet.
10
Det fremgår af høringssvaret fra 5. oktober 2018, at der er risiko for, at
tilfældigheder vil spille ind i forbindelse med afholdelsen af
grundlovsceremonien og dermed tildeling af statsborgerskabet. Helt
konkret kan problemet opstå, fordi grundlovsceremonien ledes af
kommunens borgmester eller en rådmand, hvis køn i nogle tilfælde vil
kunne være afgørende for, om ansøgere, som efterlever den religiøst
begrundede praksis med ikke at give hånd til personer af det modsatte
køn, opnår dansk statsborgerskab.
Der henvises til ministeriets sagsnummer: 2021-7719.
Med venlig hilsen
Maria Ventegodt
NATIONAL CHEF
10
Institut for Menneskerettigheder, høringssvar af 5. oktober 2018,
tilgængelig på:
https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/afgoerelsesdatabas
e_2018/08-10-
2018_2_hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lo
v_om_dansk_indfoedsret_og_lov_om_danskuddannelse_til_voksne_ud
laendinge_m.fl.pdf
6/6
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0008.png
Fair Statsborgerskab!
Geislersgade 13, 4.
2300 København S
https://fair-statsborgerskab.dk/
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
15. september 2021
Uopfordret høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske
statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at
blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af
indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om
afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det
beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation mv.)
Generelle bemærkninger
I de indledende bemærkninger til lovforslaget fremgår, at en ny indfødsretsaftale er indgået
den 20. april, og at de nye retningslinjer, formuleret i cirkulæreskrivelsen nr 9298 af 6. maj
2021 trådte i kraft den 10. maj.
Yderligere fremgår det, at aftalekredsen den 11. juni blev enige om justeringer af aftalen, og
at der i forlængelse heraf blev udstedt en ny cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021,
som trådte i kraft den 21. juni 2021.
Fair Statsborgerskab! bemærker, at det er undladt at nævne noget om
cirkulæreskrivelsernes tilbagevirkende kraft, samt at der med kun cirka 1 måneds
mellemrum er indgået 2 forskellige aftaler.
Det tyder på, at overvejelserne bag den første indgåede aftale ikke var gennemtænkte, og at
de involverede partier ikke har taget udgangspunkt i en rimelig, logisk helhedsvurdering.
Lovforslagets hovedpunkter omfatter fem vidt forskellige emner:
● afskaffelse af den lempelige erklæringsadgang for naturaliserede nordiske
statsborgere
● fremtidig adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske som
bipersoner
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
●
●
●
bemyndigelse af udlændinge og integrationsministeren til etablering af
indfødsretsprøven - med det særlige formål at indarbejde 5 ekstra værdi-spørgsmål i
prøven
bemyndigelse af udlændinge- og integrationsministeren til at etablere og fastsætte
regler om grundlovsceremonien, herunder særlig om udveksling af håndtryk
forhøjelse af gebyret for ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation
Vi bemærker, at punkterne er så forskellige, at det kan formodes at blive svært at kunne
stemme om det samlede lovforslag i den senere afstemning.
I stedet for at ændre eksisterende lovgivning på området punktuelt med enkelte,
usammenhængende ændringer, mener vi at hele indfødsretsområdet burde gennemgås
samlet. De seneste indfødsretsaftaler, som dette lovforslag er resultat af, er igen indgået bag
lukkede døre, ene og alene drevet af politiske motiver, og uden at inddrage eksperter eller
forskningsbaserede fakta. Vi mener - ligesom det også tidligere er blevet anbefalet af Institut
for Menneskerettigheder - at der i stedet for burde nedsættes en indfødsretskommission,
som kan foretage en samlet gennemgang af hele det danske indfødretslovgivning.
Derudover vil den seneste aftale og den gældende cirkulæreskrivelse af 17. juni 2021
medføre en stor stigning af antal af dispensationssager, hvilket ikke er gavnligt for
retssikkerheden på området.
Efter vores mening burde reglerne i størst mulig omfang skrives ind i den generelle lov -
altså loven om dansk indfødsret, for at imødekomme GL44 med en generel lovgivning, der
ikke kræver dispensationer, og dermed mere arbejde for udvalget og mindre retssikkerhed
for ansøgerne.
ad 2.1. Erklæringsadgang for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år
Fair Statsborgerskab! ser denne del af forslaget som en tvivlsom detailregulering af loven,
da det kun var 8 personer i 2020, der opnåede dansk statsborgerskab ad denne vej.
Det fremgår ikke engang af de fremlagte tal, om disse personer var naturaliserede nordiske
statsborgere eller ej.
I afsnittet om internationale forpligtelser nævnes det, at ophævelsen af erklæringsadgang for
nordiske statsborgere mellem 18 og 23 ikke rejser spørgsmål i forhold til Danmarks
forpligtelser i henhold til den fælles nordisk aftale om statsborgerskab, da der fortsat vil
eksistere en erklæringsadgang for nordiske statsborgere.
For os rejser sig spørgsmålet, om naturaliserede nordiske statsborgere så ikke er “rigtige”,
fuldbyrdige nordiske statsborgere??
ad 2.4. bemyndigelse vedr. grundlovsceremoni
Det er absurd at ændringen ene og alene vil blive anvendt til at ændre bemyndigelsen
således, at det fremover SKAL være borgmesteren eller en rådmand, som ansøgeren skal
udveksle håndtrykket med, samt for at forhindre deltagelse i en anden kommune end
ansøgerens bopælskommune.
Hensigten er, at udelukke muligheden for, at en ansøger deltager i en anden kommune for
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
ikke at skulle trykke hånd med en borgmester af andet køn.
Vores erfaring fra de sidste to år med grundlovsceremonier er, at muligheden for at deltage i
en anden kommune bliver brugt til at kunne deltage, hvis datoen ikke passer, f.eks. når en
ansøger har vigtige arbejdsrelaterede opgaver eller forpligtelser, eller hvis en ansøger
grundet pludseligt opstået sygdom ikke kan deltage i egen bopælskommune.
Vi har i vores rådgivende arbejde ikke hørt om et eneste tilfælde, hvor ansøgere var
interesserede i borgmesterens køn.
At være fastlåst til en enkelt dato hvert halve år i egen bopælskommune vil endnu en gang
trække hele proceduren for at kunne opnå statsborgerskab i langdrag.
Derudover bemærker vi, at den nærmere beskrivelse af udformningen af håndtrykket fortsat
kun bliver nævnt i lovforslagets bemærkninger, og ikke i selve lovteksten.
I et tidligere høringssvar fra Institut for Menneskerettigheder bliver dette kritiseret, da det
efterlader tvivl om, om loven lever op til GL 44.
Vores forståelse af grundlovsceremonien er, at man ønsker at højtideligt gøre og fejre
opnåelsen af det danske statsborgerskabet som noget værdifuldt, der er af betydning for
både den enkelte og samfundet som helhed.
Men den yderligere, endnu strammere regulering af håndtrykket virker mere som et ønske
om normativ styring og symbolsk kontrol.
Og sidst men ikke mindst, bemærker vi, at en yderligere lovregulering af håndtrykket i en tid
hvor håndtrykket fortsat er midlertidigt suspenderet grundet sundhedsmyndighedernes
anbefalingerne virker malplaceret.
ad 2.5 forhøjelse af gebyret der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk
statsborgerskab ved naturalisation
For nogle ansøgere, f.eks. de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, er
gebyret i forvejen høj. Især taget de samlede omkostninger for en ansøgning om dansk
statsborgerskab i betragtning: gebyret for den permanente opholdstilladelse, gebyret for at
tage indfødsretsprøven, og til sidst gebyret for selve ansøgningen.
En yderligere stigning med over 5% kan betyde en stor barriere for nogle ansøgere.
I Ministeriets overvejelser til dette punkt nævnes “øget administration i Udlændinge- og
Integrationsministeriet” på grund af indførelsen af beskæftigelseskravene.
Men der er os bekendt ikke planlagt en øgning af antallet af medarbejdere på
indfødsretskontoret.
Med venlig hilsen
p.b.v.
Kirsten Kock, forkvinde
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0011.png
Byrådssekretariatet
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Danmark
10. september 2021
Side 1 af 1
Høringssvar fra Aarhus Kommune om lov om ændring af lov om
dansk indfødsret
Aarhus Kommune har i forhold til afvikling af grundlovsceremonien følgende
bemærkninger til lov om ændring af lov om dansk indfødsret:
Aarhus Kommune forholder sig positivt til ændringen, der betyder, at det
fremover kun er borgmester eller rådmand, der kan give håndtryk.
I forhold til afviklingen af grundlovsceremonien er det afgørende for Aar-
hus Kommune, at tjek af id og attestering på, at ansøgeren har deltaget i
ceremonien og givet håndtryk fortsat må foretages af en embedsmand.
Hvis denne del af ceremonien også skal foretages af borgmester eller
rådmand bliver det svært af afvikle grundlovsceremonien inden for en
overskuelig tidshorisont, når der er mange deltagere.
Aarhus Kommunes erfaringer med, at standarderklæringerne sendes ud
til ansøgerne efter vedtagelse af et lovforslag om indfødsret, er modsat
de erfaringer, der beskrives i ændringen, yderst positive. I afviklingen af
grundlovsceremonien har det været til stor hjælp, at ansøgerne selv
medbringer erklæringerne, og at de allerede er udfyldt med ansøgers
navn og cpr-nummer.
BORGMESTERENS
AFDELING
HR og Jura
Aarhus Kommune
Byrådssekretariatet
Rådhuspladsen 2
8000 Aarhus C
Direkte telefon: 41 85 41 69
Direkte e-mail:
[email protected]
Sag: 21/086285-1
Sagsbehandler:
Anne Arndt Nielsen
CVR: 36977191
Med venlig hilsen
Anne Arndt Nielsen
Konsulent
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0012.png
Center for Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervspolitik
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
Københavns Kommunes bemærkninger til Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriets høring over
forslag til lov om ændring af indfødsretsloven
Udlændinge- og Integrationsministeriet har sendt udkast
til forslag om lov om ændring af lov om dansk indfødsret i
høring. Københavns Kommunes bemærkninger knytter sig til
ændringerne af reglerne om afvikling af grundlovsceremoni
– og den del, der vedrører udveksling af håndtryk.
Med ændringsforslaget foreslås det at ændre reglerne ved-
rørende udveksling af håndtryk ved grundlovsceremonien,
således, at det fremover alene er borgmesteren, som ansø-
gerne skal udveksle håndtryk med i forbindelse med delta-
gelsen i en grundlovsceremoni. Det er Københavns Kommunes
opfattelse, at der med ændringsforslaget bør tages højde
for, at der er kommuner med et meget højt antal ansøgere.
Københavns Kommune tilrettelægger på nuværende tidspunkt
grundlovsceremonierne med borgmesteren samt flere repræ-
sentanter for kommunalbestyrelsen til varetagelse af opga-
ven med udveksling af håndtryk samt underskrift af
Erklæ-
ring til brug for opnåelse af indfødsret i Kongeriget Dan-
mark.
Da der med lovforslaget foreslås en ændring, der medfører,
at det alene er borgmesteren, som kan udveksle håndtryk,
er det Københavns Kommunes vurdering, at denne del af ce-
remonien kan blive tidskrævende for borgmesteren. På tid-
ligere love om indfødsrets meddelelse har der været mellem
366 og 644 ansøgere med bopæl i Københavns Kommune. Der er
derfor tale om mange ansøgere, som skal tilbydes en grund-
lovsceremoni, og som skal udveksle et håndtryk med borgme-
steren.
07-09-2021
Sagsnummer I F2
2021 - 5115
Dokumentnummer i F2
337667
Sagsnummer i eDoc
2021-0282387
Sagsbehandler
Katrine Heisel
Center for Beskæftigelses-,
For at imødekomme det tidskrævende i denne ændring, og for
samtidig at sikre en højtidelig og ceremoniel ramme om-
kring ansøgernes tildeling af dansk statsborgerskab, vil
grundlovsceremonierne formentlig fremover kunne foregå
ved, at borgmesteren udveksler håndtryk med ansøgerne
Integrations- og Erhvervspoli-
tik
Bernstorffsgade 17
1577 København V
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
CF 3. kontor - Integration og Vækst
2/2
sideløbende med, at repræsentanter for kommunalbestyrelsen
tjekker ID og underskriver erklæringerne.
Københavns Kommune ønsker derfor at gøre Udlændinge- og
Integrationsministeriet opmærksomheden på, at det fortsat
bør være muligt at inddrage repræsentanter for kommunalbe-
styrelsen til følgende opgaver: at sikre sig ansøgernes
identitet ved forevisning af gyldig legitimation, og at
underskrive ansøgernes erklæringer.
Hvis der med ændringsforslaget tilsigtes en praksis, hvor
det ikke alene er håndtrykket, men også opgaven med under-
skrift af erklæringer og tjek af ID, som borgmesteren skal
varetage, vil det blive yderst tidskrævende ikke alene for
den pågældende borgmester men også for borgeren. Kommunen
har erfaret, at det typisk tager 2-3 min. pr. ansøger at
gennemføre underskrift af erklæringer og håndtryk. Det be-
tyder, at det ved eksempelvis 400 ansøgere vil tage borg-
mesteren op til 20 timer at gennemføre håndtryk og under-
skrift af erklæringer i forbindelse med en grundlovscere-
moni.
Forudsat ændringen tilsigter, at borgmesteren skal gennem-
føre både håndtryk og underskrift af erklæringer, opfor-
drer Københavns Kommune Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet til, at der under hensyntagen til de ressourcekræ-
vende konsekvenser ved lovforslaget findes en løsning for
kommuner med et højt antal ansøgere. Københavns Kommune
foreslår i den forbindelse, at der i loven indsættes en
dispensationsadgang for kommuner, der ved vedtagelsen af
en lov om indfødsrets meddelelse ses at have et større (og
nærmere fastsat) antal af ansøgere på loven. Dispensati-
onsadgangen skal sikre, at borgmesteren kan dele opgaverne
med en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen.
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0014.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
[email protected], [email protected]
KL's bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret
KL har modtaget forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
med frist for afgivelse af bemærkninger den 15. september.
Lovændringen indebærer en ændring af bemyndigelsesbestemmelsen i
indfødsretsloven, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte regler om afholdelse af grundlovsceremonierne, herunder om
afviklingen heraf, til også at omfatte regler om udveksling af håndtryk.
Det betyder bl.a., at det fremover alene skal være muligt for en ansøger
at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en
repræsentant for kommunalbestyrelsen.
KL fremsatte i sit høringssvar af 4. oktober 2018 vedr. udkast til
lovforslag om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. en række bemærkninger,
som det er relevant at gengive i forhold til denne lovændring, der nu er i
høring:
Dato: 14. september 2021
Sags ID: SAG-2018-05457
Dok. ID: 3127207
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 2
"Indfødsret meddeles af Folketinget ved lov, og udstedelse af
statsborgerretsbevis forestås af Udlændinge- og
Integrationsministeriet.
Det er i forlængelse heraf KL’s opfattelse, at de opgaver, der knytter
sig til tildeling af indfødsret som helhed bør varetages i statsligt regi.
Det gælder også de med lovforslaget foreslåede ceremonier.
Såfremt det fastholdes, at kommunerne skal forestå de nævnte
ceremonier, bør det efter KL’s opfattelse være op til kommunerne selv
at fastlægge, hvordan en sådan ceremoni skal tilrettelægges."
Der henvises desuden til KL’s høringssvar af 6. december 2018 til
bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes afholdelse af
grundlovsceremonier, hvoraf det bl.a. fremgår:
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0015.png
”Det lægges til grund for dette høringssvar, at bekendtgørelsen skal
forstås sådan, at afholdelse af grundlovsceremonierne ikke kræver
deltagelse fra det politiske niveau i kommunerne, men kan forestås af
kommunale myndighedspersoner, og at dette gælder i forhold til alle
elementer i ceremonien, herunder overværelse af underskrivning af
erklæring og efterfølgende håndtryk. For at fjerne enhver tvivl om
denne forståelse, bør ordlyden i bekendtgørelsens §2, stk. 2 samt i §8
ændres fra formuleringen "repræsentanter fra kommunalbestyrelsen"
til "repræsentanter for kommunalbestyrelsen".
KL er dermed ikke enig i, at opgaven med at forestå håndtrykket ved
grundlovsceremonierne alene pålægges borgmesteren/rådmand.
KL har ikke bemærkninger til lovforslagets øvrige elementer.
Med venlig hilsen
Camilla Tanghøj
Sara Glahder Lindberg
Dato: 14. september 2021
Sags ID: SAG-2018-05457
Dok. ID: 3127207
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3149
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 2 af 2
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0016.png
1
13. september 2021
SOS Racisme
Nørre Allé 7
2200 København N.
[email protected]
www.sosracisme.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem
18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson,
bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om
afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved
indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet,
att.
[email protected] og
[email protected]
SOS Racisme takker for at have fået sendt lovforslaget i høring!
SOS Racisme er positive over for at give adgang for børn af dansksindede sydslesvigere adgang til at blive
danske statsborgere som bipersoner, uanset om de har gået i dansk børnehave eller dansk skole eller er
passet hjemme. Endda også hvis de kun har gået i tysk børnehave eller skole, selv om det ikke indgår i
lovforslaget.
Vi er derimod stærkt imod de øvrige fremsatte forslag, især fordi det afgørende formål med dem er at
holde personer med en anden baggrund end dansk uden for det danske demokrati. Her er dansk
nationalisme løbet af sporet og udvidet med fremmedfrygt, islamofobi, terrorfrygt og igen et forsøg på at
tiltrække fremmedfjendtlige stemmer for at opnå eller beholde magten, og holde indvandrere og
efterkommere uden for demokratiet. Dette har intet at gøre med danske værdier, selv om der ofte
henvises hertil i lovforslaget.
Demokrati:
Den 1. januar 2020 havde 442.201 fastboende personer i Danmark over 18 år ikke valgret til Folketingsvalg,
det udgjorde 9,5% af befolkningen over 18 år. Det drejede sig om 422.201 (74%), af dem, der var
indvandret til Danmark, 14.927 (18%) af efterkommerne, der var født i Danmark, og 5.038 (0,1%) af dansk
oprindelse. Det er alt for mange personer, der således er udelukket fra den vigtigste proces i demokratiet:
Folketingsvalg.
Vi har således i dag ikke et ægte demokrati med en stemme fra hver myndig borger, når en tiendedel af
befolkningen er holdt helt uden for den demokratiske proces. Ja, de kan ytre sig, men risikerer at blive
korporligt angrebet eller truet af ekstremister. De har ret til at danne foreninger, men får ikke tilskud til det.
Men de har frem for alt ikke ret til at stemme ved de valg, der afgør Folketingets sammensætning og hvem
der får regeringsmagten.
At de ikke har valgret betyder så også, at partierne ikke kan vinde stemmer fra ret mange med
indvandrerbaggrund ved Folketingsvalg ved at føre en politik, der respekterer deres rettigheder, eller som
genetablerer nogle af de menneskerettigheder for udlændinge, som Danmark har overtrådt. Det er klart at
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2
hvis det drejer sig om udvekslingsstuderende, der kun er her et halvt til et helt år, skal de ikke have dansk
statsborgerskab, men de fleste udlændinge der er registreret som fastboende, bor her permanent og
kommer til at vedblive med det, uanset der p.t. er kræfter i gang for at smide flest muligt ikke-”vestlige”
personer ud.
Opholdskravene i Danmark til permanent ophold er vokset fra oprindelig 2 år til nu 9 år, dog 8 år for
flygtninge. Med indførsel af kravene fra aftalen, skal man udover de 9 år med lovligt ophold plus
sagsbehandlingstid, have arbejdet fuldtids i 3 �½ år ud af de seneste 4 år efter man har fået permanent
opholdstilladelse og fortsat være i arbejde, når ansøgningen indsendes, dvs. 4 - 5 år efter inkl.
sagsbehandlingstid. Til sammen kommer processen op på mindst 13 - 16 år, og reelt tager det i gennemsnit
endnu længere tid at få dansk statsborgerskab. Og her er det forudsat, at der ikke ændres på kravene i
mellemtiden, eller på hvordan de beregnes, og at man ikke bliver arbejdsløs i sidste øjeblik eller får en
bøde, stifter gæld, bliver udvist før permanent ophold grundet såkaldte ”forbedrede forhold i hjemlandet” -
omend situationen der fortsat er skrøbelig, uforudsigelig og alvorlig. Og kommer der Folketingsvalg i
mellemtiden, bliver processen igen forlænget, og der er risiko for nye krav og barrierer, da der er tradition
for at sætte knald på udlændingemobningen før et Folketingsvalg.
Vi er imod forslaget om at
afskaffe erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem
18 og 23 år, selv om det kun var 8 personer, det drejede sig om et bestemt år. Vi ønsker, at flere fastboende
udlænding får mulighed for at blive danske statsborgere så hurtigt som muligt - og meget nemmere end i dag.
Danske værdier
Vi synes, at de krav der stilles til dansk statsborgerskab, er aldeles urimelige. Vi synes desuden, at det
svækker demokratiet, når man går så meget op i kun at lukke folk ind, hvis de assimilerer sig fuldstændigt
og optager de ”danske værdier” i sig. Vi anser fx det aktuelle lovforslag for en form for mobning. Er
mobning af folk med udenlandsk baggrund en dansk værdi? Skal så stor en del af Folketingsarbejdet bare
handle om konkurrence mellem udlændingefjendtlige partier, om den hårdeste og mest nedladende
retorik, den mest fremmedfjendtlige indstilling, og den grundigste og mest omfattende gennemførelse af
symbolpolitiske love og krav, der effektivt kan udelukke udlændinge fra Danmark eller i hvert fald udelukke
dem fra at deltage i demokratiet i Danmark. Eller om hvem, der kan udsende flest flygtninge tilbage til
krigen i hjemlandet? Eller presse og straffe flest borgere på udrejsecentre mest, så de flygter til udlandet
eller går under jorden for at kunne trække vejret frit?
Vi ved godt at nogle toneangivende medlemmer af Folketinget og regeringen kan mene, at danske værdier
er alle gode ting. Jeg tror Mette Frederiksen mente, at det var ”danske værdier”, da hun i en kronik i
Politiken 11. september 2021 skrev til de tidligere udsendte i Afghanistan: ”Vi kæmpede for alt det, vi tror
på: Demokrati, ligeværd, solidaritet, fællesskab, frihed”. I andre sammenhænge taler hun om ”ret og pligt”
med understregning af pligtarbejde. Andre kunne nævne velfærdssamfund, ytringsfrihed, tolerance, frisind,
frigjorthed, selvstændighed, rigdom, et fungerende samfund, ordentlighed, retssikkerhed, gratis
sundhedsvæsen på de vigtigste områder. Andre nævner religionsfrihed, andre igen kristendom, og atter
andre viden, arbejdsomhed, måltider, alkohol, fodbold og cykling. Men hele det lange forløb for at få dansk
statsborgerskab og umuligheden af at lykkes med det for rigtig mange udlændinge, der gerne vil det,
overtræder de nævnte fem værdier i statsministerens kronik til de udsendte: demokrati, ligeværd,
solidaritet, fællesskab og frihed.
Opstillede krav ved dansk statsborgerskab
Sprogkravene er meget voldsomme i sammenligning med dem i andre nordiske lande. Arbejdskravene er
urimelige, at der skal tælles år med fuldtidsarbejde både for at få permanent ophold og siden for at få
dansk statsborgerskab er uvedkommende og ulogisk, men det er vel bare for at begrænse antallet, der kan
få dansk statsborgerskab mest muligt. Indførelse af værdi-spørgsmål for at afsløre evt. terrorsympatier eller
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
3
sympatier med noget, der ikke indgår i danske værdier er imod demokratiets væsen: i et ægte demokrati
skal man inkludere både dem, man er enig med, og dem, man ikke er enig med. Endelig er der indført
megen symbolpolitik, og håndtrykskravet strider mod Grundlovens bestemmelse om, at der er
religionsfrihed i Danmark for alle andre end monarken. Endelig går mange krav kun ud på at udelukke så
mange som muligt, selv om der ikke er noget formål med det heller. Hvis det fortsætter på denne måde, vil
ikke kun 10% - som nu, men måske 20% eller 25% inden for en generation tid være sat udenfor, og vi vil få
en slags pseudodemokrati som i fx Qatar og Saudi-Arabien - dog uden emir!
Grundlovsceremonier
Bare i det aktuelle lovforslag ligger der megen symbolpolitik, især vedr. spørgsmålet om håndtryk og om at
man ikke selv skal kunne vælge, hvilken kommune man vil trykke nogen i hånden i, for ikke at kunne
fravælge at trykke en borgmester eller en rådmand i hånden med en ubehandsket hånd, håndflade mod
håndflade. Dette ser vi som et dumt overgreb: ikke kun mod nogle enkelte salafister og andre meget
ortodokse mennesker, der også før Corona nødigt ville trykke en af modsat køn i hånden. Men også mod
det kommunale selvstyre og mod borgmestrene. Hele Danmark har jo klaret sig igennem en
Coronaepidemi, hvor man ikke skulle give håndtryk. Vores gæt er at sundhedsmyndighederne aldrig
kommer til at anbefale, at man genoptager håndtrykket som almindelig hilsen, og at håndtrykket formentlig
fortsat bliver afskaffet fx. på sygehuse og lignende steder - og ikke ubehandsket kommer til at blive en
ceremoniel hilsen foreløbig - fx ved uddeling af eksamensbeviser.
Vi syntes, at det var en fin gestus af Folketinget at holde en statsborgerskabsdag på Christiansborg og
invitere de nye statsborgere dertil - for at fejre det, evt. reklamere for egne partier, og samtidig lukke dem
ind i demokratiets værksted. Det var en velkomst, og kunne ses som et: ”Vi anerkender jer nu som
ligeværdige og stemmeberettigede! Sådan ser her ud i demokratiets højborg i Danmark, værs’go at deltage!
Vi ved I har en stemme til næste valg!”
Det samme kan ikke sige om de såkaldte Grundlovsceremonier! Underskriften på at man vil overholde
Grundloven er vel en undskyldning for navnet. Men ceremonierne bliver meget dyre, fordi der er så mange
ting, der skal kontrolleres og tjekkes, og prisen for ansøgning om Dansk Statsborgerskab inkl. ceremoni
stiger til 4.000 kr med dette lovforslag. Det aktuelle lovforslag er først og fremmest indført som
kontrolforanstaltning af, at en mand her ikke skal kunne ”snyde sig til” ikke at give hånd til en kvinde - og at
en kvinde ikke skal kunne ”snyde sig fra” at give håndtryk til en mand; og af at de kommende statsborgere
viser tilbørlig respekt for Danmark og kommunens repræsentanter! Ceremonierne har fordret en masse
bureaukrati, en masse tjek af, at udlændingen fortsat er straffri, og de betyder en masse ekstra arbejde for
kommunerne.
I stedet for at være en velkomstfest til nye statsborgere for det kommunale demokrati, er det blevet en sur
pligt for kommunerne og borgmestrene, som må se deres pålagte arbejdsopgaver - som mange af dem er
uenige i - beskrevet ned i de allermindste detaljer, uanset at mange er uenige med ideen bag
ceremonierne. Man kan sige, at regering og Folketing har inddraget dem som ”medskyldige” i en absurd
teaterforestilling, som kun vil hindre ingen eller ganske få ”håndtryksnægtere i forhold til det modsatte
køn” i at blive danske statsborgere.
Fra lovforslaget side 26: ”Det fremgår videre af samme pkt., at det er hensigten, at udlændinge- og
integrationsministeren vil anvende bestemmelsen til at fastsætte krav om, at en eller flere repræsentanter
fra kommunen i forbindelse med grundlovsceremonien mødes ansigt til ansigt med deltagerne og udveksler
et håndtryk med deltagerne uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret
markere det øjeblik i deltagernes liv, hvor de bliver danske statsborgere. Med afsæt i en grundlæggende
dansk kulturnorm, som håndtrykket efter regeringens opfattelse er udtryk for, vil ansøgeren samtidig ved
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
4
denne symbolske handling udtrykke den særlige respekt for det danske samfund, som efter regeringens
opfattelse bør være forbundet med det”
Teksten ligner mere noget, der kunne deklameres i Cirkusrevyen, end som burde stå i et lovforslag, men er
formentlig overført fra de tidligere lovforslag om Grundlovsceremonierne. Det kan kun læses som tegn på
en syg og overdreven nationalisme. Sammenholder vi ceremonierne med de fem danske værdier, som
soldaterne ifølge statsministeren har kæmpet for ude i verden: ”demokrati, ligeværd, solidaritet,
fællesskab, frihed”, tjener indfødsretslovgivningen de modsatte formål:
-De, der ikke kan leve op til kravene bliver ikke optaget og kan ikke gøre sig gældende i
demokratiet.
-På mange måder vil danske statsborgere behandles anderledes og bedre i Danmark end alle andre.
Borgere fra EU og EØS og Schweitz er dog normalt beskyttet af særregler, da man ikke vil tåle
diskrimination af deres statsborgere, men forudsætter
ligebehandling
ud fra en idé om at alle mennesker
er ligeværdige.
-
Solidaritet:
De store statsborgerskabskrav er netop indført for at Danmark ikke skal ”hænge på”
udlændinge længere end højst nødvendigt. Kun de hårdest arbejdende, dem som er bedst til at lære dansk,
og de der ikke er syge i så lang tid, at de ryger ud af dagpengesystemet, og derfor har brug for
overførselsindkomster, kan blive danske statsborgere.
-Fællesskab:
Dansk statsborgerskab tænkes nu som et privilegium: særrettigheder for nogle, og ikke for
andre. Det deler Danmark op i to: ”os ” der er inkluderet i fællesskabet og demokratiet og har ret til at
bruge vores stemme - og ”dem”, der er udenfor.
-Den enkeltes
frihed
begrænses af alle kravene. Man skal arbejde fuldtids i flere år - først for at opnå
permanent ophold, siden på at få dansk statsborgerskab. Man må ikke være ude af Danmark i for lang tid.
Man skal besvare værdispørgsmål i indfødsretsprøven rigtigt og ikke sige sine egne meninger.
Mht. det fremsatte forslag om at give UI-ministeren øgede beføjelser til at bestemme endnu flere detaljer,
er SOS Racisme også imod dette. Det eneste ordentlige at gøre er helt at afskaffe Grundlovsceremonierne!
Hvis de enkelte borgmestre og kommunalbestyrelser evt. sammen med et integrationsråd eller med et
dialogforum eller et udpluk af etniske minoriteter i kommunen vil afholde en ceremoni for de nye
statsborgere, så lad kommunen betale og gøre det på samme plan og med samme formål som
statsborgerskabsdagen, som en indbydelse til at deltage i det kommunale demokrati - også selv om de nye
statsborgere har kunnet stemme ved kommunalvalg mange år før. Og så skal tildelingen af dansk
statsborgerskab ikke afvente, at kommunen kan oplyse UIM om, at den og den ansøger om dansk
indfødsret har opført sig respektfuldt på dagen!
Konklusion:
SOS Racisme er imod alle dele af forslaget fraset det, der omhandler nemmere adgang til dansk
statsborgerskab for børn af det danske mindretal i Sydslesvig som bipersoner.
Hvis statsborgerskabsreglerne ikke mildnes, bør der indføres en ny lov, der giver udlændinge ret til at
deltage i Folketingsvalg og EU valg, når de har boet fast i 3 år i Danmark.
For SOS Racisme,
Anne Nielsen
medlem af SOS Racisme
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0020.png
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Att: Christina Fløystrup
København 14. september 2021
Svar til Udlændinge- og Integrationsministeriet vedrørende høring over udkast til forslag
til lov om dansk indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede
nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede
sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering
af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om
afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det
beløb, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved
naturalisation mv.), sagsnummer 2021-7719.
Danes Worldwide siger indledningsvis tak for invitationen til at kommentere udkastet til lov om
ændring af lov om dansk indfødsret. Vi er glade for denne mulighed, og giver gerne høringssvar
på fremtidige høringer på dette område. For vores medlemmer og os har det en stor betydning,
at vi bliver hørt.
Vi vil understrege, at vores organisation udelukkende forholder sig til lovforslaget i det omfang,
det vedrører vores medlemmer. Det vil sige danskere bosiddende i udlandet, deres eventuelt
ikke-danske ægtefæller/partnere, samt ægtefællernes evt. særbørn og børn i øvrigt og især
danskere, der er vendt tilbage til Danmark.
Gebyr
Som udgangspunkt kan vi se det naturlige i, at gebyret for en ansøgning om naturalisation hæves
i takt med inflationen. Generelt må vi dog konstatere, at gebyret synes urimeligt højt.
Der er allerede et højt gebyr for både danskprøven og indfødsretsprøven, og grundet
beskæftigelseskravet vil den kommende naturaliserede person allerede have bidraget til det
danske samfund og betalt skat i minimum 3,5 år. Dertil kommer, at personen har opfyldt de
mange krav, der er for at opnå naturalisation og gennem en periode på flere år aktivt har
arbejder for at leve op til kravene. Derfor synes et endnu højere gebyr at være en unødig
hindring for de kommende danske statsborgere. Danes Worldwide foreslår, at gebyret ikke
sættes op, men derimod sænkes.
Bevarelse af indfødsret
I nærværende lovforslag er der ikke stillet forslag om ændring af reglerne for bevarelse af det
danske statsborgerskab for danske statsborgere født i udlandet. Danes Worldwide foreslår dog,
at der også kigges nærmere på disse regler.
Danes Worldwide
· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0021.png
I de nugældende bevarelsesregler, jf. indfødsretslovens § 8, skal et udlandsfødt, dansk barn
med flere statsborgerskaber søge om at bevare sit danske statsborgerskab før det fyldte 22. år.
Den administrative praksis er fastlagt til, at barnet som udgangspunkt har bevaret tilknytning til
Danmark ved at have ophold sig i Riget i mindst 12 måneder eller være bopælsregisteret i
mindst 3 sammenhængende måneder inden det 22. leveår. For at få et bevis for denne
bevarelse kræves det, at den unge, danske statsborger ansøger herom. Dette er en omfattende
proces, der kræver store ressourcer fra både den unge og fra Indfødsretskontoret.
Indfødsretskontoret har i en lang årrække haft en ualmindelig lang sagsbehandlingstid på op til
2 år og derfor været under kritik af Ombudsmanden.
Danes Worldwide foreslår derfor at gøre bevarelsesprocessen enklere. Et eksempel på
forenklingen kunne være at tillade, at børn født i udlandet af danske forældre vil kunne
dokumentere at have bevaret tilknytningen til Danmark ved en tro- og loveerklæring herom.
Denne erklæring gives selvfølgelig under strafansvar, hvilket vil sikre rigtigheden heraf.
Ligeledes vil indfødsretslovens § 8 A gælde, hvorefter en person, der ved ansøgning om det
danske statsborgerskab har udvist svig, kan frakendes dette.
Denne løsning vil lette den store arbejdsbyrde for Indfødsretskontoret samt skabe en smidigere
behandling af bevarelsessager.
Danes Worldwide står til rådighed, såfremt Udlændinge- og Integrationsministeriet har
spørgsmål eller ønsker flere informationer om forhold for danskere i udlandet samt deres
familier.
De bedste hilsner
Anne Marie Dalgaard
Danes Worldwide
· Købmagergade 67, 2. sal · DK-1150 København K
[email protected] · +45 3332 0913 · www.danes.dk · Find os på Facebook, LinkedIn & YouTube
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0022.png
Østre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til:
[email protected]
og
[email protected]
20. august 2021
J.nr.: 21/19549-1
Sagsbehandler: Stine Dyppel
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. august 2021 (sagsnr. 2021-7719) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk ind-
fødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23
år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, be-
myndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler
om afvikling af grundlovs-ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der
betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: [email protected] • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0023.png
Københavns Byret
Udlændinge- og TntegraUonsministeriet
Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
TIE 996870 15
CVR 21 659509
[email protected]
J.nr.
21/19523
Den 23. august 2021
Ved en mail af 18. august 2021 har Udlændinge- og Integrationsministeriet anmodet om even
tuelle bemærkninger til boring over udkast til forslag til lov om ændring at lov om dansk ind
fødsret (afskaffelse at erklæringsadgangen tor naturaliserede nordiske statsborgere mellem
18 og 23 år, adgang tor børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere
som bipersoner, bemyndigelse tU etablering at indtødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere
og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling at hånd
tryk og forhøjelse at del beløb, der betales ved indgivelse at en ansøgning om dansk statsbor
gerskab ved naturalisation mv.).
Jeg skal den anledning på vegne af byretspræsidenterne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til J.nr. 2021-7719.
Med
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0024.png
Vestre Landsret
Præsidenten
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. mail til
[email protected]
og
[email protected]
25. august 2021
J.nr.: 21/19964-2
Sagsbehandler: Dorte Stilling
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ved brev af 18. august 2021 (sagsnr. 2021-7719) anmodet
om eventuelle bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk
indfødsret (afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og
23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson,
bemyndigelse til etablering af indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere
regler om afvikling af grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb,
der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • [email protected]
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0025.png
Til Udlændinge- og integrationsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 13. september 2021
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: SBM
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (afskaffelse af
erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af
indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovs-
ceremoni, herunder udveksling af håndtryk og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse af en
ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.)
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail:
[email protected]
Web: www.rem.dk
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0026.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Louise Strøyer Jensen)
Nicolai Holm Larsen ([email protected])
VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
25-08-2021 12:56
image004.jpg; image005.jpg; image006.jpg;
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
19. august 2021 12:38
Til:
Nicolai Holm Larsen <[email protected]>
Emne:
VS: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
Kære Nicolai,
T.O.
J
Vh
Sharon
Fra:
info cfu-net <[email protected]>
Sendt:
19. august 2021 12:29
Til:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Emne:
SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
Kære Sharon.
CFU har modtaget høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765).
Høringen giver ikke anledning til bemærkninger fra CFU.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
w
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail:
[email protected]
w
CFU
-
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
18. august 2021 16:05
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; info cfu-net <info@cfu-
net.dk>;
Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening <[email protected]>; Danske Rederier
<[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>; Dansk Arbejdsgiverforening
<[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom <[email protected]>; Dansk
Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>; Datatilsynet
<[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle Jørgensen
<[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>; Folkehøjskolernes
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0027.png
Forening i Danmark <[email protected]>; oreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) - formand advokat Jytte
Lindgård <[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Grønlands Selvstyre Naalakkersuisut
<[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk Klinik
<[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL -
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af
Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)
<[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome
<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten
<[email protected]>; Rigspolitiet <[email protected]>; Dansk Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske
Minoriteter <[email protected]>; SOS mod Racisme <[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark
<[email protected]>; Ældre Sagen <[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser
<[email protected]>; International Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>;
3F <[email protected]>; Retten i Esbjerg <[email protected]>; Retten i Glostrup
<[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>; Retten i Herning <[email protected]>;
Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring <[email protected]>; Retten i Holbæk
<[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>; Retten i Horsens <[email protected]>;
Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby <[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster
<[email protected]>; Retten i Næstved <[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>;
Retten i Randers <[email protected]>; Retten i Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg
<[email protected]>; Retten i Sønderborg <[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>;
Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i Århus <[email protected]>; Retten på Bornholm
<[email protected]>; Retten på Frederiksberg <[email protected]>; Københavns Byret
<[email protected]>
Cc:
Louise Strøyer Jensen <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Afskaffelse af
erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af
Indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af
grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk, og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse
af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.)
Høringsfrist er onsdag den 15. september 2021.
Høringssvar sendes til
[email protected]
og
[email protected].
Venligst noter j.nr. i emnefeltet - j.nr. 2021-7719.
På vegne af Indfødsretskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0028.png
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for
medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)
FORTROLIGHED: Denne e-mail og evt. vedhæftede filer kan indeholde fortrolige oplysninger. Er du ikke rette modtager, bedes du
venligst omgående underrette os og derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil uden at beholde en kopi og uden at videregive
oplysninger om indholdet.
Vores persondatapolitik fremgår af vores hjemmesider:
https://www.skaf-net.dk/persondatapolitik
https://www.lc.dk/persondatapolitik
https://www.co10.dk/persondatapolitik
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0029.png
Til:
Fra:
Titel:
Sendt:
Bilag:
[email protected] (Louise Strøyer Jensen)
Nicolai Holm Larsen ([email protected])
VS: SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
25-08-2021 12:47
image002.gif; Lovforslag om ændring af lov om indfødsret.PDF; Høringsliste.PDF; Høringsbrev.PDF;
Fra:
Morten Pilgaard Pedersen <[email protected]>
Sendt:
20. august 2021 18:40
Til:
UIM Indfødsretskontoret <[email protected]>
Cc:
Nicolai Holm Larsen <[email protected]>
Emne:
VS: SV: Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Rigspolitiet har meddelt os, at de ikke bemærkninger til lovforslagsudkastet.
Med venlig hilsen
Morten Pilgaard Pedersen
Fuldmægtig
Politikontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf. direkte: +45 6139 6470
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Fra:
Sharon O'Carroll Khan <[email protected]>
Sendt:
18. august 2021 16:05
Til:
Advokatrådet (Advokatsamfundet) <[email protected]>; Amnesty International (+
[email protected]
&
[email protected])
<[email protected]>; Børnerådet <[email protected]>; Børne- og
Kulturchefforeningen <[email protected]>; Børns Vilkår <[email protected]>; Centralorganisationernes
Fællesudvalg CFU <[email protected]>; Danes Worldwide <[email protected]>; Danmarks Biblioteksforening
<[email protected]>; Danske Rederier <[email protected]>; Danmarks Rejsebureau Forening <[email protected]>;
Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp <[email protected]>; Dansk Flygtningehjælp Ungdom
<[email protected]>; Dansk Socialrådgiverforening <[email protected]>; Danske Advokater <[email protected]>;
Datatilsynet <[email protected]>; Den Danske Dommerforening <[email protected]>; Den Danske
Helsinki-Komité for Menneskerettigheder <[email protected]>; Den Katolske Kirke i Danmark, Helle
Jørgensen <[email protected]>; DIGNITY - Dansk Institut Mod Tortur <[email protected]>; Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination <[email protected]>; Domstolsstyrelsen <[email protected]>;
Folkehøjskolernes Forening i Danmark <[email protected]>; oreningen af Udlændingeretsadvokater (FAU) - formand
advokat Jytte Lindgård <[email protected]>; Færøernes Landsstyre <[email protected]>; Grønlands Selvstyre
Naalakkersuisut <[email protected]>; HK/Danmark <[email protected]>; Odense Universitetshospital - Indvandrermedicinsk
Klinik <[email protected]>; Indvandrerrådgivningen <[email protected]>; Institut for
Menneskerettigheder <[email protected]>; Kirkernes Integrationstjeneste <[email protected]>; KL -
Kommunernes Landsforening <[email protected]>;
[email protected];
Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed
<[email protected]>; Landsforeningen Adoption og Samfund <[email protected]>; Landsforeningen af
Forsvarsadvokater <[email protected]>; Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK)
<[email protected]>; Mellemfolkeligt Samvirke <[email protected]>; Plums Fond for Fred, Økologi og Bæredygtighed
<[email protected]>; PRO-Vest <[email protected]>; Vestre Landsret <[email protected]>; Østre
Landsret <[email protected]>; Red Barnet <[email protected]>; Refugees Welcome
 L 42a - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge- og integrationsministeren
2457738_0030.png
<[email protected]>; Retspolitisk Forening <[email protected]>; Rigsadvokaten
<[email protected]>; KOS FP Rigspolitichefens forkontor <[email protected]>; Dansk
Røde Kors <[email protected]>; Rådet for Etniske Minoriteter <[email protected]>; SOS mod Racisme
<[email protected]>; Work-live-stay Southern Denmark <[email protected]>; Ældre Sagen
<[email protected]>; Ægteskab Uden Grænser <[email protected]>; International
Community / Erhverv Aarhus <[email protected]>; 3F <[email protected]>; Retten i Esbjerg
<[email protected]>; Retten i Glostrup <[email protected]>; Retten i Helsingør <[email protected]>;
Retten i Herning <[email protected]>; Retten i Hillerød <[email protected]>; Retten i Hjørring
<[email protected]>; Retten i Holbæk <[email protected]>; Retten i Holstebro <[email protected]>;
Retten i Horsens <[email protected]>; Retten i Kolding <[email protected]>; Retten i Lyngby
<[email protected]>; Retten i Nykøbing Falster <[email protected]>; Retten i Næstved
<[email protected]>; Retten i Odense <[email protected]>; Retten i Randers <[email protected]>; Retten i
Roskilde <[email protected]>; Retten i Svendborg <[email protected]>; Retten i Sønderborg
<[email protected]>; Retten i Viborg <[email protected]>; Retten i Aalborg <[email protected]>; Retten i
Århus <[email protected]>; Retten på Bornholm <[email protected]>; Retten på Frederiksberg
<[email protected]>; Københavns Byret <[email protected]>
Cc:
Louise Strøyer Jensen <[email protected]>
Emne:
Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (UIM Id: 1736765)
Hermed fremsendes ekstern høring af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Afskaffelse af
erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af
dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, bemyndigelse til etablering af
Indfødsretsprøven, bemyndigelse til at etablere og fastsætte nærmere regler om afvikling af
grundlovsceremoni, herunder udveksling af håndtryk, og forhøjelse af det beløb, der betales ved indgivelse
af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation mv.)
Høringsfrist er onsdag den 15. september 2021.
Høringssvar sendes til
[email protected]
og
[email protected].
Venligst noter j.nr. i emnefeltet - j.nr. 2021-7719.
På vegne af Indfødsretskontoret.
Venlig hilsen
Sharon
Sharon O'Carroll Khan
Kontorfunktionær
Forkontoret for Asylafdelingen og Opholdsafdelingen
Direkte telefon: Tlf. +4561983449
E-mail:
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: +45 6198 4000
E-mail:
[email protected]
www.uim.dk
Besøgsadresse:
Slotsholmsgade 10
[rettes af bruger]
1216 København K
[rettes af bruger]
Her kan du læse om, hvordan ministeriet behandler personoplysninger
Processing of your personal data
Ekstern høring - Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne for ophold for
medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter)