Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22, Indfødsretsudvalget 2021-22
L 42 , L 42 A , L 42 B
Offentligt
2466998_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. oktober 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til L 42
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2021 fra Peter Jensen, jf.
L 42 - bilag 3.
Svar:
1.
Baggrunden for, at vi i Danmark har lempeligere krav til erhvervelse af dansk
statsborgerskab ved erklæring for statsborgere fra andre nordiske lande, er bl.a. en
fælles nordisk aftale om statsborgerskab fra 1969, som løbende er blevet justeret.
Aftalen fremgår af bekendtgørelse nr. 2 af 15. januar 2013 om nordisk aftale af 13.
september 2010 om statsborgerskab. Formålet med den fælles nordiske aftale er,
på baggrund af det nære samarbejde mellem de nordiske lande, bl.a. at lette stats-
borgeres mulighed for at erhverve eller generhverve statsborgerskab i et andet nor-
disk land.
Danmark er således efter den fælles nordiske aftale om statsborgerskab forpligtet
til at gennemføre bestemmelser, hvorefter en statsborger i et andet aftaleland kan
erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring, hvis en række be-
tingelser er opfyldt.
Det er efter aftalen bl.a. en betingelse, at den erklærende skal være fyldt 18 år, skal
have haft bopæl i Danmark i de sidste 7 år, og ikke i denne periode er idømt en
frihedsstraf eller anden foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf. Det er
muligt at fastsætte en kortere periode end 7 år.
Det fremgår af aftalen, at hver aftalepart kan gennemføre bestemmelser, hvorefter
den erklærende ikke på tidspunktet for afgivelse af erklæringen afsoner, eller i lø-
bet af de sidste 7 år, eller den kortere bopælstid, som aftaleparten har fastsat, har
afsonet frihedsstraf eller har været under anden foranstaltning, som efter dette af-
talelands lovgivning er ligestillet med frihedsstraf.
25. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsretskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17603
1790392
Side
1/3
 L 42 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/10-2021 fra Peter Jensen, til udlændinge- og integrationsministeren
Hver aftalepart kan endvidere gennemføre bestemmelser, hvorefter erhvervelse af
statsborgerskab ved erklæring skal være betinget af, at den erklærende ikke har
erhvervet sit statsborgerskab i et andet nordisk land efter ansøgning eller i forbin-
delse med, at den erklærendes forældre har erhvervet statsborgerskab efter an-
søgning.
2.
Det fremgår af indfødsretsloven § 3, stk. 3, at nordiske statsborgere, der er fyldt
18 år og ikke har erhvervet nordisk statsborgerskab ved naturalisation, vil kunne
erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring forudsat, at visse krav til bopæl, op-
hold og vandel er opfyldt. De skal herunder have haft fast bopæl i Danmark i de
sidste 7 år og må ikke i løbet af denne periode være idømt frihedsstraf eller en
foranstaltning, der kan ligestilles med hermed.
I 2020 blev der udstedt 239 beviser til personer, der erklærede sig danske efter
denne erklæringsadgang for nordiske statsborgere, der er fyldt 18 år og ikke har
erhvervet nordisk statsborgerskab ved naturalisation.
Det fremgår af indfødsretslovens § 3, stk. 2, at nordiske statsborgere mellem 18 og
23 år, herunder personer der har erhvervet nordisk statsborgerskab ved naturalisa-
tion, kan erhverve statsborgerskab ved erklæring, hvis de opfylder visse krav til bo-
pæl, ophold og vandel. De skal herunder have bopæl i Danmark på det tidspunkt,
hvor de indsender erklæringen, og de skal have haft fast bopæl i Danmark i sam-
menlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst fem år inden for de sidste seks år.
Endvidere skal de være ustraffede og må ikke være idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9. Endelig må de ikke være sigtet for en lovovertrædelse.
I 2020 blev der udstedt otte beviser til personer, der erklærede sig danske efter
denne erklæringsadgang for bl.a. naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18
og 23 år.
Det følger af indfødsretslovens § 4 A bl.a., at erklæring om erhvervelse af dansk
statsborgerskab i medfør af indfødsretslovens § 3 alene kan afgives af personer,
som på tidspunktet for erklæringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. Erklæ-
ring kan dog ikke afgives, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der
af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyn-
digheden som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende udvises.
3.
Den 20. april 2021 indgik regeringen (Socialdemokratiet) samt Venstre, Det Kon-
servative Folkeparti og Liberal Alliance en aftale om indfødsret. Det fremgår af af-
talen bl.a., at der med de gældende regler er to adgange for nordiske statsborgere
til at erklære sig danske. Den ene adgang til at erklære sig dansk gælder også nor-
diske statsborgere, som har erhvervet deres nordiske statsborgerskab ved natura-
lisation. Aftaleparterne er enige om at afskaffe denne lempelige erklæringsadgang
for bl.a. naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år.
Side
2/3
 L 42 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 7/10-2021 fra Peter Jensen, til udlændinge- og integrationsministeren
Regeringen har som opfølgning på aftalen den 7. oktober 2021 fremsat forslag om
ændring af indfødsretsloven med henblik på bl.a. afskaffelse af erklæringsadgangen
for nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år.
Det er dog ikke muligt – inden for Danmarks forpligtelser efter den fælles nordisk
aftale om statsborgerskab – at afskaffe erklæringsadgangen, som følger af indføds-
retslovens § 3, stk. 3.
Mattias Tesfaye
/
Christina Fløystrup
Side
3/3