Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ophævelse af lov om indfødsretsprøven af 2015. (Afskaffelse af erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år, adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson, spørgsmål om danske værdier i en indfødsretsprøve, bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udveksling af håndtryk ved en grundlovsceremoni og forhøjelse af gebyret, der betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 07.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Lars Aslan Rasmussen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Med det her lovforslag udmøntes dele af indfødsretsaftalen fra april i år, hvor vi bl.a. foretog en tiltrængt opstramning af betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab. Vi i Socialdemokratiet mener nemlig, at det er rimeligt at forlange, at man skal leve op til en række krav, hvis man som udlænding ønsker at blive statsborger i Danmark, ligesom vi mener, det er rimeligt at forvente et vist kendskab til Danmark og danske værdier, og at man aktivt har udvist evne og vilje til at blive en del af vores fællesskab, inden man får tildelt sit danske statsborgerskab.

Lovforslaget indeholder bl.a. følgende initiativer: at afskaffe den nuværende lempelige adgang for bl.a. naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år til at erklære sig danske; at børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune skal kunne opnå dansk statsborgerskab som biperson til en forælder, hvis det kan dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller i Kiel Kommune i mindst 1 år; at fastsætte de nærmere regler om etablering og overholdelse af indfødsretsprøven, så der skal stilles fem yderligere spørgsmål vedrørende danske værdier; at indføre en bemyndigelse, så udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvikling af grundlovsceremonierne, herunder krav om, at borgmesteren eller rådmanden giver et håndtryk.

Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Marie Krarup. Værsgo.

Jeg vil gerne spørge ordføreren, om ordføreren er betrygget i, at håndtryksceremonierne nu kan udføres på en måde, så man ikke kan undgå at give hånd til en af et køn, som man ikke ønsker at røre. Jeg synes, det er fornuftigt, at man strammer bestemmelserne. Det er en af årsagerne til, at det overhovedet er nævnt. Nu får ministeren bemyndigelse til at lave et eller andet system, så det bliver sværere, men sådan som jeg forstår systemet, er det stadig væk muligt at stille med to personer ved ceremonierne, altså både en borgmester og en rådmand. Vil det så ikke lægge op til, at kommunerne kan sige: Vi ønsker ikke at stille nogen nye danske statsborgere i en situation, hvor de skal give hånd til en person, som har et køn, som de ikke bryder sig om at røre ved, så vi stiller med en mand og en kvinde, og så må de selv vælge? Eller mener ordføreren, at det er udelukket med det her regelsæt?

Værsgo til ordføreren.

Jeg mener, det er nogle gode regler, og jeg tror, at der har været ganske få eksempler på, at man har sat en embedsmand til det, sådan som det også har været fremme i pressen. Jeg synes, at vi har været meget tydelige omkring, at det skal være en rådmand eller en borgmester. Det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal kunne undgå en af det modsatte køn. Jeg ved ikke, om det er noget, der foregår nogen steder. Det eneste, som jeg har set, er, at man nogle steder ikke har taget det alvorligt nok og ikke har stillet med en borgmester, men det er meget, meget få steder. Ellers fungerer det jo fint.

Værsgo for et opfølgende spørgsmål.

Jeg synes, det er et problem, hvis man stadig væk har lov til at stille med to personer, for så kan en kommune, der ikke ønsker at stille det krav til de nye statsborgere, som jeg mener man bør stille, nemlig at de skal kunne give hånd til alle, ligegyldigt hvem det er, stille med en af hvert køn, nemlig en borgmester og en rådmand. Jeg synes bare, at den lille kattelem ikke skal være der. Den mener jeg skal væk. Derfor vil jeg gerne høre, om ordføreren mener, at den er væk nu, eller om den stadig væk eksisterer.

Værsgo til ordføreren.

Jeg har ikke kendskab til kommuner, der på den måde prøver at lave sådan en finte. Jeg ved, at der er nogle kommuner, som har rigtig, rigtig mange nye danske statsborgere, bl.a. Københavns Kommune, som har stillet op med alle borgmestrene, men jo ikke med det formål, at man skal kunne undgå at give hånd til en fra det modsatte køn. Det er mere, fordi der har været så mange til ceremonien, at man har stillet med de ypperste repræsentanter, man har.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til hr. Lars Aslan Rasmussen for talen. Jeg vil egentlig bare godt høre, hvorfor Socialdemokratiet finder det nødvendigt at gøre det endnu sværere for unge nordiske statsborgere, som har opnået statsborgerskab ved erklæring, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Altså, det er jo en erklæringsadgang, som sådan set ikke har været voldsomt benyttet. Jeg tror, at der sidste år var otte borgere, som fik statsborgerskab ad den vej. Men hvorfor i det hele taget gøre det sværere for unge, som er en del af vores nordiske fællesskab, og som har opnået statsborgerskab dér, at opnå dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Det er jo, fordi bl.a. Sverige har en lidt – hvad skal vi sige – lempeligere tilgang, end Danmark har. Det gælder, både i forhold til hvor mange statsborgerskaber de giver ud, men også hvor lempeligt det er, og hvor let det faktisk er at få det i forhold til i Danmark.

Hr. Peder Hvelplund.

Så derved mener ordføreren, at der er forskel på svenskere, alt efter om det er svenskere, der er født i Sverige, eller svenskere, der har opnået statsborgerskab gennem erklæringsadgang.

Ordføreren.

Det er jo klart, at man er nødt til at stramme op og lave nogle andre regler, når man har et naboland, der giver statsborgerskab på en helt anden måde og i et langt voldsommere omfang, end vi gør i Danmark.

Tak. Så er det hr. Christian Juhl.

Det synes jeg er en underlig politik. Nu er vi nogle i Nordisk Råd inklusive ordførerens egne kollegaer, der arbejder for et åbent Norden. Vi arbejder faktisk for at nedbryde grænsehindringer; hvert eneste år nedbryder vi grænsehindringer. Nu skal nogle andre så begynde at opbygge grænsehindringer. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Vi har haft et rigtig, rigtig godt forhold, hvor vi hjælper hinanden, og hvor vi i den grad stoler på hinandens myndigheder og hinandens måde at forvalte samfundet på.

Men mit spørgsmål er om noget andet. Det undrer mig meget, at man i sådan en bunke som den her med alt godt fra havet lige pludselig så vikler et forslag ind, som jeg selv har været med til at arbejde med i Sydslesvigudvalget, nemlig om adgang for børn af dansksindede sydslesvigere til at blive danske statsborgere som biperson. Hvorfor skal alt sådan noget rodes sammen? Det betyder, at man kan komme til at stemme imod en hel del, som man synes er gode ting. Det synes jeg mere og mere præger regeringens politik, at det hele skal rodes sammen i en sammenkogt ret, i stedet for at man kan have snot for sig og skæg for sig.

Ordføreren.

Jeg vil først sige, at mine kollegaer, der deltager i Nordisk Råd, er enig i den her politik. Vi har det haft det oppe på det socialdemokratiske gruppemøde. Jeg synes sagtens, at man kan arbejde for et åbent Norden, uden at man nødvendigvis skal være enig med hr. Christian Juhl. Jeg synes, det er en falsk modsætning, der stilles op i forhold til det her med statsborgerskab. Og hvis man i Enhedslisten synes, at der er nogle gode ting og nogle dårlige ting, så kan jeg da håbe på, at man måske vælger at undlade at stemme.

Hr. Christian Juhl.

Nu har jeg jo diskuteret vores drøm om en nordisk union med rigtig mange nordiske socialkammerater – personligt er jeg tilhænger af idéen – men det har jo lange, lange udsigter, hvis vi nu skal til at blokere på en række væsentlige områder. Ordføreren skulle bare vide, hvor kompliceret det i forvejen er at nedbryde grænsehindringer og forbedre den åbne udveksling på arbejdsmarkedet og alle mulige andre steder i Norden, og så er det da træls, at der kommer noget kontraproduktivt her.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke genkende. Jeg synes, vi har et fint samarbejde både mellem de nordiske lande, de nordiske regeringer og de nordiske socialdemokratier. Jeg skal ikke kunne sige, hvordan man har det med Enhedslistens søsterpartier i Skandinavien, men Socialdemokratiet har et fint samarbejde med de øvrige nordiske socialdemokratier.

Tak til hr. Lars Aslan Rasmussen. Der er ikke flere korte bemærkninger til Socialdemokratiet, så den næste ordfører er fra Venstre. Hr. Morten Dahlin, værsgo.

Tak for det, formand, og tak til partierne bag den nye indfødsretsaftale, som jo danner baggrund for, at vi her i dag kan førstebehandle og forhåbentlig lige om lidt vedtage det her lovforslag. Lovforslaget sigter jo efter at ændre en række betingelser for at få dansk statsborgerskab som en direkte konsekvens af den aftale, vi indgik, om at lave mere fornuftige og mere stramme regler for tildeling af dansk statsborgerskab. Og Venstres sigtelinje i diskussionen om, hvem der skal have dansk statsborgerskab, går helt tilbage til Grundtvig, der jo som bekendt sagde: »Til et folk de alle høre/som sig regne selv dertil/har for modersmålet øre/har for fædrelandet ild.« Og det er den dag i dag vores sigtelinje, når vi her i Folketinget skal fastsætte, hvilke krav der skal til for at opnå dansk statsborgerskab.

Lovforslaget i dag indeholder en række mindre og en række større ændringer. I den mindre ende ligger afskaffelse af adgangen for naturaliserede nordiske statsborgere i alderen 18-23 år til at kunne få statsborgerskab blot ved erklæring. Det er en lille ændring, men det er alligevel en ændring, vi godt kan bakke op om. For det giver ikke så meget mening, at folk, der har opnået statsborgerskab i nordiske lande, der har markant lempeligere regler end os, efterfølgende kan få dansk statsborgerskab bare ved erklæring. De skal også leve op til de samme krav som alle andre.

En af de andre mindre, men ikke desto mindre vigtige ændringer er, at vi nu ændrer og lemper reglerne for børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i enten Sydslesvig eller Kiel Kommune. Vi synes jo grundlæggende, det er fornuftigt, at de her børn, som er danske af sind, nu også får lettere ved at opnå dansk indfødsret. Også her kan jeg citere en god gammel kæmpe, den her gang den tidligere Venstrestatsminister Niels Neergaard, der jo som bekendt i 1920 sagde til danskerne, der blev efterladt syd for grænsen: »De skal ikke blive glemt.« Og jeg synes, at det tiltag, vi tager her i dag, er endnu et skridt i retning af at opfylde Niels Neergaards løfte til vores danske syd for grænsen.

En af de væsentligste ændringer i det her lovforslag og noget af det, der har ligget Venstre mest på sinde, og som vi også kæmpede allermest for i aftalen, var, at vi nu ændrer indfødsretsprøven. Vi tilføjer fem spørgsmål, som skal være værdibaserede og handle om danske værdier, for i vores optik er det ikke nok bare at have kendskab til dansk historie, danske forhold, man skal også vise, at man har taget de danske værdier til sig. Derfor synes vi, det er ganske fornuftigt, at der nu bliver tilføjet fem spørgsmål til indfødsretsprøven, der omhandler værdier, hvoraf man skal have mindst fire ud af fem rigtige for at bestå.

Derudover ændrer vi også reglerne vedrørende håndtryk, så man ikke fremover kan undgå at trykke en person af et modsat køn i hånden, men at det er borgmesteren – eller hvis man har en rådmand i en større kommune – som stiller sig til rådighed for et håndtryk, så der ikke kan tages religiøse særhensyn, og så ansøgeren på den måde ikke kan undgå at trykke en person af det modsatte køn i hånden. Det bliver ensrettet for kommunerne, så det enten er borgmesteren eller rådmanden. Det er en fornuftig opstramning, som Venstre også har argumenteret for.

Så alt i alt er det et fornuftigt forslag, som implementerer store dele af den indfødsretsaftale, vi indgik tidligere på året. Derfor kan Venstre godt støtte lovforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Juhl.

Når Venstre nu går tilbage til Neergaard i 1920 og citerer ham, så synes jeg da, at der er en lidt lang horisont på Venstres politik. Altså, det er 101 år. Det tager da noget tid at få husket sådan nogle ting, må jeg nok sige. Kunne man ikke sætte tempoet op i Venstre i forhold til at udvikle sin politik?

En anden ting er, at jeg ikke gider at kommentere alt det symbolpolitik, I prøver at bygge ind i det her forslag. Det er en forfærdelig rodebunke af symbolpolitisk trykken i hånden og alt muligt andet overflødigt. Men der er dog en ting, som jeg synes er dårlig, og det er, når ordføreren citerer Grundtvig. Han siger netop som punkt et, at de, der føler sig som danske, er danske. Og det har vi udbygget nede i Sydslesvig i aftalen med Tyskland. Der er ikke tale om sindelagskontrol, når nogle i Sydslesvig erklærer sig som danske. Så er de danske. Punktum. Det er jo det, som man godt kunne lære en smule af i det danske samfund i stedet for at gå på jagt efter nogle, man ikke synes om.

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om jeg egentlig hørte nogle spørgsmål. Jeg hørte to bemærkninger. Til den første bemærkning vil jeg gerne sige, at det jo er udtryk for historieløshed, hvis man fra Enhedslistens side har den opfattelse, at det eneste, der er gjort i det danske Folketing for at ære Niels Neergaards løfte til dem syd for grænsen, er det her. Det tror jeg faktisk heller ikke Enhedslisten helt reelt mener. Det her er bare et bevis på, at vi kontinuerligt skal arbejdede på ikke at glemme det danske mindretal syd for grænsen. Jeg synes, det er en fornuftig ændring, som der jo også var fuld enighed om i Sydslesvigudvalget. Det blev bragt til bordet, og der var så enighed om det i aftalekredsen. Det synes jeg er ganske fornuftigt.

I forhold til citatet af Grundtvig tager jeg netop større dele af det med, end hr. Christian Juhl gjorde, fordi Grundtvig jo også siger, at man skal have for modersmålet øre og for fædrelandet ild. Det er bl.a. noget af det, vi sikrer nu ved at have strenge sprogkrav og ved også at stille et krav om, at man har taget de danske værdier til sig, hvis man vil være en del af det danske fællesskab. Fair krav lige i Grundtvigs ånd.

Hr. Christian Juhl.

Nu behøver ordføreren ikke at belære mig om Sønderjyllands historie eller for den sags skyld om slesvigsk historie. Den kender jeg om nogen. Jeg har selv været med til at stille det her forslag om sydslesvigernes mulighed for adgang til at få dansk statsborgerskab, for det her forslag kom fra Sydslesvigudvalget – og kom egentlig fra Sydslesvig selv. Jeg tænker bare, at man, når man citerer Neergaard, har en lidt lang horisont på sin politik.

Jeg vil bare sige, at man, hvis man læser Grundtvig, ikke skal misbruge ham i sådan nogle sager som dem her. Derfor synes jeg, at det er på sin plads at sige, hvordan vi håndterer det her i Sydslesvig. Der tager vi et punkt, og det er det væsentlige, nemlig det, at man føler sig som dansk.

Værsgo.

Men sydslesvigere er anderledes end andre, der ønsker at få dansk statsborgerskab, netop af de historiske årsager. Jeg skal ikke belære hr. Christian Juhl om det. Jeg er ikke selv sønderjyde, men jeg er gift med en sønderjyde og gift i Sønderjylland i den domkirke, som satte ramme om den flotte valgplakat, hvor der står et meget kendt slogan fra valgkampen dengang. Så jeg har sikkert ikke samme førstehåndskendskab til det som hr. Christian Juhl, men jeg har giftet mig ind i en sønderjysk familie, og der har jeg også fået et godt indtryk. Men jeg er sikker på, at hr. Christian Juhl skal være velkommen til at lære mig en masse ting.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Det samme kunne man måske i et vist omfang sige om nordiske statsborgere; der er også et særligt fællesskab der. Men hvis vi lige skulle blive ved Grundtvig, tror jeg sådan set heller ikke, at Grundtvig i sin vildeste fantasi havde forestillet sig den perlerække af krav, man nu stiller for at opnå dansk statsborgerskab – altså i forhold til beskæftigelseskrav, i forhold til vandelskrav, i forhold til sprogkrav, i forhold til selvforsørgelse, i forhold til ikke at have modtaget fartbøder. Jeg tror ikke, at selv Grundtvig ville have haft fantasi til at forestille sig, hvad man nu kunne finde på at opstille af alskens krav.

Derfor vil jeg egentlig også godt bare spørge Venstres ordfører, for det her virker jo som nogle stramninger, der aldrig får nogen ende: Er målet for Venstre bare, at det hver gang skal blive sværere og mere umuligt at opnå statsborgerskab? Eller ligger der en anden rimelighedsbetragtning et eller andet sted, hvor Venstre også kommer i den situation, at man siger: Nu har vi strammet nok, altså det her er de fair krav at stille i forhold til at opnå statsborgerskab?

Ordføreren.

En ting, jeg glemte at sige til hr. Christian Juhl, og som jeg så kan sige til hr. Christian Juhls partifælle, er, at hvis man fra Enhedslistens side ønsker at bakke op om den del, der handler om sydslesvigere, så kunne man jo stille forslag om at splitte lovforslaget op, så man kan stemme for den del, man ønsker at støtte. Vi ville gerne fra Venstres side støtte en sådan opdeling, hvis det skulle være et ønske fra Enhedslisten.

For Venstre handler alt selvfølgelig om en rimelighedsbetragtning. I den indfødsretsaftale, vi har indgået, er vi jo gået begge veje. For nogle grupper har vi strammet op, f.eks. i forhold til kriminalitet – man skal holde sig på dydens smalle sti, man skal ikke have forbrudt sig mod fællesskabets regler – mens vi for andre, eksempelvis børn af sydslesvigere, jo har lempet reglerne. Så fra Venstres side går vi ind for en afbalanceret politik, men der er da helt klart områder, hvor vi ikke mener reglerne er i mål endnu. Vi venstrefolk er aldrig færdige, vi er altid på vej.

Hr. Peder Hvelplund.

Ja, og det bekymrer mig jo, men overrasker mig trods alt ikke. Nu nævner ordføreren selv vandelskravet, som jo er blevet strammet i den nye indfødsretsaftale her, og siger så i samme forbindelse, at der også ligger en eller anden rimelighedsbetragtning i det. Altså, hvad er det rimelige i, at en borger, som i sin tidlige ungdom har begået en dumhed, som har medført en betinget eller ubetinget straf, heller ikke 20 eller 35 år senere kan opnå statsborgerskab? Ligger der ikke en eller anden retsopfattelse også hos Venstre, i forhold til at der trods alt også er en karensperiode for den type af forseelser?

Ordføreren.

Det rimelige over for det danske samfund, over for den enkelte dansker er, at hvis man har forbrudt sig i så alvorlig grad mod samfundets love, at man er blevet idømt en fængselsstraf, så skal man selvfølgelig ikke bag efter belønnes med et dansk statsborgerskab. Det synes vi er rimeligt; det synes vi er fair.

Kan der være enkelte tilfælde, hvor vi skal ind at kigge individuelt på det og give en dispensation? Ja, det kan der godt, og det er der mulighed for i Folketingets Indfødsretsudvalg. Men det er grundlæggende helt fair at sige, at hvis du begår alvorlig kriminalitet, skal du ikke belønnes med et dansk pas.

Tak til hr. Morten Dahlin. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marie Krarup. Værsgo.

L 42 handler om de ændringer, der skal indføres som følge af den aftale på indfødsretsområdet, der blev indgået i foråret. Dansk Folkeparti vil støtte L 42, for vi ser det som fornuftige ændringer. Det er fornuftigt, at der kommer spørgsmål om danske traditioner ind i indfødsretsprøven; det er fornuftigt, at det bliver regelsat, hvordan børn af sydslesvigere, der kan få statsborgerskab, stilles; og det er fornuftigt, at erklæringsadgangen for nordiske statsborgere fjernes.

Dansk Folkeparti var med i forhandlingerne om de her ting, men vi var ikke med i den endelige aftale, fordi der var for mange ting, som vi ikke kunne få ind i aftalen, f.eks. at man i Indfødsretsudvalget skal have mulighed for at få oplysninger om folks religiøse baggrund, før vi giver dispensation, at man skal opdele lovforslagene efter landegrupper, sådan at den særlige MENAPT-landegruppe – den muslimske, mellemøstlige landegruppe – kan få sit eget lovforslag, og at der skal sættes et maksimalt antal for årlige tildelinger af statsborgerskab. Da vi ikke kunne få disse krav igennem, endte vi med at stå uden for aftalen, men de ting, der er i L 42, er ting, som vi gerne ville have tilsluttet os, og som vi var med til at forhandle og få indflydelse på. Så vi støtter ændringerne.

Der er lige en lille ting, som bekymrer mig ved lovforslaget. Jeg synes, det er fornuftigt, at ministeren får bemyndigelse til at lave grundlovsceremonierne sådan, at man ikke kan løbe om hjørner med det og undgå at give hånd til en af et køn, som man ikke bryder sig om at røre ved. Der synes jeg ikke, at det står helt klart i lovforslaget, om det bliver muligt, eller om der stadig væk vil være mulighed for, at der kan være to personer til stede fra kommunen. For der står, at der kan være en borgmester og en rådmand. Jeg håber, at det er en borgmester eller en rådmand. Det kan være, at det er mig, der ikke kan læse indenad, men jeg vil i hvert fald synes, at det er smart, at man lige får styr på formuleringerne, så det bliver helt præcist, at man skal give hånd til den, som man på forhånd er blevet udset til at give hånd, ligegyldigt hvilket køn vedkommende har, og at man ikke på selve dagen kan vælge at gå hen til en anden, der har et andet køn, som man hellere vil give hånd til. Det er en god anledning til at få afklaret, om folk i virkeligheden er i stand til og villige til at blive en del af det fællesskab, som vi har i Danmark, hvor vi sagtens kan give hånd til både mænd og kvinder, også uden handsker på, og hvad der ellers er.

Jeg håber at få svar på det i løbet af dagen eller i løbet af lovbehandlingen, men Dansk Folkeparti ser som sagt positivt på L 42. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører er fra Socialistisk Folkeparti. Fru Halime Oguz, værsgo.

Tak, formand. Eftersom vores ordfører, hr. Carl Valentin, ikke kan være her i dag, har jeg lovet at læse hans tale op.

Lovforslaget her er jo et af de her bunkeforslag, der er fulde af alt godt fra havet, men eftersom det er en udmøntning af en aftale, er det måske tilforladeligt. Alligevel kan jeg ikke lade være med at ærgre mig over, at man med bunkemodellen her afskærer SF fra at stemme for det udmærkede forslag om, at der skal være færre dokumentationskrav til børn af dansksindede sydslesvigske forældre, der søger om dansk statsborgerskab sammen med forældrene. Vi håber meget på, at lovforslaget kan splittes op, således at SF kan stemme for den del.

De øvrige forslag går fra det lidt ligegyldige til det mere grelle. I ligegyldighedsafdelingen kan jeg nævne skærpelsen af håndtryksloven. Man vil her tage en lov, som kommunerne kan rapportere ikke har nogen værdi eller effekt derude, og skærpe den – man vil så at sige gange 0 med 0, og man skal jo ikke være matematiker for at regne ud, hvad for et resultat man får af det.

I den mere grelle afdeling er forslaget om endnu en indsnævring af den gruppe, der kan opnå statsborgerskab ved erklæring, så vi går mere og mere over imod en statsborgerskabsproces, der alene er styret politisk, i stedet for at vi sætter rammerne. Den udvikling bryder SF sig ikke om.

Man generer så yderligere folk, der ønsker statsborgerskab, ved med en forhøjelse af gebyret at kræve, at de selv betaler for de rundtosserier, vi går og finder på herinde. Det er jo i småtingsafdelingen, men det er alligevel meget sigende for lovforslagets karakter.

Med de ord skal jeg meddele, at SF ikke støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til SF's ordfører. Og så er det fru Susan Kronborg for Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand. Det lovforslag, som regeringen her har fremsat, rummer nogle begrænsninger i adgangen til statsborgerskab, men også en lempelse. Radikale er uenig i stramningerne, men vi kan støtte lempelsen for sydslesvigske bipersoner. Vi støtter derfor ikke hele forslaget og vil anmode om, at vi i udvalgsbehandlingen kan drøfte, om der kunne være en opdeling af lovforslaget.

Radikale støtter heller ikke forslaget om afskaffelse af den nuværende lempelige adgang for naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år til at erklære sig danske. I den forbindelse vil vi gerne lige henlede opmærksomheden på Institut for Menneskerettigheder, som i deres høringssvar henviser til, at kravet til nordiske statsborgere om, at de skal have opnået deres nordiske statsborgerskab ved fødslen, er ophævet i Norge og Sverige med henvisning til princippet i artikel 5, stk. 2 i den europæiske konvention om statsborgerret. Og den artikel handler om ligebehandling.

Radikale støtter heller ikke punktet om fem ekstra spørgsmål om danske værdier i prøven. Og vi er også imod den del, som vedrører bemyndigelse til ministeren om nærmere fastsættelse af regler om håndtryk. Vi vil i den forbindelse også rigtig gerne opfordre til, at man ikke kræver en spytklat i håndfladen ligesom på Hjallerup Marked. Det er sådan en forebyggende mærkning.

Endvidere har lovforslaget til formål at hæve gebyret, der skal betales ved indgivelse af en ansøgning om dansk statsborgerskab for at finansiere udgifterne forbundet med den øgede administration. Den del af forslaget er Radikale også imod, og vi spørger, om det kan passe, at der er øgede udgifter til administration, og om der i givet fald er sat flere årsværk på opgaven. Kan ministeren dokumentere, at der er øgede udgifter til yderligere årsværk, sådan at gebyrindtægten svarer til administrationsomkostningerne, eller er situationen den, at man sætter et gebyr op, undlader at ansætte flere årsværk og dermed reelt kræver yderligere betaling som vederlag for en forlænget sagsbehandlingstid?

Afslutningsvis vil jeg sige, at Radikale finder det meget positivt, at der overhovedet foretages en lovregulering på indfødsretsområdet, og Radikale vil opfordre til, at ministeren stærkt overvejer at lovregulere i videre omfang. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det. Og tak til fru Susan Kronborg for talen. Jeg er sådan set i store træk enig i talens indhold. Men jeg blev lidt bekymret, da jeg så, at Radikales politiske ordfører, hr. Andreas Steenberg, udtalte, at de regler, der var for permanent ophold og for opnåelse af statsborgerskab i dag, kunne Radikale i store træk bakke op om, da de er udtryk for sund fornuft, tror jeg han kaldte det. Og jeg skal bare høre, om ordføreren kan bekræfte, at det ikke er tilfældet, at Radikale bakker op om de gældende regler for at opnå statsborgerskab og permanent ophold.

Ordføreren.

Tusind tak for det interessante spørgsmål, hr. Peder Hvelplund. Jeg vil rigtig gerne henvise til, at hvis man vil høre, hvad hr. Andreas Steenberg har af opfattelse, så stiller man spørgsmålet til hr. Andreas Steenberg.

Hr. Peder Hvelplund.

Det gør jeg selvfølgelig også gerne, men jeg skal bare bede ordføreren bekræfte, at det, som ordføreren har tilkendegivet her i dag, er udtryk for den radikale holdning.

Ordføreren.

Mange tak for spørgsmålet. Ja, det er udtryk for Radikales holdning.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til Radikale Venstres ordfører. Og den næste ordfører er fra Enhedslisten. Hr. Peder Hvelplund, værsgo.

Tak for det. Ja, så står vi her igen. Vi skal endnu en gang have en debat om, hvor stor en gave borgerskabet er. I hvert fald ifølge regeringen og de andre partier, der er med i den seneste indfødsretsaftale, skal statsborgerskab betragtes som en gave, og det skal være tæt på så umuligt som overhovedet muligt at opnå statsborgerskab, og man har efterhånden svært ved at se for sig, hvordan det overhovedet er relevant for alle de borgere, som ikke fødes med statsborgerskab, at ansøge om det, for kriterierne er efterhånden blevet så stramme. Også for dem, der er så heldige af have dobbelt statsborgerskab, er regeringen ikke bange for at indføre regler om, hvordan man kan fratages sit danske statsborgerskab, hvis man ikke retter ind efter samfundets regler. Så så stor en gave er statsborgerskabet åbenbart heller ikke.

De ændringer, vi diskuterer her i dag, er designet til at gøre det endnu sværere for de få, der slipper igennem nåleøjet, at opnå statsborgerskab – et statsborgerskab, der vel at mærke er forudsætningen for at opnå fulde borgerrettigheder i samfundet; et statsborgerskab, som mennesker, der er født og opvokset her i landet, muligvis aldrig nogen sinde kan opnå, blot fordi de har lavet en lille fejl som teenagere, eller fordi de har et handicap, eller fordi de er blevet svigtet af systemet gennem hele livet. Nu skal vi så til at gøre det endnu dyrere at opnå statsborgerskab. Vi skal sørge for sindelagskontrol i den nye indfødsretsprøve, så vi er sikre på, at dem, der søger, mener det samme som enten Socialdemokraterne eller Venstre, Konservative og Liberal Alliance. For det er åbenbart kun de nationalkonservative og borgerlig-liberale værdier, der gør en til en værdig borger. Og vi skal ikke snydes for endnu strengere detailregulering af den famøse og fuldstændig ligegyldige håndtryksceremoni eller for regulering af den lempelige adgang for de otte nordiske statsborgere, der søgte om indfødsret ved erklæring sidste år. Det giver simpelt hen ingen mening.

Det er meget, meget svært at opnå statsborgerskab i Danmark, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens side mener, at de regler, der gælder i dag, for at opnå statsborgerskab er alt, alt for stramme. Vi så faktisk gerne, at flere af dem, der bor her i landet og lever deres liv her, blev fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, som man jo bliver, når man bliver dansk statsborger.

Men for mange af Folketingets partier er spørgsmålet om, hvem der kan opnå statsborgerskab, blevet politiseret i en helt ekstrem grad. Et statsborgerskab opfattes – og det har også været fremme i løbet af debatten her i dag – som en fornem gave og ikke som det, der er, nemlig en ret, man erhverver sig ved at bo i Danmark og være en del af det danske samfund. I mange af de lande, vi sammenligner os med, er erhvervelsen af statsborgerskab derimod en forvaltningsakt, hvor ansøgeren kan søge ud fra klart formulerede, gennemskuelige kriterier.

Sådan er det ikke i Danmark. Her er det som bekendt Folketinget, der vedtager et lovforslag om indfødsretsmeddelelse, men en færdselsbøde eller en fyreseddel kan gøre, at man mister retten til statsborgerskab, i hvert fald midlertidigt, og mens man i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med, ville få et begrundet afslag og have mulighed for at klage, er det ikke tilfældet her i Danmark. I en retsstat skal der være gennemsigtighed, og det skal være klart, hvad der er grundlaget for de beslutninger, der bliver truffet.

For os er det et selvstændigt mål, at de mennesker, der bor her i Danmark, som integrerer sig, bliver en del af Danmark og lever deres liv her, for på den måde bliver de fuldgyldige medlemmer af det fællesskab, der er her i landet. Det tror jeg faktisk vil bringe os tættere på hinanden og ikke længere væk fra hinanden. Vi har bestemt ikke noget ønske om, at der skal bo en stor gruppe mennesker i Danmark, som ikke er danske statsborgere, og som ikke kan deltage på lige fod med os andre f.eks. i forhold til at stemme til Folketinget.

Men vi er desværre på vej mod et samfund, hvor en voksende gruppe af mennesker skal leve her sammen med os andre uden af have de fulde borgerrettigheder, som hører med til det rødbedefarvede pas. Det er en bekymrende udvikling, som Enhedslisten gerne vil med til at vende både ved at gøre det lettere at få permanent opholdstilladelse, men faktisk også ved at gøre det lettere og mere gennemsigtigt at opnå dansk statsborgerskab.

Enhedslisten kan derfor ikke støtte L 42.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Den første er fra hr. Morten Dahlin fra Venstre.

Tak til ordføreren for talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge lidt ind til Enhedslistens generelle politik om tildeling af statsborgerskab.

Lad mig tage et eksempel: Hvis man er dømt for voldtægt, skal man så kunne blive dansk statsborger efterfølgende?

Ordføreren.

Ja, det mener jeg bestemt man skal kunne. Altså, det er jo sådan i Danmark, at vi har en retstradition for, at hvis du begår en forbrydelse og du har udstået din straf, er tavlen, om man så må sige, visket ren, og derfor skal du også have mulighed for at kunne opnå statsborgerskab. Selv borgere, der har begået voldtægt, kan jo også senere vise sig at blive rehabiliteret og komme til at fortryde den handling, de har begået, og de kan dermed også blive borgere, præcis som hr. Morten Dahlin og jeg, i det danske samfund.

Hr. Morten Dahlin.

Tak for det meget ærlige svar om, at Enhedslisten mener, at voldtægtsforbrydere skal kunne blive danske statsborgere. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, hvad Enhedslisten så synes om folk, der er dømt for terrorisme: Hvis man er dømt for terrorisme, skal man så kunne blive dansk statsborger – eller hvis man er dømt for støtte til terrorisme?

Ordføreren.

Altså, det er jo allerede sådan i dag, at man kan, også ifølge konventionerne, fratage borgere, som har begået f.eks. terrorisme, deres statsborgerskab. Men helt grundlæggende synes jeg jo, at den her diskussion i stedet for bør handle om og handler om, hvad kriterierne er for at opnå statsborgerskab: Hvordan skal det være muligt at blive et fuldgyldigt medlem af samfundet? For det at blive statsborger betyder, at du har mulighed for at kunne stemme til et folketingsvalg, men det er jo ikke nogen garanti for, at man ikke kommer til at begå kriminalitet senere. Det er heller ikke nogen garanti for, at man ikke bliver terrorist senere. Det har sådan set ikke noget med statsborgerskabet at gøre. Det har alene noget at gøre med, hvilke rettigheder man har som borger, der bor og lever i det her samfund.

Tak. Så er det fru Marie Krarup. Værsgo.

Ordføreren sagde, så vidt jeg forstod det, at det her lovforslag giver mulighed for sindelagskontrol af dem, der søger statsborgerskab, fordi man nu har fem ekstra spørgsmål i indfødsretsprøven, hvor man kræver, at folk har kendskab til danske traditioner. Altså, man skal vise, at man har viden om, at der f.eks. er religionsfrihed, ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene i Danmark. Det er den slags traditioner, man vil spørge ind til. Hvordan definerer ordføreren sindelagskontrol? For mener ordføreren seriøst, at det er sindelagskontrol at kræve, at folk har viden om noget, der er almindeligt pensum i samfundsfag i den danske skole?

Ordføreren.

Næh, jeg synes sådan set, det ville være udmærket, hvis en del af det at blive statsborger i Danmark indbefattede, at man fik et kursus i demokratiske rettigheder, altså både rettigheder og pligter i det danske samfund. Men hvorfor det skal kunne gøres til en betingelse, at man ved, hvem der har skrevet »Guldhornene«, eller hvornår den første Olsen-banden-film blev lavet, har jeg rigtig svært ved at se, altså hvordan manglende viden om det skulle diskvalificere en fra at kunne blive dansk statsborger. Altså, de kriterier, vi stiller op for de borgere, der søger om dansk statsborgerskab, er jo ikke nogle, vi selv er underlagt. Der er jo ikke pålagt os de samme krav for at kunne opnå stemmeret til folketingsvalg, fordi vi er født og opvokset i Danmark. Det gælder så ikke for den gruppe af unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark, men som ikke har kunnet få dansk statsborgerskab igennem deres forældre; de får jo ikke den rettighed, selv om de også har deltaget i grundskolens undervisning.

Fru Marie Krarup.

Når Enhedslistens ordfører begynder at snakke om alt muligt andet end det, jeg spurgte om, så anser jeg det for en indrømmelse af, at det selvfølgelig ikke er sindelagskontrol. Selvfølgelig var det et forkert ord at bruge her på det her område, for det er ikke sindelagskontrol at lave en prøve, hvor man beder folk om at sætte sig ind i, hvad for nogle rettigheder man har i Danmark. Det er det, det drejer sig om. Det er nogle værdispørgsmål, og derfor er det grotesk, at ordføreren slynger om sig med ord som sindelagskontrol, men jeg opfatter det sådan, at ordføreren også indrømmer det, for der kom sådan en lang tirade om ting, der ikke havde noget som helst med mit spørgsmål at gøre.

Ordføreren.

Nej, det skal ordføreren bestemt ikke opfatte det som. Altså, når man laver en prøve, hvor man konkret udvælger specifikke emner, som man skal vide noget om, som f.eks. handler om bestemte dele af dansk kultur, så er det jo en form for sindelagskontrol, for det her er jo ikke et spørgsmål om, at man beder folk om at have kendskab til danske værdier, nej, for så har fru Marie Krarup jo allerede defineret, hvad en dansk værdi er, og jeg tror ikke, fru Marie Krarup kender mine danske værdier, selv om jeg er født og opvokset her i Danmark.

Tak for det til hr. Peder Hvelplund. Når ordet er givet til ordføreren, er det ordføreren, der har ordet, og når ordet er givet til spørgerne nede i salen, er det dem, der har ordet.

Nu er vi nået til Det Konservative Folkepartis ordfører, hr. Marcus Knuth. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget her er jo en udmøntning af vores rigtig gode nye aftale om indfødsret fra i foråret. Vi synes, desværre faktisk, at det giver god mening, at unge fra nordiske lande fremover kun kan få dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis de er født i deres nordiske hjemland, ikke hvis man – i gåseøjne – bare har fået norsk eller svensk statsborgerskab tildelt ved lov.

Men helt ærligt er det også en lidt trist udvikling. Nu var det, som om der ikke rigtig var nogen, der ville tale om elefanten i rummet tidligere i debatterne, nemlig hvorfor vi er nødt til at gøre det her, men det kan vi godt svare på. Hvis man kigger på den massive tilstrømning, der var af asylansøgere og migranter under flygtningekrisen for 6 år siden til Sverige, ser man, at mange af dem allerede nu lever op til at kunne få, i hvert fald efter længde af ophold, svensk statsborgerskab, måske endda allerede efter 3 eller 5 år, og skal det være sådan, at man kan komme til Sverige som flygtning og få svensk statsborgerskab efter meget lempelige vilkår i forhold til os, synes vi ikke, det skal kunne lade sig gøre derefter så at søge over til os og få dansk statsborgerskab ved erklæring. Så det er jo bl.a. derfor, at vi er nødt til at lave den her ændring. Det er jo ikke, fordi det er en masse finner eller tyskere, der er flyttet til Sverige, har fået svensk pas, og så ikke må få det danske. Det er ikke det, vi frygter. Det er bare for at sige det ligeud, for det er jo det, det her handler om.

Til gengæld gør vi det nemmere for unge fra Sydslesvig at få dansk statsborgerskab som biperson, vi har nye regler for grundlovsceremonien, og vi styrker, takket være Venstre, og tak til Venstre for at tage det op i forhandlingerne, indfødsretsprøverne med spørgsmål om danske værdier.

Så vil jeg egentlig gerne lige sige tak igen til udlændingeministeren for at tage hele den her forhandling, den her nye aftale om indfødsret op. Det var noget, som vi blå partier sendte et fælles brev over til ministeren om, ministeren lyttede, og der var rigtig mange ting, vi ikke fik med, og dem kunne jeg bruge lang tid på at remse op her, men jeg tror, man allerede godt ved, hvad det var, men vi fik også nogle gode ting med her, som en bred vifte af partier i Folketinget kunne se sig selv i, og det synes jeg er rigtig fornuftigt.

Vi mangler også at se på reglerne for permanent ophold. Det havde vi gerne set komme med i den her aftale, men det fik vi så ikke. Vi mener, at alt for mange småkriminelle stadig væk får permanent ophold i dag. Man kan få permanent ophold, selv om man har fået en stort set uendelig række af bøder for narko og forskellige andre småting, og det synes vi også vi skal se på. Men Rom blev ikke bygget på en dag, vi er glade for den her nye indfødsretsaftale, og vi støtter lovforslaget. Jeg skal hilse fra Nye Borgerlige og sige, at de også støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Christian Juhl for Enhedslisten. Værsgo.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til ordføreren. Hvor mange svenskere har søgt om og fået dansk statsborgerskab i 2020 og 2021 – og hvis det er for nye tal, gå blot et år længere tilbage – som ikke ville have fået det med det her forslag til nye regler? Hvor mange svenskere har søgt om og fået dansk borgerskab, som ikke ville have fået det med de her regler?

Ordføreren.

Det er et ret lille antal, men det her handler jo om rettidig omhu, for hvis man er kommet til Sverige som ung syrer f.eks., mener jeg uden at være specialist på de svenske regler, at man allerede kan få svensk statsborgerskab, 3-4 år – tror jeg – efter man er fyldt 18 år. Og hvis man er kommet til Sverige som værende over 18 år, tror jeg, det er omkring 5-6 år, man skal have boet i Sverige og så også have levet op til andre regler. Langt de fleste kom jo til Sverige i 2015, 2016 og 2017 ved familiesammenføring. Som jeg husker det, er det et tal på op mod 200.000 mennesker. Så de begynder jo stille og roligt at leve op til reglerne for at kunne få svensk statsborgerskab. Det er jo derfor, det er rettidig omhu nu at sige: Du kan som svensker godt få det danske statsborgerskab ved erklæring, du skal bare være født i Sverige.

Hr. Christian Juhl.

Jeg bad ikke ordføreren om at fremmane et skræmmebillede af fremtiden. Jeg bad om et meget konkret svar på et meget konkret spørgsmål. Hvor mange svenskere har søgt om og fået dansk statsborgerskab i 2020 og 2021, som ikke ville have fået det med det her forslag? Hvis det er svært at forstå spørgsmålet, vil jeg gerne gentage det. Det er meget konkret, og ordføreren må jo kende svaret, når ordføreren har været så glad for at få den her regel ind i den her lovpakke.

Ordføreren.

Som sagt er det, og jeg er ked af at gentage mig selv, et meget, meget lille antal, men det handler om rettidig omhu i forhold til de – og nu bad ordføreren om et tal – plus/minus 200.000, der kom til Sverige fra lande i Mellemøsten og andre lande under flygtningekrisen, hvoraf rigtig mange stadig væk bor i Sverige, hvoraf rigtig mange snart vil leve op til muligheden for at få statsborgerskab. De skal ikke bare kunne konvertere det til et dansk statsborgerskab.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Jamen så lad os blive lidt i det spor. Sidste år var det otte borgere, som fik statsborgerskab gennem erklæringsadgangen for naturaliserede nordiske statsborgere. Vi ved selvfølgelig ikke, hvor mange af dem der var svenskere. Men hvad er det, hr. Marcus Knuth baserer det der billede på? For der er vel også tale om svenskere, som af gode grunde kunne ønske at opnå statsborgerskab i Danmark, og som så skal leve op til kriterierne for at opnå statsborgerskab gennem erklæringsadgang i Danmark. De står der jo stadig væk; dem bliver der jo ikke ændret på.

Så hvad er det, hr. Marcus Knuth baserer den der idé om, at det lige pludselig skulle vælte ind med en masse svenskere, som efter først at have opnået statsborgerskab i Sverige så har et enormt ønske om at udnytte det statsborgerskab i Sverige til at søge til Danmark?

Hr. Marcus Knuth.

Jeg baserer det på, at det er lidt ligesom at have en forsikring mod en ulykke, når det er sådan, at der er kommet rundt regnet 200.000 asylansøgere til Sverige under flygtningekrisen – hvis ikke flere, når det også indbefatter familiesammenføring; så kan vi jo ikke spole det tilbage, hvis de først begynder at søge dansk statsborgerskab ved erklæring. Derfor laver vi den her forsikring nu.

Men hvis man er født i Sverige og opvokset i Sverige, har man jo stadig væk den mulighed. Hr. Peder Hvelplund får det til at lyde, som om man så slet ikke kan få statsborgerskab i Danmark som svensker. Selvfølgelig kan man det – også med alle de rigtig, rigtig gode aftaler, vi har i Nordisk Råd.

Så ja, døren står da fuldstændig på samme måde åben for svenskere, der er født og opvokset i Sverige. Vi ønsker bare, at den store gruppe, der kom hertil under flygtningekrisen, ikke skal bruge det her som et smuthul til dansk statsborgerskab.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg forstår bare ikke helt den distinktion, der skulle være mellem en svensker, der er født i Sverige og opnår statsborgerskab den vej igennem, og en svensker, der er kommet til Sverige som 2-årig og har opnået statsborgerskab. Hvorfor skulle den ene udgøre en trussel og den anden ikke? Altså, hvad er den konkrete begrundelse for det? Hvad er det, hr. Marcus Knuth lægger til grund for, at der er en særlig slags svensker, som det er enormt farligt at få her til landet?

Ordføreren.

Nu lægger ordføreren mig ord i munden, som ikke er rigtige, altså ordet trussel. Jeg har jo ikke sagt noget om en trussel. Jeg har bare sagt, at vi ikke ønsker, at der skal være et smuthul for især de mange, der er kommet hertil under flygtningekrisen. Vi kan jo se situationen i Sverige, hvor der er en massiv overrepræsentation af kriminalitet. Det ønsker vi ikke skal blive brugt som et smuthul til dansk statsborgerskab, fordi der nu engang er den mulighed for statsborgerskab ved erklæring, som vi altså så her lukker af for.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til hr. Marcus Knuth. Og så er der ikke flere ordførere, der har bedt om ordet, så nu er vi nået til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak for debatten om lovforslaget. Som I alle ved, indgik regeringen den 20. april i år en ny aftale med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Jeg har på baggrund af den indfødsretsaftale udstedt et nyt cirkulære, som Udlændinge- og Integrationsministeriet administrerer efter, når vi behandler ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation. Der er dog også brug for, at vi enkelte steder får ændret selve indfødsretsloven.

Det lovforslag, som vi behandler i dag, har derfor til formål at skabe den fornødne lovgivningsmæssige ramme for udmøntningen af dele af aftalen. Det foreslås således, at den nuværende lempelige adgang for bl.a. naturaliserede nordiske statsborgere mellem 18 og 23 år til at erklære sig som danske statsborgere afskaffes. Det drejer sig om ganske få hvert år.

Det foreslås også, at det skal være muligt for børn af dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig eller Kiel Kommune at opnå dansk statsborgerskab som biperson med en forælder, hvis det kan dokumenteres, at barnet har gået i dansk skole eller daginstitution i Sydslesvig eller Kiel Kommune i mindst et år. Hvis barnet er blevet holdt hjemme i institutionsalderen, anses kravet for at være opfyldt. Det har bl.a. været et ønske fra Sydslesvigudvalget.

Det foreslås desuden, at der i indfødsretsprøven vil blive indarbejdet fem ekstra spørgsmål om danske værdier, omhandlende eksempelvis ytringsfrihed, ligestilling, forholdet mellem religion og lovgivning m.v.

Det foreslås også, at en ansøger om dansk statsborgerskab alene skal have mulighed for at deltage i en grundlovsceremoni i ansøgerens bopælskommune, og at ansøgeren alene skal have mulighed for at give hånd til borgmesteren eller en rådmand i stedet for en repræsentant for kommunalbestyrelsen.

Til slut foreslås det at hæve gebyret, der betales ved indgivelse af ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation. Gebyrforhøjelsen skal dække de øgede omkostninger ved aftalen.

Jeg ser nu frem til den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i forbindelse med behandlingen af lovforslaget.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Hr. Marcus Knuth først.

Som sagt tak til udlændingeministeren for at åbne op for den her nye aftale om indfødsret. Man får ikke alt igennem i en forhandling, men vi synes, der var nogle markante forbedringer af aftalen.

Men vi sagde jo også, at vi også syntes, man skulle kigge på aftalen om permanent ophold. Som jeg nævnte før i min tale, kan man jo få permanent ophold, selv om man har fået et ubegrænset antal bøder relateret til f.eks. narko. Der er ikke nogen længere karensperioder eller noget, som gør, at man ikke godt stadig væk kan få permanent ophold, selv om man gentagne gange begår rigtig mange mindre lovbrud f.eks. på narkotikaområdet eller andet. Så ønsker ministeren ikke også at komme os i møde? Jeg tror, der er rigtig mange her, der ønsker at kigge på især kriminalitet og permanent ophold – altså at kigge på den del også, sådan at Danmark bare bliver et lidt tryggere sted.

Ministeren.

Vi ændrede faktisk reglerne for permanent ophold, endda ret markant, i sidste folketingssamling. Det var også noget, vi støttede fra Socialdemokratiets side. Vi har ikke nu nogen umiddelbare planer om at skulle lave nogen markante ændringer af de regler.

Hr. Marcus Knuth.

Politik er jo en verden i konstant udvikling. Det er et andet Folketing, vi har i dag; der er mange nye medlemmer, der er nye partier, sågar nye partier efter folketingsvalget. Så alt andet lige vil jeg bare komme med en opfordring – og ministeren behøver ikke at svare bindende ja eller nej til det, det skal man passe på med – til at være lydhør, hvis vi kommer med enkeltforslag til enkelte mindre justeringer af aftalen for permanent ophold. Der håber vi at ministeren vil være lydhør over for os Konservative.

Ministeren.

Enhver politiker, der ikke er lydhør, har jo allerede skudt sig selv i foden. Så man skal selvfølgelig altid holde ørerne ude. Men jeg vil også gerne være ærlig og sige, at det ikke lige er der, vores fokus er lige nu.

Tak. Så er det hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. Ministeren er formentlig også godt klar over, at den seneste aftale her har skabt betydelig uro blandt de borgere, som har et ønske om at opnå dansk statsborgerskab, også blandt nogle af dem, som faktisk har søgt efter gældende regler, men så har oplevet, at reglerne er blevet strammet i løbet af processen. Altså, de har haft en forventning om at komme på et lovforslag, men blev så forhindret i det, fordi reglerne blev strammet.

Hver gang vi har den her debat, og hver gang der sker stramninger, giver det betydelig uro. Det er faktisk for manges vedkommende nogle borgere, for hvem det at blive dansk statsborger er en temmelig stor ting, og for hvem det betyder meget også rent identitetsmæssigt at kunne blive det, og derfor er det også et enormt nederlag, at den mulighed forsvinder. Så jeg skal bare høre ministeren, om det også efter regeringens opfattelse nu må siges, at nu kommer der ikke flere stramninger af det her – nu er der ikke nye regler, der bliver lagt ind; der bliver ikke nye gebyrer; der kommer ikke nye regler med tilbagevirkende kraft – men at nu er fundamentet sådan, som det også efter regeringens opfattelse skal være.

Ministeren.

Vi synes, der er nogle gode regler, og vi har ikke nogen planer om at lave noget om.

Jeg synes også, det hører med til diskussionerne om det her, at Danmark sidste år tildelte omkring 5.000 statsborgerskaber. Det er ikke et tal, der sådan er faldet dramatisk de seneste år. Der er rigtig, rigtig mange udlændinge, som lever op til kravene, og som får tildelt indfødsret, og det synes jeg kun er positivt. Vi skulle nødig leve i et land, hvor der er alt for store dele af befolkningen, som ikke er statsborgere. Nu så jeg ved det netop overståede tyske valg – jeg læste det i en avis – at der var 10 millioner borgere i Tyskland, der ikke havde stemmeret ved forbundsdagsvalget i Tyskland. Det synes jeg er ret voldsomt, og der synes jeg ikke Danmark skal hen. Der kan man så enten vælge at lempe kravene for statsborgerskab eller at styre tilstrømningen så hårdt, at vi ikke bliver ved med at få nye udlændinge til landet, der ikke lever op til kravene, og så til gengæld få integreret dem, der er her. Vi har så valgt den sidste model.

Hr. Peder Hvelplund.

Jeg er glad for at høre, at regeringen i hvert fald ikke har planer om at stramme reglerne. Men jeg vil også bare gøre ministeren opmærksom på, at der jo faktisk er partier, som vil være villige til at levere et flertal til regeringen til at begynde at lempe nogle af de her regler, så der også kan gives et håb til nogle af de borgere, som faktisk har et meget udtalt ønske om at blive fuldgyldige medlemmer af det danske samfund, og som netop oplever det, som ministeren siger vi skal undgå – at der bliver en voksende gruppe af borgere her i landet, som ikke er fuldgyldige medlemmer, selv om de bor, lever og har deres liv her i Danmark. Så jeg vil bare opfordre ministeren til at se til, at der også kunne skabes et flertal et andet sted, der kunne være med til at give et håb for de borgere.

Ministeren.

Jamen jeg er selvfølgelig fuldt bevidst om, hvor de forskellige partier står henne, når det handler om regler for tildeling at statsborgerskab. Men det er nok også bare sådan, at vi på det her område er mere enige med de partier, vi har indgået en aftale med, end med f.eks. Enhedslisten. Jeg har sagt mange gange og gentager gerne igen, at jeg opfordrer de udlændinge, der er her og har været her i en årrække og har permanent ophold og lever op til betingelserne, til at søge statsborgerskabet, hvis ellers man føler sig hjemme i Danmark. For jeg synes, man bør have statsborgerskab i det land, hvor man har en fremtid, hvis man har boet der i lang tid.

Tak for det. Den næste for en kort bemærkning er fru Marie Krarup, og det betyder også, at der nok ikke skal være snak lige bagved fru Marie Krarup, når hun skal komme med en kort bemærkning.

Værsgo, fru Marie Krarup.

Hvis man strammer kravene til statsborgerskab, kan det jo være, at det har en indflydelse på, hvor mange der kommer til Danmark. Jeg tror, at en lempelse af kravene til statsborgerskab vil få Danmark til at fungere som en magnet. Derfor mener jeg også, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at stramme dem; det er bare en kommentar til den tidligere spørger.

Vi var jo i Dansk Folkeparti meget skuffede over, at det ikke var muligt at få nogen af de stramninger, som vi foreslog, ind i aftalen. Det gælder det, at man skal vide noget om folks religiøse baggrund i Indfødsretsudvalget, når man tildeler dispensationer. Det er fuldstændig absurd, at vi ikke kan få de oplysninger. Det gælder det, at lovforslagene selvfølgelig skal opdeles efter landegrupper, så man kan stemme ja til f.eks. sydslesvigere, nordmænd og svenskere, men kan stemme nej til folk, som ligger kulturelt meget langt væk fra Danmark, samt at der selvfølgelig også skal være et loft over det. Så vil ministeren ikke indrømme, at skærpede krav til statsborgerskab også kan få en betydning for, hvor mange der strømmer til Danmark?

Ministeren.

For at være helt ærlig ved jeg det faktisk ikke. Jeg har forsøgt at interessere mig for, om der har været internationale studier af, hvad der har betydning for, hvor folk søger asyl, og jeg har i hvert fald ikke lige på stående fod fået bekræftet, at regler for tildeling af statsborgerskab har betydning for det, men det betyder ikke, at jeg totalt kan afvise, at det har betydning.

Jeg har fået at vide, at regler for asyl, familiesammenføring og ydelser kan have betydning, ligesom det kan have væsentlig betydning, om der er en diaspora i landet i forvejen af den nationalitet, som folk kommer fra. Det tror jeg f.eks. kommer til at få betydning, hvis vi kommer til at se en øget tilstrømning fra Afghanistan: at de vil søge imod nogle af de lande, hvor der i forvejen er mange afghanere. Og det kan være en af årsagerne til, at Danmark ikke på samme måde, som f.eks. Østrig oplever det i de her måneder, har en ret kraftig tilstrømning fra de lande. Men jeg har ikke fået bekræftet noget sted, at statsborgerskab i den forbindelse har betydning.

Fru Marie Krarup.

Jeg vil gætte på, at det, ligesom alle de andre regler, har en betydning.

Men jeg vil spørge om noget andet her til sidst: Kan ministeren forsikre mig om, at der til grundlovsceremonierne kun vil være én person til stede, som man skal give hånd til, sådan at man ikke kan vælge imellem personer af de to køn, sådan at man kan slippe for at give hånd til en, der har et køn, som man ikke bryder sig om at give hånd til, og vil ministeren godt sørge for, at bemyndigelsen bliver udfærdiget på den måde, så man ikke kan omgå at give hånd til en, f.eks. af det modsatte køn?

Ministeren.

Jeg hørte selvfølgelig også spørgsmålet fra Dansk Folkepartis ordfører, da Dansk Folkeparti var på talerstolen. I de kommuner, der kun har én borgmester, og det er jo trods alt de fleste, giver det sig selv, men vi har også åbnet op for, at ud over borgmesteren kan rådmænd, eller i Københavns Kommune borgmestre, give hånd.

Jeg har selv deltaget i en grundlovsceremoni på Københavns Rådhus, og der havde de fem, seks, syv borde, tror jeg, det var, og der havde ansøgerne på forhånd fået at vide, hvilket bord de skulle stille sig op ved, så de kunne ikke bare selv vælge, hvilket bord de ville stille sig op ved. Om det også kan reguleres på den måde i den konkrete udmøntning af det her, er jeg faktisk lidt i tvivl om. Det vil jeg gerne lige have lov til at vende tilbage med på skrift. Men hvis det kan, vil jeg gerne.

Tak til udlændinge- og integrationsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.