Igen mange tak til ordførerne for jeres indlæg og for en god og konstruktiv debat og bred opbakning til det her forslag. Jeg kan heller ikke lade være med som minister at være glad over den meget brede opbakning, der er til forslaget her, og at vi har kunnet lave så godt et forlig. Som fru Lise Bech fra Dansk Folkeparti var inde på, er det meget begrænset, hvad der er af høringssvar, og dem, der er, er positive, og det gør jo også igen, at vi må glæde os over dygtige embedsfolk, som virkelig har lavet et flot stykke arbejde, også i en presset tid, og det er rart, at vi kan samarbejde i Folketinget. Det er det samarbejdende folkestyre, når det er bedst, når vi kan finde sammen om at lave gode ting som det her.
Lovforslaget indeholder to ændringer i lov om hold af dyr. Den første ændring giver Fødevarestyrelsen mulighed for både at gribe tidligere ind, når en kvægbesætning udgør en særlig smitterisiko i forhold til Salmonella Dublin, og det bliver også muligt at gribe ind i andre tilfælde, end der er mulighed for i dag. Den anden ændring genetablerer en tydelig lovhjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om indgåelse af frivillige sundhedsrådgivningsaftaler for besætninger med andre dyrearter end svin og kvæg.
Formålet med den del af lovforslaget, som vedrører Salmonella Dublin, er, at flere kvægejendomme kan blive påbudt veterinærfaglig rådgivning, end tilfældet er i dag, altså et skridt i den rigtige retning. Lovforslaget bemyndiger ministeren til at definere, hvornår ejendomme med kvæg udgør en særlig risiko for smitte med Salmonella Dublin. Det giver jo mulighed for at tilpasse definitionen, i takt med at vi får ny viden om Salmonella Dublin.
Jeg vil også knytte et par ord til den del af lovforslaget, der handler om frivillige sundhedsrådgivningsaftaler. Hjemmelen til at fastsætte regler om indgåelse af sundhedsrådgivningsaftaler for husdyrbesætninger blev ved lovrevision i 2010 overført fra lov om dyrlæger til lov om hold af dyr. Det fremgår tydeligt af forarbejderne til ændringsloven, at det var hensigten at videreføre den eksisterende hjemmel i forhold til fastsættelse af regler om både obligatoriske og frivillige sundhedsrådgivningsaftaler.
Når vi nærlæser selve lovbestemmelsen, kan vi imidlertid se, at den er blevet udformet for snævert i forhold til hensigten, og så må der jo handling til, og der har vi vakse medarbejdere, som løser opgaven. Jeg foreslår derfor med dette lovforslag, at vi genetablerer en tydelig lovhjemmel. Hjemmelen vil ikke være begrænset til specifikke dyrearter, men det er indtil videre hensigten, at den skal sikre, at der er en klar hjemmel fra bekendtgørelsen om sundhedsrådgivningsaftaler for henholdsvis fåre- og gedebesætninger samt akvakulturanlæg.
Det her er ikke et omfattende lovforslag, men de foreslåede ændringer er vigtige i arbejdet med at højne sundheden for mennesker og for dyr. Vi kan skabe store forandringer ved at tage små, men rigtige skridt i forhold til bekæmpelse af Salmonella Dublin.
Med disse ord vil jeg se frem til udvalgets behandling af lovforslaget og sige tak for opbakningen og for en god og konstruktiv debat.