Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 39
Offentligt
2480271_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 39) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt ud-
dannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse
af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af
praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af
merbidragssats m.v.) har udvalget i brev af 2. november 2021 efter ønske
fra Katarina Ammitzbøll (KF) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 4:
"Ministeren bedes redegøre for, hvilken effekt det forventes at have på
antallet af indgåede praktikpladsaftaler i 2022-2024, at virksomhederne i
perioden samlet skal betale 2,6 mia. kr. mere i AUB-bidrag?"
Svar:
Jeg vil som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 3 fremsætte ændringsforslag
til det fremsatte lovforslag, mhp. at gælden fra 2020 tilbagebetales over
tre år i 2022-2024 i stedet for kun at blive tilbagebetalt i 2022.
Der er ikke grundlag for at isolere effekten af det forhøjede AUB-bidrag
i 2022-2024 på oprettelsen af lærepladser. Der vurderes ikke beskæftigel-
seseffekter af den årlige justering af det fleksible AUB-bidrag. Satsen for
AUB-bidraget må forventes at have midlertidige udsving fra år til år, da
satsen justeres på baggrund af det senest kendte regnskabsår. Forhøjel-
sen af AUB-bidraget i 2022-2024 for at finansiere de ekstra virksomheds-
tilskud i 2020 vil således være en midlertidig forhøjelse.
Oprettelse af lærepladser afhænger af mange andre faktorer, herunder ge-
nerelle konjunkturmæssige rammevilkår, virksomhedernes behov for fag-
lært arbejdskraft, antallet af faglærte personer i arbejdsstyrken, der går på
pension m.v.
16. november 2021
Sagsnr.: 21/22390
L 39 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om, hvilken effekt det forventes at have på antallet af indgåede praktikpladsaftaler i 2022-2024, at virksomhederne samlet skal betale 2,6 mia. kr. mere i AUB-bidrag, til børne- og undervisningsministeren
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil
2