L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 39 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

(Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsæt-

telse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt

arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 15. juni 2021 til den 12. august 2021 været sendt i hø-

ring hos 63 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 20 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. Ni høringssvar inde-

holder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar,

er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:



Høringsudkastets bemærkninger om økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v. er uddybet i det fremsatte lovforslags pkt. 4. Det er her tilføjet, at AUB-bi-

draget dækker udviklings- og administrationsudgifter i AUB til en indberetningsløsning til

brug for virksomhedernes indberetning af data om elever på lokomotivføreruddannelsen, og

at dette vil ikke medføre særskilt forhøjelse af AUB-bidraget.

Det bemærkes, at der ikke er opbakning til en ny ordning om refusion af arbejdsgiveres udgifter

til pension for elever i aldersgrupperne 18-19 år og 25 år og derover, jf. pkt. 7 i

Trepartsaftale om

ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalance i Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag)

fra maj 2020, blandt alle aftaleparter bag trepartsaftalen, hvorfor dette forslag ikke er

indarbejdet i lovforslaget. Lovforslagets bemærkninger er justeret på denne baggrund.

Der er herudover foretaget korrektion af enkelte fejlangivelser i de økonomiske bemærkninger

samt ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Høringen viser først og fremmest, at flere arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer er kritiske over

for den foreslåede forhøjelse af AUB-bidraget for 2022. Den foreslåede forhøjelse er i overens-

stemmelse med den aftalte model for det fleksible AUB-bidrag og anbefalinger fra Rigsrevisio-

nen. Af de fremsendte høringssvar er det alene arbejdsgiversiden, som har anmodet om at ændre

den aftalte ordning, så tilbagebetalingen af underskuddet i 2020 fordeles over flere år.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Inkorporering af afløb fra midlertidigt løntilskud til uddannelsessporet erhvervs-

grunduddannelse (EGU) i forberedende grunduddannelse (FGU) i 2020 i materiel ret (§

1, nr. 1-4)

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

FGU Danmark bemærker, at EGU på FGU er et vigtigt tilbud for de unge, som umiddelbart ikke

kan komme ind på en ordinær ungdomsuddannelse, og som har brug for og ønsker en praktisk

baseret uddannelse med vægt på praktik i virksomheder og mindre skoleundervisning. Det er et

uddannelsestilbud, som FGU Danmark er meget optaget af at værne om.

Virksomhedernes vilje og incitament til at tage EGU-elever i praktik er afgørende, hvis EGU skal

fungere. FGU Danmark bemærker, at EGU er ikke omfattet af AUB-ordningen, men noget af

det, som understøtter ovenstående, er EGU-bonusordningen og det midlertidige EGU-løntil-

skud, som er indført for at sikre en sidestilling mellem EGU og de uddannelser, der er omfattet

af AUB-ordningen. EGU-bonusordningen udløber den 30. juni 2022, og FGU Danmark foreslår,

at EGU-bonusordningen gøres permanent for at skabe et sikkert fundament for EGU.

FGU Danmark opfordrer i forlængelse heraf til, at der er fokus på at afstemme EGU-elevers løn-

og arbejdsforhold i fremadrettede forhandlinger i relation til AUB-ordningen, så EGU-elevernes

muligheder ikke skævvrides i forhold til elever på de uddannelser, der er omfattet af AUB-ordnin-

gen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget vedrører implementering af det midlertidige egu-løntilskud i materiel ret. Egu-bo-

nusordningen er ikke omfattet af lovforslaget, og den tidsmæssige afgrænsning af bonusordnin-

gen er omfattet af trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.2. Justering af AUB-bidraget (§ 1, nr. 5)

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) stiller sig uforstående for, at lovforslaget lægger op til at hæve

AUB-bidraget fra 2.354 kr. til 3.639 kr., som vil betyde øgede bidragsbetalinger for arbejdsgiverne

på i alt ca. 2,6 mia. kr. DA mener, at det savner mening at øge byrderne for virksomhederne i et

sådant omfang i en tid, hvor mange brancher fortsat er ramt af restriktioner og reduceret aktivitet

som følge af covid-19-krisen.

DA anerkender, at der i en periode skal indkræves flere penge gennem virksomhedernes AUB-

bidrag for at rette op på underskuddet i AUB. DA understreger dog, at der ikke er grund til at

indkræve alle pengene på én gang. Der er intet til hinder for, at man kan sprede betalingerne ud

over flere år, så man lader virksomhederne komme helskindet igennem krisen.

Rigsrevisionen udarbejdede i 2020 en beretning om Børne- og Undervisningsministeriets forvalt-

ning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen anbefalede heri,

at der skal være ”balance mellem indtæg-

ter og udgifter over en kortere årrække”.

DA tilkendegiver at tilslutte sig det princip, men angiver,

at ingen regel tilsiger, at et underskud skal indbetales på én gang

–

og slet ikke når underskuddet

er i en størrelsesorden, der overstiger flere milliarder kroner.

DA understreger også, at underskuddet ikke er opstået, fordi aktiviteten i 2020 var højere end

budgetteret. Underskuddet er derimod opstået, fordi Børne- og Undervisningsministeriet lavede

et fejlskøn på ca. 2 mia. kr., da ministeriet skulle vurdere de økonomiske konsekvenser af tre-

partsaftalen om lærlinge fra maj 2020.

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

DA er indforstået med, at bidragssatsen kan blive ændret, når der foreligger en fast model for im-

plementeringen af en ny AUB-ordning, der skal refundere arbejdsgiverne for udgifter til pension

for elever og lærlinge på 18-19 år samt for elever på 25 år og derover.

Danske Regioner fraråder at lade AUB-bidraget stige med 2,6 mia. kr. i 2022. Underskuddet i

2020 følger blandt andet af særlige tiltag, som i 2020 skulle afbøde konsekvenser af covid-19. At

lægge hele regningen i 2022, hvor man stadig befinder sig i skyggen af covid-19, giver ifølge Dan-

ske Regioner ikke mening. Samtidig er den økonomiske ramme for 2022 aftalt med ØA22 - en

ekstra-regning af denne størrelse har ifølge Danske Regioner ikke været en del af drøftelserne.

Danske Regioner anerkender, at underskuddet i AUB skal dækkes af arbejdsgiverne gennem et

øget AUB-bidrag. Danske Regioner anbefaler dog, at underskuddet dækkes ved at hæve AUB-

bidraget over en flerårig periode i stedet for at opkræve 2,6 mia. kr. på én gang.

For Danske Regioner indgår det som et væsentligt hensyn, at det særlige løntilskud alene blev ud-

betalt til private arbejdsgivere. De offentlige arbejdsgivere, herunder regionerne, vil imidlertid via

AUB-bidraget skulle medfinansiere en væsentlig højere udgift end forudsat i trepartsaftalen fra

maj 2020. I det lys forventer Danske Regioner, at der optages forhandlinger om DUT-kompensa-

tion

–

uanset om underskuddet dækkes over et år i 2022 eller over en flerårig periode.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder, at den foreslåede stigning i AUB-bidraget på

ca. 45 pct. er uhensigtsmæssig i en tid, hvor dansk erhvervsliv fortsat er udfordret som følge af

covid-19-krisen. Dertil kommer, at der fortsat hersker usikkerhed, om der igen vil komme ned-

lukninger af dele af dansk erhvervsliv henover vinteren.

For finanssektoren vil en forhøjelse af AUB-bidraget betyde en merudgift på i størrelsesordenen

70-75 mio. kr. Denne stigning skal ses i lyset af, at finanssektoren generelt ikke har mulighed for

at anvende de ordninger, som AUB-bidraget finansierer. Det skyldes, at antallet af finanselever er

forholdsvis lavt grundet skift i kompetenceefterspørgslen, og de efter- og videreuddannelseskur-

ser, som AUB-bidraget finansierer, ikke er relevante for finanssektoren.

FA mener, at den negative egenkapital i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på 2,6 mia. kr., bør

tilbagebetales over en flerårig periode. Det vil hjælpe virksomhederne og bidrage til at mindske

evt. afledte effekter på beskæftigelsen.

Endelig opfordrer FA til, at der i forbindelse med indførelse af nye initiativer i kommende tre-

partsaftaler bliver et større fokus på at indføre mekanismer, der sikrer en bedre løbende økono-

mistyring. En bedre løbende økonomistyring vil føre til, at pengene i AUB-ordningen i højere

grad bliver anvendt i tråd med den aftalte hensigt.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) kvitterer for, at der med tre-

partsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar er aftalt et fleksibelt AUB-bidrag, der indebæ-

rer en løbende tilpasning af indbetalingerne gennem en årlig justering af AUB-bidraget for både

offentlige og private virksomheder.

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

SMVdanmark bemærker, at det som følge af covid-19-krisen blev aftalt, at virksomheder fik et

væsentligt forhøjet tilskud til at ansætte elever og lærlinge i perioden primo juni til ultimo decem-

ber 2020. Arbejdsgiverne tog på den baggrund et ekstraordinært ansvar og indgik mere end

48.000 uddannelsesaftaler i 2020. Dette sikrede videre uddannelse for tusindvis af unge samt kva-

lificeret arbejdskraft til gavn for den danske samfundsøkonomi. Det store antal uddannelsesafta-

ler betyder, at forbruget på tilskudsordningerne blev væsentligt større end forudsat, hvilket bevir-

ker, at der nu er en negativ egenkapital i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på mere end 2 mia.

kr. Lovforslaget vil indebære, at regningen placeres hos virksomhederne, der vil skulle dække hele

underskuddet gennem ekstra indbetalinger i 2022. Der er tale om en stigning på 54 pct. i den en-

kelte virksomheds AUB-bidrag.

SMVdanmark bemærker, at det er uhensigtsmæssigt, at denne regning kommer på et tidspunkt,

hvor mange virksomheder i særligt hotel- og restaurationsbranchen, turismerelaterede fag samt

andre brancher, der har været indirekte eller direkte ramt af nedlukning, stadig kæmper med efter-

virkningerne af covid-19-krisen. Isoleret set fremstår regningen for den enkelte virksomhed må-

ske begrænset. Men det er vigtigt at se den øgede udgift i sammenhæng med eksempelvis den pri-

vate og offentlige gæld, som virksomhederne kæmper med at afvikle.

SMVdanmark advarer imod at afvikle gælden på kort tid ved at placere en ekstraordinær regning

hos virksomhederne og foreslår i stedet, at underskuddet i AUB’s egenkapital dækkes af statslige

midler afsat til håndtering af covid-19-krisen, idet det bør ses som en investering i at holde hån-

den under det danske arbejdsmarked. Alternativt at tilbagebetalingen foregår over eksempelvis en

femårig periode, for ikke at pålægge virksomhederne en ekstraordinær regning på et kritisk tids-

punkt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget afspejler den model for et fleksibelt AUB-bidrag, som blev aftalt mellem arbejds-

markedets parter og regeringen i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge

samt virksomheder" af maj 2020. Modellen stemmer overens med Rigsrevisionens anbefalinger

”at eventuelle over- eller underskud for et givent år opgøres og efterreguleres i det efterfølgende år”.

Denne

tidshorisont blev eksplicit drøftet med Rigsrevisionen i høringsfasen forud for offentliggørelsen

af beretningen.

Høringssvaret om en justering af modellen for det fleksible AUB-bidrag har ikke givet anledning

til justering af lovforslaget, da en sådan ændring vil kræve opbakning blandt alle aftaleparter bag

trepartsaftalen. Af de fremsendte høringssvar er det alene arbejdsgiversiden, som har anmodet

om at ændre den aftalte ordning, så tilbagebetalingen af underskuddet i 2020 fordeles over flere

år. FH har efter høringen afvist at indgå en delaftale vedrørende AUB-bidraget for isoleret at løse

problemstillingen. På den baggrund har høringssvarene ikke givet anledning til ændring af lov-

forslaget.

Reguleringer af bidrag til AUB til såvel lærepladsområdet som voksen- og efteruddannelse med-

fører ikke regulering af bloktilskud efter DUT-princippet, hverken ved nedsættelse eller ved for-

højelse af bidragssatserne.

4.3. Justering af VEU-bidraget (§ 1, nr. 6 og § 2)

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

DA bemærker, at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag betyder, at bidraget reduceres fra 449 kr. til

410 kr. VEU-bidraget skal give indtægter svarende til det forventede forbrug.

bemærker, at der med AUB’s budgetterede VEU-udgifter

ultimo 2021 vil være en VEU-

egenkapital på 341 mio. kr. Det betyder, at VEU-bidraget bør reduceres yderligere. Hvis det læg-

ges til grund, at der med den foreslåede VEU-bidragssats vil være balance mellem indtægter og

udgifter i 2022, vil VEU-bidraget i 2022 kunne reduceres yderligere til omkring 250 kr. for at

sikre balance i VEU-ordningen. DA vil derfor opfordre til, at det sikres, at der er sammenhæng

mellem det foreslåede VEU-bidrag og det forventede aktivitetsniveau.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Modellen for den årlige justering af satsen for VEU-bidraget indebærer, at satsen fastsættes ud fra

en prognose for det kommende bidragsår samt en korrektion for det seneste kendte regnskabsre-

sultat. Den foreslåede sats gældende for 2022 er således beregnet på baggrund af en prognose for

2022 samt en korrektion for resultatet i 2020. Når der i 2022 foreligger regnskabstal for 2021, vil

dette indgå som en korrektion i fastlæggelsen af VEU-bidraget for 2023. På nuværende tidspunkt

er der fortsat stor usikkerhed om aktiviteten i 2. halvår 2021, herunder hvorvidt aflyst undervis-

ning under covid-19-nedlukning gennemføres her. På den baggrund har høringssvarene ikke givet

anledning til ændring af lovforslaget.

4.4. Fastholdelse af merbidragssats (§ 1, nr. 7)

DA kvitterer for, at merbidragssatsen foreslås fastholdt på 27.000 kr. pr. praktikårselev fra 2022

og frem. Fastholdelsen er central for at sikre konsistens i ordningen om Praktikplads-AUB.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.5. Lokomotivføreruddannelsens indtræden i Praktikplads-AUB (§ 1, nr. 8-11)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) bemærker, at det fremgår af punkt 4 om økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. i høringsudkastet:

”For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9, om lokomotivføreruddannelsens foreslåede indtræden i

det praktikpladsafhængige AUB-bidrag bemærkes, at indberetning af data om elever på lokomo-

tivføreruddannelsen kun vil kunne komme fra virksomhederne selv, da der ikke eksisterer alle-

rede tilgængelige data herom, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil kunne anvende i admi-

nistrationen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil udvikle en indberetningsløsning herfor. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil sikre en brugervenlig indberetningsløsning, som kan være

manuel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, at det kan blive svært at digitalisere en ind-

beretningsløsning, som vil gøre det lettere for virksomhederne at indberette til Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag.”

AUB

bemærker hertil, at der vil være udviklingsomkostninger forbundet med AUB’s udvikling af

en indberetningsløsning til brug for virksomhedernes indberetning af data om elever på lokomo-

tivføreruddannelsen. Der ses ikke i lovforslaget at være taget stilling til, hvorledes denne udgift

skal dækkes.

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

DA kvitterer for, at lokomotivføreruddannelsen med lovforslaget nu også kommer til at indgå i

Praktikplads-AUB. Det løser problemet, at nogle virksomheder tidligere reelt ikke har haft mulig-

hed for at opfylde deres målratio.

Datatilsynet har noteret, at det særligt er lovforslagets § 1, nr. 9, der giver anledning til behandling

af personoplysninger. Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger, som

lovforslagets bestemmelser foranlediger, sker i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne.

Datatilsynet henviser desuden for god ordens skyld til tilsynets tidligere høringssvar til den om-

handlede lov, herunder også det vedlagte om indsamling af personoplysninger fra Danmarks Sta-

tistik. Udkastet giver herudover ikke Datatilsynet anledning til bemærkninger.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er tilføjet i lovforslagets pkt. 4 om økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-

livet m.v., at AUB-bidraget dækker udviklings- og administrationsudgifter i AUB til en indberet-

ningsløsning til brug for virksomhedernes indberetning af data om elever på lokomotivførerud-

dannelsen, jf. også lovens § 18, stk. 1, 3. pkt. Dette vil ikke medføre særskilt forhøjelse af AUB-

bidraget.

Høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til justering af lovforslaget.

4.6. Nyt bilag 1 til AUB-loven (§ 1, nr. 12)

bekræfter de angivne modelparametre, som er baseret på DA og FH’s årlige

fremskrivning af

behovet for faglært arbejdskraft.

REU tager de angivne modelparametre til efterretning.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

5. Resterende paragraffer

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ingen af høringssvarene indeholder bemærkninger hertil.

6. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

Akademikerne gør opmærksom på den skævdeling, der er indbygget i AUB-ordningen. Godtgø-

relses- og støtteordninger til kompetenceudvikling er altovervejende rettet mod ufaglærte og fag-

lærte, hvilket også gælder AUB-ordningen, som overordnet set har til formål at skaffe flere prak-

tikpladser.

Skævheden opstår, når alle virksomheder bidrager til den fælles ordning med samme AUB-bidrag

pr. medarbejder uanset medarbejdernes uddannelsesbaggrund. Den enkelte virksomhed kan såle-

des kun få glæde af midlerne, i det omfang en del af deres medarbejdere er faglærte, så de har

gavn af tilgangen af faglært arbejdskraft. Har størstedelen af deres medarbejdere en videregående

uddannelse, er der ikke mulighed for at få del i AUB-midlerne til dækning af udgifter til efterud-

dannelse og kompetenceudvikling for disse medarbejdere. Skævheden fremtræder urimelig og

L 39 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/15747

særligt nu, hvor AUB-bidraget foreslås sat væsentlig op. En del af AUB-midlerne bør således af-

sættes til virksomhedernes kompetenceudvikling for medarbejdere med videregående uddannelse.

Skævheden bliver særlig tydelig, når man ser på de midler, som virksomhederne betaler til VEU-

godtgørelse, idet den enkelte virksomhed slet ikke kan opnå godtgørelse for medarbejdere med

en videregående uddannelse. Dette bør ændres, så der kan opnås VEU-godtgørelse for alle med-

arbejdere.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det foreslåede er ikke i overensstemmelse med AUB's formål. Formålet med AUB er netop at

administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal læ-

repladser for uddannelsessøgende, samt bidrage til finansiering af godtgørelse ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.