Det sidste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil).

(Fremsættelse 07.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første taler er hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er jo på en eller anden måde meget teknisk, og så er det også ret vigtigt, for det her handler sådan set om finansieringen af vores uddannelser i rigtig mange sammenhænge. Det handler om vores aktivitetsafhængige veu-bidrag; det handler om praktikpladser; det handler om det fleksible AUB-bidrag. Og alt det her er jo den måde, vi finansierer eksempelvis lærepladserne på. Så uanset at man kan bruge lang tid på modelparametre, at man kan skrue op og ned, og at der er nogle af beløbene, der falder, og nogle, der stiger, til næste år, så er historien om det jo, at det er den her måde, vi sikrer, at der faktisk er penge til at tage eksempelvis de lærlinge, som vi har brug for.

Historien om det fleksible AUB-bidrag, som er det, der er den største ændring i det her – og nok også det, der vil være genstand for mest diskussion – var jo, at man havde en ubalance i det system. Rigsrevisionen og et politisk flertal blev ligesom enige om – det gjorde man i øvrigt også i trepartsaftalen – at man skulle have balance i det her. Man skulle lave noget, så man ikke opkrævede mere, end man skulle bruge, så man på den måde sikrede, at det modsvarede det træk, der var på kontoen. Det lavede man en aftale om i 2020, og så skete der jo faktisk det, at man, ud over at man fik lavet en aftale om, hvordan man nedbragte det overskud, der var oparbejdet, nu er endt med et underskud. Og den regning skal selvfølgelig også samles op.

Det er vigtigt, synes jeg, at sige, at grunden til, at der er underskud i den kasse, jo faktisk er, at det lykkedes os som fællesskab, som samfund at sikre, at der på trods af corona faktisk var flere, der fik en læreplads i slutningen af 2020, end der var i 2019. Vi sagde jo til hinanden, at det ikke skulle være de unge mennesker, der manglede lærepladser, som skulle betale prisen for coronakrisen. Det var arbejdsmarkedets parter også med på, og det var jo i virkeligheden baggrunden for, at man lavede en meget fordelagtig ordning, hvor man sagde: Man kan næsten få gratis lærlinge i den her periode. Det gjorde vi for at være sikre på, at de ikke røg ud af systemet, og for at sikre, at man fik oprettet lærepladser nok. Derfor kan man sige: Ja, der er en ekstraregning, men det er jo også begrundet i, at arbejdsgiverne i 2020 og under coronaen faktisk havde mulighed for at oprette lærepladser med et meget, meget stort tilskud, så de dermed også fik rigtig meget tilbage fra ordningen.

Fordi det er en stor stigning, har der været rejst spørgsmål om, om man kunne fordele betalingen, kan man sige, i forhold til at bringe balance i det igen. Der er det jo godt, at arbejdsmarkedets parter har en tendens til at sætte sig til forhandlingsbordet og lave en løsning, en trepartsaftale, når der ligesom opstår et problem. Og her i dag for en time eller halvanden siden eller sådan noget kom der – jeg går ud fra, at de fleste ordførere også har set det – en melding ud om, at der faktisk er en aftale nu om at fordele regningen over 3 år, og så i øvrigt om en række andre ting, som handler om, hvordan vi sikrer forbedringer af det uddannelsessystem.

Så vi støtter lovforslaget her. Vi støtter det selvfølgelig også med den nye trepartsaftale, som lige er landet, og vi er glade for, at man faktisk har fundet en løsning i fællesskab.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er hr. Kenneth Mikkelsen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det er jo rigtigt, hvad den forrige ordfører sagde: Vi behandler forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Lovforslaget indeholder en række justeringer af satser på eud-området og voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet. Jeg vil dog her i min ordførertale fokusere på ministerens forslag om at forhøje AUB-bidraget fra de 2.354 kr. i år til 3.639 i 2022. Det sker med henvisning til en negativ egenkapital i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på 2,6 mia. kr. ved udgangen af 2020.

Med lovforslaget foreslås det, i hvert fald som det har ligget indtil nu, at lægge hele ekstraregningen i 2022; et år, hvor arbejdsgivere og virksomheder stadig oplever eftervirkninger af covid-19. Forhøjelsen af AUB-bidraget svarer til en stigning på intet mindre end 54 pct. Det er uheldigt, og det er især uheldigt i en tid, hvor virksomhederne stadig mærker konsekvenserne af covid-19. Måske tænker man: Jamen er erhvervslivet ikke kommet videre efter covid-19? Her må jeg sige: Svaret er nej; tabt omsætning og indtjening skal jo altså hentes ind over de kommende år; lån skal betales tilbage; fragt- og råvarepriser er støt stigende; der er lige nu lange leveringstider på råvarer og på færdigproducerede varer. Læg så hertil, at en række brancher – det kunne eksempelvis være hotel- og restaurationsbranchen – fortsat oplever afmatning i markedet.

Jeg vil gerne i dag slå fast, at vi i Venstre anerkender, at underskuddet i AUB skal dækkes af arbejdsgiverne gennem et højere AUB-bidrag i en periode, men vi kan ikke støtte, at pengene opkræves på en gang, og vi er faktisk helt uforstående over for, at ministeren ikke har villet imødekomme de mange nærmest enslydende høringssvar, som er fremkommet, og som lyder: Det er uhensigtsmæssigt; det giver ikke mening; og man vil på det kraftigste advare mod at afvikle gælden på kort tid. Det er blot nogle af udsagnene i høringssvarene.

Det var sådan, at der under førstebehandlingen af L 34 her i salen i aftes udspandt sig lidt af en uenighed mellem ministeren og ordføreren fra De Konservative vedrørende underskuddet på de her 2,6 mia. kr. Jeg vil gerne i dag tilslutte mig den konservative ordførers kritik fra i aftes. Tillad mig i den forbindelse at citere en af aftaleparterne fra trepartsaftalen:

»DA vil også understrege, at underskuddet ikke er opstået, fordi aktiviteten i 2020 var højere end budgetteret. Underskuddet er derimod opstået, fordi Børne- og Undervisningsministeriet lavede et fejlskøn på ca. 2 mia. kr., da de skulle vurdere de økonomiske konsekvenser af trepartsaftalen om lærlingene fra maj 2020.«

Derfor er det for Venstre endnu mere uforståeligt, at ministeren indtil nu ikke har villet imødekomme kritikken og opfordringerne fra høringssvarene. For på samme måde som interessenterne i høringssvaret gør, opfordrer Venstre til at fordele byrden over en årrække. Jeg kan jo så forstå, at der for en times tid siden er offentliggjort en ny trepartsaftale, som netop sikrer en tilbagebetalingstid på nu 3 år. Med forbehold for, at jeg endnu ikke har nået at dykke ned i den aftaletekst, der ligger dér, så vil jeg her sige, at Venstre støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Jens Joel. Værsgo.

Tak til Venstres ordfører, og tak for – kan man sige – anerkendelsen af, hvad situationen er derude, og ordføreren skal naturligvis ikke stilles til regnskab for detaljerne i det. Men jeg kan sige, at der, når vi har set den nye trepart, så også vil komme et ændringsforslag, som lever op til den, og som bl.a. handler om at fordele regningen over nogle år.

Derfor vil jeg bare have Venstres ordfører til at bekræfte, at man vil støtte op om det, som parterne er blevet enige om, fordi der er fundet en løsning på det her konkrete problem, men jo også fordi parterne har sat sig ned ved bordet og fundet en løsning på, hvordan de kunne håndtere det. Så vil Venstre på den måde være indstillet på at følge treparten og parternes nye aftale med ændringsforslag?

Værsgo.

Jo, som jeg sagde i min ordførertale, er det jo sådan, at jeg anerkender, at det er arbejdsmarkedet, der skal løfte den her regning, og jeg anerkender også institutionen omkring trepartsforhandlingerne, og vi har tradition for at bakke op om de trepartsaftaler, der bliver indgået.

Vi kunne godt have drømt om, at det blev delt ud over 5 år – nu kan jeg forstå på den aftale, der lige er landet, at det er over 3 år – men igen med det forbehold, at jeg lige skal have nærlæst aftalen. Så som udgangspunkt støtter vi op om den og kommer også til at stemme for den.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hovedformålet med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er at skabe et incitament til arbejdsgiverne til at tage flere lærlinge, og det er et sigte, som vi helt klart støtter i Dansk Folkeparti. For vi har et behov for at tilskynde til, at flere tager en erhvervsuddannelse. Derfor er vi også glade for de tiltag – bl.a. om, at skolerne og de faglige udvalg skal tage et større ansvar for at hjælpe med at finde lærepladser – som kom ud af trepartsaftalen, og som vi behandlede her i salen i går.

Men tilbage til det her lovforslag: Det handler meget teknisk – som jeg også tror Socialdemokraternes ordfører sagde – om, at arbejdsgiverne skal betale for hver lærling, som de ikke tager, i forhold til en målratio, og det vil sige hver lærling, som de ikke tager, i forhold til det antal som de burde tage. Og der er en masse modelparametre i det her system, som handler om, at der inddrages en vurdering af den forventede efterspørgsel og udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft med den pågældende uddannelse. Samtidig fastlægger lovforslaget en merbidragssats og et veu-bidrag for 2022 samt endelig Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB.

Overordnet set er det jo en del af systemet, at ordningerne skal være i løbende balance. Bidragene fastsættes ud fra en vurdering af det kommende års behov, og der skal så korrigeres efterfølgende i forhold til mere- eller mindreforbrug i de enkelte ordninger, og det betyder selvfølgelig, at et underskud, som der var i AUB-ordningen i 2020, som udgangspunkt skal indbetales af virksomhederne. Og nu er det så her, jeg ville være kommet med en opfordring til regeringen om at skubbe til parterne i forhold til at sørge for, at der kommer en aftale om, at man kunne fordele de her midler ud over længere tid. For på grund af corona og fordi virksomhederne nu skal betale skat og alt muligt andet tilbage, kan de være i en klemt situation. Jeg kan jo så forstå på Socialdemokraternes ordfører, at der er lavet en trepartsaftale, og jeg vil egentlig bare sige, at jeg ud fra den forventning om, at der, inden vi skal andenbehandle det her lovforslag, ligger nogle ændringsforslag, som gør, at det bliver en spiselig mundfuld, også for de arbejdsgivere, der skal betale de her penge tilbage, da så bestemt forventer, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Ina Strøjer-Schmidt fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet. Ordføreren på lovforslaget havde desværre ikke mulighed for at være her i dag, så det er i stedet mig, der skal gøre rede for SF's holdning. Formålet med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er som bekendt at få virksomhederne til at ansætte flere lærlinge. Dem har vi brug for, og i SF er vi derfor glade for, at virksomhederne under coronakrisen oprettede flere lærepladser

Det er vigtigt, at der er balance i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at der sker justeringer i bidraget, når der opstår ubalancer. Da virksomhederne har været gode til at tage flere lærlinge ind, står vi nu i en situation med underskud og en ny ubalance i ordningen. Derfor sker der nu en justering af det fleksible uddannelsesbidrag i form af en stigning i bidraget.

Vi har noteret os, at arbejdsgivere og erhvervsorganisationer er utilfredse med, at forhøjelsen og opretholdelsen af balancen sker på 1 år i stedet for over en længere periode. Samtidig noterer vi os, at FH ikke har ønsket at indgå en delaftale, bl.a. fordi arbejdsgiverne tidligere har stået stejlt på, at der ikke må være ubalancer.

I SF bakker vi op om trepartsaftalen og noterer os, at parterne bag treparten ikke har kunnet nå til enighed om en anden løsning, hvad angår AUB-bidraget. Så SF bakker op om lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Anne Sophie Callesen fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Ligesom de andre partier støtter vi i Radikale Venstre AUB-systemet og det formål, at man betaler for at sikre, at vi får flere, der kan få en læreplads. Det her lovforslag er jo af meget teknisk karakter, og det er selvsagt nødvendigt, at vi støtter op om et teknisk lovforslag, som justerer de bagvedliggende modelparametre, som gør, at AUB-systemet kan rulle videre, også næste år.

Samtidig glæder vi os over, at man nu har fundet en enighed om tilbagebetalingen i forhold til det underskud, der har været i systemet, og som jo egentlig, som Socialdemokratiets ordfører også sagde, er på den glædelige baggrund, at der faktisk har været praktikpladser, også under coronakrisen, til de unge i eud-uddannelserne.

Så vi bakker op om lovforslaget. Og så ved jeg ikke, om der er nogen korte bemærkninger.

Vi siger tak til ordføreren, da der ikke er nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Vi har i Enhedslisten ingen særlige bemærkninger til den del af forslaget, som omhandler stigningen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og sænkningen af veu-bidraget; vi støtter den regulering, som regeringen har opnået enighed med arbejdsmarkedets parter om. Hvad angår det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, så vi i Enhedslisten meget gerne en kraftig forøgelse af merbidragssatsen, fordi vi vurderer, at der skal et langt større økonomisk incitament til, hvis vi skal komme praktikpladsmanglen til livs. Vi bakkede varmt op om det, da man tidligere øgede merbidragssatsen, men vi tror faktisk ikke, at vi kommer i mål med at sikre praktikpladser til alle, hvis ikke vi på et tidspunkt øger bidragssatsen ganske betragteligt, og til gengæld anvender pengene på en sådan måde, at vi honorerer de arbejdsgivere, som opretter flere uddannelsespladser.

Vi har måske indimellem et ønske om at tage penge op af arbejdsgivernes lommer, men her har vi ikke et særskilt ønske om det, men vi har et ønske om at tage dem op af lommen på dem, der ikke yder deres bidrag til at løfte praktikpladsproblemet, og til gengæld omfordele de penge til dem, som løfter deres uddannelsesansvar. Jeg tror, vi kommer til i fællesskab at diskutere – nu må vi se, hvordan tallene udvikler sig – hvordan vi kan skrue noget hårdere på hjulene for at lægge et pres på arbejdsgiverne for, at de opretter et tilstrækkeligt antal pladser. Det er ikke et synspunkt, vi vil gøre gældende konkret i forhold til det her lovforslag. Man kan altid diskutere, om vi skal overlade lovgivningen til den til enhver tid siddende regering og arbejdsmarkedets parter, men det er ikke et synspunkt, vi nødvendigvis altid vil støtte, men jeg tror, at det i den her sammenhæng er rigtig fornuftigt, at vi regulerer efter den aftale, som regeringen har indgået, også ihukommende vores debat i går aftes om samme emnekreds.

Så vi ser frem til på et tidspunkt, hvis der ikke sker en drastisk ændring i antallet af praktikpladser, at diskutere, hvordan vi så kan dreje på hjulene, så vi lægger et stærkere tryk på arbejdsgiverne. Men som det ligger her, kan vi støtte også den del af lovforslaget.

Tak til ordføreren for Enhedslisten. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Katarina Ammitzbøll fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil spørge, hvad det nytter, for trepartsaftalerne er jo vedtaget, og det er jo noget, vi har en stærk tradition for i Danmark, og De Konservative bakker selvfølgelig også altid op om princippet om trepartsaftaler. Men jeg synes også, at det er på sin plads nogle gange at sige nej, sige nej til, at forvaltningen jo bare ikke er i orden med hensyn til den måde, AUB-midlerne håndteres på. Jo, man havde ikke regnet med, at der blev indgået rekordmange aftaler i 2020, men når det så er sagt, må der have været nogle fejlagtige forudsætninger. Det faktum, at der bliver indgået 3.000 flere aftaler i et år, i forhold til hvad man havde forventet, kan jo ikke betyde, at forslaget lige pludselig bliver 2 mia. kr. dyrere og koster 5 mia. kr. i stedet for 3 mia. kr. Der skal vi op i en helt anden størrelsesorden.

Så vil vi også gerne sætte spørgsmålstegn ved det kloge i at bruge 500 mio. kr. i AUB-penge til skolerne og skolesiden, for vi står med nogle helt andre udfordringer i hele eud-spørgsmålet, og det er jo det, vi skal se på; det er ikke kun at kaste flere penge i det, det er ikke altid at styrke noget ved bare at give penge, for hvad er effekten af det? Der er lavet et fejlskøn, og der er et underskud, og så får vi lige her i sidste øjeblik sendt en ny forhandling ind, en time før, som man ikke kan nå at få vendt med sin gruppe. Det synes jeg faktisk er ret utilfredsstillende. Nu skal det her underskud så dækkes tre gange ved store indbetalinger i stedet for en enkelt. Det er selvfølgelig bedre, men man skal også sige, at det jo ikke kun er virksomhederne, som måske har haft interesse i det her, det er nok også Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, for de har jo også været ret kritiske over for forslaget om at opkræve alle AUB-midlerne på én gang. Så en 3-årig periode er selvfølgelig bedre end en 1-årig periode, men jeg tror, at mange måske hellere ville have haft en mere fleksibel løsning. Så nu betyder det, at man skal betale 850 mio. kr. i stedet for, og det stiger fra 2.800 kr. til 3.600 kr., og det er stadig en stor stigning, som det også blev sagt fra Venstres side.

Så vi siger altså nej. Og det er mere som princip og for at sige, at der må mere styr på det. Først blev virksomhederne opkrævet 1,5 mia. kr. for meget, men det fik vi så lavet om på sidste år, i 2020, men så kom der også 500 mio. kr. til fagforeningerne, og nu er der så et kæmpe fejlskøn på over 2 mia. kr., og igen kommer der 500 mio. kr. ud igen, og det er jo ikke den her elevatormodel, vi kan bruge til at forvalte så mange offentlige midler. Der må mere styr på det, og det er jo heller ikke alle virksomheder, der får glæde af det her fejlskøn, for der er nogle, der nu skal betale en regning. Så vi siger nej. Tak for ordet.

Tak til den konservative ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er fru Mette Thiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Den socialdemokratiske ordfører havde så mange panderynker over den konservative ordfører, at jeg faktisk sad og ventede på, at der kom nogle korte bemærkninger, men det gjorde der så ikke, og så måtte jeg skynde mig herop.

Jeg kan sådan set tilslutte mig alt det, der blev sagt fra den konservative ordførers side. Vi har heller ikke været en del af den aftale, der blev lavet, dengang man lavede hele den her ordning, og – for at være helt ærlig – ville vi nok også have ønsket, at den så lidt anderledes ud. Det her lovforslag kan vi ikke støtte.

Tak. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste, der skal have ordet, er børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Vi er ikke nået igennem alle de historiske arkiver endnu, så jeg kan ikke sige, om det er første gang, det er sket, at Konservative ikke har bakket op om en trepartsaftale, men jeg har i hvert fald ikke oplevet det før. Det er jo den måde, vi har drevet arbejdsmarkedspolitikken på i Danmark igennem mange, mange år, nemlig ved at der forhandles trepartsaftaler, og så har i hvert fald de fire gamle partier støttet op om det forhandlingsresultat, der lå. Så det er i hvert fald et nybrud. Det blev sagt fra konservativ side i går; der var jeg ret rystet over det, og det er jeg så i endnu højere grad i dag, fordi der så tilmed er landet en ny trepartsaftale, som svarer på de udfordringer, som i hvert fald den ene side havde tilkendegivet der var i forbindelse med det her lovforslag. Det bringer os jo et helt nyt sted hen politisk, når det er sådan, at et af de gamle partier – i øvrigt et, som ønsker statsministerposten – ikke anerkender trepartsinstitutionen. Det synes jeg i hvert fald er noget, som alle Folketingets partier så bliver nødt til at tage stilling til, fordi det bringer os et fuldstændig nyt sted hen.

Det er i hvert fald et klart og tydeligt signal til parterne og en mistillid til både lønmodtagerside, men jo også til arbejdsgiverside, at selv om man går ind og forhandler et resultat, som lønmodtagerside, arbejdsgiverside og stat er enige om, vender Konservative tommelen nedad. Det er godt nok en helt ny standard, og det får i hvert fald mig til at frygte for den måde at gøre tingene på i en fremtid, hvis det er sådan, at det skulle ske, at Konservative gik hen og fik statsministerposten på et tidspunkt. Så rykker det på de tektoniske plader i politik, hvis ikke det kan lade sig gøre.

Nu kan jeg se, at Konservative sidder og griner, men jeg mener faktisk, at det her er dybt alvorligt, og jeg mener egentlig, at de sidste døgn er et meget godt eksempel på, hvorfor trepartsinstitutionen er så vigtig. Vi traf en beslutning midt i en krisetid om at skrue op, sådan at der var mulighed for, at man kunne tage lærlinge ind i en meget, meget usikker tid under coronapandemien, og det gjorde man netop i trepartsinstitutionen. På det tidspunkt var der ingen af os, der kunne vurdere – det er så det, Konservative kalder en fejl, når vi forsøger at estimere det – hvor mange virksomheder der turde tage en lærling i den her situation, og dermed hvad regningen ville blive. Heldigvis turde rigtig mange virksomheder tage en lærling, og derfor står vi med det egentlig positive problem, at man tog ansvaret fra virksomhedernes side, fra arbejdsgiverside, over for en hel ungdomsgeneration og sørgede for, at der var flere lærepladser sidste år, end der har været tidligere. Det synes jeg er fantastisk godt gået af virksomhederne, og jeg mener, at der er en hel ungdomsgeneration, der kan takke arbejdsgiverne for at have påtaget sig det ansvar.

Så står man så med den udfordring, at vi jo så fejlskønnede, altså at vi egentlig var for pessimistiske, i forhold til hvor mange virksomheder der turde tage ekstra lærlinge ind, og det kommer der så en regning ud af, fordi der var flere, der gjorde det, end vi havde forventet. Og der er trepartsinstitutionen jo fantastisk smidig, for når man så står i den situation, kan man gøre præcis det, der er sket i den her sammenhæng, nemlig at man fra arbejdsgiverside kan sige: Det her giver os altså nogle udfordringer, og det der med at skulle tilbagebetale den her regning på 1 år på et tidspunkt, hvor der stadig væk er usikkerhed hos rigtig mange af virksomhederne, går ikke – så kan vi ikke få åbnet et forhandlingsbord, hvor vi med regeringen og med lønmodtagerside kan forhandle os frem til at fravige det og få en længere periode at tilbagebetale over?

Det er jo noget af det, jeg elsker ved det danske system og den danske model, nemlig den smidighed, der ligger i, at man kan forhandle løsninger på plads, og at tingene ikke er mejslet i granit, og derfor er det heldigvis lykkedes at lande en trepartsaftale omkring de forhold, der er tilkendegivet i høringssvarene. Derfor havde jeg selvfølgelig også haft en forventning om, at i hvert fald de gamle partier, og i hvert fald dem, som har en forventning om på et tidspunkt at skulle sidde i regering, bakkede op om de forhandlede resultater, der var, fordi det er fundamentet for den arbejdsmarkedsmodel, vi har i Danmark, og som jeg jo har stor forhåbning om kan fortsætte. Jeg kan ikke huske, hvor mange trepartsaftaler der blev landet i alt under coronatiden, men det var det, der bar os igennem, både virksomheder og lønmodtagere, nemlig at det lykkedes at lande så mange trepartsaftaler, som tilfældet var. Og der kan man sige, at hvis ikke det er sådan, at Folketinget så på bagkant af det vil tage ansvar for at gøre dem til virkelighed, fordi der skal lovgivning til, står institutionen ikke længere, og det er fundamentet under det, jeg mener Det Konservative Folketinget rykker ved, når man vælger at stemme nej til det resultat, der er forhandlet hjem. Tak for ordet.

Tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og dermed er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.