L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 35 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen

(Frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19

hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22)

1. Indledning

Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Frihedsgrader til håndtering af

faglige udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/22) har i pe-

rioden fra den 23. juni 2021 til den 24. august 2021 været i ekstern høring hos 90 myndigheder og

organisationer. Udkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget høringssvar fra 19 af de hørte myndigheder og organisationer, heraf et fælles

høringssvar fra to høringsparter. 10 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet. En

oversigt over, hvilke af de hørte myndigheder og organisationer der har afgivet høringssvar, er

vedlagt.

Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende bemærkninger i lovudkastet:



I bemærkningerne til § 1, nr. 2, er foretaget en præcisering af, at kravet om, at forældrebeta-

lingen til fritidstilbuddene ikke stiger som følge af frihedsgraderne, gælder alle fritidstilbud,

uanset hvilket lovgrundlag det pågældende tilbud er etableret efter.

Der er herudover foretaget ændringer af sproglig, redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til lovudkastet

Danmarks Private Skoler, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Dansk Friskolefor-

ening, Danske Gymnasier, Datatilsynet, Erhvervsstyrelsen, Institut for Menneskerettigheder,

Klagenævnet for Specialundervisning samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har

meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovudkastet.

Generelt er foreningerne og organisationerne positive over for lovudkastet og de foreslåede fri-

hedsgrader til kommuner og skoler. Dette gør sig gældende for Danmarks Lærerforening, Dansk

Psykolog Forening, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler

–

Bestyrelserne, Fagbevægelsens

Hovedorganisation, KL, Skole og Forældre samt Skolelederforeningen.

Danske Skoleelever er generelt kritiske over for de foreslåede løsninger, men deler grundlæggen-

de bekymringen om, at alt for mange elever risikerer at stå tilbage med et fagligt efterslæb på bag-

grund af to skoleår, som har været påvirket af coronapandemien. Foreningen giver udtryk for, at

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

lange perioder med onlineundervisning har haft en stor effekt på både elevernes faglige og sociale

trivsel.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig den overvejende positive modtagelse af lovudkastet.

4. Bemærkninger til lovudkastets enkeltelementer

4.1. Afkortning af skoledagens længde

4.1.1. Generelle bemærkninger

BUPL finder det uhensigtsmæssigt at afskaffe den understøttende undervisning. BUPL giver ud-

tryk for, at den understøttende undervisning i sig selv tillader høj grad af frihed for den enkelte

skole, ligesom den fremmer børnenes trivsel og motivation. Den er et rum, hvor det er muligt at

arbejde målrettet med klassens fællesskab. Hvis disse dele udelukkende skal tænkes ind i den fag-

lige undervisning, vil elementer som ’klassens tid’ blive udfordret –

og måske ikke prioriteret.

Danmarks Lærerforening er positive over for forslaget om muligheden for at fravige reglerne om

mindstekrav til undervisningstidens varighed.

Danske Skoleelever er uenige i, at det bedst mulige faglige løft sikres ved at undlade at tilbyde

understøttende undervisning. Foreningen finder, at den understøttende undervisning er et vigtigt

element i at sikre, at alle elever tilbydes en spændende og varieret skoledag. I stedet for at omlæg-

ge denne tid til to-lærer ordninger eller flere fagtimer, bør man ifølge organisationen i stedet fast-

holde den understøttende undervisning, og potentielt supplere den med øget holddeling i de eksi-

sterende fagfaglige lektioner, hvilket der også er mulighed for i den eksisterende lovgivning.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder det positivt, at skolerne får mulighed for at om-

prioritere de ressourcer, der bruges på understøttende undervisning til andre aktiviteter såsom to-

lærerordninger eller holddeling.

Skole og Forældre bifalder muligheden for at afkorte skoledagen ved at omlægge understøttende

undervisning til andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at de fleste foreninger og organisationer er positive over for forslaget

om at give kommunalbestyrelserne mulighed for at afkorte al tiden til den understøttende undervisning i skoleåret

2021/22. Ministeriet er samtidig opmærksom på

–

som det også fremhæves af Danske Skoleelever

–

at det er

vigtigt, at alle elever tilbydes en spændende og varieret skoledag. Ministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal

give skoler og kommuner mulighed for at løfte undervisningsopgaven i en helt ekstraordinær situation, hvor eleverne

har modtaget fjernundervisning i lange perioder over de seneste halvandet år. Det er i den forbindelse ministeriets

vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag

og indsatser, der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og at skoler og kommuner generelt vil løfte dette ansvar

samvittighedsfuldt.

Det følger af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, at klassens tid vil skulle indgå i den understøttende

undervisning, og at tiden dermed også vil kunne anvendes til at styrke de aspekter af elevernes alsidige udvikling og

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

dannelse, der relaterer sig til klassens og skolens fællesskaber, samt forudsætninger for at indgå i klassens og sko-

lens fællesskaber, herunder aktiviteter i forbindelse med klassens interne relationer, trivsel, elevrådsarbejde m.v., jf.

Folketingstidende 2018-19 (1. samling), A, L 226 som fremsat, side 20. Ministeriet bemærker dog, at kommu-

ner og skoler ikke er forpligtet til at afkorte skoledagens længde, og at skolerne ved en afkortning fortsat vil være

forpligtet til at arbejde med de emner, der indgår i klassens tid. Det er herudover

–

som anført oven for

–

ministeri-

ets vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne bedst, og derfor bedst kan vurdere, hvilke

tiltag og indsatser, der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og at skoler og kommuner generelt vil løfte dette

ansvar samvittighedsfuldt.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.1.2. Anvendelsen af de frigivne ressourcer

BUPL er generelt kritisk over for forslaget om at afkorte tiden til den understøttende undervis-

ning, idet det ifølge BUPL vil have økonomiske konsekvenser for fritidstilbuddene. Foreningen

anfører således, at hvis der træffes beslutning om afkortning af al tiden til den understøttende

undervisning, vil fritidsinstitutionerne skulle kompenseres med ca. 950 mio. lønkroner på lands-

plan, som ikke følger med i lovforslaget. Foreningen er kritisk overfor, at kommunalbestyrelsen

selv skal finde de ekstra ressourcer, eftersom det ikke er muligt at anvende (en del af) de frigjorte

ressourcer fra den understøttende undervisning. BUPL foreslår, at der samtidig tildeles økonomi

til den afledt øgede opgave i fritidsinstitutionerne, eller at lovforslaget som et absolut minimum

følges op af en national beslutning om en forøgelse af servicerammen svarende til den ekstra

bevilgede økonomi i fritidstilbuddene. I modsat fald ender lovforslaget ifølge foreningen som en

næsten bevidst udhuling af fritidstilbuddene, hvilket foreningen ikke tror er intentionen.

BUPL anbefaler herudover, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de midler, der an-

vendes i skolens undervisningsdel, skal være finansieret af skolens undervisningsdel og ikke fri-

tidsdelen, og at dette skal sikres ved korrekt kontering i overensstemmelse med Bolig-og Inden-

rigsministeriets orienteringsskrivelse af 6. juli 2021 vedrørende ændringer i Budget- og regnskabs-

system for kommuner.

BUPL fremhæver endvidere, at der i den foreslåede overgangsordning ikke synes at være stillet

krav om, at kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om finansiering af fritidstilbuddene i

perioden efter den 16. november 2021.

BUPL foreslår endelig, at det i lovens bemærkninger tydeligt fremgår, at reglen om en plads i

fritidstilbud uden særskilt betaling fra forældrene også gælder de børn og unge, der er indskrevet i

klubtilbud herunder klubtilbud efter ungdomsskoleloven.

Danmarks Lærerforening kvitterer for, at der med forslaget stilles krav om at fastholde et tilsva-

rende personaleforbrug. Foreningen finder det særligt vigtigt, at de frigivne ressourcer bliver på

skolen og bruges til den lokale prioritering af, hvordan der sikres størst mulig kvalitet i undervis-

ningen.

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

Danske Skoleelever finder det positivt, at såfremt der omlægges understøttende undervisning,

som beskrevet i lovudkastet, at de frigivne ressourcer altid skal anvendes på mere tid imellem

lærere og elever.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) finder, at hvis muligheden for at omprioritere de res-

sourcer, der bruges på understøttende undervisning til andre aktiviteter såsom to-lærerordninger

eller holddeling, benyttes, vil det indebære, at skoledagen bliver kortere og at eleverne skal tilbrin-

ge mere tid i fritidsordningen eller et andet relevant fritidstilbud. På den måde kan lovforslaget og

muligheden for at omprioritere den understøttende undervisning ifølge organisationen skabe et

øget pres på fritidsordningerne. Derfor havde det ifølge FH også været naturligt, hvis lovforslaget

havde forholdt sig til, hvordan denne udgift skal finansieres. FH finder det godt, at der er politisk

fokus på den faglige udvikling og elevernes trivsel, men det er uhensigtsmæssigt, at de gode initia-

tiver skal finansieres inden for kommunernes eksisterende økonomi eller ved at personalet i fri-

tidsordningerne ”skal løbe hurtigere”.

FH vil derfor opfordre ministeriet til at tage en drøftelse

med henholdsvis BUPL og KL med henblik på at afklare den afledte udgiftsvirkning på fritids-

ordningerne og tilvejebringe den manglende økonomi.

KL bemærker, at der ikke følger ressourcer med til fritidsområdet i forbindelse med muligheden

for at afkorte skoledagen på trods af, at en afkortning af skoledagen medfører længere åbningstid

i SFO’en. KL bemærker

endvidere, at der både i denne aftale og ved eventuelle fremtidige aftaler

om frihed til at konvertere understøttende undervisning til en kortere skoledag, er behov for reelt

at sikre finansiering af den udvidede åbningstid i SFO og klub. KL anfører således, at når det er

et krav, at fritidsinstitutionerne udvider åbningstiden, når skoledagen forkortes, må det også være

et krav, at den udvidede åbningstid skal finansieres ved sådanne aftaler. KL finder, at frihedsgra-

derne er svære at omsætte, hvis de indirekte pålægger kommunerne at påføre fritidsområdet øko-

nomiske konsekvenser, og at dette stiller kommuner, skoler og fritidsinstitutioner i et krydspres,

som ikke er rimeligt. KL er bekymret for, hvilke konsekvenser det får for økonomien og kvalite-

ten i SFO’en og dermed for elevernes trivsel og udvikling,

og anfører, at hvis loven skal under-

støtte arbejdet med at håndtere både trivselsmæssige og faglige udfordringer blandt eleverne, er

der behov for, at der følger ressourcer med til den øgede åbningstid eller gives mulighed for mere

fleksibel anvendelse af de frigivne ressourcer. KL er i denne forbindelse opmærksomme på, at

der er mulighed for at bruge af de midler, der i aftalen af 1. juni 2021 om håndtering af faglige

udfordringer som følge af covid-19 hos elever i folkeskolen i skoleåret 2021/2022 er afsat til sko-

ler, SFO’er og fritids-

og klubområdet. Da midlerne kun kan bruges i 2021, løser det dog ikke

udfordringen. Herudover kan en afkortning af skoledagen også medføre andre afledte udgifter

lokalt til fx skoletransport.

Skole og Forældre finder det vigtigt at sikre, at der følger ressourcer med til den i så fald udvidede

åbningstid i fritidstilbuddene, så det afkortede skoledag ikke får betydning for kvaliteten i fritids-

tilbuddene. For Skole og Forældre er det samtidig vigtigt, at forældrebetalingen til fritidstilbudde-

ne ikke stiger som en konsekvens af en afkortet skoledag.

Med lovforslaget gives der videre muligheder for tilrettelæggelsen af skoledagens længde i skoleåret 2021/22, end

kommunerne normalt har. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at gøre brug af disse muligheder, eller at lade være.

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

Hvis kommunalbestyrelsen beslutter at gøre brug af mulighederne, vil dette skulle finansieres inden for kommunens

eksisterende ramme, ligesom det er tilfældet, hvis kommunerne vælger at afkorte skoledagens længde efter de eksi-

sterende regler i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. I 2021 er der dog givet mulighed for, at tilskuddene givet med

den politiske aftale af 1. juni 2021 om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen og på ungdoms-

og voksenuddannelser kan bidrage til finansieringen af eventuelle øgede pasningsudgifter i SFO, fritidshjem og

klubtilbud. På den baggrund vurderer Børne- og Undervisningsministeriet ikke, at lovforslaget medfører øgede

omkostninger i kommunerne, der kræver en statslig kompensation ud over, hvad et bredt politisk flertal allerede

har besluttet. BUPL, FH og KL har påpeget, at en anvendelse af de givne frihedsgrader kan medføre et økono-

misk pres på fritidstilbuddene. Hertil bemærker Børne- og Undervisningsministeriet, at kommunerne i så fald bør

inddrage dette i deres vurdering af, om de ønsker at benytte denne midlertidige frihedsgrad, der gives med henblik

på at afhjælpe det faglige efterslæb efter covid-19.

Der er stillet forslag om, at lovforslagets bemærkninger udbygges med en henvisning til konteringsreglerne vedrøren-

de udgifter til pædagoger i henholdsvis undervisning og skolefritidsordning. Hertil bemærker Børne- og Under-

visningsministeriet, at den omtalte præcisering indgår som en del af det autoriserede Budget- og regnskabssystem for

kommuner under Indenrigs- og Boligministeriet, som kommunerne er forpligtet til at følge. Det vurderes derfor

ikke nødvendigt at indarbejde bemærkninger herom i lovforslaget.

Med hensyn til det anførte om, at den foreslåede overgangsordning synes at give kommunalbestyrelserne mulighed

for at undlade at træffe beslutning om finansieringen fra den 16. november 2021, selvom en beslutning om afkort-

ning af skoledagens længde forbliver i kraft, kan Børne- og Undervisningsministeriet oplyse, at lovforslaget indehol-

der en overgangsbestemmelse, der gør det muligt at lade en beslutning for perioden fra 1. august til 15. november

2021 træde i stedet for en beslutning efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e. Overgangsbestem-

melsen gælder således alene beslutningen efter den foreslåede bestemmelse i folkeskolelovens § 16 e, og ikke kom-

munalbestyrelsens beslutning efter folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 1, hvorefter kommunalbestyrelsen træffer be-

slutning om bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler i et møde. Hvis kommunalbe-

styrelsen ikke har truffet beslutning om finansieringen fra den 16. november 2021, vil de pågældende udgifter ikke

kunne afholdes fra denne dato.

Det er foreslået at præcisere i bemærkningerne til lovforslaget, at kravet om, at forældrebetalingen til fritidstilbud-

dene ikke stiger, gælder alle fritidstilbud, herunder klubtilbud efter ungdomsskoleloven. Børne- og Undervisnings-

ministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovudkastets side 28, at:

”Hvis

skolen ikke har en skolefritidsord-

ning, eller hvis der ikke er plads i denne, vil eleverne skulle tilbydes plads i et andet relevant alderssvarende fritids-

tilbud i overensstemmelse med kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, hvorefter

kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud samt andre social-

pædagogiske fritidstilbud. Uanset hvilket fritidstilbud der tilbydes, vil det være kommunalbestyrelsens ansvar, at

forældrene ikke afkræves betaling for de timer, der ellers ville være omfattet af den længere skoledag.”

Uanset, at

det allerede fremgår af bemærkningerne, at kravet gælder i forhold til ethvert fritidstilbud i overensstemmelse med

kommunalbestyrelsens forsyningsforpligtelse i dagtilbudslovens § 4, stk. 1, har ministeriet valgt at præcisere i be-

mærkningerne, at dette gælder, uanset hvilket lovgrundlag det pågældende tilbud måtte være etableret efter.

Bemærkningerne har ikke givet anledning til yderligere ændringer i lovforslaget.

4.1.3. Beslutningskompetencen

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

BUPL anfører, at det er fint, at lovteksten fastlægger, at det er kommunalbestyrelsen, der skal

træffe beslutning om § 16 e, og at det også er fornuftigt, at det tydeligt i bemærkningerne fremgår,

at kommunalbestyrelsen skal sikre bevilling til (øget) ressourceforbrug i fritidstilbuddene som led

i en eventuel beslutning om afkortning af skoledagens længde.

Skole og Forældre mener, at omlægningen skal godkendes i skolebestyrelsen.

Skolelederforeningen stiller sig undrende over for beslutningsprocessen i forbindelse med fuld

afkortning af skoledagens længde, hvor det ifølge udkastet vil være kommunalbestyrelsen, der

træffer beslutning om at afkorte skoledagens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forin-

den har indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Skolelederforeningen finder, at beslutnings-

kompetencen skal placeres hos skolelederen, som er tæt på praksis.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at beslutningskompetencen

–

ligesom for de øvrige adgange i folke-

skoleloven til at afkorte tiden til den understøttende undervisning

–

i lovudkastet er tillagt kommunalbestyrelsen

efter ansøgning fra skolens leder og efter forudgående udtalelse fra skolebestyrelsen. Det er således ikke et krav, at

skolebestyrelsen skal foretage en egentlig godkendelse af afkortningen af skoledagens længde, men alene at skolebe-

styrelsen skal afgive en udtalelse herom. Børne- og Undervisningsministeriet bemærker, at det ikke er muligt at

placere kompetencen hos skolelederen, da det vil afhænge af de fornødne bevillinger og udbuddet af fritidstilbud i

kommunen, om beslutningen kan gennemføres, og det derfor vil kræve inddragelse af kommunalbestyrelsen.

Bemærkningerne har herefter ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.2. Kompetencedækningsmålsætningen

BUPL kritiserer, at BUVM's overvejelser bygger på en undersøgelse, der er gennemført uden

inddragelse af pædagogers synspunkt. Foreningen gør endvidere opmærksom på, at pædagoger

også har kompetence til at undervise i folkeskolen, hvor de indgår ligeværdigt i samarbejdet om

klasserne, jf. folkeskolelovens § 18.

Danmarks Lærerforening er positiv overfor, at der ikke er lagt op til at fravige uddannelseskravet.

Foreningen hilser det velkomment, at skoler med den foreslåede ordning kan arbejde efter et

princip om få lærere pr. klasse og fx kan få flere sammenhængende timer til gavn for tværfaglig-

hed, elev-lærer-relationen og elevernes motivation.

Danske Skoleelever finder det bekymrende, at man i det kommende skoleår lægger op til at fravi-

ge lovens målsætning om fuld kompetencedækning i de obligatoriske fag. Foreningen anfører, at

det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre at eleverne modtager det faglige løft, at der er

kompetent og veluddannet personale i klasserummet. Derudover er faglært pædagogiske persona-

le også en vigtig komponent i at sikre en høj trivsel i klasselokalet. Foreningen finder initiativet

yderligere bekymrende set i lyset af, at andelen af ikke faglært personale i grundskolen er steget

med 6 pct. på landsplan over de seneste 7 år, og bemærker, at en fravigelse af kravet om fuld

kompetencedækning i yderligere et skoleår derfor kan forventes at bidrage negativt til denne ud-

vikling.

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

KL er positive over for muligheden for at afvige fra målsætningen om fuld kompetencedækning.

Børne- og Undervisningsministeriet noterer sig, at der overvejende er opbakning til forslaget om at give kommunal-

bestyrelserne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Ministeriet er samtidig opmærk-

som på

–

som det også fremhæves af Danske Skoleelever

–

at det er en væsentlig forudsætning for at kunne sikre,

at eleverne modtager det tilsigtede faglige løft, at undervisningen varetages af kompetent og veluddannet personale.

Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at det er skolerne og kommunerne, der kender eleverne bedst, og

derfor bedst kan vurdere, hvilke tiltag og indsatser, der kan løfte den specifikke elev og elevgruppe, og at skoler og

kommuner generelt vil løfte dette ansvar samvittighedsfuldt.

Ministeriet bemærker endvidere, at kompetencedækningsmålsætningen alene gælder for undervisningen i folkesko-

lens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, det praktiske/musiske valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10.

klasse, og at kravet indebærer, at undervisningen skal varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence

(tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence

via deres efteruddannelse mv. Kompetencedækningsmålsætningen er således ikke relevant for pædagoger, der er

ansat til at varetage undervisningen i børnehaveklassen, jf. folkeskolelovens § 29, samt afgrænsede undervisnings-

opgaver inden for deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf. folkeskolelovens § 29 a.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.3. Elevplaner

Danmarks Lærerforening hilser det velkomment, at skoler og kommuner også i indeværende sko-

leår kan undlade at udarbejde elevplaner, da det kan frigøre lærerressourcer til at skabe god og

motiverende undervisning. Foreningen vurderer det positivt, at skolens leder kan træffe denne

beslutning lokalt.

Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at man også i kommende skoleår vil få mulighed for

at fravige lovens krav om at udarbejde elevplaner. Foreningen anfører, at efter to lange skoleår,

der har været påvirket af coronakrisen, er det for alle elever vigtigt at have klarhed over eget fagli-

ge niveau. Her er elevplanerne et vigtigt element i at sikre en konsekvent og ensartet tilbagemel-

ding til alle landets elever. Foreningen anfører endvidere, at elevplanerne særligt er vigtige for

eleverne i udskolingen, som står over for at skulle vælge, hvilken uddannelsesvej de ønsker at

følge i de kommende år. Her spiller elevplanerne en meget central rolle for eleverne, idet de sik-

rer, at elever får kompetent og konsekvent faglig tilbagemelding. Danske Skoleelever er derfor

bekymrede for, at eleverne nu bliver de oversete parter i forsøget på at tilgodese et ønske om

mere frihed til skolens personale.

KL er enige i, at det fortsat er helt afgørende, at skolerne og kommunalbestyrelserne systematisk

forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel. KL er samtidig positive overfor, at der er

lokal fleksibilitet i forhold til hvordan. KL bemærker, at der er behov for vejledning, der tydelig-

gør Børne- og Undervisningsministeriets forventninger til, hvordan skoler og kommuner i stedet

bør følge elevernes faglige udvikling og trivsel, jf. at det fremgår af bemærkningerne, at kommu-

ner og skoler fortsat skal følge elevernes faglige udvikling og trivsel. KL bemærker i forlængelse

heraf, at der skal være en sammenhæng mellem på den ene side Børne- og Undervisningsministe-

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sags nr.: 21/18849

riets faglige opfølgning på folkeskolernes kvalitet, herunder tilsyn og på den anden side de krav,

skoler og kommuner forventes at leve op til i forhold til opfølgningen på elevernes faglige udvik-

ling og trivsel.

Skole og Forældre noterer sig i forhold til en eventuel beslutning om, at der ikke skal udarbejdes

elevplaner, som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at folkeskolelovens § 13, stk.

1 og 2 stadig er gældende, og at der stadig skal foretages løbende evaluering af elevernes udbytte

af undervisningen, og at evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og

for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen og for den regelmæssige under-

retning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Skole og Forældre ser frem til arbej-

det med en ny model for elevplaner, idet foreningen mener, at systematisk opfølgning og dialog

med forældrene er vigtig både for elevernes faglige udvikling og for sammenhængen mellem skole

og hjem. Foreningen har i indeværende år tillid til, at skolen sammen med sin bestyrelse kan finde

en lokal model for tilsynet med elevernes udbytte af undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at det er vigtigt, at eleverne har klarhed om eget fagligt niveau, og at

dette især er væsentligt for eleverne i udskolingen, der skal tage stilling til uddannelsesvalg. Skolerne vil derfor også

forsat være omfattet af kravene til den løbende evaluering i folkeskolelovens § 13, stk. 2, samt krav om vurdering

af elevens uddannelsesparathed og om udarbejdelse af uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under

25 år.

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker endvidere, at formålet med lovforslaget er at give skoler og kommu-

ner øgede frihedsgrader, og at ministeriet derfor ikke finder anledning til at fastsætte nye krav og forventninger til,

hvordan skoler og kommuner skal følge elevernes faglige udvikling og trivsel i skoleåret 2021/22, hvis de vælger at

lade være med at udarbejde elevplaner. Ministeriet har tillid til, at den enkelte skoleleder sammen med skolebesty-

relsen

–

og eventuelt i dialog med kommunalbestyrelsen

–

kan finde en god lokal model for tilsynet med elevernes

udbytte af undervisningen og skolehjemsamarbejdet.

Bemærkningerne har derfor ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

4.4. Kvalitetsrapporter

Danmarks Lærerforening anfører, at det er foreningens opfattelse, at kvalitetsrapporter lægger

uforholdsmæssigt beslag på tid og ressourcer set i forhold til udbyttet, og foreningen er derfor

positiv over for forslaget om muligheden for at undlade udarbejdelse af kvalitetsrapporter.

Danske Skoleelever forholder sig kritisk til, at kommunerne ikke er pålagt at udarbejde kvalitets-

rapporter i det kommende skoleår. Foreningen anfører, at kommunernes kvalitetsrapporter er et

centralt redskab til at sikre, at der foregår en tilstrækkelig opfølgning på kvaliteten i den undervis-

ning eleverne tilbyde på de kommunale folkeskoler. Foreningen er enig i, at det er en stor priori-

tet i skoleåret 2021/22, at fagligheden og trivslen prioriteres højt på skolerne, for at modvirke et

muligt efterslæb som nogle elever måtte have, men finder det problematisk, hvis kommuner og

skoler fritages fra at udarbejde kvalitetsrapporterne, da det dermed vil være endnu svære at un-

dersøge, hvorvidt der faktisk foregår en prioritering af fagligheden og trivselsarbejdet på de folke-

skolerne i kommunen.

L 35 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren