Til lovforslag nr.
L 34
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 11. november 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love
(Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)
[af børne- og undervisningsministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)]
1. Ændringsforslag
Børne- og undervisningsministeren har stillet 14 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede æn-
dringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget med
de stillede ændringsforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, der
udmønter dele af trepartsaftalen om flere lærepladser og en-
tydigt ansvar. Venstre har under udvalgsbehandlingen stillet
en række spørgsmål for at skabe større klarhed om effekter-
ne af lovforslaget.
Venstre har bl.a. spurgt ind til kritikken af, at den fore-
slåede tilskudsomlægning ikke tager forbehold for konjunk-
turudsving, der kan påvirke skolernes mulighed for at op-
fylde måltallene. Det fremgår af ministerens svar, at den
foreslåede tilskudsomlægning samlet set tager højde for
konjunkturerne, idet antallet af indgåede aftaler kan variere
fra år til år. Skulle konjunkturerne lede til et fald i antallet
af indgåede aftaler, vil taksten pr. aftale stige, således at det
samlede tilskud til institutionerne forbliver det samme. Sva-
ret bliver taget til efterretning, men Venstre kan stadig
være bekymret for, at de stærke økonomiske incitamenter
kommer til at udgøre en betydelig risiko for erhvervsskoler-
ne. For Venstre har det været afgørende, at uddannelsesinsti-
tutionerne ikke oplever en mærkbar indtægtsnedgang som
følge af udmøntning af trepartsaftalen. I et svar har ministe-
ren oplyst, at ministeriets beregninger viser indtægtstab, der
er langt mindre end beregningerne fra uddannelsesinstitutio-
nerne NEXT og TEC. Venstre har noteret sig ministeriets
mere optimistiske beregninger og ministeriets villighed til at
gå i dialog med de pågældende institutioner om de forvente-
de effekter af omlægningen af institutionernes økonomi.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det særdeles
positivt, at der med lovens udmøntning af trepartsaftalen om
flere lærepladser lægges op til, at mange flere uddannelses-
aftaler skal indgås tidligere end i dag, og at der opstilles
en målsætning om, at der ved 20. undervisningsuge i grund-
forløbet skal være indgået uddannelsesaftaler for 80 pct. af
eleverne. Den opstillede målsætning kan imidlertid forværre
det allerede eksisterende problem, hvor en del af eleverne
står uden forsørgelsesgrundlag efter endt grundforløb, hvis
uddannelsesaftalen ikke træder i kraft umiddelbart i forlæn-
gelse heraf.
Det må således forventes, at det opstillede mål for afta-
leindgåelsen vil føre til, at flere elever vil få en fremdateret
uddannelsesaftale, der først træder i kraft nogen tid efter
afsluttet grundforløb. Da der, jf lovbemærkningerne, ikke
vil være krav om, hvor længe efter afslutningen af grund-
forløbet en uddannelsesaftale bør træde i kraft, er der en
betydelig risiko for, at der både vil blive flere elever, der i en
periode står uden forsørgelse, og at disse perioder vil blive
længere.
AX026874