L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2021-22
L 34 Bilag 1
Offentligt

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag samt forskellige andre love

(Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden den 21. juni 2021 til den 13. august 2021 været sendt i hø-

ring hos 64 myndigheder og organisationer. Udkastet blev også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 19 høringssvar fra de hørte myndigheder og organisationer. 14 høringssvar inde-

holder bemærkninger til udkastet. En oversigt med angivelse af, hvem der har afgivet høringsvar,

er vedlagt.

Det er alene de væsentligste punkter fra høringssvarene, der er medtaget i notatet.

2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:



Der er indsat nyt nr. om forslag til ændring af § 35 i lov om erhvervsuddannelser, hvorefter

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU)’s opgave om indstilling

om regler om redegørelse om godkendelse af virksomheder som læresteder er tilføjet.



I forslaget til § 38, stk. 7, nr. 3, udgår, at de fagligt udvalg har ansvar for anvendelse af tilskud

til midler til lærepladsunderstøttende tiltag m.v., da anvendelsen reguleres i lovforslagets § 2 i

forslaget til § 12 e i AUB-loven. Det præciseres endvidere, at de faglige udvalg kan indgå i dia-

log med skolerne om tilskud til flerårlige projekter.



I bemærkningerne til forslaget til § 38, stk. 7, nr. 4, om oplysninger om løn- og ansættelsesvil-

kår er det tilføjet, at oplysningerne til skolens brug alene er af orienterende karakter.



I § 42, stk. 3, om de faglige udvalgs lærepladsopsøgende indsats, er henvisning til skolernes

målopfyldelse ifht indgåede uddannelsesaftaler i forslaget til § 42 a, erstattet med hensynet til

tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser.



I forslaget til § 42 a om skolernes målopfyldelse er der indsat et nyt stk. 3, hvorefter aftaler

om beskæftigelse i udlandet indgår i opgørelsen over indgåede uddannelsesaftaler.



I forslaget til § 46, stk. 4, om de faglige udvalgs redegørelse for indsats med at godkende virk-

somheder med tilstrækkeligt

lærepladspotentiale udgår ”årligt” fra lovteksten, således at ka-

dencen for indsendelse af redegørelsen fastsættes i bekendtgørelse. Det er tilføjet, at regler

om redegørelsen fastsættes efter indstilling fra REU. Det er i bemærkningerne præciseret, at

med tilstrækkeligt lærepladspotentiale, menes tilstrækkeligt med lærepladser i forhold til op-

tagne elever på uddannelserne og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder.



Det er i bemærkninger til forslaget til ændring af § 66 i om skolens intensiverede indsats med

at understøtte elevens søgning frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb, præciseret,

at skolens forpligtelse omfatter elever både i og uden for skolepraktik.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501



Det er i forslaget til ophævelse af 66 u, stk. 3, om at euv kun kan udbydes på hovedforløbs-

skoler tilføjet, at grundforløbsskoler, der optager euv elever, vil have pligt til at samarbejde

med en hovedforløbsskole i forbindelse med udarbejdelse af realkompetencevurderingen.

I lovforslagets § 2 i forslaget til AUB-lovens § 12 e om tilskud til den lærepladsopsøgende

indsats m.v. er henvisningen i stk. 1 til, at formålet fsva. skolerne skal være skolernes målop-

fyldelse i EUD-lovens § 42 a ændret, således at det i stedet er et hensyn, der kan (men ikke

skal) lægges vægt på. Derudover er bemærkningerne uddybet og præciseret.

Bemærkningerne til § 12 e, stk. 2, 3 og 9, er uddybet og præciseret.

Det foreslåede § 12 e, stk. 7, er ændret til krav om, at der ved igangværende, flerårige projek-

ter skal indsendes delperioderegnskab og en afrapportering om de iværksatte projekter og evt.

effekter heraf uden krav om ledsagende revisorerklæring, mens der for øvrige projekter (et-

årige såvel som afsluttede, flerårige projekter) skal indsendes et slutregnskab og en ledsagende

revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmidlerne, inklusive en opgørelse af uforbrugte mid-

ler, samt en afrapportering om de iværksatte projekter og evt. effekter heraf.

I forslaget til § 12 e, stk. 11, om bemyndigelse til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag er bestyrelsen blevet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om, at skriftlig kom-

munikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, faglige udvalg og institutionerne skal

foregå digitalt. Bestyrelsen er endvidere blevet bemyndiget til at regler om, at projekter og

indsatser kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring, hvis de tildelte midler

ikke overstiger en beløbsgrænse på 200.000 kr. Derudover er bemærkningerne uddybet og

præciseret.

I forslaget til § 12 f om driftstilskud til de faglige udvalg er bemyndigelsen til bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udvidet til, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler

om undtagelser fra revisionskrav (beløbsgrænser). Bemærkningerne er endvidere uddybet og

præciseret.

Bemærkningerne til § 12 g, stk. 4, om bemyndigelse til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag i ordningen om tilskud til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse

af 18+-elever, er uddybet og præciseret. Det bemærkes, at der endnu pågår overvejelser ved-

rørende den nærmere udformning af den foreslåede bestemmelse, herunder vedrørende en

styregruppe, og at udfaldet af disse overvejelser kan indebære, at der fremsættes ændringsfor-

slag til lovforslaget.

Bemærkningerne til § 12 h om tilskud til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelses-

området er uddybet og præciseret. Det bemærkes, at der endnu pågår overvejelser vedrørende

den nærmere udformning af den foreslåede bestemmelse, og at udfaldet af disse overvejelser

kan indebære, at der skal fremsættes ændringsforslag til lovforslaget.

I den foreslåede § 26 c om videregivelse af virksomhedsdata fra Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag til praktikpladsen.dk er lovteksten og bemærkningerne præciseret, så det fremgår, at

AUB skal videregive oplysninger om antal "blændede" medarbejdere og "blændede" erhvervs-

uddannede årsværk, dvs. de samme oplysninger, som arbejdsgiveren har adgang til i AUB's

selvbetjeningsløsning, blot på aggregeret niveau.

Der er indsat en ny paragraf i lovforslagets § 2 om ændring af AUB-loven, der under visse be-

tingelser hjemler tilskud til kommuner for elever på 25 år og derover på social- og sundheds-

uddannelsen.

I afsnit 4 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

er det tilføjet, at den udvidede IT-Understøttelse vil kunne have administrative konsekvenser

på det offentlige arbejdsmarked tilsvarende konsekvenserne for erhvervslivet.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Der er herudover foretaget ændringer af redaktionel og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Danske Erhvervsskoler og

–Gymnasier –

Lederne (DEG-L) bifalder, at der med forslaget skabes

øget fokus på sikring af et tilstrækkeligt antal lærepladser til alle kvalificerede, der gennemfører et

grundforløb, som sikrer den enkelte elevs mulighed for at fuldføre uddannelsens hovedforløb.

DEG-L ser positivt på den klare ansvarsfordeling, hvor skolerne skal fremskaffe uddannelsesafta-

ler mv., imens de faglige udvalg godkender oplæringsvirksomheder og virker for tilvejebringelsen

af tilstrækkeligt med lærepladser, så aftalens målsætninger understøttes.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation og Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) bemærker, at der med lovforslaget er et for enty-

digt fokus på måltallene for indgåelse af uddannelsesaftaler på grundforløbet, og at trepartsaftalen

har et bredere sigte i form af lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet. Lovforslaget

bør justeres i overensstemmelse hermed.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler - Bestyrelserne bemærker, at social- og sundheds-

uddannelserne tillige er omfattet af trepartsaftalen om styrket rekruttering til det offentlige ar-

bejdsmarked, som allerede er under implementering i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets

parter og ministeriet. Foreningerne bifalder, at der med lovforslaget skabes øget fokus på sikring

af et tilstrækkeligt antal lærepladser til alle kvalificerede, der gennemfører et grundforløb. Det er

helt afgørende for rekrutteringen til uddannelserne, at den enkelte sikres mulighed for at fuldføre

uddannelsens hovedforløb. Dette gælder på velfærdsuddannelserne i lige så høj grad som på øv-

rige uddannelser.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) oplyser overordnet, at foreningen i det store og hele

tilslutte sig ændringsforslagene, som skal implementere trepartsaftalen om flere lærepladser og en-

tydigt ansvar fra november 2020.

HK Danmark bemærker, at bestræbelserne på at tilvejebringe et fornødent antal lærepladser støt-

tes, så alle egnede elever kan påbegynde hovedforløbet i en virksomhed. HK Danmarks repræ-

sentanter i de merkantile faglige udvalg arbejder dog entydigt på, at der er en tilfredsstillende ba-

lance mellem antallet af praktikpladser og elever, som afspejler arbejdsmarkedets behov og ikke

måltal knyttet til skolernes målopfyldelse. Bl.a. derfor vil HK Danmark kvittere for, at aftalen ikke

alene har en målsætning om at tilvejebringe flere praktikpladser, men også at reducere frafaldet,

styrke rekrutteringen og øge kvaliteten på erhvervsuddannelserne.

KL bakker op om lovforslaget og finder, at det i vid udstrækning udmønter ordlyden og intentio-

nen i trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar.

Datatilsynet noterer, at Børne- og Undervisningsministeriet har vurderet, at den behandling og

videregivelse af oplysninger, der vil ske som følge af de foreslåede bestemmelser, vil kunne ske

inden for rammerne af de databeskyttelsesretlige regler, og tilsynet forudsættes hørt i forbindelse

med udarbejdelse af bekendtgørelser, der indeholder regler herom.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet kvitterer for den generelle opbakning til lovforslaget, hvis

sigte er at implementere trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar. For så vidt angår

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

bemærkningerne om, at lovudkastet har et for entydigt fokus på skolernes målopfyldelse, henvi-

ses nærmere herom til afsnit 4.

4. Bemærkninger til enkeltelementer i udkastet til lovforslag

4.1. Nye centralt fastsatte målsætninger og opgørelsesmetode

4.1.1. Målsætninger

DEG-L gentager foreningens bekymring for, hvordan konjunkturer og forskellige branchekultu-

rer kan komme til påvirke skolernes mulighed for at opfylde måltallene. DEG-L håber, at man i

opfølgningen vil tage højde for disse forhold, når man fører tilsyn og eventuelt sanktionerer.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne bemærker, at skolerne med glæde

påtager sig– i tæt samarbejde med det faglige udvalg

–

en markant styrket rolle og et øget ansvar i

denne proces. Foreningerne er dog betænkelige ved den nuværende formulering af § 42 a i forsla-

get, hvor alene skolernes ansvar i processen fremhæves, da de helt centrale beslutninger om hen-

holdsvis oprettelse af lærepladser og indgåelse af uddannelsesaftaler ligger uden for skolernes

kompetence. Disse forhold besluttes suverænt af oplæringsvirksomheden

–

uanset om denne er

privat eller offentlig.

Skolerne pålægges dermed et ansvar for forhold, de kun i yderst begrænset omfang har indfly-

delse på. Skolernes ansvar er ret beset et formidlingsansvar. Danske SOSU-Skoler og Danske

SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne opfordrer derfor til, at formuleringen af § 42 a, især stk. 3, genover-

vejes således, at denne i højere grad afspejler skolernes reelle muligheder

–

ikke mindst i lyset af

de sanktionsmuligheder i form af institutions-specifik dimensionering, der efter forslaget kan på-

lægges efter det nye stk. 2 i lovens § 9.

For så vidt angår reglerne om måltal for tidligere indgåelse af uddannelsesaftaler, finder forenin-

gerne, at fastsættelsen af måltal i sig selv udgør en hensigtsmæssig tilgang, der vil kunne bidrage til

en forbedret styring af den samlede formidling af lærepladser.

Indførelsen af måltal for tidligere indgåelse af uddannelsesaftaler vil uanset den aktuelle situation

næppe fremadrettet udgøre en udfordring på social- og sundhedsuddannelserne, men det kræver

dog, at skoler og arbejdsgiverne samarbejder om en koordinering af henholdsvis optag og termi-

nerne for opslag og rekruttering til ubesatte elevstillinger.

FH anfører,

at udtrykket ”fremskaffe”, som er upræcist, og

ikke nøjagtigt angiver hvilken ret-

tighed eleven har, bør præciseres.

FH foreslår i stedet formuleringen: ”Skolerne har ansvaret for

at stille ledige lærepladser til rådighed, som elever kan søge, hvis de ikke indenfor tidsfristen … ”.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at Børne- og Undervisningsministeriet vil føre

risikobaseret tilsyn med skolerne opfyldelse af målsætningerne. Tilsynet vil følge de eksisterende

principper for risikobaserede tilsyn, sanktionsmuligheder m.v., dvs. de sanktionsmuligheder over

for institutionerne, som følger af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, f.eks. påbud

om at ændre institutionens virksomhed eller pålæg til bestyrelsen om at indgå en indsatsaftale,

hvis det konstateres, at kvaliteten i en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Skolerne vil i den forbindelse ikke kunne blive pålagt sanktioner for forhold, som ligger uden for

skolens kontrol.

Det fremgår endvidere af trepartsaftalen pkt. 4., at skolerne har det entydige ansvar for at frem-

skaffe konkrete lærepladser til elever, der ikke selv finder en læreplads gennem dialog med virk-

somheder. Lovforslaget implementerer således trepartsaftalens ordlyd.

De konkrete uddannelsesaftaler vil dog skulle indgås mellem eleven og oplæringsvirksomheden

og opgaven med at sikre tilstrækkeligt med lærepladser vil samlet set skulle løftes af skoler og fag-

lige udvalg som følge af de faglige udvalgs særlige adkomst til virksomheder.

Med hensyn til formuleringen om at skolerne skal ”fremskaffe” uddannelsesaftaler, så svarer

dette til formuleringen i den gældende § 66 i. Hensigten bag er dog, at skolerne nødvendigvis vil

skulle stille lærepladser til rådighed, som eleverne vil kunne søge, hvis de ikke selv har indgået en

uddannelsesaftale.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.1.2. Opgørelsesmetode

Opgørelsesmetode

–

Praktik i udlandet

DEG-L opfordrer til, at der findes en løsning på, hvordan elever, der har en uddannelsesaftale

med en udenlandsk virksomhed, tæller med i opgørelsen af skolernes opfyldelse af måltallene.

Elever har fortsat et lovbestemt krav på at kunne tage deres praktik i udlandet med AUB-midler.

Tæller disse ikke med i opgørelsen, kan det give udfordringer for de uddannelser, der har særligt

fokus på internationalisering, samt de uddannelser, hvor det kan være svært at gennemføre ud-

dannelsen uden praktik i udlandet. Dette kan betyde, at disse uddannelser vil få svært ved at nå 80

%-målsætningen og herigennem vil blive sanktioneret, selvom eleverne har en aftale om oplæring.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet er enig i, at elever med aftaler om lønnet beskæftigelse i ud-

landet (praktik i udlandet) bør indgå i opgørelsen af måltal for andel af elever, der har en under-

skrevet uddannelsesaftale i grundforløbets 2. del/det studiekompetencegivende forløb.

Baggrunden herfor er, at efter lov om erhvervsuddannelser betragtes lønnet beskæftigelse i udlan-

det som ligeværdigt med uddannelsesaftaler, f. eks. i § 5 c, stk. 2, om optag på skoleundervisning

på hovedforløbet på baggrund af beskæftigelse i udlandet.

Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.

Opgørelsesmetode: tidspunkt for indgåelse af uddannelsesaftaler

FH bemærker, at det er vigtigt,

at aftalens mål om at ”elever på erhvervsuddannelserne skal op-

leve et uddannelsesforløb uden unødvendige afbrud”,

fastholdes. Imidlertid lægger strukturen

omkring målene for tidlig aftaleindgåelse op til, at startdatoen for uddannelsesaftaler kan fremda-

teres uden begrænsning, således at eleverne stilles i en situation, hvor de mellem grundforløbet og

hovedforløbet i en længere periode er uden forsørgelse og ikke modtager tilbud om undervisning.

Da fremdaterede uddannelsesaftaler indgår i skolernes målopfyldelse, har de et stærkt incitament

til at lave sådanne, og FH ser arbejdsgiverorganisationer, der aktivt informerer deres medlemmer

om denne mulighed.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Eleverne er dertil ikke alene pligtige til at skulle modtage uønskede praktikpladser meget tidligt i

grundforløbet, men også til at modtage fremdaterede praktikpladser, og uden adgang til skole-

praktik eller undervisning og forsørgelse i form af SU eller skolepraktikydelse mv. i en længere

periode. Ordningen risikerer dermed at medføre øget frafald.

Det er

FH’s

opfattelse, at uddannelsesaftaler, ligesom EGU-aftaler, højst skal kunne fremdateres

tre måneder, samt at elever, der har en fremdateret uddannelsesaftale, skal have skolepraktik-

ydelse eller en tilsvarende ydelse i tiden mellem grundforløbets afslutning og uddannelsesaftalens

start.

HK Danmark anfører, at det vurderes allerede inden trepartsaftalens implementering, at det har

en negativ effekt på elevernes gennemførselsgrad, at eleverne i en periode efter grundforløbets

afslutning og hovedforløbets påbegyndelse ikke kan opnå forsørgelsesgrundlag uden at indtræde

på arbejdsmarkedet eller overgå til kontanthjælp.

HK Danmark kan frygte, at et yderligere fokus på tidlig aftaleindgåelse, kan føre til øget frafald i

perioden mellem grundforløbets afslutning og hovedforløbets påbegyndelse. HK Danmark fore-

slår derfor, at der indføres en maksimal grænse på 3 måneder fra grundforløbets afslutning til en

uddannelsesaftales ikrafttræden.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Intentionen med indsatsen for tidlig aftaleindgåelse er at fastholde eleverne, da frafaldet på er-

hvervsuddannelserne i dag er højt. Kun knap halvdelen af eleverne har en uddannelsesaftale ved

afslutningen af grundforløbet og mindst 45 pct. af eleverne falder fra uddannelsen.

En tidlig aftaleindgåelse må derfor alt andet lige antages at være en fordel for eleven.

Børne- og Undervisningsministeriet vil følge udviklingen i antallet af elever med længere perioder

mellem afsluttet grundforløb og opstart i uddannelsesaftalen tæt.

Opgørelsesmetode

–

allerede dimensionerede

FH bemærker, at den i bemærkningerne til lovudkastet s. 12 og 15 foreslåede måde at fastsætte

måltallet på er et problem for uddannelser, der allerede mod eget ønske har været dimensioneret,

særligt de der har været dimensioneret med praktikpladskrav (0-kvote). Disse har som udgangs-

punkt et urealistisk måltal. Dette bør der tages højde for.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er i trepartsaftalen fastlagt, at basisåret for de centrale målsætninger er 2019. Året 2019 er

valgt, fordi det er det senest opgjorte år, som ikke er påvirket af indsatsen mod covid-19. Det er

endvidere en del af aftalen, at indfasningsmodellen omfatter uddannelser, som ligger mere end 10

procentpoint under målet på 80 pct. ved afslutningen af grundforløbets 2. del i basisåret.

Det bemærkes, at uddannelser, der har haft praktikpladskrav, har gennemgået en positiv udvikling

hvad angår overgang til uddannelsesaftale, som medvirker til, at uddannelserne ikke er en del af

indfasningsmodellen. Forventningen er, at de fastsatte måltal kan medvirke til fastholde den gode

udvikling.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

På den baggrund mener ministeriet ikke, at dimensionerede uddannelser bør have et mere lempe-

ligt måltal end øvrige uddannelser.

4.2. Skolernes lærepladsopsøgende indsats

DA henviser til bemærkningerne til §42 a, stk. 4, hvor det

fremgår, at ”der

påtænkes fastsat regler

om, at skolerne selv skal organisere formidlings- og matchprocessen og inden for hver enkelt er-

hvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten

besættes af en elev eller slås op som en ledig lærepladsmed henblik på formidling.”

DA deler opfattelsen af, at ledige lærepladser skal besættes af elever eller bør formidles. En god-

kendelse som lærested er imidlertid ikke lig med en ledig læreplads.

DA finder, at det bør skærpes, at det kun er de lærepladser, som virksomhederne har indikeret

som ledige, der opslås af skolerne. Dette vil give eleverne et retvisende billede af, hvilke ledige læ-

repladser, de reelt kan søge, samt sikre, at så mange virksomheder som muligt bibeholder deres

godkendelse som lærested

–

også i perioder, hvor behovet for elever er mindre. Parallelt med

dette vil skolerne naturligvis kunne kontakte virksomheder med henblik på at opfordre dem til at

etablere lærepladser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår udtrykkeligt at aftaletekstens pkt. 5 c, at erhvervsskolerne inden for hver enkel er-

hvervsuddannelse skal sikre, at godkendte offentlige og private virksomheders lærepladser enten

optages af en elev eller bliver slået op som en ledig læreplads med henblik på formidling.

Hensigten med aftalen er, at skolerne skal sikre, at så mange pladser som muligt aktiveres. Dvs.

både virksomhedernes ledige pladser og de pladser, hvor virksomheden ikke er opmærksom på,

at den enten kan uddanne elever eller godt kunne ansætte en elev mere.

DA´s anmodning om at tilføje, at der skal være tale om ubesatte lærepladser, genfindes således

ikke i aftalen.

Skolernes ansvar for indgåelse af samarbejdsaftaler

HK Danmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne, at skoler med en væsentlig virtuel

aktivitet skal have ansvaret for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde, og at sko-

lerne i elevernes lokalområde ”vil være forpligtet til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsafta-

ler”.

Formuleringen foreslås

strammet, så der ikke ”forpligtes til drøftelser om samarbejde”, men

”forpligtes til at søge løsninger på en elevs eventuelle udfordringer med at finde en lokal lære-

plads”.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår udtrykkeligt af aftaletekstens pkt. 5 c, at erhvervsskolerne fortsat skal formidle lære-

pladser i hele landet, men skal tage udgangspunkt i skolens dækningsområde. Skoler, der har en

væsentlig virtuel aktivitet på grundforløbet og/eller det studiekompetencegivende forløb, har an-

svar for samarbejdsaftaler med skoler i elevernes lokalområde. Skolerne i elevernes lokalområde

forpligtes til at indgå i drøftelser om disse samarbejdsaftaler.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

HK Danmarks anmodning om stramning finder således ikke støtte i aftalen.

4.3. Faglige udvalgs lærepladsopsøgende indsats og godkendelse af virksomheder

4.3.1. De faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde

FH bemærker, at det er ikke skolernes måltal, men behovet for faglærte, der er udgangspunktet

for de faglige udvalg. Det er de faglige udvalgs opgave at sikre tilstrækkelig antal lærepladser i for-

hold til elevernes ønsker og arbejdsmarkedets behov, mens måltallene er et spørgsmål mellem

skolerne og ministeriet. FH foreslår, at den foreslåede henvisning til måltallene slettes i udkastet

til § 42, stk. 3.

Da elevernes ønsker stadig er en del af bestemmelsen, vil dette implicit også omfatte at under-

støtte skolernes målopfyldelse.

HK Danmark bemærker, at det i bemærkningerne til § 42, stk. 3, om de faglige udvalgs læreplads-

opsøgende indsats, henføres de faglige udvalgs arbejde for at tilvejebringe det fornødne antal

praktikpladser

–

basereret på balancen mellem behov og udbud på arbejdsmarkedet

–

til skoler-

nes måltal. HK Danmark understreger, at måltallene alene er et mellemværende mellem skolerne

og ministeriet, og at arbejdsmarkedets parter i aftalens ordlyd alene har noteret sig, at dette mel-

lemværende eksisterer. Det er derfor ikke et sigte for de faglige udvalg, men for skolerne samt

Børne- og Undervisningsministeriet. HK Danmark foreslår, at bemærkningen til § 42 stk. 3, ude-

lader referencen til måltallene, så der i stedet bemærkes ”(…) at der tilvejebringes det antal lære-

pladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes og lærlingenes uddannelsesønsker

(…)”.

DA bemærker, at med trepartsaftalen får erhvervsskolerne fremadrettet et entydigt ansvar for det

praktikpladsopsøgende arbejde og for at fremskaffe konkrete lærepladser til elever, der ikke selv

finder en læreplads. DA finder ikke, at lovforslaget er i overensstemmelse med dette afgørende

element i den politiske aftale. Det kommer til udtryk ved, at de faglige udvalg ifølge lovforslaget

får ansvaret for at tilvejebringe det antal lærepladser, som der er behov for ud fra måltal for ind-

gåede uddannelsesaftaler, jf. § 42 m.v. Formuleringen i § 42, stk. 3, er ikke er i tråd med treparts-

aftalen, idet der her sker en skævvridning af måltallenes betydning. Der er i trepartsaftalen ikke

belæg for det entydige fokus på målsætningen om måltal for indgåelse af uddannelsesaftaler, idet

der i trepartsaftalen fremgår

går en bredere opgave om at ”understøtte det lærepladsopsøgende

arbejde, søgning

og kvalitet på erhvervsuddannelserne”, jf.

trepartsaftalens nr. 1 a. Dette skal gen-

nemgående præciseres, så hjemlen bringes i overensstemmelse med aftalen. Samtidig bør det

fremgå eksplicit, at det entydigt er erhvervsskolernes ansvar at fremskaffe det antal lærepladser,

som er nødvendige i forhold til at opfylde ministerens måltal.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af trepartsaftalen, at de faglige udvalg skal spille en markant styrket rolle i forhold til

målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af elever. Dette skal bidrage

til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.

Ministeriet anerkender, at der med den i høringsudgaven indsatte henvisning til skolernes målop-

fylde, kan rejse tvivl om skolernes entydige ansvar for målopfyldelsen i forslaget til § 42 a om,

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

hvor mange uddannelsesaftaler, der skal være indgået på grundforløbets 2. del, hvilket ikke er til-

sigtet.

Ministeriet finder dog at, at der i forbindelse med de faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde

bør være en kobling mellem de faglige udvalgs styrkede rolle og de centralt fastsatte målsætnin-

ger.

Henvisningen til målopfyldelsen blive derfor erstattet med en henvisning til aftalens målsætninger

om tidlig aftaleindgåelse og flere lærepladser. Pejlemålet for, hvor mange lærepladser, der er be-

hov for, suppleres dermed med en henvisning til de centralt fastsatte målsætninger.

Ministeriet skal bemærke, at målsætningerne ikke står alene; dvs. elevernes uddannelsesønsker og

de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder indgår uændret i vurderingen af behovet for

lærepladser lokalt og konkret. Da elevernes ønsker stadig er en del af bestemmelsen, vil dette im-

plicit også omfatte at understøtte skolernes målopfyldelse.

4.3.2. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår

FA bemærker, at det er aftalt, at de faglige udvalg skal stille denne type oplysninger til rådighed.

De faglige udvalg kan kun vejlede om de overordnede overenskomstmæssige regler samt give en

almen vejledning omkring indtægter og udgifter ved at have en lærling. De faglige udvalg kan ikke

vejlede om de specifikke forhold i relation til en konkret uddannelsesaftale, da der kan være for-

tolkninger af overenskomsten samt lokalt aftale forhold (minimallønsområdet), de ikke har mulig-

hed for at have kendskab til. Derfor må den konkrete vejledning i forhold til indgåelse af den en-

kelte uddannelsesaftale ligge hos aftaleparterne. Henvisning til ikke-organiserede arbejdsgivere er

irrelevant, da lærlingen uanset arbejdsgiverens øvrige situation altid er omfattet af hovedoverens-

komsten. Lovbemærkninger bør rettes, så der tages højde for dette.

HK Danmark bemærker, at det er oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår, som de faglige ud-

valg med forslaget skal stille til rådighed for elever og virksomheder, kun kan være af oriente-

rende karakter, også da der i mange tilfælde finder lokale forhandlinger sted. HK Danmark kvitte-

rer for, at bemærkningerne berører denne pointe med formuleringen om, at de faglige udvalg

hverken kan vejlede eller rådgive om overenskomstreglerne. Formuleringen i bemærkningernes

om, at der kan være virksomheder eller elever, der ikke er medlem af de respektive organisatio-

ner, vurderes at være overflødig, da overenskomster på et givent område også er gældende for

ikke-medlemmer.

DA bemærker til bestemmelsen, at det bør tilføjes i bemærkningerne, hvordan skolerne skal an-

vende disse oplysninger, herunder at de ikke skal rådgive om overenskomstforhold, og at der så-

fremt det sker, kan blive et rådgivningsansvar for skolerne, hvis de påfører virksomheder eller

elever tab pga. deres rådgivning om overenskomstforhold.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Formålet med bestemmelsen er at sikre elever og virksomheder adgang til overenskomsterne,

uanset om de er medlem af de overenskomstbærende organisationer. Det er nødvendigt med ad-

gangen, da overenskomstmæssig løn er et krav i lovgivningen.

Det er overenskomstparterne, der har fortolkningsretten til deres overenskomster, og de faglige

udvalg har derfor alene en oplysningsforpligtelse, hvilket fremgår af lovbemærkningerne.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Ministeriet har i bemærkningerne til lovforslaget tilføjet, at oplysningerne til skolens brug således

alene er af orienterende karakter.

4.3.3. Redegørelse for godkendelse af oplæringsvirksomheder

FA bemærker, at det foreslås, at de faglige udvalg årligt over for ministeriet skal redegøre for de-

res indsats for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken udstrækning indsatsen understøt-

ter et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Det fremgår af de alm. bemærkninger, at de faglige udvalg

skal redegøre for indsatsen for, at der samlet set godkendes et antal lærepladser på virksomhe-

derne, der er tilstrækkeligt til, at skolernes målopfyldelse understøttes.

FA foreslår, at det præciseres, at den årlige redegørelse i stedet skal dreje sig om udvalgets indsats

i forhold til at tilvejebringe det antal lærepladser, der er behov for ud fra skolernes måltal.

FH og HK Danmark bemærker, at oplysning om godkendte virksomheder allerede findes hos

STIL, som publicerer dem på f.eks. praktikpladsen.dk. STIL bør derfor fortsat stå for offentliggø-

relsen af disse. Dette er ikke mindst relevant på det merkantile område, hvor det i vid udstræk-

ning er skolerne og de lokale uddannelsesudvalg, der godkender virksomheder.

HK Danmark foreslår, at offentliggørelsen sker på lærepladsen.dk eller på AUB´s hjemmeside.

FH og HK Danmark foreslår, at kravet om, at redegørelserne indsendes årligt, udgår af lovtek-

sten og henviser til, at det er aftalt med BUVM og de faglige udvalg, at kravet om årlige udvik-

lingsredegørelser minimeres.

FH foreslår, at regler herom i stedet fastsættes administrativt efter høring af REU.

DA er indforstået med, at de faglige udvalg fremover, jf. trepartsaftalen, skal spille en markant

styrket rolle i forhold til målsætninger om flere lærepladser og øget tiltrækning af elever.

De faglige udvalg skal ligeledes redegøre for deres indsats for godkendelse af virksomheder med

et tilstrækkeligt lærepladspotentiale. Denne indsats er ifølge DA og trepartsaftalen en langt bre-

dere indsats end alene opfyldelsen af måltallene. DA mener derfor, at formuleringen i lovbe-

mærkningerne skal ændres

til et ”tilstrækkeligt antal lærepladser på virksomheder”,

så den i højere

grad afspejler de overordnede målsætninger med aftalen. Det skal endvidere tydeligt fremgå, at

det er skolerne, der entydigt har ansvaret for målopfyldelsen. Denne indsats er ifølge DA og tre-

partsaftalen en langt bredere indsats end alene opfyldelsen af måltallene. DA bemærker desuden,

at REU skal høres om retningslinjer/koncept for de faglige udvalgs redegørelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten med bestemmelsen, at de faglige udvalg får ansvaret for at opfylde de cen-

tralt fastsatte måltal; dette vil entydigt være erhvervsskolernes ansvar.

Bestemmelsen har til formål at implementere aftalens bilag 1 b, hvoraf det fremgår, at redegørel-

sen skal omhandle de faglige udvalgs indsats for godkendelse af virksomheder med et tilstrække-

ligt lærepladspotentiale.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Sigtet med bestemmelsen er ikke at skabe tvivl om, hvem der har det entydige ansvar for målop-

fyldelsen efter § 42 a. Ministeriet vil på den baggrund tilrette bemærkningerne til bestemmelsen,

således at det vil fremgå, at redegørelsen skal omhandle de faglige udvalgs indsats med, at der

samlet set godkendes lærepladser på virksomheder i et omfang, som er tilstrækkeligt i forhold til

antallet af optagne elever på uddannelserne og de forventede fremtidige beskæftigelsesmulighe-

der.

Ministeriet kan bekræfte, at oplysning om godkendte oplæringsvirksomheder som hidtil løbende

vil blive offentliggjort på lærepladsen.dk, og reglerne herom ændres således ikke med lovudkastet.

For så vidt angår hvor tit redegørelsen skal udarbejdes, så er der tale om implementering af tre-

partsaftalen, hvor det er forudsat, at redegørelsen udarbejdes årligt. Ministeriet er dog enig i, at

det mest hensigtsmæssigt vil være at fastsætte regler herom administrativt, således at reglerne

herom også kan ændres administrativt, hvis der opstår behov herfor. Ministeriet er endvidere enig

i, at reglerne om redegørelsen bør fastsættes efter indstilling fra REU.

Lovforslaget er tilpasset i overensstemmelse hermed.

4.4. Lokale uddannelsesudvalg

–

lærepladsopsøgende indsats og adgang til oplysninger

DA udtrykker bekymring for, at der med bestemmelsen gives en meget bred og generel adgang til

oplysninger om virksomhedernes forhold, idet de lokale uddannelsesvalg får adgang til de samme

oplysninger som de faglige udvalg. De lokale uddannelsesudvalg har en helt anden karakter end

de faglige udvalg, idet det eksempelvis er skolen, der nedsætter og betjener det lokale uddannel-

sesudvalg. I høringsnotatet om præhøringen tilkendegiver ministeriet også, at der er tale om en

ændring af gældende ret. DA

bemærker, at dette ikke følger af trepartsaftalen, og har ikke DA’s

opbakning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der er tale om primært lovteknisk ændring, som er nødvendiggjort af, at de faglige udvalgs opga-

ver foreslås samlet i § 42.

Det er samtidig ministeriets opfattelse, at de lokale uddannelsesudvalg nødvendigvis må have ad-

gang til de samme oplysninger hos virksomhederne, som de faglige udvalg indhenter, da det vil

være en forudsætning for varetagelse af de nye opgaver i den lærepladsopsøgende indsats. Det

fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at det fsva. adgang til oplysninger vil være en ændring

af gældende praksis/ret.

4.5. Dimensionering og ophør af udbud

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) bemærker vedrørende forslaget om institutionsspeci-

fik dimensionering af ikke-dimensionerede uddannelser, at det ikke pt. i de tekniske løsninger er

muligt at understøtte dimensionering på institutionsniveau i forhold til fritagelse af merbidrag ef-

ter AUB-lovens § 21 b, stk. 5. AUB tager derfor forbehold for, at der i lovforslaget ikke er med-

regnet omkostninger til systemændringer, der understøtter en sagsbehandling ved fritagelse af

merbidrag, såfremt der for enkelte uddannelsesinstitutioner

–

men ikke for selve uddannelsen

–

vil være dimensionering. AUB bemærker videre,

at AUB’s løsning ikke vil kunne implementeres

inden lovens ikrafttrædelse.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

AUB foreslår i forlængelse heraf, at implementeringen af de nødvendige tekniske ændringer kan

foretages efter lovens ikrafttrædelse, og at systemløsningen for nedsættelse af merbidrag suspen-

deres, indtil en teknisk løsning er implementeret. En suspendering af den tekniske ansøgningsmu-

lighed for merbidragsfritagelse medfører alene, at der i en sådan periode ikke kan ansøges, ikke at

virksomhederne mister muligheden for nedsættelse, da virksomheder kan ansøge om nedsættelse

i op til tre år. AUB’s forslag vil derfor ikke medføre, at virksomheder mister retten til at ansøge

om merbidragsfritagelse, men alene at ansøgningsmuligheden tidsmæssigt udskydes.

FH bemærker i forbindelse med den foreslåede ændring af § 9 om institutionsspecifik dimensio-

nering, at det kan undre,

at skolerne kan vælge ikke at realisere et udbud, men at udbud kun ”i

ganske særlige

tilfælde” kan fratages dem, jf. forslaget

til § 9, stk. 2, sidste led.

FH foreslår,

at der i stedet skrives ”… eller eventuelt ophør af udbud”. Det er vigtigt at have ak-

tive udbud med god kvalitet og en rimelig dækning af landet, og hvis en skole ikke lever op til

dette, bør det være muligt at fratage udbuddet og give det til en anden skole.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet bemærker med hensyn til AUB's høringssvar, at det efter

AUB-lovens § 21 b, stk. 5, er en betingelse for merbidragsfritagelse for perioden nævnt i stk. 3

(dvs. mindst tre måneders synligt og aktuelt opslag på praktikpladsen.dk), for så vidt angår uddan-

nelser med praktikpladskrav, at arbejdsgiveren har søgt en elev til en uddannelsesaftale, der om-

fatter både anden del af grundforløbet og hovedforløbet, og at arbejdsgiveren ikke har modtaget

ansøgere til stillingen. Modtager arbejdsgiveren alene ansøgning fra en sådan elev, som arbejdsgi-

veren indgår uddannelsesaftale med i perioden, bortfalder retten til fritagelse for merbidrag for

perioden nævnt i stk. 3 dog ikke.

AUB-lovens § 21 b kom til ved lov nr. 706 af 8. juni 2017, lige som den gældende § 9 i lov om

erhvervsuddannelser om national dimensionering, som kan bestå i uddannelser med praktikplads-

krav og uddannelser med kvote for optag. Den omtalte betingelse for merbidragsfritagelse fsva.

uddannelser med praktikpladskrav blev præciseret og udvidet ved lov nr. 1737 af 27. december

2018.

Begrundelsen for AUB-lovens

§ 21 b, stk. 5, er, ”at elever på uddannelser med praktikpladskrav

ikke kan optages på anden del af grundforløbet på erhvervsuddannelsen uden en uddannelsesaf-

tale. Elever på disse uddannelser skal således have en uddannelsesaftale omfattende såvel anden

del af grundforløbet som hovedforløbet for at kunne blive optaget på uddannelsen. Det vil kunne

ændre sig fra år til år, hvilke uddannelser der dimensioneres med praktikpladskrav. I 2019 drejer

det sig om beklædningshåndværker, skiltetekniker og tandtekniker. Det bemærkes videre, at prak-

tikpladsen.dk på nuværende tidspunkt ikke har oplysningerne om, hvilke uddannelser der har

praktikpladskrav.” (Her citat fra forarbejderne til lov nr. 1737/2018).

Det foreslåede § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser vedrører institutionsspecifik dimensione-

ring (lokal dimensionering) i en endnu ikke besluttet form, mens merbidragsfritagelse efter AUB-

lovens § 21 b, stk. 5, vedrører uddannelsesspecifik dimensionering (national dimensionering) i

form af uddannelser med praktikpladskrav.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Hvis institutionsspecifik dimensionering efter det foreslåede § 9, stk. 2, i lov om erhvervsuddan-

nelser i sin nuværende form måtte blive udmøntet i form af praktikpladskrav på den enkelte insti-

tution, vil en sådan lokal dimensionering ikke være omfattet af AUB-lovens § 21 b, stk. 5, jf. også

ordlyden af bestemmelsen

(”uddannelser med praktikpladskrav”).

Hensigten er således, at AUB-lovens § 21 b, stk. 5, fortsat kun vil skulle gælde for praktikplads-

krav på uddannelserne og dermed ikke også for evt. praktikpladskrav på enkelte institutioner.

For så vidt det af FA anførte om ophør af udbud, så fremgår det af trepartsaftalens pkt. 18, at der

etableres mulighed for, at Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) efter

høring af de faglige udvalg i tilfælde af vedvarende skævheder fremover kan indstille lokal dimen-

sionering på én eller flere institutioner på ikke-dimensionerede uddannelser. I ganske særlige til-

fælde kan REU efter høring af de faglige udvalg endvidere indstille om ophør af udbud. Der er

herved tale om en skærpelse, som er implementeret i lovudkastet.

Høringssvarene har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

4.6. Lærepladstilsagnet

FH angiver, at lærepladstilsagnet ikke længere er relevant for elever på grundforløbets del 2, da

disse i stedet skal have tilbudt en uddannelsesaftale, og reglerne bør udgå, da de kan skabe uklar-

hed for eleverne om i hvilken grad, de lever op til EMMA-kriterierne.

HK Danmark oplyser, at lærepladstilsagnet blev gennemført for at anspore elever og virksomhe-

der til tidlige aftaleindgåelser

–

og i sidste ende for at øge antallet af praktikaftaler. Det ses ikke, at

lærepladstilsagnet har haft nogen som helst effekt på antallet af uddannelsesaftaler på det merkan-

tile område. Det foreslås derfor, at trepartsaftalens forstærkede sigte på at tilvejebringe læreplads-

aftaler på erhvervsuddannelsesområdet erstatter ordningen om lærepladstilsagn

–

og dermed både

fjerner unødigt bureaukrati i administrationen og en distraktionsfaktor for eleverne. Reglerne

herom bør dermed udgå.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lærepladstilsagnet er i medfør af § 48 a ikke kun rettet mod erhvervsuddannelseselever, men blev

indført i lovgivningen også for at understøtte grundskoleelevers kontakt med lokal virksomheder

med henblik på tidlig forventningsafstemning i forhold til efterfølgende indgåelse af en uddannel-

sesaftale. Lærepladstilsagnet kan dermed indgå som en del af den samlede vejledningsindsats i

grundskolen, herunder erhvervspraktik og udskolingsaktiviteter/brobygning.

For igangværende erhvervsskoleelever vil den foreslåede lovændring alene indebære, at fristerne

for, hvornår et lærepladstilsagn bortfalder, og der i stedet bør indgås en uddannelsesaftale, ændres

som konsekvens af de foreslåede regler om tidlig aftaleindgåelse. Der er ikke i trepartsaftalen i øv-

rigt taget stilling til, hvorvidt lærepladstilsagnet skal ophæves.

Ministeriet finder herudover, at lærepladstilsagnet navnlig for så vidt angår grundskoleeleverne,

fortsat har sin berettigelse mhp at få flere grundskoleelever til at overveje en erhvervsuddannelse.

Høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

4.7. Bedre IT-understøttelse af lærepladsindsatsen

DEG-L bakker op om de i forslaget beskrevne initiativer for bedre IT-understøttelse af lære-

pladsindsatsen, herunder at børne- og undervisningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om digital indgåelse, ændring og ophævelse af uddannelsesaftaler. For at understøtte arbejdet

med måltallene bedst muligt er det vigtigt, at skolerne og de faglige udvalg har adgang til opdate-

ret data, og i denne sammenhæng er det planlagte centrale register vigtigt og bør opprioriteres.

Samtidig håber DEG-L, at man i arbejdet med datagrundlaget fortsat vil inddrage skolernes prak-

tikere, så der skabes bedst mulig synergi mellem de forskellige data, der skal bruges til at følge op

på og understøtte arbejdet med måltallene.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne bemærker, at en tidstro tilveje-

bringelse af data gennem markant forbedret IT-understøttelse er helt afgørende for både skoler-

nes og de faglige udvalgs muligheder for at leve op til de centralt fastsatte målsætninger om tidlig

aftale indgåelse. Det planlagte centrale register for aftaler bør derfor opprioriteres med henblik på

understøttelse af den samlede indsats. Indførelsen af digitale uddannelsesaftaler er et væsentligt

skridt på vejen og har foreningernes fulde opbakning.

KL bifalder, at lovforslaget styrker digitalisering af erhvervsuddannelsesområdet herunder, at der

indføres digitale uddannelsesaftaler og oprettes et centralt register over aftaler mv. Det vil forhå-

bentlig bibringe et mere validt og tidstro datagrundlag, hvilket er af afgørende betydning for, at

parterne kan handle rettidigt

–

ikke mindst ift. at udnytte uddannelseskapaciteten bedst muligt og

nedbringe frafaldet fra uddannelserne. KL følger arbejdet med stor opmærksomhed.

KL gør samtidig opmærksom på, at den udvidede IT-Understøttelse vil kunne have administra-

tive konsekvenser på det offentlige arbejdsmarked tilsvarende konsekvenserne for erhvervslivet.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det følger af lovudkastet, at reglerne om digitalisering af uddannelsesaftaler og oprettelse af cen-

tral register over uddannelsesaftaler træder i kraft ved ministerens bestemmelse, således at be-

stemmelserne først får virkning, når den digitale løsning er klar. Arbejdet med udvikling af de di-

gitale løsninger er i gang som et prioriteret indsatsområde og der forventes en gradvis implemen-

tering af bl.a. digitalisering af uddannelsesaftalerne i takt med, at løsningerne foreligger. Det skal

endvidere understreges, at arbejdet med udbygning af data og værktøjer, herunder til brug for ar-

bejdet med at opsøge lærepladser og matche elever og virksomheder, sker i løbende dialog med

systemets brugere, skoler og de faglige udvalg.

Det er tilføjet i lovforslaget, at den udvidede IT-understøttelse vil kunne have administrative kon-

sekvenser på det offentlige arbejdsmarked tilsvarende konsekvenserne for erhvervslivet.

4.8. Nyt tilskud til lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsud-

dannelserne m.v. (erhvervsuddannelseslovens § 38 og AUB-lovens kapitel 4 b)

Faglige udvalgs indgåelse af aftaler om skoler om anvendelse af tilskud (EUD-lovens § 38, stk. 7, nr. 3)

HK Danmark foreslår, at formuleringen af det foreslåede § 38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsud-

dannelser ændres til at de faglige udvalg

disponerer

over tilskud til projekter og indsatser vedr. lære-

pladsunderstøttende tiltag mv.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

DA bemærker, at det i bemærkningerne fremgår, at der ikke er tale om juridisk bindende aftaler

mellem skoler og faglige udvalg. DA spørger, om dette indebærer at hverken skoler eller faglige

udvalg er forpligtigede af den dialog, der er udmøntet i hensigtserklæringen.

DA finder det uklart, hvad konsekvensen er, såfremt skolerne anvender midlerne på anden vis

end beskrevet i aftalen samt de faglige udvalgs mulighed for at ændre aftalte tildelinger til sko-

lerne de efterfølgende år. I den forbindelse mener DA, at de faglige udvalgs aftaler med skolerne

naturligvis også skal være forpligtende.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af høringsversionens forslag til § 38, stk. 7, nr. 3, at de faglige udvalg har ansvar for

anvendelse af tilskud til midler til projekter og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende til-

tag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne og for afgivelse af begrundet indstilling til Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af sådanne tilskud, jf. § 12 e i lov om Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag, og kan i den forbindelse indgå flerårige aftaler med skoler om anvendelse

af sådanne tilskud.

Formålet med bestemmelsen er alene at opliste den opgave, som de faglige udvalg vil få i forbin-

delse med forslaget til § 12 e i AUB-loven samt at de i den forbindelse kan indgå flerårige aftaler

med skolerne. Ministeriet har på den baggrund justeret i lovteksten, således der alene henvises til

indstillingspligten efter § 12 e samt som hidtil til indgåelse af aftaler med skolerne.

Som det også fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, indebærer bestemmelsen, at de faglige

udvalg vil skulle indgå i dialog med skolerne om udfordringer og muligheder samt forslag til rele-

vante aktiviteter og indsatser, der understøtter formålet med de afsatte midler. Dialogen skal

sætte de faglige udvalg i stand til at afgive en begrundet indstilling til Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag, jf. forslaget til AUB-lovens § 12 e. Dette er præciseret i den foreslåede § 38, stk. 1, nr.

For så vidt angår rammen for tildeling af tilskud henvises nærmere til afsnittet herom nedenfor.

Tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne (AUB-lovens § 12 e)

§ 12 e, stk. 1

DA bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til det foreslåede § 12 e, stk. 1, 2. pkt.,

”Med

henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af den foreslåede § 42 a i lov om erhvervsuddan-

nelser og regler fastsat i medfør af § 42 a i lov om erhvervsuddannelser, kan AUB endvidere til

institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, yde tilskud til flerårige projekter og indsatser vedr.

lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne”.

DA mener, at tre-

partsmidlerne skal understøtte det overordnede formål om at uddanne flere faglærte, bl.a. gen-

nem reduktion af frafaldet, styrket rekruttering, øget kvalitet samt oprettelsen af flere lærepladser.

De projekter og indsatser, som de faglige udvalg og skolerne kan modtage midler til at igangsætte,

har således et langt bredere sigte end målopfyldelse i henhold til den foreslåede § 42 a i lov om

erhvervsuddannelser. Den foreslåede bestemmelse er derfor ikke i overensstemmelse med tre-

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

partsaftalen. DA mener således, at formuleringen begrænser midlernes anvendelse til udeluk-

kende at kunne bidrage til opfyldelse af måltal om fremrykket aftaleindgåelse. Dette er ikke i

overensstemmelse med trepartsaftalen. DA

henviser til trepartaftalens initiativ 1: ”… I tillæg her-

til får de faglige udvalg ansvar for at indgå flerårige aftaler om anvendelse af midler til læreplads-

understøttende arbejde i regi af de faglige udvalg og erhvervsskolerne, samt at søgning og kvalitet

på erhvervsuddannelserne øges:” Her fremgår det,

at anvendelsen af midler har et bredere sigte i

form af lærepladsunderstøttende arbejde, søgning og kvalitet. Formuleringerne skal således juste-

res, så de bringes i overensstemmelse med trepartsaftalen.

DA bemærker, at det bør præciseres i lovforslaget, at det i en ansøgning til AUB om midler til en

konkret indsats skal være muligt at fordele midler til både skole og fagligt udvalg, idet samarbej-

der om projekter og indsatser kan indeholde udgifter for begge parter.

DA mener ikke, at det skal være et krav, at aftalerne med skolerne er flerårige, men der skal være

mulighed for at indgå flerårige aftaler. Dette følger også af afrapporteringen fra arbejdsgruppen

om rammer for administration og tilsyn med det nye AUB-tilskud til de faglige udvalg.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne undrer sig over, at social- og

sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent eksplicit er undtaget fra reglerne

om tilskud til det lærepladsopsøgende og -formidlende arbejde. Foreningerne finder anledning til

at understrege, at der også på velfærdsuddannelserne foregår et betydeligt lærepladsopsøgende

arbejde i forhold til både offentlige og private aktører. Dette arbejde bør efter foreningernes op-

fattelse tilgodeses i lighed med øvrige uddannelser.

DEG-L kvitterer for, at der afsættes penge til bl.a. at styrke det opsøgende arbejde. Foreningens

medlemmer håber på at kunne indgå aftaler med de faglige udvalg, så der kan samarbejdes yderli-

gere om forbedringer af det lærepladsunderstøttende arbejde, søgningen til og kvaliteten på er-

hvervsuddannelserne.

FH bemærker til det foreslåede § 12 e, stk. 1, at henvisningen til måltal og den foreslåede § 42 a i

lov om erhvervsuddannelser skal slettes, jf. ovenfor bemærkningerne til pkt. 4.1. FH bemærker, at

trepartsaftalen på s. 4 fastlægger, at midlerne skal ”… understøtte det

lærepladsunderstøttende

arbejde, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne”. Dette gælder også de projekter, der afta-

les med erhvervsskolerne.

FH bemærker endvidere, at det ligeledes bør fremgå, at de faglige udvalgs projekter også kan være

flerårige.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår DA og FH's bemærkninger om henvisningen til måltallene i den foreslåede § 42

a i lov om erhvervsuddannelser i forbindelse med tildeling af tilskud til projekter og indsatser til

de faglige udvalg og skolerne, er det ikke tilsigtet, at tilskuddene kun vil kunne tildeles og dermed

anvendes til dette formål, og ministeriet anerkender, at der vil være projekter og indsatser, der

ikke vil være direkte knyttet op på skolernes målopfyldelse.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Ministeriet er således enig i, at tildeling af midlerne vil kunne havde et bredere sigte. Ministeriet

har på den baggrund ændret lovteksten, således at det fremgår, at der kan ydes tilskud til projekter

og indsatser vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannel-

serne, herunder med henblik på opfyldelse af de måltal, som fremgår af den foreslåede § 42 a i

lov om erhvervsuddannelser og regler fastsat i medfør af samme bestemmelse. Ministeriet fast-

holder, at der i den foreslåede § 12 e er en kobling til skolernes målopfyldelse, da det indgår som

central målsætning for trepartsaftalen og tildelingen af midler til skolerne.

For så vidt angår DA's bemærkning om flerårige aftaler, fremgår det af aftaleteksten, at de faglige

udvalg skal beslutte en flerårig anvendelse. De faglige udvalg skal således i efteråret 2021 som ud-

gangspunkt lave en 2-4-årig plan for indsatser, ønskede effekter og tildeling af midler fsva. de

midler, der tildeles til erhvervsskolerne. Denne del af høringssvaret har derfor ikke givet anled-

ning til ændring af lovforslaget.

For så vidt angår FH's bemærkning om de faglige udvalgs projekter er det præciseret i lovforsla-

gets bemærkninger, at de faglige udvalgs projekter kan være flerårige.

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at et fagligt udvalg vil kunne indstille, at midler

udbetales til projekter eller tiltag i regi af hhv. udvalget selv, en eller flere institutioner eller et

samarbejde mellem det faglige udvalg og en eller flere institutioner, og forlængelse heraf er det

angivet, at projekter i regi af et samarbejde mellem et fagligt udvalg og en eller flere institutioner

m.v. vil skulle være flerårige.

Det følger af trepartsaftalen, at der ikke ydes tilskud til projekter og indsatser i forhold til social-

og sundhedsuddannelserne og uddannelsen til pædagogisk assistent. Baggrunden herfor er, som

det også fremgår af lovforslagets bemærkninger, at der er indgået en særskilt trepartsaftale om

styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked fra 21. november 2020, hvorefter voksne ele-

ver på social- og sundhedsområdet fra den 1. juli 2021 ansættes allerede fra begyndelsen af GF2.

Der skal endvidere indgås aftaler om dimensionering, herunder også på sigt for pædagogisk assi-

stent.

§ 12 e, stk. 2

AUB bemærker til høringsudkastets pkt. 2.6.2, hvor det fremgår, at "Udvikling- og administrati-

onsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ved den foreslåede ordning vil afholdes af

den til enhver tid værende [samlede,] økonomiske ramme. […] Den til enhver tid værende [sam-

lede,] økonomiske ramme vil blive fordelt på de faglige udvalg ud fra antallet af elever og lærlinge

på baggrund af et gennemsnit af de seneste tre tilgængelige regnskabsår på uddannelserne under

de faglige udvalg”, at udtrykket ”den til enhver tid værende samlede, økonomiske ramme”, der vil

blive fordelt, skal forstås som den samlede ramme efter fratræk til

AUB’s udviklings-

og admini-

strationsomkostninger.

DA påpeger, at formuleringen af det foreslåede i § 12 e, stk. 2, nr. 2,

”tilskudsmidler,

der ikke er

kommet til udbetaling det foregående år,”

er upræcis. De faglige udvalg har mulighed for at fast-

lægge, at midlerne fra årets pulje udbetales over flere år, og dermed er de netop ikke ”kommet til

udbetaling” i det år, som puljen vedrører, men midlerne er dog disponeret. Formuleringen ”kom-

met til udbetaling” gentages

i hele lovforslaget, så det kan være tilsigtet og underforstået, at man

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

mener ”disponeret over”, men at formuleringen ”ikke kommet til udbetaling” anvendes. Dette

bør i givet fald præciseres.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det vil være det samlede beløb efter det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 1-3, med forudgående fra-

drag af udviklings- og administrationsomkostninger, der fordeles af Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag mellem de faglige udvalg efter det foreslåede stk. 3. Lovforslagets bemærkninger er

præciseret, således at det fremgår, at udvikling- og administrationsomkostninger i Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag ved den foreslåede ordning afholdes af den til enhver tid værende økonomi-

ske ramme, idet bestyrelsen årligt afsætter et beløb heraf til udviklings- og administrationsom-

kostninger inden fordelingen af den resterende del af rammen. Såfremt der skulle påløbe merud-

gifter til administration hertil i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag herudover, afholdes disse ud-

gifter af uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1.

Ministeriet bemærker, at der i høringsudkastets § 12 e, stk. 2, nr. 2, om tilskudsmidler, der ikke er

kommet til udbetaling, menes den situation, hvor et fagligt udvalg i sin indstilling til Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over hele den økonomiske ramme, som er afsat til det

pågældende udvalgs område, fx som følge af, at der ikke har kunne opnås enighed i det faglige

udvalg om, hvad midlerne burde anvendes til. Sådanne midler vil blive videreført til en forhøjet

ramme det efterfølgende år. Der ændres dermed ikke ved, at midlerne kan disponeres over en

flerårig projektperiode, hvorved disse midler ikke vil være omfattet af det foreslåede § 12 e, stk. 2,

førend projektperioden er afsluttet, og det måtte vise sig, at midler skal betales tilbage i medfør af

det foreslåede stk. 9, fordi de enten ikke er brugt eller er brugt på projektfremmede formål, og

midlerne derved tæller med i det foreslåede § 12 e, stk. 2, nr. 3. Dette er præciseret i lovforslaget.

§ 12 e, stk. 3

HK Danmark anerkender, at der kan ske en overførsel af midler direkte fra AUB til en skole,

men selve tilvejebringelsen af et tilskudsgivende projekt kan ikke efter HK Danmarks opfattelse

ske uden et fagligt udvalgs mellemkomst. HK Danmark er således enig i, at både faglige udvalg

og skoler kan gennemføre projekter, der understøtter aftalen, men formuleringen af de foreslåede

§ 12 e og § 12 g i høringsudkastet lyder, kan forstås som, at AUB administrerer én pulje til de fag-

lige udvalg og én pulje til skolerne. Det bør nok

–

enten i selve lovteksten eller i bemærkningerne

s. 25

–

fremgå tydeligere, at der eksisterer én pulje, som et faglig udvalg disponerer over, og at

skolerne ikke tænkes selvstændigt at kunne søge midler fra AUB uden om et fagligt udvalg; også

selvom denne pointe antydes i det foreslåede § 12 e, stk. 3, og foreslås uddybet i det foreslåede §

38, stk. 7, nr. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at det med det foreslåede er det faglige udvalg,

der indstiller midlers anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke den enkelte institu-

tion m.v. Det bemærkes dog for god ordens skyld, at dette ikke indebærer, at en institution er af-

skåret fra at kontakte Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vedrørende en konkret sag om tildeling

af midler. Høringssvaret har ikke derudover givet anledning til ændringer af det foreslåede kapitel

4 b. Der henvises i øvrigt til ministeriets bemærkninger til det foreslåede § 38, stk. 7, nr. 3, i lov

om erhvervsuddannelser ovenfor.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

§ 12 e, stk. 4

AUB foreslår, at høringsudkastets § 12 e, stk. 4 (”Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag indhenter

til brug for afgørelsen begrundede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg"), omformuleres, så

det kommer til at fremgå klart af bestemmelsen, at de faglige udvalg af egen drift skal indsende

begrundede indstillinger til AUB.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag som afgørelsesmyndighed vil bære ansvaret for, at afgørelserne om udbetaling af tilskud op-

fylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som er gået forud for afgørelsen, er

foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvaltningsrettens hjemmelskrav og

sagsbehandlingsregler. Af samme grund fastholdes formuleringen af det foreslåede § 12 e, stk. 4,

hvorefter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til brug for afgørelsen vil skulle indhente begrun-

dede indstillinger fra de enkelte faglige udvalg.

Denne del af høringssvaret har ikke givet anledning til justering af lovforslaget.

§ 12 e, stk. 5

DA bemærker, at det fremgår af høringsudkastets s. 65 (bemærkningerne til det foreslåede § 12 e,

stk. 5), at institutioner kan have været i så tæt dialog med udvalget, at de opnår partsstatus. DA

finder det uklart, hvad betingelserne for at opnå partsstatus er. Dette er centralt for de faglige ud-

valgs proces og sagsbehandling. DA henviser til trepartsaftalens punkt 1.b, hvor det fremgår:

”Det enkelte faglige udvalg beslutter, hvordan midlerne anvendes bedst, herunder fordeling mel-

lem erhvervsskoler og fagligt udvalg.”

DA finder, at det bør præciseres, at det er det faglige udvalg, der alene har initiativretten og be-

slutning om midlernes anvendelse. Dialog med og inddragelse af skolerne skal bidrage til at kvali-

ficere det grundlag, de faglige udvalg træffer beslutning ud fra. DA finder derimod ikke, at sko-

lerne uden opfordring fra det faglige udvalg skal kunne søge om midler til egne projekter. Sko-

lerne vil derfor ikke have partsstatus i de forløb, hvor det faglige udvalg træffer beslutning om an-

vendelse af midlerne uden ansøgning fra skoler.

DA bemærker, at det fremgår af høringsudkastets bemærkninger

s. 65, nederst: ”herunder en be-

skrivelse af hvilke skoler det faglige udvalg måtte have været i dialog med, og omfanget og karak-

teren af denne dialog.”

DA ser en betydelig risiko for, at det bliver en meget omfattende og res-

sourcekrævende sagsbehandling. DA

finder, at det i lovforslaget bør tilføjes, at ”kravene til faglige

udvalgs indstillinger bør stå i et rimeligt forhold til projekternes omfang m.v.”

DA bemærker generelt, at dialogen mellem skoler og faglige udvalg skal kunne ske med mindst

mulig bureaukrati, idet det ellers vil forringe mulighederne for en god inddragelse af skolerne,

hvilket ikke vil være i tråd med intentionerne i aftalen.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Indledningsvis bemærkes, at det er en forudsætning for den foreslåede ordning, at forvaltnings-

retten overholdes, hvilket trepartsaftalen også afspejler. Det bemærkes videre, at aftaleparterne

bag

trepartsaftalen om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked

fra november 2020 løbende har

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

afgivet bemærkninger til den foreslåede ordning, herunder det foreslåede set up med begrundede

indstillinger.

Det vil skulle afgøres efter officialprincippet, hvornår en sag er tilstrækkeligt oplyst, og den grad

af sagsoplysning, som en sag kræver, kan ikke sættes på formel.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil som afgørelsesmyndighed bære ansvaret for, at afgørel-

serne om udbetaling af tilskud opfylder lovgivningens krav, herunder at den sagsbehandling, som

er gået forud for afgørelsen, er foretaget i overensstemmelse med gældende ret, inklusive forvalt-

ningsrettens hjemmelskrav og sagsbehandlingsregler. Eftersom en stor del af forberedelsen af sa-

gerne om tilskud efter den foreslåede ordning vil ligge i det faglige udvalg, der har dialogen med

institutionerne, vil det faglige udvalgs begrundede indstilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag skulle indeholde en beskrivelse af den sagsbehandling, som det faglige udvalg har foretaget

forud for indstillingens afgivelse.

Det faglige udvalgs indstilling må ikke hvile på utilstrækkelige oplysninger, og dialogen med og

inddragelsen af institutionerne skal netop bidrage til at kvalificere det grundlag, hvorpå det faglige

udvalg udarbejder sin begrundede indstilling.

Partsstatus forudsætter, at den pågældende har en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen

og dens udfald. Som nævnt ovenfor i ministeriets bemærkninger til stk. 3 er det er præciseret i

lovforslagets bemærkninger, at det med det foreslåede er det faglige udvalg, der indstiller midlers

anvendelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke den enkelte institution m.v. Det bemær-

kes dog, at man også kan være part i en sag uden at være ansøger. Det er omvendt ikke enhver

drøftelse med en institution, der giver en institution partsstatus.

Bemærkningerne til det fremsatte lovforslag afspejler ovenstående, hvorfor denne del af hørings-

svaret ikke har givet anledning til justering af lovforslaget.

§ 12 e, stk. 6

I forhold til høringsudkastets bemærkninger s. 67, hvor det er angivet, at

”Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag vil også, hvor dette skønnes mest formålstjenligt, kunne vælge selv at reparere

det mangelfulde element i indstillingen, uden at returnere sagen til det faglige udvalg med anmod-

ning om en ny indstilling. Der vil dog kun bestå adgang til en sådan reparation, i den udstrækning

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke derved indskrænker den vide skønsmargen, der med

ordningen er tiltænkt det faglige udvalg” forudsætter

DA, at denne mulighed kun anvendes i de

situationer, hvor det mangelfulde element er åbenlyst. DA lægger til grund, at AUB ikke kan æn-

dre på indholdet af indstillingerne eller prioriteringen af midler uden det faglige udvalgs godken-

delse. DA

bemærker endvidere, at AUB’s bestyrelse vil følge AUB’s administration af indstillin-

gerne nøje.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Citatet fra bemærkningerne skal ses i lyset af den forudgående sætning, der lyder: "Hvis Arbejds-

givernes Uddannelsesbidrag ikke kan følge en indstilling, fordi en af undtagelserne foreligger, vil

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt skulle indlede en dialog med det faglige udvalg

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

herom med henblik på, at udvalget kan fremkomme med en fornyet indstilling, som opfylder be-

tingelserne." Det fremgår videre af bemærkningerne til det foreslåede § 12 e, stk. 6, at det kan fo-

rekomme, at et fagligt udvalgs indstilling (trods evt. fornyet indstilling fortsat) indeholder flere

elementer, hvoraf nogle opfylder kravene i den kommende bestemmelse, mens andre ikke gør.

Det betyder normalt ikke, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle forkaste indstillingen i

sin helhed. Hvis Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan udskille den uproblematiske del af ind-

stillingen fra den problematiske del af indstillingen, så alene den uproblematiske del gennemføres,

vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffe afgørelse i overensstemmelse hermed. Hvis Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke kan adskille de enkelte dele af indstillingen, må indstillin-

gen forkastes i sin helhed med det resultat, at ingen tilskudsmidler kommer til udbetaling. Ar-

bejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil forhøre sig om hensigtsmæssigheden af en udskillelse af dele

af indstillingen hos det faglige udvalg. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil normalt tillægge det

faglige udvalgs bemærkninger (fx om en indbyrdes sammenhæng mellem indstillingens enkelte

dele) betydelig vægt ved sin vurdering af, hvorvidt dele af indstillingen kan udskilles.

Det fremgår endvidere flere steder i bemærkningerne, at det faglige udvalg har en vid skønsmar-

gen, og at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle være meget tilbageholdende med at efter-

prøve det konkrete skøn, som de faglige udvalg udøver i forbindelse med de begrundede indstil-

linger.

Ministeriet er enigt i, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan vælge at reparere en indstilling,

når dette sker under iagttagelse af den store skønsmargen, som det faglige udvalg er tillagt efter

den foreslåede ordning. Citaterne illustrerer, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som afgørel-

sesmyndighed har optimal fleksibilitet i den processuelle håndtering, så længe Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag respekterer den nævnte skønsmargen, som de faglige udvalg tillægges mhp.

det indholdsmæssige.

Denne del af høringssvaret ikke har givet anledning til justering af lovforslaget.

§ 12 e, stk. 7

AUB spørger, om høringsudkastets § 12 e, stk. 7

(”I kalenderåret efter tilskuddets udbetaling ind-

sender de faglige udvalg og de institutioner, som har modtaget tilskud efter stk. 1, 1) et projekt-

regnskab og en ledsagende revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmidler, inklusive en opgø-

relse af uforbrugte midler, og 2) en afrapportering om de iværksatte projekter og evt. effekter

heraf”),

skal forstås således, at tilskudsmodtagerne skal indsende delregnskab med revisorerklæ-

ring m.v. hvert år for flerårige projekter. AUB bemærker hertil, at flere af de faglige udvalg har

pointeret over for AUB, at en sådan løsning er administrativ tung, og at udgifter til revisorerklæ-

ringer bliver unødigt høje. AUB er enig med de faglige udvalg i, at

–

i det omfang, det er muligt

–

bør ressourceforbruget hos de faglige udvalg på udarbejdelse af afrapportering, projektregnskaber

og revision minimeres, så midlerne primært anvendes til de projekter og indsatser, som de er til-

tænkt.

DA bemærker vedrørende det foreslåede § 12 e, stk. 7, at der med denne bestemmelse lægges op

til, at der også for flerårige projekter, der løber over flere kalenderår, skal afrapporteres og aflæg-

ges regnskab med revisorerklæring for hvert enkelt kalenderår. DA udtrykker bekymring for, at

der fastlægges meget ressourcekrævende proceskrav, og vil opfordre til fleksibilitet i forhold til

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

den samlede regnskabsaflæggelse og revision, der også står mål med projektets/indsatsens sam-

lede økonomi og varighed. Hvis der er tale om relativt små tilskudsbeløb, vil udgiften til revision

være uforholdsmæssig stor. Der bør derfor om muligt opereres med en bagatelgrænse for kravet

om revision af godkendt revisor. Tilsvarende bør der være mulighed for, at projekter, der stræk-

ker sig over flere kalenderår, ikke nødvendigvis skal aflægge særskilte reviderede regnskaber for

hvert kalenderår, hvis dette ikke står mål med projektets omfang.

FH bemærker til det foreslåede § 12 e, stk. 7, at bestemmelsen står i modsætning til, at der i stk. 1

fastlægges, at der er tale om flerårige projekter. Derfor giver det ikke mening af indsende endeligt

projektregnskab og vurdering af effekter efter et år. Det bør i stedet være tale om en årlig status

samt et endeligt projektregnskab mv. ved projektets afslutning.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det foreslåede § 12 e, stk. 7, er justeret på baggrund af høringssvarene, så der ved igangværende,

flerårige projekter vil skulle indsendes delperioderegnskab og en afrapportering om de iværksatte

projekter og evt. effekter heraf uden krav om ledsagende revisorerklæring, mens der for øvrige

projekter (etårige såvel som afsluttede, flerårige projekter) skal indsendes et slutregnskab og en

ledsagende revisorerklæring om anvendelse af tilskudsmidlerne, inklusive en opgørelse af ufor-

brugte midler, samt en afrapportering om de iværksatte projekter og evt. effekter heraf.

Det er ministeriets opfattelse, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ud fra delperioderegnska-

berne skal kunne se, om de tildelte midler anvendes løbende. Hvis det af delperioderegnskaberne

fremgår, at midlerne ikke er forbrugt, skønt projektet endnu ikke er afsluttet og dermed anses for

igangværende, må Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag følge op på, hvorfor midlerne endnu ikke

er brugt. Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke er afskåret fra af egen drift at

gå dybere ned i delperioderegnskaber og/eller bagvedliggende dokumentation mhp. vurdering af,

om midlerne anvendes inden for formålet, inden der foreligger et slutregnskab med ledsagende

revisorerklæring.

Det foreslåede § 12 e, stk. 11, er endvidere justeret mhp. at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag vil kunne fastsætte beløbsgrænser for kravet om revisorerklæringer. Der henvises

til ministeriets bemærkninger til § 12 e, stk. 11, nedenfor.

For så vidt angår det af FH anførte om effekter i løbet af flerårige projekter anføres, at en til-

skudsmodtager ikke vil være forpligtet til at redegøre for effekter, hvis de ikke kan opgøres på

tidspunktet for en given afrapportering. Den foreslåede bestemmelses ordlyd rummer netop det

forhold, at en del af afrapporteringen er, at effekterne endnu ikke kan måles. Da anføres dét i af-

rapporteringen. Ministeriet finder, at en tilskudsmodtager skal være forpligtet til at forholde sig til

mulige effekter og til, om der kan måles effekter af de igangsatte indsatser. AUB og aftaleparter

bør også kunne spore, om der ikke kan måles effekter, eller om man helt har udeladt at forholde

sig hertil.

Disse dele af høringssvarene har ikke i øvrigt givet anledning til justering af lovforslaget.

§ 12 e, stk. 8

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

DA bemærker vedrørende det foreslåede § 12 e, stk. 8, 2. pkt., at det fremgår, at AUB kan iværk-

sætte en kontrol og evt. efterfølgende påbud, såfremt der ikke er den forudsatte fremdrift i pro-

jektet. DA finder, at det bør tilføjes, at der kan være forhold, som f.eks. manglende elever, som

kan betyde, at der ikke er fremdrift på et konkret projekt. Hvis det faglige udvalg kan dokumen-

tere, at sådanne forhold er årsagen til manglende fremdrift på projektet, mener DA, at det faglige

udvalg eller institutionen ikke skal modtage et påbud eller tilbagebetale midler.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at medmindre der måtte indtræde saglige årsager til at

afbryde et iværksat projekt, hvortil der er ydet tilskud (f.eks. klare indikationer af ringere effekt

end oprindelig antaget), forudsættes de tilskudsmodtagende udvalg og institutioner at fremme de

projekter, hvortil tilskuddet er udbetalt.

Hvis et projekt hviler på en antagelse om et minimalt antal elever, som ikke indfries, vil det efter

omstændighederne også være gyldig grund til at afbryde et projekt eller afstå fra dets iværksæt-

telse.

Uforbrugte midler skal i sagens natur tilbagebetales.

Denne del af høringssvaret ikke har givet anledning til justering af lovforslaget.

§ 12 e, stk. 9

For så vidt angår høringsudkastets § 12 e, stk. 9, (”De faglige udvalg og de

institutioner, som har

modtaget tilskud efter stk. 1, skal tilbagebetale uforbrugte tilskudsmidler til Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag opkræver de uforbrugte tilskudsmidler hos

de berørte faglige udvalg og institutioner,

når midlerne er opgjort.”) bemærker

AUB, at flere fag-

lige udvalg har tilkendegivet over for AUB, at det er uhensigtsmæssigt, at uforbrugte midler til

flerårige projekter skal tilbagebetales i kalenderåret efter tilskuddets udbetaling. AUB spørger, om

ministeriet vil overveje, om tilskudsmodtagere, der har modtaget midler til flerårige projekter, kan

overføre uforbrugte midler til næste regnskabsår, således at midlerne kan anvendes til samme

projekt, men blot senere i projektforløbet. Dette vil mindske udvalgenes ressourceforbrug til revi-

sion, regnskab og administration og vil gøre anvendelsen af midlerne mere fleksibel.

Vedrørende det foreslåede § 12 e, stk. 9, bemærker DA, at den skitserede proces for uforbrugte

midler synes at forudsætte, at de uforbrugte midler er opgjort så betids, at de kan indgå i puljen 2

år efter. DA gør opmærksom på, at det formentlig ikke vil være fuldt ud muligt.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er præciseret i bemærkningerne til bestemmelsen, at for så vidt angår midler, som er udbetalt

med henblik på anvendelse over en flerårig periode, dvs. til et flerårigt projekt, er det ikke udtryk

for uforbrugte midler, at en del af det udbetalte tilskud afventer anvendelse i det følgende år.

§ 12 e, stk. 10

Ingen bemærkninger i høringssvarene.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Datoen for offentliggørelse på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside af den afrappor-

tering, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder over fordeling og an-

vendelse af tilskud i det foregående år, er ændret fra den 1. april til den 1. juni.

§ 12 e, stk. 11

AUB bemærker, at høringsudkastets § 12 e, stk. 11, 2. pkt., er uklart formuleret. Det fremgår af

bestemmelsen, at

”[b]estyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan herunder fastsætte

regler om, at de faglige udvalg i kommunikationen med institutionerne om mulig indstilling om

tildeling af tilskudsmidler til disse skal iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, ske-

maer el.lign.” AUB er i tvivl om, hvordan ordene

”i kommunikationen med institutionerne” skal

forstås og foreslår derfor, at

bestemmelsen formuleres således: ”Bestyrelsen for Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag kan herunder fastsætte regler om, at de faglige udvalg i forbindelse med ind-

stilling til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskudsmidler til projekter og ind-

satser til institutioner eller de faglige udvalg, skal iagttage bestemte frister og benytte særlige for-

mularer, skemaer el.lign.”

AUB finder, at lovforslaget bør tilføjes en hjemmel til, at AUB's bestyrelse kan udstede regler i

bekendtgørelsesform om digital kommunikation mellem AUB og de faglige udvalg og institutio-

ner, der udbyder erhvervsuddannelser, herunder særligt i forhold til de faglige udvalgs indstilling

om tilskud.

AUB foreslår, at lovforslaget tilføjes

hjemmel til, at AUB’s bestyrelse kan fastsætte beløbsgrænser,

hvorved de faglige udvalg og institutionerne kan undtages for kravet om indsendelse af en revi-

sorerklæring, hvis de tildelte midler ikke overstiger en fastsat beløbsgrænse, eller såfremt tilskuds-

modtager i forvejen er underlagt revisionspligt efter andre regler.

DA finder det afgørende, at procedurer for udbetaling af midler til de faglige udvalg og institutio-

ner tilrettelægges smidigt, og at de anvendte administrative ressourcer hertil i videst muligt om-

fang begrænses.

DA kan tilslutte sig, at AUB's bestyrelse med det foreslåede § 12 e, stk. 11, bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler for ordningen, herunder frister, formkrav m.v. DA kan også støtte, at de

faglige udvalg er tiltænkt en bred skønsmæssig margen med hensyn til, hvilke projekter og tiltag.

DA vil i forlængelse heraf bemærke, at der bør være en åbenhed overfor at ændre regelgrundla-

get, hvis der på baggrund af de første års erfaringer viser sig uhensigtsmæssigheder med hensyn

til de indholdsmæssige og administrative rammer for midlerne.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er præciseret i bemærkningerne, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med

den foreslåede bemyndigelsen vil kunne fastsætte regler om, at de faglige udvalg i forbindelse

med indstillingen til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om tildeling af tilskudsmidler til projek-

ter og indsatser vil skulle iagttage bestemte frister og benytte særlige formularer, skemaer el.lign.

For så vidt angår Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bemærkning om § 12 e, stk. 11, 2. pkt., be-

mærkes, at det er præciseret i bemærkningerne, bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbi-

drag tillige vil kunne fastsætte frister for, hvornår materiale fra institutionerne skal være de faglige

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

udvalg i hænde. Hensigten med sådanne frister vil være at undgå, at sagerne ikke trækker unødigt

i langdrag på i de faglige udvalg og afstedkommer uoverskuelig sagsbehandling.

På baggrund af høringssvaret fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der i det foreslåede § 12

e, stk. 11, indsat en bemyndigelse til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til at fast-

sætte nærmere regler om, at skriftlig kommunikation mellem Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,

faglige udvalg og institutionerne skal foregå digitalt. Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. kunne

anvendes i forhold til de faglige udvalgs begrundede indstillinger.

På baggrund af høringssvaret fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er bemyndigelsen i det fore-

slåede § 12 e, stk. 11, udvidet til, at bestyrelsen kan fastsætte regler om, at projekter og indsatser

kan undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring, hvis de tildelte midler ikke oversti-

ger en beløbsgrænse på op til 200.000 kr., og at tilskudsmodtageren da alene skal indsende en le-

delseserklæring, hvor ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Be-

løbsgrænsen skal på den ene side ses i lyset af, at nogle faglige udvalg ikke vil modtage store til-

skud, og på den anden side at revisorerklæringen fungerer som kontrolredskab. En sådan beløbs-

grænse vil i givet fald indebære derogation forhold til indholdet af det foreslåede § 12 e, stk. 7,

om revisorerklæringer.

Børne- og Undervisningsministeriet vil følge, hvorledes den foreslåede administrationsmodel fun-

gerer i praksis.

Driftstilskud (AUB-lovens § 12 f)

AUB bemærker, at AUB ikke på nuværende tidspunkt har taget stilling til, om der er behov for at

udstede en bekendtgørelse for så vidt angår driftstilskuddet til de faglige udvalg. AUB foreslår, at

den foreslåede bemyndigelse i § 12 f, stk. 3, (”Bestyrelsen for

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

fastsætter nærmere regler om ordningen […]”) ændres til: ”Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Ud-

dannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om ordningen […]”

DA bemærker vedrørende det foreslåede § 12 f, stk. 3, at det fremgår, at AUB's bestyrelse får

hjemmel til at fastsætte ”nærmere regler om ordninger, herunder om betingelserne for ydelse af

tilskuddet, regnskabs-

og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet”. Om midlerne fremgår

det i aftaleteksten s. 5, at: ”Alle

de faglige udvalg får herudover et fast tilskud til at løse udvalgets

generelle opgaver på 20 mio. kr. årligt.” Der er således ikke i aftaleteksten fastsat nærmere krite-

rier for anvendelsen af midlerne, og DA udtrykker bekymring for, at der indføres unødigt bureau-

krati. DA gør desuden opmærksom på, at det forudsættes, at AUB ikke skal have adgang til de

faglige udvalgs regnskaber. DA gør i forlængelse heraf opmærksom på, at en række faglige udvalg

er organiseret i fællessekretariater, hvilket også kan vanskeliggøre krav til særskilte regnskabsaf-

læggelser m.v.

FA bemærker, at det foreslås i høringsudkastet, at AUB fastsætter nærmere regler for ordningen

vedr. det generelle tilskud til de faglige udvalg, herunder om betingelserne for ydelse af tilskuddet,

regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af tilskuddet. I bemærkningerne til høringsud-

kastet begrundes forslaget i en firkantet parentes med, at det skal give AUB mulighed for at ud-

stede bekendtgørelser indeholdende regler af overvejende processtyrende karakter (frister, form-

krav, skabeloner o.l.).

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

FA mener, at forslaget giver anledning til uklarhed: Selve lovteksten kan fortolkes som en bemyn-

digelse til også at udstikke indholdsmæssige betingelser, mens bemærkningerne lægger op til, at

betingelserne overvejende skal være af processtyrende karakter. Men da sidstnævnte står i firkan-

tet parentes, er der risiko for, at bemærkningen forsvinder i det endelige lovforslag.

forslår derfor, at lovteksten ændres, så der kommer til at stå, at ”AUB bemyndiges til at fast-

sætte nærmere regler om ordningen, herunder om betingelser af overvejende processtyrende ka-

rakter (frister, formkrav, skabeloner o.l.)”.

I høringsudkastets bemærkninger til § 12 f (side 71, 2. afsnit om de faglige udvalgs driftstilskud)

er det anført, at ”Der vil ikke kunne ydes driftstilskud

til det enkelte faglige udvalg ud over de

driftsudgifter, som det faglige udvalg har afholdt. KL gør opmærksom på, at lovforslaget ikke

syntes at tage højde for, at langt de fleste faglige udvalg indgår i sekretariatsfællesskaber og der-

med har fælles driftsudgifter. Forslaget syntes at lægge op til, at der stilles krav om særskilt doku-

mentation og anvendelse af midler herunder særskilte regnskaber for de faglige udvalgs andel af

de 20 mio. kr. Ligeledes syntes det uklart hvorvidt forslaget lægger op til, at midlerne kan overfø-

res fra et år til det næste. Det vil være hensigtsmæssigt ift. udvalgenes drift, at det bliver muligt.

KL bemærker videre, at separate revisorpåtegnede regnskaber ligeledes syntes at være en ufor-

holdsmæssig administrativ og økonomisk byrde at pålægge hvert af de faglige udvalg. Udmønt-

ningen syntes således at lægge op til en betydelig mere bureaukratisk og fordyrende administra-

tion end intentionen i aftaleteksten.

KL opfordrer derfor til en afregningsmodel, der giver de faglige udvalg mulighed for at afregne

driftsudgifter samlet pr. sekretariat, men så der fortsat sikres transparens i det enkelte udvalgs

budget. For så vidt spørgsmålet om midlernes overførbarhed fra år til år kan der evt. være behov

for en mekanisme som sikrer, at midlerne

anvendes, og ikke ”hober” sig op i udvalgene i det en-

kelte udvalg/sekretariat. Her kan der søges inspiration i, at flere sekretariater har et loft/max for

størrelsen på sekretariatets formue.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Bemyndigelsen er ændret til, at bestyrelsen

kan

udstede regler. Da driftstilskud til de enkelte fag-

lige udvalg vil afhænge af uddannelsens elevbestand, kan driftstilskud til faglige udvalg for små

uddannelser være forholdsvis beskedne, hvorfor bemyndigelsen er udvidet, så bestyrelsen mht.

regnskabs- og dokumentationskrav kan fastsætte nærmere regler om undtagelser fra revisions-

krav. Bestyrelsen vil kunne fastsætte regler om, at regnskaber vedrørende driftstilskuddet kan

undtages for krav om indsendelse af en revisorerklæring, hvis de tildelte midler ikke overstiger en

fastsat beløbsgrænse, og at tilskudsmodtageren da alene skal indsende en ledelseserklæring, hvor

ledelsen skriver under på, at midlerne er anvendt inden for formålet. Bestyrelsen vil i den forbin-

delse kunne fastsætter regler om, at beløbsgrænsen for faglige udvalg, der indgår i fællessekretaria-

ter, jf. umiddelbart nedenfor, skal gælde i forhold til, hvor stort et driftstilskud, der for det pågæl-

dende år samlet er ydet til udvalgene i det pågældende sekretariatet.

Ministeriet har ikke fundet grundlag for at ændre ordlyden af bemyndigelsen som foreslået af FA,

men bemærkningerne til bemyndigelsen er udbygget i forhold til høringsudkastet. Det er tilføjet i

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

bemærkningerne i det fremsatte lovforslag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag

vil kunne fastsætte nærmere regler i relation til regnskab- og dokumentationskrav for anvendelsen

af driftstilskud til faglige udvalg, der indgår i sekretariatsfællesskaber. Sekretariatsfællesskaberne

forudsættes her at anvende en fordelingsnøgle til fordeling af løntimer, og revisor skal ved sin re-

vision påse, at denne fordelingsnøgle er rimelig i forhold til det faktiske timeforbrug. Bestyrelsen

for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fx kunne udstede regler om, at der udarbejdes et regn-

skab pr. sekretariatsfællesskab (inkl. fordelingsnøgle) med en specifikation for hvert fagligt udvalg

om hvorledes tilskuddene er anvendt, og at der desuden skal gives forklaring på større afvigelser

pr. udvalg.

Det bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som tilskudsudbetalende myndighed også

har rollen som kontrolmyndighed. For så vidt angår det af DA anførte om adgang til de faglige

udvalgs regnskaber bemærkes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag normalt vil kunne lægge

uprøvet til grund, at revisorerklæringen eller ledelseserklæringen er fyldestgørende, og vil af

samme grund normalt ikke være forpligtet til at gå dybere ned i regnskabet og den bagvedlig-

gende dokumentation. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er dog ikke afskåret fra af egen drift at

vælge at gå dybere ned i erklæringerne og faglige udvalgs konkrete bogføring, fx såfremt der er en

begrundet mistanke om, at regnskaberne ikke afspejler den reelle ressourceanvendelse, eller så-

fremt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bestyrelse ønsker en uddybende afprøvning på stik-

prøvebasis.

Ministeriet bemærker, at tilskuddet vil skulle medfinansiere de driftsudgifter, der er forbundet

med de faglige udvalgs varetagelse af sine opgaver, hvilket er præciseret i bemærkningerne til det

fremsatte lovforslag. Af samme grund fremgår det af bemærkningerne, at der vil ikke kunne ydes

driftstilskud til det enkelte faglige udvalg ud over de driftsudgifter, som det faglige udvalg har af-

holdt. Uforbrugte midler til de faglige udvalg skal tilbagebetales, evt. via modregning i næste års

driftstilskud. Der vil således ikke ophobe sig midler i udvalgene set over en flerårig periode.

Tilskud til tiltag, der understøtter rekruttering og fastholdelse af 18+-elever (AUB-lovens § 12 g)

AUB bemærker, at der i det foreslåede § 12 g, stk. 4, i høringsudkastet er indsat en bemyndigel-

sesbestemmelse, hvorefter AUB’s bestyrelse kan fastsætte nærmere regler om ordningen, herun-

der om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs- og

dokumentationskrav og udbetaling af støtten. AUB bemærker, at høringsudkastet fremstår ufuld-

stændigt i forhold til dette tilskud, og at det i forhold til et kommende bekendtgørelsesarbejde er

væsentligt for AUB at få klarhed over tilskudsmodtagerne, idet erhvervsrettet lovgivning vil be-

tyde, at AUB som udgangspunkt er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer samt krav om er-

hvervsøkonomiske konsekvensvurderinger. Administrationen har dog forstået

på den af AUB’s

bestyrelse nedsatte taskforce, at der, for så vidt angår tilskuddet i 2021, ikke vil blive tale om er-

hvervsrettet lovgivning. AUB forudsætter således, at AUB høres/inddrages i forbindelse med, at

lovgivningsarbejdet vedrørende dette tilskud færdiggøres.

DA bemærker, at det fremgår af høringsudkastets

§ 12 g, stk. 1, at ”Arbejdsgivernes Uddannel-

sesbidrag kan yde tilskud til [uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører] til tiltag, der understøtter

rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge over 18 år på erhvervsuddannelserne.”

DA fore-

slår, at dette

ændres til: ”elever og lærlinge på 18 år og derover”, hvormed 18-årige

også kan om-

fattes af indsatserne.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

I forhold til bemyndigelsen i det foreslåede § 12 g, stk. 4, foreslår DA,

at det i forlængelse af ”be-

styrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag”

tilføjes: ”, herunder den af AUB’s bestyrelse

nedsatte styregruppe”.

bemærker, at det fremgår af bemærkningerne s. 71, at ”[d]et er hensigten, at bemyndigelsen

vil blive anvendt til…”.

DA foreslår følgende tilføjelse hertil:

”forsøg af op til 4 års

varighed, som

kan understøtte, at flere i aldersgruppen 18 år og derover tilgår en erhvervsuddannelse”.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne noterer med tilfredshed, at de til-

skud, der vil kunne ydes med hjemmel i den foreslåede § 12 g i høringsudkastets § 2, nr. 7, om

ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, ikke udelukker uddannelserne til hen-

holdsvis social- og sundhedshjælper og

–

assistent og uddannelsen til pædagogisk assistent.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at den foreslåede bestemmelse ikke udgør erhvervsrettet lovgivning, idet

forslaget vurderes ikke at have direkte konsekvenser for virksomhederne i form af skatter, afgifter

eller tilskud, administrative konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonsekvenser. De eventuelle

adfærdsvirkninger, herunder effekten på arbejdskraftens tilgængelighed, vurderes ikke at være til-

strækkeligt til at bestemmelsen kan karakteriseres som erhvervsrettet lovgivning.

Det bemærkes, at udtrykket "over 18 år" betyder, at en person er fyldt 18 år, men med henblik på

at undgå usikkerhed er lovteksten ændret til "elever og lærlinge, der er fyldt 18 år".

Bemærkningerne til bemyndigelse er udvidet med en angivelse af, bemyndigelsen vil kunne an-

vendes af bestyrelsen til at fastsætte regler om, at der kan ydes tilskud til flerårige tiltag. Det be-

mærkes for god ordens skyld, at forsøg i erhvervsuddannelserne er hjemlet i § 68 i lov om er-

hvervsuddannelser og ikke i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Ministeriet har i dialog med parterne noteret sig, parterne ønsker en styregruppe, og at denne sty-

regruppe skal bestå af personer, der ikke er medlemmer af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

bestyrelse.

Det bemærkes, at der endnu pågår overvejelser vedrørende den nærmere udformning af den fore-

slåede bestemmelse, herunder vedrørende en styregruppe, og at udfaldet af disse overvejelser kan

indebære, at der fremsættes ændringsforslag til lovforslaget.

Tilskud til at sikre viden og udvikling på erhvervsuddannelsesområdet (AUB-lovens § 12 h)

AUB bemærker, at den foreslåede § 12 h i høringsudkastet fremstår ufuldstændigt. Der er i den

foreslåede § 12 h, stk. 4, indsat en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter AUB’s bestyrelse kan

fastsætte nærmere regler om ordningen, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt

betingelserne for ydelse af støtte, regnskabs- og dokumentationskrav og udbetaling af støtten.

AUB gør opmærksom på, at det i forhold til et kommende bekendtgørelsesarbejde er væsentligt

for AUB at få klarhed over tilskudsmodtager i forhold til, om der er tale om erhvervsrettet lov-

givning. AUB forudsætter således, at AUB høres/inddrages i forbindelse med, at lovgivningsar-

bejdet vedrørende dette tilskud færdiggøres.

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

foreslår, at ”sektorforskningsinstitutioner” tilføjes i lovudkastets § 12 h, stk. 1.

DA bemærker

endvidere til bemærkningerne, at ”og om forholdet mellem arbejdsmarkedet, de faglige udvalg og

erhvervsuddannelserne” slettes.

Børne- og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet vurderer, at den foreslåede bestemmelse ikke udgør erhvervsrettet lovgivning, idet

forslaget vurderes ikke at have direkte konsekvenser for virksomhederne i form af skatter, afgifter

eller tilskud, administrative konsekvenser eller øvrige efterlevelseskonsekvenser. De eventuelle

adfærdsvirkninger, herunder effekten på arbejdskraftens tilgængelighed, vurderes ikke at være til-

strækkeligt til at bestemmelsen kan karakteriseres som erhvervsrettet lovgivning.

Ministeriet bemærker,

at formuleringen ”vidensinstitutioner”

fx. kan dække EVA, VIVE og even-

tuelle relevante sektorforskningsinstitutioner, hvorfor ministeriet har ikke fundet anledning til at

tilføje ”sektorforskningsinstitutioner” til bestemmelsen

men alene præciseret dette i bemærknin-

gerne. Sætningen

”og om forholdet mellem arbejdsmarkedet, de faglige udvalg

og erhvervsuddan-

nelserne” er udgået i

bemærkningerne til det fremsatte lovforslag.

Ministeriet har i dialog med parterne noteret sig, parterne ønsker en styregruppe, og at denne sty-

regruppe skal bestå af personer, der ikke er medlemmer af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags

bestyrelse.

Det bemærkes, at der endnu pågår overvejelser vedrørende den nærmere udformning af den fore-

slåede bestemmelse, herunder vedrørende en styregruppe, og at udfaldet af disse overvejelser kan

indebære, at der fremsættes ændringsforslag til lovforslaget.

4.9. Ny Terminologi

AUB bemærker, at den foreslåede nye terminologi vil indebære ændringer af den gældende termi-

nologi i bl.a. lov om erhvervsuddannelser og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. tabel

1 med forslag til ændring af terminologi i høringsudkastet. Der vil i praksis ud fra den konkrete

sammenhæng kunne være forskelle på hvilke begreber, der vil blive anvendt. AUB foreslår derfor,

at der nedsættes en sproggruppe på tværs af AUB, STIL og STUK for at sikre koordinering af en

ensartet kommunikation og ensartet brug af begreberne i praksis, og som samtidig får mandat til

at beslutte andre begreber, end de i lovforslaget nævnte, som der evt. viser sig at være behov for,

efterhånden som den nye terminologi anvendes. Fokus skal være på en sammenhængende bru-

geroplevelse fra erhvervsskolerne og styrelserne og videre til AUB.

AUB bemærker, at det er fremgår af bemærkningerne til høringsudkastet, at AUB vil implemen-

tere den nye terminologi løbende og over en længere overgangsperiode. AUB har således behov

for, at der udarbejdes en samlet plan for de kommunikative ændringer, så den nye målrettede ter-

minologi for erhvervsuddannelser implementeres gradvist i samarbejde med den ovenfor foreslå-

ede sproggruppe, og så den nye terminologi afstemmes med navngivningen af de forskellige

AUB-ydelser,

AUB’s tekniske beregningsbegreber samt AUB’s kommunikative begreber, der i

dag benyttes i eksterne sammenhænge, men som ikke fremgår af AUB-loven

(fx ”elevpoint” i

Praktikplads-AUB).

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

AUB er derfor af den opfattelse, at det ikke er hensigtsmæssigt, at terminologien i AUB-loven

ændres som en del af nærværende lovforslag. Først når AUB er klar med en samlet plan for de

kommunikative ændringer, og disse ændringer er godkendt af AUB’s bestyrelse, bør terminolo-

gien ændres i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med en kommende lovæn-

dring. Dermed undgår AUB at blive låst fast på nogle begreber, som kan vise sig at være uhen-

sigtsmæssige i praksis.

AUB bemærker, at udtrykket "praktik i udlandet" (PiU) i forslag til ændring af lov om Arbejdsgi-

vernes Uddannelsesbidrag er ændret til:

”beskæftigelse i udlandet”, da det er det, der står i § 5 c,

stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, mens der i høringsudkastets tabel 1 står,

at ”Praktik i udlan-

det” ændres til ”Oplæring i udlandet”.

AUB

foreslår, at ”Praktik i udlandet” ændres til: ”Oplæring

i udlandet” i

lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, så der opnås overensstemmelse med

den nye terminologi for erhvervsuddannelserne. Beskæftigelse som begreb er for bredt og gene-

relt og kan skabe forvirring hos brugerne. Herudover efterspørger AUB bekræftelse på deres for-

ståelse af begreberne elev/lærling og praktik som oplistet i skemaet til lovudkastet.

AUB bemærker afslutningsvis vedrørende terminologiændringerne, at AUB ikke har gennemgået

de foreslåede begreber/terminologiændringer enkeltvist, idet AUB er af den opfattelse, at proces-

sen er forhastet, og at der bør nedsættes en tværgående arbejdsgruppe, så der kan udarbejdes en

samlet plan for at undgå uhensigtsmæssige ændringer af de eksisterende begreber. Såfremt AUB’s

forslag om en sproggruppe ikke følges, og de foreslåede terminologiændringer bliver indarbejdet

efter den eksterne høring og forud for fremsættelsen af lovforslaget, understreger AUB vigtighe-

den af, at AUB får mulighed for at komme med input til de enkelte foreslåede terminologiændrin-

ger.

DEG-L noterer sig den foreslåede ændring af terminologien. Der opfordres til, at der i det fort-

satte arbejde med fastlæggelsen af en ny fælles terminologi tages højde for de respektive hoved-

områders forskellighed og traditioner, således at den endelige terminologi kan rumme alle uddan-

nelser.

Danske SOSU-Skoler og Danske SOSU-Skoler

–

Bestyrelserne

For så vidt angår den foreslåede ændring af terminologi for området er foreningen positivt ind-

stillet til den foreløbige oversigt over ny terminologi. Foreningerne opfordrer til, at der i det fort-

satte arbejde med fastlæggelse af en ny fælles terminologi tages højde for de respektive hovedom-

råders forskellighed og traditioner, således at den endelige terminologi kan rumme alle uddannel-

ser.

bemærker, i forbindelse med forslaget om at ændre ”praktikvirksomhed” til ”oplæringsvirk-

somhed”,

at begrebet virksomhed ikke matcher terminologien på det offentlige arbejdsmarked.

Her anvendes i stedet begrebet arbejdsplads. KL vil derfor opfordre til, at man i forbindelse med

den aktuelle opdatering af terminologien tager højde herfor fx ved, at det bliver muligt at benytte

begge begreber (oplæringsvirksomhed eller oplæringsarbejdsplads). Derved vil en ny terminologi i

højere grad matche den forskellighed, som kendetegner det arbejdsmarked, som erhvervsuddan-

nelserne uddanner til.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

Den foreslåede ændring af terminologien implementerer trepartsaftalens pkt. 30 og har til formål

at undgå den begrebsforvirring, hvor begrebet praktik kan forveksles med jobpraktik eller virk-

somhedspraktik. Begreberne har i forbindelse med implementeringsarbejdet været drøftet med

parterne bag aftalen samt elevorganisationerne, og vil blive indarbejdet i erhvervsuddannelseslo-

ven og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med lovforslaget.

For så vidt angår KL´s forslag om at betegne praktikvirksomheder på det offentlige arbejdsmar-

ked som ”oplæringsarbejdspladser” i stedet for ”oplæringsvirksomheder”,

så er det fastholdt i det

fremsatte lovforslag, at praktikvirksomheder i erhvervsuddannelseslovens forstand fremover i lo-

ven betegnes som oplæringsvirksomheder. Betegnelsen vil dækker over virksomheder og arbejds-

pladser, der er godkendt som lærested, og som i den gældende lov betegnes som praktikvirksom-

hed, også fsva. offentlige arbejdspladser. Der skelnes således ikke i den gældende terminologi

mellem virksomheder og arbejdspladser, og der er ikke tiltænkt ændringer heri.

Ministeriet kan herudover bekræfte,

at begrebet ”elev” omfatter elever på grundforløbet uden ud-

dannelsesaftaler, samt elever uden for erhvervsuddannelsesloven, f. eks. elever på EGU. Begrebet

”oplæring” omfatter endvidere alene elever og lærlinge efter erhvervsuddannelsesloven.

Begrebet

”praktik i udlandet” anvendes ikke som term i erhvervsuddannelsesloven, men er betegnelsen i

daglig tale. Det er på den baggrund, at den daglige omtaleform foreslås ændret til ”oplæring i ud-

landet”

i tabel 1 i det fremsatte lovforslag.

5. Resterende paragraffer

§ 66 i - Skolernes pligt til intensiveret indsat med at understøtte elevens søgning

DA anfører til forslaget om, at skolen frem til 13. kalenderuge efter afsluttet grundforløb vil

skulle intensivere indsatsen med at understøtte elevens søgning, at det er uklart, om det omfatter

alle GF2-elever eller alene de, som fortsætter i skolepraktik. DA finder, at placeringen i § 66 i er

uklar og bør gøres tydeligere.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Børne- og Undervisningsministeriet kan bekræfte, at forslaget omfatter elever og lærlinge, der er

aktivt lærepladssøgende i eller uden for skolepraktik. Dette er præciseret i lovbemærkningerne.

§66 u, stk. 3 - Udbud af erhvervsuddannelser for voksne bør fortsat kun foregå på hovedforløbsskoler

DA bemærker, at ophævelsen af § 66 u, stk. 3, vil medføre, at elevernes realkompetencevurdering

fremover udføres af en grundforløbsskole og ikke, som tilfældet er nu, af en hovedforløbsskole

–

eller af grundforløbsskoler efter aftale med en hovedforløbsskole. Det kan i sidste ende gå ud

over kvaliteten, eftersom grundforløbsskolerne ikke nødvendigvis har den fornødne viden om

indholdet af hovedforløbet og de enkelte specialer, som udgør en væsentlig del af realkompeten-

cevurderingen.

DA mener på den baggrund, at § 66 u, stk. 3, bør bibeholdes.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen er en overset reminiscens fra den tidligere GVU-uddannelse, hvor målgruppen

modsvarer de nuværende euv1-elever, der ikke skal gennemføre grundforløbet. Erhvervsuddan-

nelse for voksne har tre elevgrupper, hvoraf de to grupper, euv 2 og 3, skal gennemføre hele eller

dele af grundforløbet. Det er således ikke i overensstemmelse med den politiske målsætning om

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

bedre adgang til erhvervsuddannelserne at begrænse udbuddet for disse to elevgrupper til kun at

kunne søge optagelse på hovedforløbsskolerne af den ønskede uddannelse.

Ministeriet er dog enig i, at grundforløbsskolerne med ophævelsen af § 66 u, stk. 1, skal forpligtes

til at lave den forudsatte realkompetencevurdering i samarbejde med den relevante hovedforløbs-

skole til en sikring af den fornødne kvalitet. Ophævelse af § 66 u, stk. 3, ophæves samtidig med at

§ 28 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser ændres med en forpligtelse til for grundforløbs-

skoler at samarbejde med hovedforløbsskoler om udarbejdelsen af realkompetencevurderinger på

euv 2 og 3 elever.

Lovbemærkningerne er justeret i overensstemmelse hermed.

Virksomhedsdata (§ 26 c i AUB-loven)

AUB bemærker, at AUB efter høringsudkastets § 26 c, nr. 1, in fine, ikke skal videregive oplysnin-

ger omfattet af AUB-lovens § 26 b, stk. 2 (fortrolige oplysninger), til faglige udvalg og institutio-

ner, der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde.

Høringsudkastets § 26 c har følgende ordlyd:

”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddan-

nelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og

institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:

1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af ar-

bejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau, bortset fra data omfattet af § 26 b, stk. 2,

2) arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, jf. § 21 a, stk. 5, hvor måluddannelsesratioer er

beregnet, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en mo-

delparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, og

3) arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h,

stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a,

stk. 4.”

AUB foreslår, at den foreslåede § 26 c formuleres således:

”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag skal videregive følgende oplysninger om arbejdsgivere, der har en måluddan-

nelsesratio for det seneste bidragsår, hvor måluddannelsesratioer er beregnet, jf. § 21 a, stk. 5, til faglige udvalg og

institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, til brug for opgaver med lærepladsopsøgende arbejde:

1) Arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk og antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af ar-

bejdsgiverens erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau. Data omfattet af § 26 b, stk. 2, videresendes alene

som antal uden kategorisering af uddannelse,

2) arbejdsgiverens måluddannelsesratio for det seneste bidragsår, jf. § 21 a, stk. 5, hvor måluddannelsesratioer er

beregnet, multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, vægtet med en mo-

delparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, og

3) arbejdsgiverens uddannelsesratio multipliceret med arbejdsgiverens antal erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h,

stk. 1, vægtet med en modelparameter, jf. 21 a, stk. 6-9, på tidspunktet for videregivelse af oplysningen, jf. § 21 a,

stk. 4.”

AUB bemærker, at AUB med den foreslåede ændring ikke videregiver oplysninger om uddan-

nelse omfattet af § 26 b, stk. 2 (fortrolige oplysninger). Men ændringen sikrer, at medarbejderne,

som er omfattet af § 26 b, stk. 2, tælles med i antallet af erhvervsuddannede årsværk og antallet af

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

medarbejdere, som videregives, dog uden kategorisering. Dermed vil der være overensstemmelse

mellem det antal erhvervsuddannede årsværk og det antal medarbejdere, som fremgår af for-

skuds- og årsopgørelserne vedrørende det praktikpladsafhængige AUB-bidrag, og det antal der

videregives. Det vil samtidig sikre, at der er overensstemmelse mellem de antal erhvervsuddan-

nede årsværk og antal medarbejdere, der videregives, og antallet af erhvervsuddannede årsværk,

som er benyttet til beregningerne af de oplysninger, der skal videregives iht. de foreslåede nr. 2 og

3. Antallet af medarbejdere med en erhvervsuddannelse omfattet af § 26 b, nr. 2, indgår således

altid i Praktikplads-AUB-beregningen af virksomhedens erhvervsuddannede årsværk.

AUB foreslår i forlængelse heraf, at de specielle bemærkninger til bestemmelsen rettes således:

”Det foreslåede § 26 c, nr. 1, vil omfatte oplysninger om antallet af medarbejdere, der indgår i beregningen af en

arbejdsgivers erhvervsuddannede årsværk, jf. § 21 h, stk. 1, fordelt på kategorisering af uddannelse i Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrags register vedrørende uddannelsesniveau. Data omfattet af § 26 b, stk. 2 videresendes alene

som antal uden kategorisering af uddannelse, bortset fra data omfattet af § 26 b, stk. 2.”

[…]

”Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil fortsat ikke kunne videregive

uddannelsesoplysninger omfattet af lovens §

26 b, stk. 2, til andre end den, oplysningen vedrører.”

KL bemærker, at der med lovforslaget lægges der op til, at arbejdsgiverens måluddannelsesratio

foreslås at indgå i grundlaget for de opgørelser, som de faglige udvalg vil skulle anvende i det læ-

repladsopsøgende arbejde.

KL bakker op om, at de faglige udvalgs lærepladsopsøgende arbejde skal bygge på et validt data-

grundlag. KL vil imidlertid gøre opmærksom på, at anvendelsen af målratioen ikke vil sikre de

faglige udvalg et validt billede af hvilke virksomheder/arbejdspladser, der reelt kan bære uddan-

nelsesansvaret og oplære elever inden for en given branche. Eftersom målratioen trækker på høje-

ste gennemførte uddannelse tæller medarbejdere med en faglært uddannelse med i opgørelsen

uanset, at medarbejderne arbejder inden for andre brancher og/eller varetager funktioner, end de

er udlært i. Anvendes målrationen isoleret som grundlag for de faglige udvalgs opsøgende arbejde

vil det betyde, at arbejdsgivere vil blive stillet til ansvar for at uddanne elever inden for de bran-

cher, som deres er medarbejdere er udlært inden for

–

men ikke nødvendigvis arbejder i. På den

måde vil arbejdsgivere blive stillet overfor uddannelsesansvar de umuligt kan efterleve og som

heller ikke nødvendigvis matcher stillingstyperne på de pågældende arbejdspladser.

Det er uhensigtsmæssigt, og KL opfordrer derfor til at opgørelsen suppleres med fx en branche-

kode el.lign., så det sikres, at de faglige udvalgs opsøgende arbejde tager afsæt i og afspejler, hvor

de reelle oplæringsmuligheder på arbejdsmarkedet er.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår den foreslåede § 26 c bemærkes, at det fremgår af forarbejderne til lovens § 26

b, stk. 2 om fortrolige oplysninger, at bestemmelsen alene vedrører såkaldte imputerede eller selv-

rapporterede oplysninger, dvs. selve den imputerede eller selvrapporterede oplysning om den på-

gældende medarbejders uddannelse og medarbejderens uddannelsesvægt, hvis uddannelsesvægten

vil kunne bruges til at afkode den imputerede eller selvrapporterede oplysning om medarbejde-

rens uddannelse. Alle øvrige oplysninger behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler.

Det er således ikke medarbejderen som sådan, som ikke må fremgå af i AUB's selvbetjeningsløs-

ning for arbejdsgivere, en evt. klage- eller aktindsigtssag m.v. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren

kun har én erhvervsuddannet medarbejder, og denne medarbejders uddannelsesoplysninger er

imputerede eller selvrapporterede, vil arbejdsgiveren således kunne identificere, hvilken medarbej-

der det drejer sig om. Endvidere vil arbejdsgiveren i nogle tilfælde, hvor arbejdsgiveren har flere

medarbejdere, hvor der til beregningen af det praktikpladsafhængige AUB-bidrag kun indgår én

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

medarbejder med imputerede eller selvrapporterede uddannelsesoplysninger, ved brug af de øv-

rige komponenter i beregningen kunne afkode, hvilken uddannelsesoplysning den pågældende

medarbejder er registreret med.

AUB's forslag vedrører dermed ikke fortrolige oplysninger omfattet af § 26 b, stk. 2, og lovtekst

og bemærkninger er justeret i det fremsatte lovforslag, så AUB skal videregive oplysninger til

praktikpladsen.dk om antal "blændede" medarbejdere og "blændede" erhvervsuddannede års-

værk, dvs. oplysninger, som arbejdsgiveren har adgang til i AUB's selvbetjeningsløsning.

For så vidt angår KL's bemærkninger er det intentionen, at oplysningerne fra Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag vil indgå i en kontekst sammen med andre, relevante oplysninger om læreste-

derne, fx oplysninger om branche o.lign. Det påtænkte værktøj for skoler og faglige udvalg (der

som nævnt også omfatter data om branche) virker allerede i Praktikpladsen.dk og vil med den fo-

reslåede § 26 c blive udvidet med oplysningerne fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022.

Det er således ikke intentionen, at Praktikpladsen.dk skal udstille oplysningerne fra Arbejdsgiver-

nes Uddannelsesbidrag isoleret i en opgørelse.

Det er præciseret i lovforslaget, at oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil blive

integreret i de data, der i øvrigt stilles til rådighed for skolernes lærepladsopsøgende arbejde via

praktikpladsen.dk, fx oplysninger om de virksomheder, der tilbyder praktikpladser, herunder op-

lysning om branche o.lign.

6. Øvrige ændringer

Der er foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fun-

det hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den endelige lovtekniske gennemgang.

AUB bemærker, at det fremgik af høringsbrevet, at høringsudkastet ikke indeholdt forslag om til-

skud for SOSU-assistent-elever i overgangen mellem grund-

og hovedforløb, jf. pkt. 6 i ”Tre-

partsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked” fra

november 2020, at der

fortsat pågik overvejelser om udmøntningen af dette aftalepunkt, og at forslaget efter omstændig-

hederne ville blive indarbejdet i lovforslaget efter den eksterne høring. AUB forudsætter, at AUB

høres/inddrages i forbindelse med, at lovgivningsarbejdet vedrørende dette tilskud færdiggøres.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Ministeriet bemærker, at aftaleparterne bag

trepartsaftalen om styrket rekruttering til det offentlige arbejds-

marked

fra november 2020 er nået til enighed om en administrationsmodel for kompensation af

kommunernes lønudgifter for elever på 25 år eller ældre på social-og sundhedsassistentuddannel-

sen i overgangen imellem hoved- og grundforløb. AUB har i den forbindelse løbende afgivet be-

mærkninger til modellen. På denne baggrund er der indarbejdet en bestemmelse i det fremsatte

lovforslag om ændring af AUB-loven, hvorefter kommuner under visse betingelser skal modtage

et tilskud for elever på 25 år og derover på social- og sundhedsassistentuddannelsen.

7. Øvrige høringssvar uden for lovforslagets rammer

FGU Danmark henviser til foreningens tidligere fremsendte høringssvar vedrørende ændring af

AUB-loven mv. (modelparametre mv.) af 12. august 2021, hvor foreningen bemærker, at er-

hvervsgrunduddannelses-sporet (EGU) på forberedende grunduddannelse (FGU) er et vigtigt til-

bud for de unge, som umiddelbart ikke kan komme ind på en ordinær ungdomsuddannelse, og

som har brug for og ønsker en praktisk baseret uddannelse med vægt på praktik i virksomheder

L 34 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsministeriet

Oktober 2021

Sagsnr.: 21/17501

og mindre skoleundervisning. Virksomhedernes vilje og incitament til at tage EGU-elever i prak-

tik er afgørende, hvis EGU skal fungere. EGU er ikke omfattet af AUB-ordningen, men noget af

det, som understøtter ovenstående, er EGU-bonusordningen og det midlertidige EGU-løntil-

skud, som er indført for at sikre en sidestilling mellem EGU og de uddannelser, der er omfattet

af AUB-ordningen.

FGU Danmark foreslår, at EGU-bonusordningen, der udløber 31. juni 2022, gøres permanent

for at skabe et sikkert fundament for EGU. FGU Danmark opfordrer i den forlængelse til, at der

er fokus på at afstemme EGU-elevers løn- og arbejdsforhold i fremadrettede forhandlinger i rela-

tion til AUB-ordningen, så EGU-elevernes muligheder ikke skævvrides ift. elever på de uddannel-

ser, der er omfattet af EUB-ordningen.

Børne– og Undervisningsministeriets bemærkninger:

Egu-bonusordningen er ikke omfattet af lovforslaget, og den tidsmæssige afgrænsning af bonus-

ordningen er omfattet af trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Hørings-

svaret har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget, da det ikke afspejler den politi-

ske aftale bag egu-bonusordningen.