Tak for det, og tak for den gennemgående meget positive modtagelse af lovforslaget. Som det er fremgået, følger vi med lovforslaget op på den politiske aftale i su-forligskredsen om at skabe ligestilling mellem forældrene i su-systemet i forbindelse med fødsel eller adoption. Nu er der mange partier, der kommer til at bakke op om lovforslaget, men jeg synes, at jeg her godt igen vil sige tak til partierne i aftalekredsen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative og Liberal Alliance, for den aftale, der blev indgået med regeringen tilbage i juni.
Det er et vigtigt skridt for ligestillingen i su-systemet, som jeg er glad for at vi kan tage sammen på tværs af Folketinget. Indtil nu har faren eller den anden forælder været stillet ringere end moren. Den nye model betyder konkret, at begge forældre uanset køn fremover vil få ret til 9 måneders ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption. Der vil stadig være mulighed for at overføre dele af den ekstra su mellem forældrene, og enlige forældre vil have ret til 12 måneders ekstra su. Her er det, vi måske så skal lidt omkring den udveksling, der var på et tidspunkt, om, hvordan det så konkret forholder sig i det tilfælde, hvor man er gift med en, der ikke er su-modtager. Der er det rigtigt, at er man enlig forsørger, vil de 12 måneders ekstra su gælde, men ellers er det så 9 måneder for f.eks. en mor i et forhold med en anden forsørger. Det vil jo faktisk i nogle tilfælde i nogle familier være en 3-måneders nedgang. Det er der ingen grund til at lægge skjul på, men det er jo en prioritering, vi simpelt hen laver for at få den her ligestilling, så man kan få den anden partner, typisk faren, op på de 9 måneder, og det er jo så også det, der gør, at aftalen frigiver nogle midler til at kunne gøre nogle andre gode ting på området. Det handler om den her drøftelse af forholdene for unge i efterværn, som SF's ordfører var så venlig at tildele Dansk Folkeparti en vis kredit for .På den måde ender tingene altså med at hænge sammen og at kunne finansieres, men der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er sådan, afvejningen er lavet.
Som det også er nævnt, fastsættes der ud over reglerne her om bedre ligestilling regler om kriminalforsorgens pligt til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager su eller statens voksenuddannelsesstøtte. Styrelsen har simpelt hen brug for, at der gives den underretning, så styrelsen bliver klar over, at der er grund til at kontrollere, om den uddannelsessøgende stadig opfylder betingelserne for at modtage su, altså at man er heltidsstuderende, og at man altså ikke får su, samtidig med at man får anden offentlig forsørgelse – i det her tilfælde den støtte, man så oppebærer, altså det, at man er på kost og logi, når man er indsat.
Det bliver med lovforslaget også muligt for uddannelses- og forskningsministeren – yours truly – at fastsætte regler om, at der kan ses bort fra forældreindkomsten ved fastsættelse af su-støttebeløbet, når den unge har været anbragt uden for hjemmet. Også der synes jeg, det er en meget rimelig og fornuftig ændring, så de unge, der er anbragt – som vi har set eksempler på – ikke bliver ramt igen, så at sige, ved den her form for beregning, der tidligere har været gældende, og som vi altså nu ændrer på.
Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer af administrativ karakter. Det er vel faktisk et tilfælde af lidt oprydning i lovgivningen, som der kan være god grund til at man bredt set i Folketinget også er opmærksom på, altså at vi får ryddet op, når der er bestemmelser, der ikke længere er nødvendige at have, eller når der er tiltag, man har lavet tidligere, som man kan afskaffe.
Nogle af de sådan lidt mere indholdsmæssige kommentarer vil jeg også godt give lidt ord med på vejen med det samme. Først og fremmest er det jo meget positivt med så bred en opbakning. Jeg er klar over, fru Ulla Tørnæs, at det ikke er noget, jeg kan forvente mig at have hver eneste gang fra Venstre, så jeg ser også frem til de gange, hvor vi kan være uenige. Her er det godt, at vi i Folketinget kan enes og få lavet nogle helt gennemgående fornuftige ændringer og gøre det med brede flertal.
Der er også flere – det er især SF og Enhedslisten – der spørger, om der ikke kunne være 12 måneder til begge parter. Det får, som jeg forstod det, ikke Enhedslisten til at lade være med at støtte forslaget. Man havde et ønske om, at det så at sige var endnu bedre, at vilkårene var endnu bedre. Men her er det altså lykkedes at lave en aftale inden for den økonomi, der er, og at frigive nogle midler til nogle andre væsentlige formål, som partierne ser positivt på. Det er det, der har været tilfældet i den her omgang. Så jeg kan ikke give tilsagn om, at der kommer nye su-forhøjelser, selv om jeg forstod, at det var Enhedslistens ønske. Det må Enhedslisten så se om man kan få fremmet i andre sammenhænge, og om man er villig til at prioritere det frem for andre ting, som man også ønsker, med den økonomi, vi nu engang har til rådighed.
Dansk Folkeparti stillede et spørgsmål om su og det at være arbejdstager og i den sammenhæng opnå orlov og dagpenge eller andre ting, man kan være berettiget til, hvis man er på det danske arbejdsmarked, og hvis man er overenskomstdækket. Med hensyn til om der er nogle eksempler, som der er behov for at få finde frem og få gravet lidt mere i, så er det noget, vi må gøre under udvalgsbehandlingen. Men jo, umiddelbart kan man jo godt være i Danmark og først have ret til su, siden hen arbejde her og være arbejdstager og opnå de rettigheder, der er, når man er en del af det danske arbejdsmarked og f.eks. er overenskomstdækket, hvad man forhåbentlig er – det bør man være – og på den måde er en del af det organiserede arbejdsmarked. Så vil der også være andre muligheder siden hen. Hvis jeg har forstået spørgsmålet rigtigt, så er det dét udgangspunkt, spørgsmålet er baseret på. Men hvis der er nogle eksempler eller andet, som gør, at Dansk Folkeparti spørger ind til det, så vil vi selvfølgelig med glæde bore det ud i udvalgsbehandlingen og også indhente, hvad der måtte være brug for fra Beskæftigelsesministeriets side for at kunne afklare de spørgsmål, Dansk Folkeparti måtte have.
Men tak for den meget brede opbakning til lovforslaget her.