Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af SU-loven og lov om statens voksenuddannelsesstøtte. (Ligestilling ved tildeling af ekstra SU i forbindelse med fødsel eller adoption m.v.).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Jesper Petersen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Fru Ida Auken, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget her handler om at skabe ligestilling i vores su-system. Når su-modtagere i dag bliver forældre, kan moren få op til 12 måneders barsel med su, mens faren eller den anden forælder kun kan få op til 6 måneders ekstra su. Tilbage i juni blev vi i su-forligskredsen enige om, at det kan vi godt gøre bedre ...

Vi bliver altså nødt til at have lidt mere ro i salen. Jeg gav faktisk god tid til, at man kunne komme udenfor, af respekt for de forhandlinger, der foregår.

Værsgo til ordføreren.

Det var jo i su-forligskredsen, vi i juni blev enige om, at det kan vi godt gøre bedre. Vi er trods alt i 2021. Selvfølgelig skal vi sikre ligestilling i de ordninger, som vi selv sætter rammerne for, og det gælder også i adgangen til su, og derfor gør lovforslaget her op med forskelsbehandlingen af forældrene og sikrer fuld ligestilling af forældre, der er på su. Fremover får begge forældre mulighed for at få op til 9 måneders ekstra su, og samtidig får hver forælder mulighed for at overføre op til 3 måneder af sin su til den anden forælder. På den måde bliver forældrene ligestillet, uden at forældrenes samlede periode på su forlænges.

Derudover sikres en højere grad af fleksibilitet, så familielivet kan tilrettelægges, så det passer den enkelte familie. Det mener vi i Socialdemokratiet er både klogt og rigtigt. Samtidig indføres en hjemmel til, at ministeren kan give Uddannelses- og Forskningsstyrelsen lov til at se bort fra forældreindkomst ved fastsættelse af su-beløb, når en uddannelsessøgende har været anbragt uden for hjemmet. Endelig forpligtes Kriminalforsorgen til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når det formodes, at en person, der undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, samtidig modtager su. Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og det betyder, at vi kan gå videre i ordførerrækken til fru Ulla Tørnæs, Venstre.

Mange tak. Som netop nævnt af den socialdemokratiske ordfører er det her jo et ganske glimrende lovforslag, vi har til behandling her. Med lovforslaget slår vi faktisk flere fluer med ét smæk, og det er jo altid sådan i effektivitetens navn godt. Med lovforslaget retter vi op på en række skævheder, som har eksisteret i en årrække inden for su-systemet, og faktisk er lovforslaget en opfølgning på en aftale, som su-forligskredsen indgik tilbage i foråret. Lad mig sige med det samme, at der er tale om ganske fornuftige ændringer, som vi fuldt ud kan støtte fra Venstres side.

Som Socialdemokratiets ordfører nævnte, synes vi også, at det er superfornuftigt med en opdatering af reglerne for tildeling af ekstra su-stipendier til studerende, der bliver forældre i studietiden. Med lovforslaget sikrer vi nemlig fuld – og jeg understreger det – fuld ligestilling mellem mor og far i tildelingen af su-stipendier til par, der bliver forældre, mens begge er su-modtagere. Det synes vi er supersuperfornuftigt. Fremadrettet bliver det sådan, at begge forældre hver får indtil 9 måneders ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption. Hver forælder vil kunne overføre 3 måneder af den ekstra su til den anden forælder, og det synes vi også er supersuperfornuftigt. Enlige forsørgere vil som hidtil kunne få 12 måneders ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption. Jeg synes, at der her er tale om en væsentlig forbedring af ligestillingen mellem forældrene, og det er godt. De nuværende regler betyder nemlig, at moren automatisk har kunnet få 12 ekstra måneders su, mens faren alene har kunnet få 6 måneders su, og det er altså det, vi med forslaget her ændrer.

Med forslaget retter vi også op på en anden helt og aldeles urimelig ting, for vi sikrer nemlig, at unge, der har været anbragt uden for hjemmet, kan undtages for reglerne om forældreindkomst ved tildeling af su. Med lovforslaget følger vi op på flere forskellige afgørelser truffet af Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtte, og det synes vi også er godt. Jeg håber, at det her fremskridt, som jeg ser det, også vil blive modtaget positivt af unge i efterværn og forhåbentlig også gøre deres vej gennem uddannelsessystemet nemmere.

Er man kriminel og under afsoning, skal man selvfølgelig ikke samtidig kunne oppebære su. Med lovforslaget her forbedrer vi mulighederne for at kontrollere og stoppe su til kriminelle. Det er supergodt, og det er faktisk på tide, at vi får gennemført den ændring.

Alt i alt er der altså tale om en række superfornuftige ændringer i su-lovgivningen, som vi kan give vores fulde støtte, og det er jo godt, når man som minister har sit første lovforslag til behandling, at der er tale om et lovforslag, som har, tror jeg, udsigt til at glide glat igennem, ikke kun behandlingen her i Folketingssalen, men forhåbentlig også behandlingen i udvalget. Men tro mig, hr. minister, sådan gives der ikke garantier for, at alting vil gå lige så nemt. Jeg glæder mig rigtig meget til det kommende samarbejde med uddannelses- og forskningsministeren, som har sit første lovforslag til behandling her. Tak.

Således advaret, men der er en kort bemærkning fra hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Jeg beklager, at det nu lige skal gå ud over Venstre, for jeg fik ikke spurgt Socialdemokratiets ordfører om det, men i det tilfælde, hvor der er, lad os sige en kvinde, der er på su og har en kæreste eller en mand, der er på arbejdsmarkedet, mister kvinden så nogen af de 12 ekstra klip i den forbindelse? For der er tale om, at man fordeler det ligeligt mellem mand og kvinde. Der bliver hele tiden snakket om, at det er studerende, men man kan jo sagtens have den situation, at det er en mand, der studerer og har en hustru eller kæreste, der er på arbejdsmarkedet, og hvad betyder det så for de ekstra klip? Det kan også godt være, at det er ministeren, jeg skal spørge om det.

Ordføreren.

Det, der er tale om her, er, at når der er to forældre, som begge er su-modtagere, fordeler vi su-klippene på en anden måde, end vi har gjort hidtil. Hidtil har det været sådan, at kvinden automatisk forlods havde 12 måneders su, og at manden, faren, havde ret til 6 måneders ekstra su-klip. De 18 måneder samlet set i ekstra su-klip puljer vi sammen og fordeler ligeligt imellem de to studerende.

Bent Bøgsted.

Det vil sige, at den her lov ikke gælder der, hvor der er en, der er studerende, og en, der er på arbejdsmarkedet. Så gælder den her lov ikke. Er det sådan, jeg skal forstå det, altså at hvis det er en kvinde, der er på su, vil hun stadig væk have de 12 måneders ekstra klip?

Ordføreren.

Sådan har jeg i hvert fald forstået aftalen: at hvis der er tale om én studerende, har man fortsat 12 måneders su-klip.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Udgangspunktet for det lovforslag, vi behandler i dag, er en årelang diskussion, vi har haft herinde, af, hvordan man sikrer unge i efterværn muligheden for at få su. Det har været en torn i øjet på mange af os, at man behandler unge, som har det svært i forvejen, diskriminerende på den måde. Det her kommer så, i forlængelse af at vi havde et beslutningsforslag fremsat af Dansk Folkeparti tilbage i marts, hvor der var et bredt flertal her i salen, der sagde, at det her skulle vi have løst; et bredt flertal, der pålagde ministeren at tage fat i den her problemstilling og finde en løsning. Derfor er jeg også glad for, at vi har det her lovforslag, ikke mindst fordi der parallelt med det kører et forløb, der netop sikrer de unge i efterværn de her rettigheder. Noget af det, jeg fæstner mig ved, er, at vi i su-forligskredsen har fået et notat, der beskriver den proces, der vil være fra nu af, hvor man næste sommer vil kunne få su som ung i efterværn. Så det er den ene del.

Så er der det konkrete lovforslag, vi står med her, som jo handler om at sige: Vi vil gerne give flere valgmuligheder, vi vil gerne give større frihed til de unge studerende, der kan få su under barsel. Det, vi gør det ved, er at sige: I stedet for at det var fastlåst på den måde, at mor kunne få su i de 12 måneder og far kunne få su i op til de 6 måneder, så fordeler man det nu med 9 måneder til hver som udgangspunkt, og hvis man så ønsker det, kan den ene af parterne tage nogle flere måneder, op til 3 måneder mere, og den anden så tilsvarende mindre. Det mener vi i Dansk Folkeparti er en god måde at vinkle det på, så der faktisk bliver større frihed til familierne. Derfor, og fordi vi selvfølgelig bakker op om aftalen i forhold til efterværn, støtter vi det her.

Der er et enkelt element, som vi dog måske godt vil have ministeren til at svare på. Det er ikke helt ministerens ressort, men jeg er bare bekendt med, at regeringen parallelt med det her er ved at implementere et EU-direktiv på barselsområdet, hvor man får nogle rettigheder til at gå på barsel. Vil det sige, at man også, hvis man som studerende har været på barsel, så kan gå på barsel en gang til, når man kommer ud på arbejdsmarkedet? Der, hvor jeg kan se en udfordring, er, hvis det så også gælder de vandrende arbejdstagere, som kommer herop, tager en uddannelse, får et barn og får barsels-su; kan vedkommende så også efterfølgende komme ud på arbejdsmarkedet og få barsel atter en gang?

Men bortset fra det støtter vi i Dansk Folkeparti lovforslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Jeg tror bare, at jeg lige vil kvittere for ordførerens kæmpestore arbejde for at sikre, at unge i efterværn også kan få su. Det må være en kæmpestor dag for ordføreren, når vi nu sikrer det med det her lovforslag. Det vil jeg bare takke for. Jeg ved, at ordføreren har pingponget med vores socialordfører, Trine Torp, og at det nu endelig lykkes, er jo virkelig fantastisk. Så tusind tak for det.

Sådan kan det danske Folketing også være. Værsgo, ordføreren.

Det vil jeg da gerne kvittere for. Jeg vil sige, at det var en glædens dag tilbage i marts, da vi havde et stort flertal herinde og Trine Torp faktisk sad i formandsstolen under behandlingen af lige præcis det punkt. Vi kunne glæde os sammen over, at det her nu kom til at ske. Derfor ser jeg også frem til, at det bliver gennemført og kommer til at virke fra næste sommer.

Fru Ulla Tørnæs.

Tak. Nu var det sådan, at jeg tidligere fik stillet et spørgsmål af en af ordførerens partikolleger, hvor jeg desværre kom til at svare forkert. Derfor kunne jeg godt tænke mig at stille nøjagtig det samme spørgsmål til ordføreren her: Hvordan forholder det sig, hvis en studerende modtager 12 måneders su og får et barn med en, som er lønmodtager og er på arbejdsmarkedet? Hvordan vil reglerne så fremadrettet være?

Ordføreren.

Jamen det vil fremadrettet være sådan, at der som udgangspunkt vil være 9 måneder til den studerende, hvis ikke den studerende er eneforsørger. Hvis moren f.eks. er alene med barnet, er det stadig væk de 12 måneder. Men hvis man er en del af et par, vil det blive skåret ned til 9 måneder.

Så tror jeg, vi kan sige tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til fru Astrid Carøe, SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan også starte med at sige, at vi i SF selvfølgelig bakker op om det her forslag. Som jeg sagde lige før, er det en glædens dag, at det endelig er lykkedes at finde en løsning, for at unge, der er i efterværn, også skal kunne modtage su. Det er en kæmpe sejr for os i SF.

Så er der den anden del af lovforslaget, som handler om, at forældre skal være ligestillede i forhold til barsel, også når de er på su. Selvfølgelig skal de være ligestillede, hvad enten de er under uddannelse eller ej, og selvfølgelig skal begge forældre have ret til lige mange ekstra su-klip, når de får et barn, mens de tager en uddannelse. Vi ved, at barsel for begge forældre er afgørende for at skabe tilknytning til barnet og ro til at få en hverdag op at stå med en lille ny, og det skal vi selvfølgelig give ret til til både mor og far, og de skal også have ret til lige lang tid.

Når vi ikke har gjort det tidligere, er det jo ganske simpelt forskelsbehandling. Så det er godt, at vi gør op med det med det her lovforslag, så begge forældre får 9 måneders ekstra su i stedet for 6 måneder til far eller medmor og 12 måneder til mor. Og det er også godt, at vi sikrer fleksibiliteten, så man kan overføre til hinanden.

Jeg havde dog gerne set, at vi også her udnyttede den her mulighed, hvor vi ændrer i systemet, og generelt sikrede bedre rettigheder til studerende med børn, f.eks. ved at give 12 måneder til både mor og far. Jeg håber, at det er en snak, vi fortsat kan have med ministeren, om, hvordan vi sikrer, at studerende, der enten har børn eller får børn, mens de er studerende, får nemmere ved at komme igennem deres uddannelse. For det er nemlig enormt vigtigt, at forældre har en mulighed for at fortsætte deres studie, når de får et barn. Og det kan være svært, både fordi man måske ikke kan nå det samme, som man kunne før, men også fordi ens økonomi ændrer sig rigtig meget, når man får et barn. Så det håber jeg at vi kan fortsætte drøftelser om. Indtil videre kan jeg bare glæde mig over det her lovforslag, som jeg synes er en rigtig positiv udvikling. Så SF bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Vi er også rigtig, rigtig glade for den aftale, der blev lavet før sommerferien, så vi får sikret unge i efterværn. Det er på tide, og det er vi rigtig glade for at kunne bidrage til med den her aftale. Og så er det jo egentlig sådan nogle gange, at man kommer til at tænke: Det er lidt sjovt, at det først er nu, vi har tænkt på, at det her lovforslag skal gennemføres, altså at vi rent faktisk ligestiller forældre, der skal på barsel, mens de er i gang med deres uddannelse. Jeg synes, det er så indlysende godt, at vi får sidestillet de to forældre, uanset om det er to mødre eller en far og en mor eller to fædre, eller hvordan man har indrettet sig familiemæssigt. Nu er der fremadrettet 9 måneder til hver, og man kan ovenikøbet også rykke lidt rundt på det internt, hvis det er sådan, det fungerer bedst i ens egen familie.

Så det er simpelt hen så dejligt, at vi får taget nogle skridt nu på su-området i forhold til at ligestille forældre. Så der er naturligvis fuld opbakning fra Radikale til lovforslaget her. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Det betyder, at vi går videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Mange tak. Det er sådan, at vores ordfører, fru Victoria Velasquez, ikke kan være til stede, så jeg vil fremføre hendes synspunkter. Ligesom su'en er en afgørende hjørnesten i forhold til at sikre lige muligheder for adgang til uddannelse, er barselsrettigheder også et vigtigt fundament, når vi i fællesskab lægger byggesten til et lige og godt samfund. Ligesom su'en er en vigtig hjørnesten i forhold til målet om lige adgang til uddannelse uanset størrelsen på pengepungen, er barselsrettigheder også en måde at sikre, at man har gode og trygge rammer, så barnet får trygge opvækstvilkår, uagtet om midlerne er få eller mange derhjemme.

Med den her lovændring skaber vi bedre rammer for barslen, og det er noget, man er fælles om, og det at fordele barslen er et muligt valg, og forhåbentlig bliver det også sådan, når man siden hen kommer ud på arbejdsmarkedet. For indtil nu har partneren været stillet ringere end moren. Nu kan begge forældre uanset køn fremover få ret til 9 måneders ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption.

Vi deler dog den kritik, som bl.a. af DGS, LH og DSF er fremført. Den lyder som følger – og jeg håber, at ministeren vil forholde sig til den kritik, når han om lidt skal op at fremlægge, hvordan han ser på det:

Forslaget vil stille moren dårligere end før, hvor moren ville modtage 12 måneders ekstra su, og et ønske om 12 måneders ekstra su ved disse ændringer vil ske på bekostning af faren. Det bemærkes endvidere, at det i de tilfælde, hvor den ene forælder ikke er uddannelsessøgende, bør sikres, at den forælder, der er uddannelsessøgende, har ret til 12 måneders su, idet den anden forælders indkomstgrundlag kan være utilstrækkeligt. I de tilfælde, hvor kun én forælder er uddannelsessøgende, bør de 3 måneders ekstra su automatisk overflyttes til den uddannelsessøgende forælder. Det bemærkes afsluttende, at lovændringen ikke hjemler overflytning af de indtil 3 måneders su i forbindelse med ph.d.-stipendium mellem forældrepar, hvor den ene er uddannelsessøgende og den anden er ph.d.-studerende. Det skal der ses på.

DSF, LH og DGS ser gerne, at ministeriet arbejder på at etablere et smidigt overførselsområde i de tilfælde. Vi håber så, at ministeren vil forholde sig til den kritik, når han kommer på talerstolen.

Men alt i alt vil jeg sige: Det her forslag ændrer ikke på den samlede barsel, men er en omfordeling, så fødende og partnere er ligestillede. En bemærkning hertil er, at man skal huske, at alle lønmodtagere er berettiget til barselsdagpenge, og at ledige har ret til rådighedsfritagelse. Uanset hvilken partner man har, vil man have ret til minimum 3 måneders barsel, så der samlet set vil være 12 måneder i forbindelse med alle børn.

Enhedslisten arbejder for ligestilling og for at sikre bedre barselsrettigheder, så vi er for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi kan gå videre til fru Britt Bager, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Som flere ordførere tidligere har nævnt, er det her et forslag, der følger op på en aftale om at skabe fuld ligestilling mellem kønnene i su-systemet i forbindelse med fødsel og adoption. Den aftale er vi i Det Konservative Folkeparti en del af, og derfor støtter vi selvfølgelig op om det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak. Det er et godt lovforslag om ligestilling mellem mænd og kvinder ved tildeling af ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption. Hvor der i dag kan tildeles 12 måneder til kvinder og 6 måneder til mænd, vil begge køn med lovforslaget kunne tildeles 9 måneder med mulighed for at overføre 3. Derved vil man stadig kunne tildele med den samme fordeling som i dag, eller der kan foretages en anden fordeling, hvis familien ønsker det. De øvrige præciseringer og tiltag, som lovforslaget indeholder, kan Nye Borgerlige også støtte. Nye Borgerlige kan dermed støtte L 32.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og da der ikke er flere ordførere, som har bedt om ordet, er det nu uddannelses- og forskningsministeren.

Tak for det, og tak for den gennemgående meget positive modtagelse af lovforslaget. Som det er fremgået, følger vi med lovforslaget op på den politiske aftale i su-forligskredsen om at skabe ligestilling mellem forældrene i su-systemet i forbindelse med fødsel eller adoption. Nu er der mange partier, der kommer til at bakke op om lovforslaget, men jeg synes, at jeg her godt igen vil sige tak til partierne i aftalekredsen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative og Liberal Alliance, for den aftale, der blev indgået med regeringen tilbage i juni.

Det er et vigtigt skridt for ligestillingen i su-systemet, som jeg er glad for at vi kan tage sammen på tværs af Folketinget. Indtil nu har faren eller den anden forælder været stillet ringere end moren. Den nye model betyder konkret, at begge forældre uanset køn fremover vil få ret til 9 måneders ekstra su i forbindelse med fødsel eller adoption. Der vil stadig være mulighed for at overføre dele af den ekstra su mellem forældrene, og enlige forældre vil have ret til 12 måneders ekstra su. Her er det, vi måske så skal lidt omkring den udveksling, der var på et tidspunkt, om, hvordan det så konkret forholder sig i det tilfælde, hvor man er gift med en, der ikke er su-modtager. Der er det rigtigt, at er man enlig forsørger, vil de 12 måneders ekstra su gælde, men ellers er det så 9 måneder for f.eks. en mor i et forhold med en anden forsørger. Det vil jo faktisk i nogle tilfælde i nogle familier være en 3-måneders nedgang. Det er der ingen grund til at lægge skjul på, men det er jo en prioritering, vi simpelt hen laver for at få den her ligestilling, så man kan få den anden partner, typisk faren, op på de 9 måneder, og det er jo så også det, der gør, at aftalen frigiver nogle midler til at kunne gøre nogle andre gode ting på området. Det handler om den her drøftelse af forholdene for unge i efterværn, som SF's ordfører var så venlig at tildele Dansk Folkeparti en vis kredit for .På den måde ender tingene altså med at hænge sammen og at kunne finansieres, men der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er sådan, afvejningen er lavet.

Som det også er nævnt, fastsættes der ud over reglerne her om bedre ligestilling regler om kriminalforsorgens pligt til at underrette Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er varetægtsfængslet eller afsoner en fængselsstraf, modtager su eller statens voksenuddannelsesstøtte. Styrelsen har simpelt hen brug for, at der gives den underretning, så styrelsen bliver klar over, at der er grund til at kontrollere, om den uddannelsessøgende stadig opfylder betingelserne for at modtage su, altså at man er heltidsstuderende, og at man altså ikke får su, samtidig med at man får anden offentlig forsørgelse – i det her tilfælde den støtte, man så oppebærer, altså det, at man er på kost og logi, når man er indsat.

Det bliver med lovforslaget også muligt for uddannelses- og forskningsministeren – yours truly – at fastsætte regler om, at der kan ses bort fra forældreindkomsten ved fastsættelse af su-støttebeløbet, når den unge har været anbragt uden for hjemmet. Også der synes jeg, det er en meget rimelig og fornuftig ændring, så de unge, der er anbragt – som vi har set eksempler på – ikke bliver ramt igen, så at sige, ved den her form for beregning, der tidligere har været gældende, og som vi altså nu ændrer på.

Endelig indeholder lovforslaget en række ændringer og præciseringer af administrativ karakter. Det er vel faktisk et tilfælde af lidt oprydning i lovgivningen, som der kan være god grund til at man bredt set i Folketinget også er opmærksom på, altså at vi får ryddet op, når der er bestemmelser, der ikke længere er nødvendige at have, eller når der er tiltag, man har lavet tidligere, som man kan afskaffe.

Nogle af de sådan lidt mere indholdsmæssige kommentarer vil jeg også godt give lidt ord med på vejen med det samme. Først og fremmest er det jo meget positivt med så bred en opbakning. Jeg er klar over, fru Ulla Tørnæs, at det ikke er noget, jeg kan forvente mig at have hver eneste gang fra Venstre, så jeg ser også frem til de gange, hvor vi kan være uenige. Her er det godt, at vi i Folketinget kan enes og få lavet nogle helt gennemgående fornuftige ændringer og gøre det med brede flertal.

Der er også flere – det er især SF og Enhedslisten – der spørger, om der ikke kunne være 12 måneder til begge parter. Det får, som jeg forstod det, ikke Enhedslisten til at lade være med at støtte forslaget. Man havde et ønske om, at det så at sige var endnu bedre, at vilkårene var endnu bedre. Men her er det altså lykkedes at lave en aftale inden for den økonomi, der er, og at frigive nogle midler til nogle andre væsentlige formål, som partierne ser positivt på. Det er det, der har været tilfældet i den her omgang. Så jeg kan ikke give tilsagn om, at der kommer nye su-forhøjelser, selv om jeg forstod, at det var Enhedslistens ønske. Det må Enhedslisten så se om man kan få fremmet i andre sammenhænge, og om man er villig til at prioritere det frem for andre ting, som man også ønsker, med den økonomi, vi nu engang har til rådighed.

Dansk Folkeparti stillede et spørgsmål om su og det at være arbejdstager og i den sammenhæng opnå orlov og dagpenge eller andre ting, man kan være berettiget til, hvis man er på det danske arbejdsmarked, og hvis man er overenskomstdækket. Med hensyn til om der er nogle eksempler, som der er behov for at få finde frem og få gravet lidt mere i, så er det noget, vi må gøre under udvalgsbehandlingen. Men jo, umiddelbart kan man jo godt være i Danmark og først have ret til su, siden hen arbejde her og være arbejdstager og opnå de rettigheder, der er, når man er en del af det danske arbejdsmarked og f.eks. er overenskomstdækket, hvad man forhåbentlig er – det bør man være – og på den måde er en del af det organiserede arbejdsmarked. Så vil der også være andre muligheder siden hen. Hvis jeg har forstået spørgsmålet rigtigt, så er det dét udgangspunkt, spørgsmålet er baseret på. Men hvis der er nogle eksempler eller andet, som gør, at Dansk Folkeparti spørger ind til det, så vil vi selvfølgelig med glæde bore det ud i udvalgsbehandlingen og også indhente, hvad der måtte være brug for fra Beskæftigelsesministeriets side for at kunne afklare de spørgsmål, Dansk Folkeparti måtte have.

Men tak for den meget brede opbakning til lovforslaget her.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti.

Det har ikke noget med vores opbakning at gøre, for der har hr. Jens Henrik Thulesen Dahl jo gjort klart, hvordan og hvorledes Dansk Folkeparti står her, men det er måske et lidt teknisk spørgsmål, og det kan godt være, at ministeren skal have undersøgt det lidt nærmere. Men lad os nu sige, at det drejer sig om en kvinde og en mand, der begge er studerende, og som danner par; de får et barn, når kvinden har halvandet år tilbage af sin uddannelse og manden har 6 måneder tilbage af sin uddannelse – og det er 9 måneder til hver, hvor det er 3 måneder, de kan overføre. Manden afslutter sin uddannelse til tiden, og kan han så overføre de 3 måneder ekstra til kvinden? Det kan man jo bestemme fra starten af, når man går på barsel: Jeg vil kun have 6 måneder, og de 3 måneder går tilbage til min partner. Kan man gøre det? Og omvendt – det kan være kvinden, der har 6 måneder tilbage, og hvor manden har længere tid. Når de kommer ud på arbejdsmarkedet, er de jo omfattet af de normale barselsregler, men kan man overføre de 3 måneder til ens partner, hvis man kun har 6 måneder tilbage af sin uddannelse og gør uddannelsen færdig til tiden?

Ministeren.

Altså, generelt er der jo sikret en ret stor fleksibilitet i reglerne her, for at man kan tilpasse det bedst med det uddannelsesforløb, man har – også hvornår man påbegynder at bruge ekstra klip, hvis det er det, man vil. Der er forskellige muligheder for at tilrettelægge det. Det præcise eksempel her vil jeg godt have lov til at se nærmere på for at svare hr. Bent Bøgsted på det.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen det vil være rart at få det beskrevet, så udvalget kan få svar på det, for det kan jo godt have betydning for nogle af de par, der får su, når de skal planlægge afslutningen på sådan et barselsforløb. For hvis det er sådan, at man ikke kan gøre det, så er de 3 måneder, de kan overføre, jo spildt, hvis de ikke kan nå at overføre dem. Det kræver selvfølgelig, at den ene part har længere tid tilbage, det er jeg klar over, men der er altså den teoretiske situation, at der er 6 måneder tilbage, og at man gør uddannelsen færdig – om man så kan nå at overføre det. Men det vil være fint at få svaret på skrift.

Tak for det. Ministeren.

Det skal vi sørge for er fyldestgørende oplyst, inden vi når frem til at stemme her i Folketingssalen

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.