Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 31
Offentligt
2474988_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2021 - 4053
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 28. oktober 2021 stillet mig føl-
gende spørgsmål L 31 – spm. 8, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål 8
Vil ministeren oplyse, hvor stort elnettets investeringsbehov aktuelt er, hvis der skal
opnås en tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi for at nå 2025-klimamålsæt-
ningen, og hvad ministeren vil gøre for at elnettet kan følge med behovet for større
vedvarende energiproduktion frem mod 2025?
Svar
Elnettet kan helt overordnet opdeles i transmissionsnet, som ejes af Energinet, og
distributionsnet, som ejes af netvirksomhederne. Det er altså henholdsvis Energi-
nets og netvirksomhedernes opgave at udbygge elnettet, så der er tilstrækkelig ka-
pacitet.
Udbygning af transmissionsnettet
I forhold til transmissionsnettet skal Energinet fra 2022 udarbejde langsigtede net-
udviklingsplaner med en 20-årig planlægningshorisont, der indeholder udviklings-
behovene for transmissionsnettet på kort og lang sigt samt planlagte og mulige løs-
ninger på behovene. Netudviklingsplanerne udarbejdes på grundlag af Energisty-
relsens analyseforudsætninger. I analyseforudsætningerne fastlægges fremtidige
forventninger til elforbrug og elproduktion, herunder udbygning med VE-produktion.
Energinets netudviklingsplaner afspejler derfor det forventede behov, bl.a. ift. VE-
produktion, som kan afledes af analyseforudsætningerne. Derudover skal proces-
sen omkring netudviklingsplanerne styrke transparensen om Energinets planlæg-
ning ved at sikre bedre rammer for interessentinddragelse og politisk inddragelse.
På nuværende tidspunkt forventer Energinet at skulle gennemføre investeringer i
eltransmissionsnettet for 8-10 mia. kr. i perioden frem til og med 2025. Dette omfat-
ter
alle
investeringer i eltransmissionsnettet (eksklusiv etablering af nye udlandsfor-
bindeler, tilslutning af havmølleparker samt forundersøgelser til energiøer), og ikke
kun investeringer i forhold til at nå 2025-klimamålsætningen. Derudover oplyser
Energinet, at der løbende gennemføres årlige reinvesteringer på ca. 1,5 mia. kr. til
at sikre den eksisterende kapacitet i eltransmissionsnettet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 31 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om elnettets investeringsbehov, hvis der skal opnås en tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi for at nå 2025-klimamålsætningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2474988_0002.png
Udbygning af distributionsnettene
I forhold til distributionsnettet skal netvirksomhederne fremover udarbejde netudvik-
lingsplaner med en 10-årig planlægningshorisont. Netudviklingsplanerne skal bl.a.
indeholde en vurdering af behovet for udvidelser eller opgraderinger af de enkelte
netvirksomheders 50/60 kV-net og relevante underliggende netstrækninger samt
en vurdering af alternativer til ny- og reinvesteringer. Reglerne om netvirksomhe-
dernes netudviklingsplaner trådte i kraft 1. januar 2021, som led i implementeringen
af EU’s elmarkedsdirektiv. Det pågældende krav er derfor relativt nyt. Fremadrettet
forventes der på grund af netudviklingsplanerne tilvejebragt mere information om
de enkelte netvirksomheders kapacitetsudfordringer og investeringsplaner.
Netvirksomhederne har ansvaret for eldistributionsnettet og er i reguleringen for-
pligtet til at sikre tilstrækkelig kapacitet i nettet. Derudover giver den økonomiske
regulering af netvirksomhederne incitament til en omkostningseffektiv netudbyg-
ning. Det fremtidige investeringsbehov påvirkes desuden af, i hvilket omfang der
benyttes fleksibilitetsydelser, som reducerer behovet for netudbygning. Myndighe-
derne fører ikke eksplicit kontrol med den enkelte netvirksomheds kapacitet eller
med det fremtidige investeringsbehov, hverken i de enkelte netvirksomheder eller i
distributionsnettet som helhed.
Dansk Energi og Utiligize har begge vurderet det samlede investeringsbehov i di-
stributionsnettet som følge af elektrificeringen generelt (herunder øget elforbrug til
elbiler, varmepumper mv.). Dansk Energis vurdering er sket ifm. Klimapartnerska-
bet og Utiligizes vurdering er sket ifm. Energistyrelsens
Analyse af fremtidssikret el-
distributionsnet.
Analyserne viser, at Utiligizes opgjorte investeringsbehov frem
mod 2030 for så vidt angår elektrificeringen udgør ca. 3,5 mia. kr. med brug af flek-
sibilitet, dvs. hvis forbruget i højere grad kan udjævnes over døgnet, og ca. 4 mia.
kr. i fravær af fleksibilitet. Dansk Energi skønner investeringsbehovet for samme
periode til at være fra ca. 8 mia. kr. med fleksibilitet til ca. 30 mia. kr. uden fleksibili-
tet. Analyserne er baseret på forskellige antagelser og metoder, og resultaterne
skal derfor mere tolkes som en illustration af usikkerheden ved opgørelse af inve-
steringsbehovet. Der er tale om vurderinger af investeringsbehov generelt som
følge af elektrificeringen og ikke som følge af 2025-klimamålsætningen.
Tabel 1 - Investeringsbehov i eldistributionsnettet, 2021-2030 (mia. kr.)
Investeringer
for vedligehold
af elnettet
Merinvesteringer sfa.
Elektrificeringen
Med
fleksibilitet
Utiligize
Dansk Energi
30,5
24
3,5
8
Uden
fleksibilitet
4
30
34-34,5
32-54
Investeringer i
alt
Kilde: Energistyrelsen og Dansk Energi pba. Klimapartnerskab for Energi og Forsyning
Anm.: Det bemærkes desuden, at investeringsbehovet fremkommer på baggrund af forskellige forventninger til
omkostningerne ved vedligehold af det eksisterende elnet.
Side
2/3
L 31 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om elnettets investeringsbehov, hvis der skal opnås en tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi for at nå 2025-klimamålsætningen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2474988_0003.png
Initiativer til sikring af tilstrækkelig kapacitet i distributionsnettet
Netvirksomhederne har bl.a. til opgave at sikre en tilstrækkelig og effektiv transport
af elektricitet, og skal herunder tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det
kollektive elforsyningsnet.
Netvirksomhedernes kan, ved tilslutning af nye VE-anlæg få dækket de merom-
kostninger tilslutningen medfører, gennem et tillæg til deres økonomiske rammer.
Tillægget for tilslutning af nye VE-anlæg skal håndtere netvirksomhedernes mer-
omkostninger til tilslutning af VE-anlæg, når udligningsordning udfases ved udgan-
gen af 2021.
Derudover bliver den økonomiske regulering af netvirksomhederne justeret i hen-
hold til den nyligt indgåede stemmeaftale
En effektiv og fremtidssikret elinfrastruk-
tur til understøttelse af den grønne omstilling og elektrificeringen
mellem regerin-
gen, V, DF, SF, RV, EL, KF, LA og ALT af 4. juni 2021. Med aftalen indføres en ny
automatisk indikator og et ansøgningsbaseret tillæg, der skal håndtere netvirksom-
hedernes meromkostninger til at håndtere det forventede stigende elforbrug, der
skabes ved den øgede elektrificering i forbindelse med den grønne omstilling. Den
automatiske indikator og tillægget skal gælde fra 2024.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
3/3