Klima-, energi- og forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. november 2021
J nr.
2021 - 4783
KEF-udvalget har i brev af 11. november 2021 stillet mig følgende spørgsmål L 31
spørgsmål 13, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Rasmus Helveg Petersen (RV).
Spørgsmål 13
Ministeren bedes kommentere den præsentation, som Ørsted anvendte i forbin-
delse med foretræde for udvalget den 11. november 2021, jf. L 31 - bilag 5.
Svar
Det er vigtigt for den grønne omstilling, at alle sektorer i samfundet bidrager til det
ambitiøse klimamål, som regeringen og Folketinget har vedtaget med Klimaloven.
Det er nødvendigt at turde lægge et højt ambitionsniveau, og det er glædeligt at se
Ørsteds store ambitioner inden for PtX bl.a. med flagskibsprojektet
Green Fuels for
Denmark.
Angående Ørsteds forslag til ændring af bemærkningerne til L 31, skal jeg frem-
hæve, at det vil stride imod FN’s opgørelsesmetode, og dermed ikke følge
Aftale
om klimalov,
hvor der eksplicit blev taget stilling til brugen af FN’s opgørelsesmeto-
der i realiseringen af 70-pct. målet. Den konkrete bemærkning, som Ørsted foreslår
ændret, drejer sig om negative emissioner, men CO
2
, som indfanges og anvendes
til PtX-brændstoffer – uanset om den er biogen eller fossil – bliver i FN-regi opgjort
som udledt fra kilden. For mere information om FNs opgørelsesmetode, se svar på
spørgsmål 14.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/1