Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 31 Bilag 6
Offentligt
2480398_0001.png
Til lovforslag nr.
L 31
Folketinget 2021-22
Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. november 2021
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om klima
(Indikativt klimamål for 2025)
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)]
1. Indstillinger
[Et
flertal
i udvalget (S, V, SF, RV, EL, KF og Orla Øster-
by (UFG)) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til
forkastelse.
]
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kristende-
mokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin
og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre, Det Konservative Folkeparti og Orla Østerby
(UFG)
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget og Orla Østerby (UFG) bemærker, at regeringen
(Socialdemokratiet) med Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti og Enhedslisten har indgået en aftale om et indika-
tivt 2025-reduktionsmål på 50-54 pct., selvom klimaloven
er indgået med et bredt flertal i Folketinget. V, KF og Orla
Østerby (UFG) mener, at det har været en meget ærgerlig
og kritisabel proces omkring fastsættelsen af 2025-delmålet,
hvor regeringen laver aftale med rød blok udenom aftale-
kredsen bag klimaloven. V, KF og Orla Østerby (UFG)
finder det uhørt, at vi som aftalepartier efterfølgende blot
får muligheden for at tilslutte os loven, som et smalt flertal
allerede har indgået. Det er desværre en ny praksis for dansk
politik, som vi tager til efterretning. Den praksis vil vi der-
med være åbne overfor at bruge senere.
Selvom V, KF og Orla Østerby (UFG) ikke var indkaldt
til forhandlingerne om 2025-reduktionsmålet, bakker V, KF
og Orla Østerby (UFG) op om et ambitiøst 2025-delmål og
kan derved støtte lovforslaget. Lovforslaget følger Klimarå-
dets anbefalinger og sikrer fremrykning af drivhusgasreduk-
tioner, hvilket V, KF og Orla Østerby (UFG) udelukkende
vurderer som positivt.
V, KF og Orla Østerby (UFG) finder det dog kritisabelt,
at regeringen ikke med lovforslaget har beskrevet konkrete
virkemidler til at opnå delmålet, og at regeringen heller ikke
i Klimaprogram 2021 har vist, at delmålet kan opfyldes. V,
KF og Orla Østerby (UFG) understreger, at hvis delmålet
skal nås, haster det med handling fra regeringen, og at rege-
ringen fremlægger en konkret køreplan for, hvordan de øn-
skede reduktioner kan opnås, samt at regeringen desuden er
villig til at finansiere disse initiativer. V, KF og Orla Østerby
(UFG) er altid klar til forhandlinger med regeringen, og
i den forbindelse bemærkes det, at V og KF allerede har
foreslået en genåbning af Klimaaftale for energi og industri
fra juni 2020 for at se på en tidligere og mere ambitiøs
udrulning af biogas, at se på en tidligere udfasning af kul i
Nordjyllandsværket samt en hurtig afklaring af udbuddet af
power-to-x og CCS.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til
1. behandling den 14. oktober 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget.
DokumentId
Journalnummer
L 31 - 2021-22 - Bilag 6: 2. udkast til betænkning
2480398_0002.png
2
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren
sendte den 5. juli 2021 dette udkast til udvalget, jf. (folke-
tingsåret 2020-21) KEF alm. del – bilag 384. Den 7. ok-
tober 2021 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Ida Auken (S) Malte Larsen (S)
Jens Joel (S) Orla Hav (S) Karsten Filsø (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Andreas Steenberg (RV) Zenia Stampe (RV)
Rasmus Helveg Petersen (RV)
fmd.
Søren Egge Rasmussen (EL) Peder Hvelplund (EL) Torsten Gejl (ALT)
Thomas Danielsen (V)
nfmd.
Christoffer Aagaard Melson (V) Mark Grossmann (V) Marie Bjerre (V) Ulla Tørnæs (V)
Carsten Kissmeyer (V) Morten Messerschmidt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Mona Juul (KF)
Katarina Ammitzbøll (KF) Peter Seier Christensen (NB) Alex Vanopslagh (LA) Orla Østerby (UFG)
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Dansk Folkeparti (DF)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Radikale Venstre (RV)
Enhedslisten (EL)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Nye Borgerlige (NB)
Liberal Alliance (LA)
49
39
16
15
14
13
12
4
3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG)
Alternativet (ALT)
Kristendemokraterne (KD)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Siumut (SIU)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
3
1
1
1
1
1
1
5