L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 31 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSSVAR

Formandssekretariatet

Pernille Birch

Telefon 22112561

[email protected]

danskmetal.dk

Dansk Metals kommentarer til forslag til lov om ændring af lov

om klima

Først og fremmest takker vi i Dansk Metal for muligheden for at afgive svar til

denne høring.

I Dansk Metal er vi rigtig glade for, at man har sat et ambitiøst delmål for

-reduktion frem mod 2030. Det er nødvendigt og vigtigt, at Danmark er et

foregangsland for den grønne omstilling.

De ambitiøse målsætninger kommer til at kræve store og strategiske aftaler.

Nogle af dem har vi allerede. Fx er det vedtaget, at man vil opføre en energi-ø

i Nordsøen. Samtidig har man lavet en aftale om CO

-reduktion i industrien og

har skabt gode samarbejder gennem erhvervslivet via bl.a. klimapartnerska-

berne.

Selvom der er gode takter, er der stadig et stykke, før man når klimaambitio-

nerne frem mod 2030. Det er vigtigt, at man husker at tænke klimaindsatsen i

et bredt perspektiv. Man bør have fokus på både den nødvendige arbejdskraft

og huske det internationale perspektiv i den grønne omstilling.

I Dansk Metal er vi optaget af manglen på faglært arbejdskraft. En analyse la-

vet af COWI for Dansk Energi viser nemlig, at man risikerer at mangle faglært

arbejdskraft til opførsel af grønne løsninger som fx vindmøller, hvis man ikke

arbejder strategisk med at tiltrække og skabe de rette kompetencer.

I Dansk Metal bakker vi op om energi-øen i Nordsøen. Øen kommer til at bi-

drage med CO

neutral energi til både Danmark og på sigt også andre EU-

lande. Men energi-øen skal kunne meget mere end det. Det er vigtigt, at øen

både bliver et godt sted til test og udvikling af nye vindteknologier, samtidig

med at øen bliver et udstillingsvindue for grøn teknologi. I Dansk Metal har vi

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

en ambition om, at danske klimaløsninger, som fx vindmøller, skal eksporteres

til hele verden, og på den måde bidrage til at mindske det globale CO

udslip.

Vi står naturligvis til rådighed for yderligere kommentarer.

Med venlig hilsen

Pernille Birch, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Metal

Side 2 af 2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato

Side

13. juli 2021

1 af 1

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Departementet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Høringssvaret er sendt elektronisk til

[email protected]

[email protected].

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af lov om klima (Indikativt klimamål for 2025) -

journalnummer 2020-4783

Landbrug & Fødevarer fremsender hermed vores bemærkninger til forslaget om ændring af Lov om

klima (Indikativt klimamål for 2025), hvori det foreslås indskrevet i Klimaloven, at der fastsættes et

indikativt mål for en reduktion af drivhusgasser på 50 - 54 pct. i 2025 ift. niveauet i 1990.

I Landbrug & Fødevarer bakker vi op om den grønne omstilling og arbejder selv aktivt på at indfri

vores vision om at gøre det danske fødevareerhverv klimaneutralt i 2050. Men det er helt afgø-

rende for os, at den grønne omstilling går hånd i hånd med vækst og beskæftigelse i hele Danmark

og sikrer udvikling af erhvervet frem for afvikling.

Danmark har et mål om klimaneutralitet i 2050 og med Klimaloven sat et mål om 70 pct. reduktion

af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030 ift. niveauet i 1990. Med dette forslag til lov om æn-

dring af lov om klima vil man endvidere have et indikativt 2025-mål om en reduktion af drivhusgas-

ser på 50 - 54 pct. i 2025 ift. niveauet i 1990. Ligesom dette nye mål også skal afspejles i monitore-

ringen af den danske klimaindsats af bl.a. Klimarådet.

I arbejdet med at begrænse klimaforandringerne og skabe reel grøn omstilling opfordrer vi fra Land-

brug & Fødevarers side til at have fokus på det overordnede mål om, at Danmark skal have en

netto-nul udledning i 2050, og at man globalt skal efterleve Paris-aftalen. Det er vigtigt for os, at

dette løses på den mest omkostningseffektive måde med en reel reduktion af drivhusgasser og

med en udvikling af erhvervslivet. Det er tvingende nødvendigt, at reduktionerne af udledninger af

drivhusgasser ikke sker ved at afvikle og flytte produktion til udlandet. Derfor mener vi også, at det

er godt for den samlede danske klimaindsats, at der arbejdes med en vis fleksibilitet med et 2025-

delmål, som det er foreslået. Dette gælder både fleksibiliteten fra 50-54 pct. og det, at målet er indi-

kativt.

Med et indikativt delmål på 50-54 pct. vil man stadig have en meget ambitiøs dansk klimaindsats,

som vil kræve en stor indsats at nå. Men det er vigtigt med fleksibiliteten, så Danmark kan skabe

kloge og blivende reduktioner af drivhusgasser, der får global effekt på den lange bane, frem for

kortsigtede løsninger uden reel effekt.

Med venlig hilsen

Maria Stein Knudsen

Klima & Energi

E [email protected]

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Astrid Brink Knudsen ([email protected])

Nanna Alberti ([email protected])

[email protected] ([email protected])

SV: Høring - ændring af klimaloven (indikativt klimamål for 2025) journalnummer 2020-4783.

15-07-2021 13:03

Kære Astrid Brink Knudsen

3F har modtaget høring om ændring af klimaloven

Ændringen om at reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990, kan

3F støtte.

Dog kun ud fra den forudsætning, at ændringen ikke medfører at det koste arbejdspladser, hvilket jo helt ligger i

tråd med regeringens forudsætning, og som både Statsministeren of forskellige ministre, flere gange har

understreget.

Og hvis det alligevel skulle betyde tab af arbejdspladser, at det så på forhånd er sikret, at der vil være mulighed for

omskoling, opkvalificering og efteruddannelses muligheder af de medarbejder der evt. mister deres job. Samt at

det sikres at et evt. job tab i et område ikke medfører at man kun kan få et andet job lang væk fra ens bopæl, men

at man fra Regeringen og Folketingets side igangsætter initiativer der kan sikre arbejdspladser i det berørt

område.

De bedste hilsner

Jesper Lund-Larsen

Miljø- og arbejdsmiljøpolitiskkonsulent

Kampmannsgade 4

DK 1790 København V

Mobil: +45 21 45 74 32

e-mail:

[email protected]

Web:

www.grønnejob.dk

Web:

www.baujordtilbord.dk

Web:

www.3f.dk

P Tænk på miljøet før du printer

Fra:

Nanna Alberti <[email protected]>

Sendt:

5. juli 2021 11:00

Cc:

Christina Ravn <[email protected]>; Astrid Brink Knudsen <[email protected]>; Andreas Oscar Arenfeldt

<[email protected]>

Emne:

Høring - ændring af klimaloven (indikativt klimamål for 2025)

Til rette vedkommende.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed udkast til ændring af lov om klima (indikativt klimamål for

2025) i offentlig høring, jf. vedlagte dokumenter.

Fristen for at afgive høringssvar er 18. august 2021.

Med venlig hilsen/Best regards,

Nanna Alberti

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Specialkonsulent

Team Jura

M: +45 23 65 65 44

[email protected]

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Ministry of Climate, Energy and Utilities

Holmens Kanal 20

DK-1060 København K.

T: +45 3392 2800

www.efkm.dk

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Nørrebrogade 39, 1. tv

2200 København N

www.baeredygtigtrafik.dk

København den 14. august 2021

Høringssvar om forslag til Lov om ændring af lov om klima

Klimalovens § 1, alle stk.; ikke nævnt i forslaget: Opnå reduktioner i et lineært tempo

Der står i dag at ”Danmark

(skal) opnå at være et klimaneutralt samfund i senest 2050 med

Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader celsius for

øje.”

I he hold til det pressere de ehov for at å 1,5 graders ålet, so fre lagt i IPCC’s yeste

rapport, kan det ikke nytte noget at udskyde indsatser til lige før deadline. Klimaloven bør ændres, så

at de konkrete indsatser tilrettelægges, så reduktionsmål for hver periode (2025, 2030 mv.) realiseres

minimum lineært. Danmark bør - udover selv at arbejde for det - også udbrede dette princip ved de

internationale forhandlinger (i COP-regi).

Klimalovens § 1, stk. 3; forslagets 2.1.2: International skibs- og luftfart bør inkluderes

Der står fortsat at ”Målene

omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart.”

Vi finder det meget uheldigt at ignorere disse områder i Danmark, alt mens at EU på forskellig vis

forsøger at inddrage international skibs- og luftfart i sin klimahandlingsplan (Fit for 55). Hvorfor skal

Danmark netop nu sætte kikkerten for det blinde øje? Danmark er en åben nation, med en stor andel

af import/eksport og danskerne er et meget rejsende folkefærd. Hvis Danmark ikke indregner de fulde

konsekvenser af dansk skibs- og luftfart, hvordan skal vi så kunne kræve at vores nabolande og EU

sætter ambitiøse klimamål? Klimaet er jo ligeglad med om udledningerne sker i Danmark eller ved

vores samkvem med udlandet.

Som søfarende nation med en rejsende befolkning bør Danmark også forvalte sit ansvar for den CO2,

der på danskernes vegne udledes udenfor landets grænser. Vi bør bestræbe os på at finde og anvise

løsninger på netop disse områder af stor betydning for klimaet.

Klimalovens § 1, stk. 4; ikke nævnt i forslaget: Import af varer med CO2-indhold

Det bør nævnes eksplicit at Danmark anerkender og tager en stor andel CO2-udledninger alvorligt, som

tager sit afsæt i varer, som Danmark importerer, men hvis klimabelastning medregnes andre steder i

Verden og IKKE i det danske CO2-regnskab. Det bør skrives i loven, at Danmark i samarbejde med de

øvrige EU-lande inden 2025 får etableret et system for CO2-importtold baseret på de importerede

varers CO2-bidrag. Det skal for så vidt muligt gælde for alle importvarer.

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

For disse forslag gælder en stigende erkendelse af at en klimaplan baseret på aktiviteter alene inden

for eget territorium i virkelighedens verden er uholdbart, såfremt målet er en global reduktion af

drivhusgasser. Det ses fx også i de kommende planer for Københavns Kommune.

Ikke CO2-aftryk, men klimaaftryk. I bemærkningerne er der brug for en nutidig og bredere definition

af klimaskadelige effekter / drivhusgasser

I Klimaloven står der ikke en nærmere definition af drivhusgasser. Men bemærkningerne nævner

begrebet

”indirekte

CO2-emissioner”.

Da det u er vide ska eligt fastlagt og også iteret i de ye

IPCC-rapport) at der er andet end luftarter/gasarter, der bidrager til menneskeskabt opvarmning, så

kunne det være på sin plads at udvide definitionen, om ikke andet så i bemærkningerne til

lovændringen.

EASA (Det Europæiske Luftfarts Sikkerhedsagentur) fastslog ultimo 2020 at begrebet Global Warming

Potential (GWP) er relevant for vurdering af luftfartens skadevirkninger for klimaet. Og deres rapport

slår fast, at luftfarten som gennemsnit øger den globale opvarmning med en faktor tre, dvs. for hver 1

tons CO2 udledt af fly i atmosfæren, så skal der tillægges en effekt (GWP) svarende til 2 tons CO2, altså

i alt 3 tons CO2.

https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:7bc666c9-2d9c-11eb-b27b-

01aa75ed71a1.0001.02/DOC_1&format=PDF

se især side 35-36

Vi foreslår at bemærkningerne henviser direkte til luftfartens GWP, og at disse værdier benyttes, når

luftfart, indenrigs- såvel som udenrigs indregnes i det danske klimaregnskab.

Poul Kattler og Kjeld A. Larsen

Hhv. formand og næstformand for Rådet for bæredygtig trafik

[email protected]

Johnny Frank Nielsen

Bestyrelsesmedlem Bevar Jordforbindelsen

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

Att.: Center for Styring og Implementering

Journalnummer: 2020-4783

Bemærkningerne er sendt til

[email protected]

Dato: 16-08-2021

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om klima (indikativ klimamål for 2025)

ITD kvitterer for det fremsendte udkast til lov om klima, som brancheorganisationen har følgende

bemærkninger til:

ITD noterer, at der med lovforslaget indskrives et drivhusgasreduktionsmål på 50-54 procent i forhold til

1990 i klimaloven. Det nye delmål er resultatet af den politisk indgåede aftale mellem regeringen,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten.

Delmålet har til formål at sikre drivhusgasreduktioner på den korte bane for at understøtte indfrielsen af

klimalovens målsætning om 70 procents reduktion i 2030, som ITD støtter. Samtidig konstaterer vi, at det

indikative mål følger Klimarådets anbefalinger.

I forbindelse med fastsættelsen af målet i 2025 vil ITD understrege nødvendigheden af en langsigtet

national strategi for omstillingen af den tunge vejgodstransport. Strategien skal mindske de økonomiske

usikkerheder, der er forbundet ved at investere i grønne alternativer til konventionel diesel i et erhverv,

hvor teknologiske løsninger ikke ligger lige for på samme måde som i eksempelvis persontransporten.

Udarbejdelsen af en sådan strategi er særligt relevant på den korte og mellemlange bane, hvis den tunge

vejgodstransport skal bidrage med mærkbare reduktioner frem mod 2025 og 2030.

ITD er bekendt med, at der allerede er indgået en række politiske aftaler, der skal reducere branchens

klimaaftryk. Initiativerne omfatter omlægningen af kørselsafgiften i 2025, fastsættelsen af et

fortrængningskrav, støttepuljer til infrastruktur for alternative drivmidler og indkøb af klimavenlige

lastbiler, analyser af vægt- og dimensionstiltag m.m.

Der er dog fortsat et behov for at politisk at understøtte branchens muligheder for at overgå til

klimavenlige teknologiløsninger, da disse i dag desværre er forbundet med en betydelig merpris. Derfor

opfordrer ITD endnu en gang til, at der oprettes yderligere støtteordninger til indkøb af klimavenlige

lastbiler, samt at afgifterne for alternative drivmidler omlægges og at den nye distancebaserede

kørselsafgift i 2025 kommer til at omfatte varebiler, mens provenuet øremærkes støtte til yderligere

tiltag, der understøtter yderligere grøn omstilling af den tunge vejgodstransport.

For så vidt angår branchens effektiviseringspotentiale vil ITD gerne rose regeringen for det igangværende

arbejde med at revidere de nationale vægt- og dimensionsbestemmelser. Dette arbejde skrider godt

fre ad og udgør efter ITD’s e i g

samtidig en god anledning til øget dansk engagement i EU, særligt

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ITD

BRANCHEORGANISATION FOR DEN DANSKE VEJGODSTRANSPORT

omkring øget anvendelse af modulvogntog i internationale transporter med udgangspunkt i det

vellykkede danske forsøg. Dette er forelagt transportministeren.

***

ITD står naturligvis til disposition ved ønske om yderligere dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

ITD

Lasse Kristoffersen

Politisk chefkonsulent

ITD

I Lyren 1 I DK-6330 Padborg

T: +45 7467 1233 I [email protected] I itd.dk

CVR: 40990917

Side 2 af 2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Danske Regioners høringssvar vedr. forslag til ændring i Klimaloven

med indsættelse af nyt klimamål for 2025

Danske Regioner kvitterer hermed for muligheden for at komme med bemærk-

ninger til den foreslåede ændring af Klimaloven med indsættelse af et klimamål

for 2025 på 50-54% i forhold til niveauet i 1990.

Danske Regioner vurderer, at det nye mål er positivt i forhold til hurtigt at få

realiseret en række af de danske reduktionspotentialer. Danske Regioner øn-

sker at understøtte 70% klimamålsætningen for 2030, og ligeledes den nye mål-

sætning for 2025.

For regionerne på tværs er der i dag en fælles regional klimamålsætning for el,

varme og intern transport på 75% i 2030 forhold til 2018 niveauet. Der følges

årligt op på denne.

06-08-2021

EMN-2019-00677

1465180

Camilla Rosenhagen

Venlig hilsen

Tommy Kjelsgaard

Danske Regioner

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

17. august 2021

DI-2021-37015

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Sendt pr. e-mail til:

[email protected]

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om klima (Indikativt klimamål

for 2025)

DI takker for muligheden for at komme med kommentarer til denne høring.

DI bakker op om det indikative klimamål for 2025 på 50-54 pct. drivhusgasreduktion i

forhold til 1990, herunder at målet vil blive opgjort som et gennemsnitsmål over perioden

2024-2026, for at udjævne eventuelle udsving i det enkelte år.

Det bør i øvrigt fremgå af den endelige lovtekst, at målet for 2025 skal betragtes som in-

dikativt, jf.

’Aftale

om et indikativt drivhusgasreduktionsmål for 2025’ af 7. maj 2021.

Med venlig hilsen

Jens Dandanell Petersen

Fagleder, National klimapolitik

*SAG*

*SAGDI-2018-10749*

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

[email protected]

Att.: Astrid Brink Knudsen

København

den 18 august 2019

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

Telefon 3283 3283

Mail [email protected]

www.lederne.dk

Ledernes Hovedorganisations høringssvar til Forslag til Lov om

ændring af lov om klima (Indikativt klimamål for 2025) J. nr. 2020-

4783

Ledernes Hovedorganisation vil gerne takke for muligheden for at kom-

mentere på lovforslaget om indikativt delmål for 2025 på 50-54 procent.

For at sikre yderligere reduktioner på den korte bane vil en politisk aftale

mellem regeringen (Socialdemokratiet), Socialistisk Folkeparti, Radikale

Venstre og Enhedslisten indføre et indikativt drivhusgasreduktionsmål

for 2025 på 50-54 procent.

Lederne støtter umiddelbart fastsættelsen af indikativt delmål for 2025

på 50-54 procent,

da dette vil undgå en såkaldt ”hockeystav”-effekt,

som

vil betyde at vigtige investeringer udskydes frem mod 2030, og at omstil-

lingen dermed kan vise sig at blive dyrere.

Det er dog problematisk, at det stadig er uklart, hvordan man på under

fire år vil opnå det foreslåede delmål. Pr. 1. januar 2021 er der ifølge

Energistyrelsens Klimastatus- og fremskrivning stadig en reduktions-

manko på 11,8 mio. ton CO

e eller manglende 15 procentpoint for at nå

målet for 2030. Ligeledes vil udledningerne ifølge opgørelsen være re-

duceret med 47 pct. i 2025 i forhold til 1990-niveuaet. Dermed mangler

der ifølge den senest tilgængelige opgørelse virkemidler for de reste-

rende 3-7 pct.point, svarende til omkring 3-6 millioner ton CO

Derfor efterlyser Lederne, at der hurtigst muligt skabes klarhed over,

hvordan de resterende 3-7 pct.point opnås, så delmålet om de 50-54

procent i 2025 kan indfries.

Det er fx uvist om det indikative delmål frem mod 2025 vil opnås ved

hjælp af de af Klimarådet foreslåede virkemidler (fx fremrykket kulstop,

mere biogas, flere varmepumper, udsortering af plast i affald og udtag-

ning af lavbundsjorde). Og mere problematisk er det, at det er uvist hvor-

vidt en mulig CO

-afgift skal spille en rolle for at opnå delmålet i 2025.

Hvis dette er tilfældet, vil det med den nuværende tidsramme, hvor en

ekspertgruppe afleverer sidste delrapport i efteråret 2022, betyde at en

eventuel CO

-afgift vil skulle implementeres og vise en effekt inden for 2-

3 år.

1/2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den grønne skattereform

–

herunder CO

-afgiften

–

betegnes af regerin-

gen

som en ”hovedmotor” i målet frem mod 2030. Derfor er det beklage-

ligt, at der stadig hersker uklarhed om denne. Første fase af skatterefor-

men

–

en forhøjelse af energiafgiften

–

forventes at give reduktioner på

0,5 mio. ton CO

e, en ret beskeden del af de samlede, nødvendige re-

duktioner. Dermed må det forventes, at den tilbageværende 2. fases til-

tag må være betydeligt mere ambitiøse og dermed indeholde vidtræk-

kende konsekvenser. Derfor er det ikke tilfredsstillende, at den stadig er

uklar.

Lederne er enige i regeringens ønske om, at markedet så vidt muligt

skal drive omstillingen

–

også frem mod et 2025-delmål. Men dette kræ-

ver en større forudsigelighed omkring rammevilkårene og vished om en

kommende CO

-afgift, så danske ledere og virksomheder har prissigna-

ler at styre efter i forhold til kommende investeringer i grøn teknologi og

andre udledningsreducerende tiltag.

Med venlig hilsen

Anders Nolting Magelund

Klimapolitisk chefkonsulent

2/2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-gruppens høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om

klima (Indikativt klimamål for 2025)

92-gruppen

Vesterbrogade 2B, 1620 Kbh. V

Tlf: 21 72 79 57

e-mail: [email protected]

Website: www.92grp.dk

Koordinator: Troels Dam Christensen

________________________

18. august 2021

Forslaget fastsætter 2025-målet ved lov jf. bemærkningerne til klimaloven:

“For at sikre klimahandling på kort sigt fastsættes i 2020 et indikativt delmål for 2025 i forbindelse

med den kommende klimahandlingsplan. 2025 målet indgår ikke i dette lovforslag. Det fastsættes

efter, at Klimarådet har afgivet sin anbefaling om et delmål for 2025. Fastsættelsen af det

indikative delmål i 2025 vil indgå i forhandlingerne om klimahandlingsplanen i 2020. Delmålet i

2025 og delmål, som fastsættes efter ovenstående mekanisme, fastsættes efterfølgende ved lov”.

(Klimaloven som fremsat, s. 3-4)

Lovforslaget afspejler den politiske aftale fra maj 2021, som satte et indikativt 2025-mål på 50-54%

reduktion

1 - 92-gruppen fastholder, som vi gjorde før den politiske aftale blev indgået

, at 2025-målet

som minimum bør svare til en lineær reduktion frem mod 2030.

Med et indikativt 2025-mål på ned til 50% åbnes der for en lavere reduktion i perioden frem til

2025, end for hele perioden frem til 2030. Det vil betyde, at de samlede udledninger i tiåret frem til

2030 bliver større end CO2-budgettet tillader, hvilket betyder et kumuleret mer-udslip i forhold til

en lineær reduktion. Antagelsen om, at Danmark ville følge en lineær reduktions-sti ligger til grund

for at hævde, at 70% målet matcher Parisaftalens 1,5C mål.

Ethvert 2025-mål lavere end det lineære mål vil betyde overskridelse af Danmarks

drivhusgasbudget under Parisaftalens 1,5 gradsmål.

Et ikke-lineært 2025-mål vil samtidig give en hockeystav, hvilket betyder, at de årlige reduktioner

efter 2025 skal øges

ift.

reduktionshastigheden i 2018-2025 - en reduktionshastighed, der vil blive

så omfattende, at det, selv uden hensyntagen til drivhusgasbudgettet, vil blive både dyrt og

risikabelt.

Det er korrekt, at den politiske aftales interval på 50-54% i 2020, afspejler Klimarådets anbefalinger

fra marts 2020. Klimarådet forklarer dog tydeligt

dette spænd med

, at 50% er foreslået af hensyn

til økonomi, mens hensynet til klimaet kræver at Danmark følger en lineær reduktions-sti

https://fm.dk/media/18803/aftale-om-et-indikativt-drivhusgasreduktionsmaal-for-2025.pdf

https://www.92grp.dk/vi-mener-kategorien/vi-mener-klima-og-energi/612-notat-lever-klimapolitikken-op-til-

klimaloven.html

https://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/faktaark_om_indikativt_2025_mal.pdf?download=1

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig Udvikling, er et samarbejde mellem 25 danske miljø- og udviklingsorganisationer.

92-gruppen arbejder for fremme af en bæredygtig udvikling i hele verden.

92-gruppen består af: Amnesty, Care Danmark, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk International Bosætningsservice, Dansk Ornitologisk

Forening/BirdLife Danmark, FN-forbundet, Global Aktion, Greenpeace, IWGIA, Kvindernes U-landsudvalg, Klimabevægelsen, Mellemfolkeligt

Samvirke, Natur og Ungdom, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis/Øko-net, Nyt Europa, Oxfam IBIS, Red Orangutangen, Rådet for

Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn Omstilling, Sex &Samfund, U-landsforeningen Svalerne, VedvarendeEnergi, Verdens Skove, World Animal

Protection Danmark, WWF Verdensnaturfonden.

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Den politiske aftale fra maj 2021 ændrer ikke ved disse fakta eller ved vores klare anbefaling om, at

Danmark som absolut minimum bør sigte på at opnå lineær reduktion.

92-gruppen opfordrer derfor til, at det politisk vedtagne 2025-mål i høj grad netop kun behandles

som et ”indikativt mål”, og opfordrer alle parter til at arbejde efter at opfylde det lineære

reduktionsmål.

Klimarådets anbefalinger vedrørende indikativt 2025-mål

”He sy et til kli aet sætter et del ål på proce t i 202 .

…vide skabe siger, at reduktio er e skal ske så hurtigt so

uligt. Jo i dre a bitiøst ålet er i

2025, jo højere vil de samlede danske udledninger være i perioden 2020-2030. Det er Klimarådets

vurdering, at en lineær reduktionssti hele vejen fra 2020 til 2030 er et rimeligt mål at sætte, hvis

man udelukkende baserer 2025-

ålet på kli aaspektet”.

Modsat skyldes de 50%, den lave ende af Klimarådets interval, ikke hensyn til klimaet, men et

hensyn om på kort sigt at minimere omkostninger.

”He sy et til o kost i gseffektivitet sætter et del ål på 0 pct. reduktio i 202

. For at

minimere de samlede omkostninger for samfundet ved at nå 70-procentsmålet i 2030 skal vi på den

ene side ikke vente alt for længe med at tage fat, da det vil kræve meget voldsomme og dyre

reduktioner i slutningen af perioden og mindske troværdigheden om 70-procentsmålet.

”

2 - Skærpelse af sektoraftalerne fra 2020

De forskellige sektor-klimaaftaler, der blev indgået i 2020 forventes at reducere Danmark årlige

CO2e-udslip til 40,82 mio. tons i 2025 og til 35,2 mio. tons i 2030 (jf. Klimafremskrivningen 2021)

Det nye 2025-mål (50-54% reduktion ift. 1990) betyder at udslip i 2025 max må være 35,62MT -

38,72MT. Regeringen skal således nu lave aftaler, der mindst opnår yderligere 2,1MT-5,2MT CO2e

reduktion i 2025.

92-gruppen opfordrer til, at regeringen går endnu længere og sætter sit 2025-succeskriterie på, at

der findes mindst 6MT yderliger reduktioner. Denne anbefaling er baseret på at de seneste

udledningstal (KF21) viser at DK i 2019 udledte 46,7 mio. ton CO2e. En lineær reduktion til 23,2

mio ton i 2030 (70% reduktion) vil således kræve at udledninger i 2025 er reduceret til ca 34 mio

ton.

Det nye 2025-mål vil altså under alle omstændigheder betyde, at der skal opnås yderligere 2-6MT

reduktioner inden 2025. Mankoen ift. 2030 målet om 70% reduktion (dvs. et udslip i 2030 på

23,23MT) er som bekendt ca. 12 MT (KF21 forudser et udslip i 2030 på 35MT).

Nogle reduktioner skal leveres af landbruget og af kommende initiativer om grøn afgiftsreform og

grønne regneregler, men en stor del af disse yderligere reduktioner skal findes i de sektorer, der

blev lavet aftale om i 2020. 92-gruppen opfordrer derfor til, at 2020-aftalerne genåbnes og skærpes.

https://klimaraadet.dk/da/system/files_force/downloads/faktaark_om_indikativt_2025_mal.pdf?download=1

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

3 - Både 2030 og 2025 målene bør omsættes til indikative sektor specifikke mål

Med klimaloven har Danmark fastsat et overordnet mål om at opnå 70% reduktion for hele

økonomien. Et mål der møder bred opbakning fra alle sider. Udfordringen fremadrettet er nu,

hvordan det overordnede mål bedst fordeles på de forskellige sektorer. Selvom der er bred

opbakning til det overordnede mål argumenterer hver sektor for at reduktionerne skal realiseres i de

andre sektorer.

Free-rider dilemma.

Det bør erkendes, at forskellige sektorer har meget forskellige

reduktionspotentialer bl.a. fordi de er meget forskellige; har så forskellige teknologier til rådighed;

og fordi nogle sektorer (fx el- og fjernvarme) allerede vil nå nul udslip inden 2030 og af den gode

grund ikke kan reducere yderligere.

Et år efter klimaloven blev vedtaget må det samtidigt erkendes, at spørgsmålet om, hvor de 70%

skal findes har givet anledning til en uhensigtsmæssig stoleleg, hvor de forskellige sektorer til

stadighed konkurrerer om at måtte free-ride på andre dele af samfundet.

Free-rider eksempel:

Landbruget har ikke reduceret sit udslip de seneste ti år (2010 15,6MT; 2020 15,8MT)

med de nuværende politikker forventer KF21, at landbruget blot vil fortsætte sit udslip

(2030: 14,5MT). På trods af inaktivitet i landbruget (og transportsektoren og dele af

industrien) har det øvrige samfund reduceret nok til, at Danmarks udslip faldt fra

65,75MT i 2010 til 43,83 i 2020. Med klimaloven er det vedtaget, at Danmark max

må udlede 23,23MT i 2030. Landbruget stod i 2010 således for 24% af DKs udslip.

Landbrugets andel er i 2020 steget til 36% af Danmarks samlede udslip, og landbruget

vil ifølge FK21-fremskrivningen i 2030 lægge beslag på 62% af det udslip Danmark

(jf. 70% målet) maksimalt må have om ni år.

Sektormål vil fremme fornuftige tiltag.

Flere sektorer skal endvidere vælge mellem

langsigtede/permanente løsninger og langt mindre fornuftige kortsigtede tiltag (f.eks. omstilling af

vejtransporten, hvor erstatning af ICE-biler med elbiler (og andre

bæredygtige transportløsninger

som tog og cykler)

er varige tiltag, der reducerer udslippet hvert år fremadrettet. Hvorimod brug af

biobrændstoffer på en ICE-bil kun giver reduktion (og kun på papiret) det øjeblik de afbrændes.

Tilsvarende står varmesektoren med valget mellem langsigtede løsninger, som varmepumper, og

den kortsigtede løsning at erstatte kullet med træ-biomasse, der på papiret giver CO2-reduktioner

men i virkeligheden kan være værre for klimaet end netop kul-afbrænding.

Af begge grunde anbefaler 92-gruppen, at regeringen eksplicit melder ud hvordan det overordnede

70% mål tænkes opfyldt ved at fastsætte indikative mål for hver sektor. Så der fremstår en samlet

plan for, hvordan vi får omstillet hver sektor til både at levere reduktioner de kommende år men

mindst ligeså vigtigt til at blive nuludslipssektorer så hurtigt som muligt.

70%-målet i sig selv gør ikke, at Danmark bliver foregangsland og lever op til sit historisk og

moralske ansvar, som formuleret i Klimalovens §1. Det er de samlede udledninger, der tæller.

Derfor skal regering og Folketing føre en politik, der overholder Danmarks drivhusgas-budget for

1,5 gradsmålet

–

både ift. 2025-målet og tidspunktet for, hvornår Danmark skal være et

nuludslipssamfund.

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

92-gruppen

–

Forum for Bæredygtig Udvikling, er i denne sag tegnet af:

Care Danmark

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk International Bosætningsservice

Dansk Ornitologisk Forening/BirdLife Danmark

Greenpeace

IWGIA

Klimabevægelsen

Mellemfolkeligt Samvirke

Nyt Europa

Oxfam IBIS

Rådet for Grøn Omstilling

Vedvarende Energi

Verdens Skove

World Animal Protection Danmark

WWF Verdensnaturfonden.

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Jr. Nr. 2020-4783

18.08.2021

Høringssvar til ændring af klimaloven (indikativt

klimamål for 2025).

Brintbranchen takker for anledningen til at afgive bemærkninger vedr. ovenstående.

Brint har en afgørende rolle i den grønne økonomi, og samtidig bidrager

brintproduktion via elektrolyse med at optimere fremtidens energisystem. Vi byder

derfor velkommen til en indikativt klimamål, der sikrer, at Danmark er godt på vej til

70%-målets opfyldelse.

I vores svar argumenterer vi for et mere specifik delmål, nemlig på 54%.

Brintbranchen mener, at et 54% mål giver den danske økonomi en bedre chance for

at udnytte

”fail fast, learn fast”-konceptet,

og derved sikre, at 70%-målet nås på det

mest effektiv måde. Derudover betyder hver eneste ton CO2 noget for klimaet, og

derfor bør Danmark sørge for at reducere emissioner hurtigst muligt.

Der er en væsentlig forskel mellem en 50% reduktion og en 54% reduktion, og hver

ton CO2 tæller.

Dekarbonisering handler ikke kun om at nå et specifikke mål på en bestemte dato,

men også om den samlede mængde drivhusgasser der udledes indtil man når dertil.

Dette står helt tydeligt i IPCCs ’Sixth Assessment Report’.

Derudover er det i vores

mening også vigtigt, ikke at risikerer at opdage det for sent, hvis vise dele at

teknologierne skal justeres for at levere netop de reduktioner, de skulle. Et 54% mål

giver et klarere signal af, at indsatsen mod 2030 skal startes i dag og ikke i morgen, og

dermed har danske virksomheder bedre tid for at lave om på de første skridte, hvis de

ikke tage dem i den rigtige retning

–

eller ikke hurtigt nok.

Efter Brintbranchens beregninger er der en væsentlig forskel mellem et delmål i 2025

på 50% og på 54%. Skulle delmålet være 50% og ikke 54%, ville der op til 2030 udledes

et ekstra mængde CO2 svarende til knap et helt år af transportsektorens emissioner.

Derfor mener vi ikke, at et delmål defineret som 50-54% er særligt hjælpsomt, især

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2. sal

1620 København V

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ikke ift. de nødvendige politiske og regulatoriske tiltag for at realisere målet. Målet

burde være specifikt, og heller 54% end 50%.

Den følgende grafik illustrerer danske udledninger (MtCO2e) efter 3 mulige stier: Den

sorte er som forventet under Klimastatus og -fremskrivning 2021; den lilla viser

resultatet af et 50% delmål efter Brintbranchens beregninger; og den grønne viser et

54% delmål (igen efter vores egne beregninger). Med 50% målet, udledes der 12,4

MtCO2e mere mellem 2021 og 2030 end med 54% målet.

Danske udledninger (MtCO2e)

1990

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

KF21

2025 50%

2025 54%

Kilde: Energistyrelsens Klimastatus og-fremskrivning 2021 (KF21); egne beregninger.

De ekstra udledninger er ikke gratis for den danske industri- og transportsektor.

Med stigende EU-ETS priser, risikerer det danske industri og transport at stå for en

stor regning op til 2030. Efter Brintbranchens egne beregninger kunne den ekstra

omkostning (50% målet vs. 54% målet) svare til tæt på det samme budget den danske

regering har lagt op til danske brint IPCEI-projekter.

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2. sal

1620 København V

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Årlige ETS omkostninger, afhængig af indikativt

mål til 2025 (mia. kr., nom.)

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2025 50%

2027

2028

2025 54%

2029

2030

KF21 trajectory

Kilde: Energistyrelsens Klimastatus og-fremskrivning 2021 (KF21); EUs Miljøagenturs ETS

database (v42); egne beregninger.

Man kunne blive fristet til at tro, at den stigende ETS pris er et tilstrækkeligt

incitament for danske virksomheder til at dekarbonisere deres aktiviteter hurtigere.

Og det er det i nogle tilfælde. Men for mange sektorer er der en vise usikkerhed ift. de

investeringer, de skal fortage sig for at dekarbonisere deres virksomhed, eller øvrige

barrierer til implementering af f.eks. grønne brændsler. På kort sigt vil ETS-prisen ikke

nødvendigvis dække den hele omkostning af at skifte til grønne løsninger. Alt det

mener selve EU Kommissionen f.eks. i begrundelsen til FuelEU Maritime forslaget.

Derfor er klare mål, politiske tiltag og støttemekanismer nødvendige i kombination

med EU-ETS. Et ambitiøst indikativmål på 54% til 2025 er en oplagte mulighed for at

hjælpe den danske økonomi på den billigste vej til 70%-målet.

Udover det er det værd at bemærke, at hvis Danmark bare læner sig op ad ETS-prisen

for en hurtigere dekarbonisering, mister danske virksomheder den

”first-mover

advantage”.

Brintbranchen står naturligvis gerne til rådighed for videre dialog om ovennævnte,

skulle det give anledning til spørgsmål eller kommentarer.

Brintbranchen

Vesterbrogade 1C, 2. sal

1620 København V

www.brintbranchen.dk

Adriana Guerenabarrena

Chef for regulering og analyse

[email protected]

+45 31 15 57 24

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Att.: Astrid Brink Knudsen

Holmens Kanal 20

1060 København K4

18 August 2021

Høringssvar til forslag til Lov om

ændring af lov om klima (Indikativt

klimamål for 2025)

Indledningsvis vil vi gerne takke for muligheden for at kommentere på udkastet til

forslag til Lov om ændring af lov om klima (Indikativt klimamål for 2025).

Ørsted bakker op om ambitiøse nationale såvel som internationale målsætninger for

reduktion af udledninger af drivhusgasser i atmosfæren. Ørsted har derfor ingen

indvendinger i forhold til indførelsen af et indikativt klimamål for 2025.

Som deltager i en række

power-to-x

(ptx) projekter i Danmark og udlandet efterspørger

Ørsted dog, at CO2-fangst fra grønne punktkilder (herunder certificeret, bæredygtig

biomasse) til produktion af grønne ptx brændstoffer indgår i opgørelsen af den danske

70%-målsætning i 2030, i lighed med CO2-fangst til lagring. CO2-fangsten udgør i

begge processer negative emissioner fra teknologiske processer i Klimalovens

forstand.

Begge processer medfører desuden, at CO2 fastholdes i undergrunden. Mens det for

CO2-fangst til lagring sker via nedpumpning i undergrunden, sker det for CO2-fangst til

grønne ptx produkter via fortrængning af fossile brændsler, der i stedet forbliver uberørt

i undergrunden.

Skævvridningen mellem indvirkning på 70%-målsætningen af CO2-fangst til grønne ptx

produkter indebærer en risiko for, at incitamenterne for markedsaktører forvrides væk

fra rentable ptx aktiviteter til fordel for mindre omkostningseffektive aktiviteter med

sikker indvirkning på 70%-målsætningen. Dette risikerer at fordyre den grønne

omstilling og svække etableringen af et konkurrencedygtigt og eksportrettet ptx erhverv

i Danmark.

Ørsted foreslår følgende tilføjelse:

2025-målet omfatter, ligesom de øvrige mål i klimaloven, udelukkende

drivhusgasudledninger fra dansk grund. Drivhusgasudledningerne opgøres

i overensstemmelse med FN’s opgørelsesmetoder. Klimalovens mål omfatter

Danmarks samlede drivhusgasudledninger inklusiv kulstofoptag/-emissioner fra jord og

skov (LULUCF), negative emissioner fra teknologiske processer (f.eks.

CO2-fangst til

lagring

af CO2

i undergrunden

eller til brug i grønne power-to-x brændstoffer)

indirekte CO2-emissioner (stoffer, som senere omdannes til CO2 i atmosfæren).

Målene omfatter ikke udledninger fra international skibs- og luftfart

Ørsted A/S

Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark

Registered office: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia

Tel +45 99 55 11 11 orsted.com

Danmark CVR-nr. 36 21 37 28

1/2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ovenstående forslag vil bidrage til en markedsbaseret og teknologineutral indfrielse af

70%-målsætningen, hvor de teknologier, der har det bedste forhold mellem

omkostninger og CO2-reduktion, realiseres.

Grønne ptx brændstoffer udgør et centralt element i omstillingen af den tunge transport,

der er blandt de få sektorer, hvor udledningerne har ligget stabilt eller er steget over de

seneste mange år, og hvor direkte elektrificering er vanskelig og/eller forbundet med

store omkostninger.

Ørsted ser frem til den kommende strategi for CCS/U og ptx i Danmark.

Med venlig hilsen

Ørsted

Rasmus Matthiessen

Senior Regulatory Advisor

[email protected]

Tel +4599556301

2/2

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

-fangst til ptx brændstoffer bør indgå i opfyldelsen af 70%-

målsætningen på lige fod med CO

-fangst til lagring

CCU indebærer reduktioner i samme størrelsesorden og kvalitet som CCS

Emission

Samlet

reduktion

Reduktion

Input til opgørelse

af 70%-mål

Key takeaways

•

Klimalovens 70%-mål

omfatter reelle

indenlandske reduktioner,

herunder neg. emissioner fra

teknologiske processer

(f.eks. lagring af CO

undergrunden)

•

-fangst til ptx er også en

teknologisk proces, der

fortrænger fossile

brændstoffer i svært-

omstillelige sektorer (tung

skibs- og flytransport)

-fangst

til lagring

(CCS)

Forbrænding

biomasse*

Gen-

plantning

CO2-fangst

til lagring

-fangst

til ptx

(CCU)

Forbrænding

biomasse*

Gen-

plantning

CO2-fangst

til ptx

•

CCS og CCU indebærer, at

Samlet

hhv. nedpumpes og

reduktion

lades ligge uberørt i

undergrunden i form af

Tankning/ Forbrænding i

fortrængt olie

fortræng.

transport

•

For både CCS og CCU sker

langt hovedparten af

værdikæden på dansk jord.

Det styrker troværdigheden

om CO

-reduktionerne

Ved tankning fortrænges

fossile brændstoffer

*Oversigten over emissioner/reduktioner forudsætter brugen af bæredygtig biomasse.

Kilde: Klimaloven; Ørsted analyse

18 August 2021

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, energi- og forsyningsministeriet

Att.: Astrid Brink Knudsen,

[email protected]

CC: Nanna Alberti,

[email protected]

Ref.: 2020-4783

Dok. ansvarlig: MPN

Sekretær:

Sagsnr: s2021-938

Doknr: d2021-20329-10.0

18. august 2021

Dansk Energi høringssvar til lovforslag om ændring af lov om klima (in-

dikativt klimamål for 2025)

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring af lovforslag om

ændring af lov om klima. Dansk Energi støtter op om et delmål i 2025 for at understøtte ind-

satsen for opfyldelse af 70% klimamålet i 2030 samt målet om fuld klimaneutralitet i 2050.

Der er fortsat et godt stykke vej til opfyldelse af målet om en 70% reduktion i 2030. En tidlig

klimaindsats er nødvendig for at opfyldelsen skal blive en realitet. Dansk Energi har adskillige

gange påpeget, at en stor del af vejen mod 70%-målet kan og skal leveres omkostningseffekt

af allerede kendte teknologier, såsom elektriske varmepumper og elbiler. Et ambitiøst delmål

i 2025 kan sætte yderligere skub i de nødvendige investeringer i kendt teknologi her og nu, og

det bakker Dansk Energi op om.

Men et ambitiøst delmål må ikke fjerne fokusset for den langsigtede indsats. Frem mod 2030

er det ligeledes afgørende, at Danmark får gang i produktionen og anvendelsen af Power-to-

X og CCUS. Her er der tale om store investeringer i relativt nye teknologier, hvor der samtidigt

skal etableres nye værdikæder. For at disse nye teknologier kan nå at levere substantielle

-reduktioner

i slutningen af dette årti, er det afgørende at der skabes rammer, som gør det

muligt at anvende den grønne karbon til fremtidens grønne brændsler.

Dertil kommer behovet for at der snarest tages en beslutning om en langsigtet grøn skattere-

form, så der sendes et klart investeringssignal til kunderne.

Dansk Energi ser således frem til

at følge de kommende drøftelser om en grøn skattereform og ekspertgruppens anbefalinger.

Dansk Energi støtter at 2025-målet indgår i loven om klima på samme vilkår som målet for

2030 og 2050. Det vil sige, at Klimarådet forpligtes til at gøre status på 2025-målet i de årlige

anbefalinger til regeringen samt at klima-, energi- og forsyningsministeren i det årlige klima-

program til Folketinget ligeledes skal vurdere status for opfyldelsen af 2025-målet på samme

vilkår som 2030 og 2050-målet. Begge tiltag vil skubbe på for fremdrift i klimaindsatsen på den

korte bane.

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dansk Energi støtter ligeledes op om, at delmålet i 2025 er indikativt og ikke et punktmål, samt

at delmålet opgøres som et gennemsnitsmål over perioden år 2024-2026 i forhold til år 1990

for at tage højde for udsving i de enkelte år. Dansk Energi kan dog konstatere, at man ved

denne opgørelsesmetode først i år 2027 kan vurdere, hvorvidt Danmark har nået sit 2025-mål.

Med venlig hilsen

Dansk Energi

Mie Prehn Nygaard

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høring over forslag til Lov om ændring af lov om klima (Indikativt klimamål for 2025)

Journalnummer 2020-4783

Høringssvar fra NOAH

19. august 2021

Reduktionerne i en klimalov

Den globale gennemsnitstemperatur er ca. 1,1 grad Celsius over den førindustrielle

gennemsnitstemperatur, og den stiger stadig. Og allerede nu er klimakrisen reel og rammer

især de fattigste. Atmosfærens indhold af CO2 er i dag over 410 ppm. For 10 år siden blev

350 ppm betragtet som en grænse, der ikke skulle overskrides.

Tager vi højde for den træghed, hvormed Jordens klimasystem reagerer på udledningen af

drivhusgasser, må man regne med, at temperaturen vil stige mellem 0,3 og 0,6 grader, selv

om alle udledninger af drivhusgasser ophørte fra i dag. Den virkelighed, vi må se i øjnene, er,

at vi med stor sandsynlighed ikke kan undgå at overskride det såkaldte 1,5 graders mål.

Derfor eksisterer der reelt ikke noget budget eller noget råderum for, at vi risikofrit kan

udlede flere drivhusgasser.

Hvert ton CO2 eller andre drivhusgasser, vi udleder, driver os

tættere på en klimakatastrofe.

Det betyder, at de reduktionsmål, vi sætter i en klimalov, ikke kan betragtes som andet end

værktøjer, som vi kan bruge til at handle ud fra i en presset situation. Det er ikke reduktioner,

vi kan ”tillade os”, hvis skal holde os inden for 1,5 graders målet. Hvert ton drivhusgas,

udleder, er et ton for meget.

Det er på den baggrund, vi i NOAH har taget udgangspunkt i IPCC's globale

udledningsbudget for CO2. Ud fra det kan man beregne, at vi i Danmark med afsæt i år 2020

skal reducere CO2-udledningerne med mindst 20 procent år for år.

Se bilag om reduktionsveje i klimaloven.

Side 1 af 4

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Reduktionerne i vores udledninger af CO2 må følges op af lignende reduktioner af de andre

drivhusgasser, primært metan (CH4) og lattergas (N2O).

Disse reduktioner må under alle omstændigheder betragtes som utilstrækkelige i forhold til, at

vi skal holde os så tæt på 1,5 graders målet som muligt (Paris-aftalens ordlyd). Derfor må

reduktionerne suppleres af CO2-dræn ved at give skovene bedre plads - og allerførst standse

den massive skovrydning og en omlægning af vores landbrug til langt mindre

husdyrproduktion og dyrkningsmetoder, som medfører kulstoflagring i jorden.

Klimalovens formål

Klimaloven burde sikre, at Danmarks udledning af CO2 og andre drivhusgasser reduceres i

overensstemmelse med konkrete målsætninger og fastlagte budgetter.

Disse skal tage udgangspunkt i den bedste videnskabelige vurdering af Danmarks andel af

det mindst mulige globale drivhusgasbudget (råderum) og indeholde de reduktioner, som

følger heraf.

Men regeringen og partierne bag klimaloven har

med fuldt overlæg fravalgt

at indbygge et

drivhusgasbudget i loven. Det er desværre sket på anbefaling af Klimarådet.

Hvis klimapolitikken skal hvile på et videnskabeligt grundlag, må man beregne det

miljømæssige råderum for drivhusgasser, globalt og for hvert enkelt land.

Råderums- eller budgettankegangen er intuitivt nem at forstå, hvis man først accepterer, at

der er grænser for den mængde drivhusgasser atmosfæren kan indeholde, hvis den globale

temperaturstigning skal holde sig under en vis tærskel.

Men selvfølgelig kan det blive langhåret, når man går tæt på. Der er

svære politiske valg

forbundet med at beslutte sig for

hvor høj en temperaturstigning,

man med åbne øjne vil

tolerere, og hvilken

sandsynlighed

for at overholde budgettet, man vil tolerere. Og ikke

mindst om man vil sikre en grad af

klimaretfærdighed.

Side 2 af 4

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Budgettet må ligge til grund for Klimahandlingsplanerne,

ellers er det umuligt at vide, om

tiltagene er tilstrækkelige.

For os at se er

70 procents

reduktioner i 2030

ikke nok

til, at Danmark yder sin fair andel af

den globale opgave, og det siger vi, fordi vi holder det op mod budgettet.

Og vi har ikke kunnet finde ud af, hvilket budget de 70 procent hviler på. Er udledningerne fra

biomasse, international skibsfart og luftfart

regnet med? Og hvad med luftfartens ekstra

klimapåvirkning?

Fordi 70 procents reduktioner i 2030 efter vores beregninger er alt for lidt, er det

indikative mål for 2025 også utilstrækkeligt.

Efter vores beregninger er råderummet så lille, at vi ikke kan nå derhen, hvor vi skal være,

alene

ved at

reducere

udledninger. Fordi så ville vi skulle reducere med mindst

20 procent

år-for-år

og nå en reduktion på omkring 90 procent i 2030. Det skyldes selvfølgelig, at

Danmark, ligesom alle andre lande - ikke har handlet tidligt nok.

Vi er alene af den grund nødt til også at

binde kulstof i jorden.

Derfor skal land-bruget

omstilles efter

regenerative

principper, således at jordens evne til binde kulstof øges

markant.

Men vi bliver også nødt til gøre op med kravet om

stadig økonomisk vækst.

Som

klimaforskeren Kevin Anderson fra Tyndall Institute længe har sagt, så kan de rige lande kun

opfylde sin del af opgaven ved at fokusere på

efterspørgselssiden,

både når vi taler om

energi, transport og arealanvendelse. Så det handler i høj grad om

forbrug

adfærd

både

for borgere, virksomheder og det offentlige.

Det betyder blandt andet, at de

motorvejsprojekter,

der nu er på bordet, må skrottes

For det hele gælder det, at spørgsmålet om

KlimaRetfærdighed

eller

KlimaUretfærdighed

er vigtigt - først og fremmest

globalt -

rige lande som Danmark skal holde op med at bruge

andres råderum, men tværtimod komme til lommerne også hvad angår

loss & damage.

Side 3 af 4

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Da COVID-19 kom til Danmark, demonstrerede sundhedsministeren, at man godt kan

understøtte sine argumenter i forhold til den brede offentlighed med røde og grønne kurver og

få alle til at forholde sig til det.

Kun ved at have et budget, bliver det klart, at vi ikke kan forlade os på, at der kommer gode

teknologiske

løsninger om nogle år.

Hvis vi havde haft et råderum beregnet efter ovenstående principper, ville det ikke kunne ske

at regeringen begyndte at fantasere om en hockeystav. En distraktion som har været med til

at spilde dyrebar tid

–

nu har klima- energi og forsyningsministeren erklæret denne stav både

knækket og smidt på bålet. (Interview i Information 10.8. 2021)

Klimaloven skal i første række forpligte den danske regering og de danske myndigheder, og

den skal sikre,

at reduktionerne foregår i alle dele af samfundet.

Loven skal sikre, at Danmarks udledning af drivhusgasser så hurtigt som muligt reduceres til

et niveau, der er mindre end, hvad der optages i planter, jord og sediment via naturlige

processer og mekanismer.

Loven skal binde fremtidige regeringer til at sikre, at Danmarks samlede

drivhusgasreduktioner sker på grundlag af en lovmæssigt fastlagt tidsplan og på baggrund af

handlingsplaner for alle sektorer i samfundet, som tilsammen kan gøre det muligt at opnå de

krævede reduktioner. Ingen sektor kan friholdes for reduktioner, og klimaloven skal være

overordnet anden lovgivning, hvor den regulerer aktiviteter, der medfører

drivhusgasudledninger.

NOAH Friends of the Earth Denmark,

Nørrebrogade 39, 1 tv. 2200 København N

Kontakt vedrørende dette høringssvar: Palle Bendsen, T 30 13 76 95, M [email protected]

Side 4 af 4

L 31 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ungeklimarådet

Høringssvar til

Forslag til Lov om ændring af lov om

klima. (Indikativt klimamål for 2025)

Først vil vi sige tak, fordi I har valgt at sætte et reduktionsmål i 2025 og komme tættere på at

gå efter en lineær reduktionskurs. Men alt under 54,8% er stadig hockeystav. Vi er også

glade for at klimarådet skal vurdere status for opfyldelse af reduktionsmålet i 2025.

Men en lineær reduktionskurs er desværre ikke længere nok. Nu er der brug for en reduktion

på mindst 60% i 2025 for at leve op til Parisaftalens 1,5°C målsætning, fordi der ikke er

blevet reduceret tilstrækkeligt i de foregående år

(https://www.klimabevaegelsen.dk/reduktionsml-for-2025).

Vælger I at gå efter en lineær reduktionskurs, skal der reduceres med 54,8% i 2025. Dette er

absolut minimum. Men grundet situationen alvor (især set i lyset af IPCCs seneste rapport)

bør vi sætte barren højere. Med Danmarks historiske udledninger og nuværende klimaaftryk,

kan vi ikke tillade os andet, end at hæve ambitionsniveauet. Vi er kommet langsomt ud af

starthullet, og derfor har vi allerede opbrugt en stor del af vores tilbageværende

CO2-budget. Og derfor anbefaler vi et reduktionsmål i 2025 på 60%.

Derudover mangler der stadig et reduktionsmål for Danmarks globale udledninger i

klimaloven. Det er fint med et mål, der passer til FN’s opgørelsesmetode. Men det er også

meget problematisk, da dette mål kun tager højde for de territoriale udledninger. Vi bør også

have et klart reduktionsmål for vores globale udledninger, da Danmark har en meget stor

klimapåvirkning uden for landets grænser. Vi mener at vi her bør være foregangsland og

tage ansvar for vores udledninger fra international fly- og skibstransport ved at fratrække

disse fra vores nationale CO

-budget. Konkret bør der laves en løbende opgørelse af

Danmarks globale indirekte klimaaftryk fra fly, shipping, og andre landes produktion af varer

til danske forbrugere. Og der bør sættes et løbende reduktionsmål for disse udledninger,

som regeringen bør være forpligtet til at afrapportere på.