Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om klima. (Indikativt klimamål for 2025).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet, værsgo.

Tak for ordet. Med L 31 tilføjer vi et delmål til klimaloven på 50-54 pct. CO2-reduktion i 2025. Vi har et ambitiøst 2030-mål, men vi skal også sikre handling på kortere sigt. Det har vi gjort, og det skal vi fortsætte med at gøre, og et ambitiøst 2025-mål er med til at sikre det.

Det samme er regeringens nylig fremsatte grønne køreplan, som understreger, at vi ikke skal skubbe de sværeste beslutninger til allersidste øjeblik, til engang i slutningen af 2020'erne. Det understreger vi med køreplanen. De sidste 70-procentsreduktionsmålsbeslutninger skal træffes allersenest i 2025.

Lad mig også punktere myten om, at dansk klimapolitik står stille, at det hele blot er fremtidssnak: I juni 2020 stod Danmark til at ville reducere drivhusgasudledninger i 2025 med 40,9 pct. sammenlignet med 1990-niveau. Med den seneste fremskrivning fra april 2021 og med landbrugsaftalen står vi nu til at reducere vores drivhusgasudledninger med 48,7 pct. i 2025. Det skyldes politisk handlekraft og de mange aftaler, som er lavet med et bredt politisk flertal.

Og lad mig bare nævnte tre konkrete områder, hvor vi allerede eller om kort tid kan se en effekt. Vi kan se udviklingen i salget af grønne biler, som er steget markant efter den grønne transportaftale; det kommer også til få indflydelse på reduktionerne i 2025. Ifølge klimafremskrivningen forventes udledningerne fra oliefyr at falde fra 0,62 mio. t i 2019 til 0,24 mio. t i 2025, for gasfyr vil der være et fald fra 1,29 mio. t i 2019 til 0,71 mio. t i 2025 – ganske mærkbart – og med landbrugsaftalen forventes også en CO2-reduktion i 2025 med 1,2 mio. t CO2-ækvivalenter. Så meget er allerede sket og sker. Men vi skal selvfølgelig videre, og heldigvis er den grønne omstilling blevet en sag, som vi står sammen om i Danmark. Det ulmer af engagement rundtomkring i danske virksomheder, organisationer og foreninger. Tak for indsatsen og de mange vigtige input, som vi får, til vores arbejde herfra.

Den ambitiøse klimaindsats er kommet for at blive, og derfor bakker Socialdemokratiet selvfølgelig også op om L 31 og om, at vi skal have et ambitiøst delmål for 2025. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par bemærkninger. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Nu sagde ordføreren, at vi har et ambitiøst klimamål, og det er jo så det 70-procentsmål, som vi har i 2030. Og nu har vi så et nyt mål i 2025, og det synes vi i Enhedslisten er rigtig vigtigt. Men der er jo også en udvikling, som sker derude, og jeg synes, det er noget tankevækkende, når den dansker, der har været med til at samle sammen på IPCC-rapporten, den sidste alvorlige rapport, i en artikel i dag kommer frem til, at hvis vi i Danmark skal leve op til Parisaftalen, bør vi egentlig hæve vores mål fra 70 pct. til 78 pct. Det bliver jo så spændende, hvad Klimarådet kommer med af anbefalinger til Folketing og regering, når vi kommer frem til februar, altså om Klimarådet vil inddrage den nyeste viden om, at der skal mere til for at nå i mål med Parisaftalen.

Så jeg kunne jo godt tænke mig at høre, om ordføreren også er kommet til den erkendelse, at vi står over for, at vi skal hæve vores mål i Danmark.

Værsgo.

Jeg mener fortsat, at 70 pct. er enormt ambitiøst. Jeg har ikke læst den pågældende artikel, som ordføreren refererer til, men jeg mener, at 70 pct. er meget ambitiøst, og at det er vigtigt, at vi også holder snuden i sporet i forhold til at levere på de konkrete virkemidler, som skal få os dertil. Det er regeringens store fokus, det er Socialdemokratiets store fokus, altså at vi aftale efter aftale bringer os tættere på det. Men selvfølgelig er gode idéer til, hvordan vi kan øge ambitionsniveauet i klimaindsatsen, altid velkomne.

Tak. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

Tak. Nu står der jo i klimaloven, at sigtet er, at vi skal leve op til Parisaftalen. Og der er forskere, der kommer og siger til os, at hvis Danmark skal yde sit bidrag til at leve op til Parisaftalen, er 70-procentsmålet ikke nok. Det skal være 78 pct. i stedet for. Så er det jo ikke nok bare, som ordføreren gør, at holde fast i, at vi har et ambitiøst mål, og at vi forsøger at gøre noget praktisk. Kan ordføreren ikke se, at vi er i en situation, hvor vi er nødt til at revurdere, om 70 pct. er seriøst nok?

Værsgo.

Som sagt har jeg ikke læst den pågældende artikel, men jeg vil nu alligevel sige, at når vi ser på landene rundtomkring i verden, er der få steder, hvor man går lige så ambitiøst til klimapolitikken, som vi gør i Danmark. Det er jeg stolt af, og jeg er også stolt af den fremdrift, som vi sikrer, så vi her, blot 2 år efter at vi blev enige om at lave en klimalov, er nået dertil, hvor vi har anvist halvdelen af vejen. Det synes jeg er meget ambitiøst, og det viser handling bag vores store ambitioner.

Tak for det. Hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne.

Tak til ordføreren. I forhold til Klimarådets anbefalinger omkring det her delmål i 2025 har de været ude at sige, at man også burde have andre indikatorer, så man ligesom kan holde øje med, hvordan det går med at opnå de her mål og vores 2030-mål. Så vil jeg høre ordføreren, hvordan ordføreren forholder sig til det, og hvordan regeringen forholder sig til det, som Klimarådet også siger, altså at vi samtidig med det her delmål også skal have de her andre supplerende indikatorer at måle på.

Værsgo.

Det kommer nok an på, hvad det konkret er for nogle indikatorer, ordføreren har i tanke. Altså, i vores klimapolitik har vi jo nogle mål: Eksempelvis blev 1 million elbiler i 2030 jo med transportaftalen sat som en målsætning. Vi har også lige lavet en stor landbrugsaftale, hvor der er et reduktionsmål på 55-65 pct., som skal gøre, at vi også får den sektor med, som er allersværest at få med, og som ikke direkte kan elektrificeres, som mange andre sektorer kan. Så på den måde synes jeg egentlig, at vi har en klimapolitik, hvor vi også konkretiserer, hvordan det er, vi skal måle på, at vi får en fremdrift.

Værsgo, hr. Sikandar Siddique.

Så vil jeg prøve at spørge på en anden måde: Hvorfor er det, at der ikke er flere indikatorer i dette lovforslag i forhold til det her delmål for 2025? Hvorfor er det, der ikke er andre indikatorer med?

Værsgo.

Ja, det kunne man selvfølgelig godt vælge at have gjort, og vi havde jo også, da vi lavede klimaloven, en generel snak om, hvor mange indikatorer osv. man skal lave. Men jeg tror jo også, det er vigtigt, som klimaprogrammet også viser, at der er forskellige veje til, at man kan nå i mål med en 2030-målsætning. Klimaprogrammet viser f.eks. forskellige scenarier, så derfor synes jeg måske også, det kan blive lidt for ufleksibelt, hvis der bare er en lang række indikatorer, som er de vigtige. Det væsentligste er, at vi når i mål med de mål, som vi har sat os, og som står i klimaloven.

Tak for det. Så er det fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Nu nævner ordføreren virkemidler, og jeg vil gerne spørge ordføreren: Kan ordføreren nævne tre virkemidler, der skal prioriteres for at nå det her nye mål? Nu er der en landbrugsaftale, men ud over det, hvilke virkemidler i forhold til vores industri og i forhold til vores teknologi kunne der være? Regeringen arbejder jo meget ud fra det her hockeystavsprincip, så hvad er det for nogle teknologier, der hurtigt skal bringe os op på det her mål, hvad skal der gøres for at hjælpe industrien og med hvilke virkemidler?

Værsgo.

Jamen 2025-målet understreger jo sådan set, at der ikke kan blive tale om en hockeystav, når vi skal nå et så ambitiøst mål på relativt kort tid. Hvad det præcis er for virkemidler, der skal bruges, for at vi når den resterende del af stykket op til 50-54 pct., som vi mangler, er jo noget af det, som vi i fællesskab skal finde frem til. Vi er på de 48,7 pct. nu, som er fundet, så det er da klart, at der er noget, der mangler. Det er der som bekendt ikke truffet beslutninger om, men vi har jo et klimaprogram, som også viser, hvad det f.eks. kunne være for virkemidler. Der kunne f.eks. være mulighed for at hæve ambitionsniveauet på CCS, Nordjyllandsværket kunne også være en mulighed, og en grøn skattereform kan også give nogle ting, men det kommer jo an på de konkrete aftaler og udmøntningen af det. Men hvilke muligheder der er, er jo sådan set tilgængelig viden.

[Lydudfald] ... rigtig meget i vores katalog, kan man sige, vi skal igennem i udvalget, så der er jo faktisk allerede en liste derfra. Nu blev der nævnt CCS, og det er vi jo lige sådan ved at tage hul på, og Nordjyllandsværket har vi faktisk prøvet at spille ind med tidligere for at nå et mål her i 2025.

Hvad er der ellers af tiltag, man kunne se for sig i forhold til det katalog af alle de ting, vi skal igennem her i vores udvalg? Hvilke tre vil man prioritere?

Tak, og værsgo.

Jeg tænker, at det lidt var det samme spørgsmål som før, og jeg har allerede peget på de her tre konkrete ting, som kunne være noget, hvor der kunne findes reduktioner, og det er nogle af de steder, hvor der er størst potentiale.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Det, jeg kunne tænke mig at spørge ordføreren om, er ikke så meget indholdet, men mere formen. Jeg mindes, da vi lavede den første klimalov – jeg tror, det var i december 2019 – hvordan klimaministeren og, tror jeg, også ordføreren for Socialdemokratiet stærkt betonede væsentligheden af, at det var et bredt forlig, altså at erhvervslivet nu roligt kunne investere, fordi man vidste, at der ikke var nogen sandsynlighed for, at vælgerne kunne sammensætte Folketinget på en måde, så det her ville skride. Det er sådan set et synspunkt, jeg deler. Jeg synes, det er en god idé.

Derfor kunne jeg tænke mig spørge, hvordan ordføreren så har det med, at man nu laver et indikativt klimamål for 2025 kun baseret på det mest outrerede venstrefløjsflertal, man kan finde i Folketinget.

Værsgo.

For det første vil jeg afvise, at det er et outreret venstrefløjsflertal. Det er sådan set regeringens støttepartier, som står bag det her, og det er et folketingsflertal. Der har jo også været diskussioner og forhandlinger om det her, og nu får Dansk Folkeparti og andre partier jo også mulighed for at tilslutte sig det i dag, så vi kan komme videre med klimaindsatsen.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det besvarer jo ikke spørgsmålet, fru Anne Paulin. Sagen er, at man i december 2019 mente, at det var en værdi, at klimaloven, som vi var blevet enige om, havde et bredt flertal. Jeg tror kun, det var Nye Borgerlige, der ikke var med – jeg ved ikke, om der var nogle på venstrefløjen, som f.eks. Alternativet, der ikke var med. Det var i hvert fald meget, meget få partier, der ikke var med. Nu laver man så det her uden nogen som helst borgerlige partier, uden nogen af de partier, som ønsker den her regering skiftet ud. Det vil sige, at hvis der kommer folketingsvalg – og hvis statsministeren bekvemmer sig til bare én gang at overholde grundloven, så gør der jo det inden for de næste par år – så kan det være, at det her falder bort.

Synes fru Anne Paulin, at det er rimeligt over for det erhvervsliv, som hun tilbage i december 2019 havde mange varme følelser for i forhold til lave et bredt forlig?

Værsgo.

Jeg har stadig væk mange varme følelser for erhvervslivets klimaindsats. Nu ved jeg jo – det er i hvert fald mit klare indtryk – at i hvert fald Venstre også vil støtte op om det her 50-54-procentsdelmål – det blev vist sagt under Folketingets åbningsdebat. Og jeg håber da også, at Dansk Folkeparti, Konservative og andre vil tilslutte sig det i dag, sådan at vi netop sikrer bredden, og hvis det ikke er tilfældet, glæder jeg mig til at høre, hvad de gode argumenter er for ikke at ville være med på det her ambitiøse delmål.

Så er det fru Marie Bjerre, Venstre.

Tak for det. Jeg lagde mærke til, at ordføreren nævner Nordjyllandsværket som en af de muligheder for at nå 2025-målet. Jeg besøgte selv Nordjyllandsværket i sidste uge og så, hvordan man skibede kul ind. Nordjyllandsværket siger selv: Hvis vi skal fremrykke udfasningen fra 2028 til 2025, så haster det, så kan vi ikke vente længere, så bliver vi nødt til at tage den beslutning nu. Derfor vil jeg gerne høre ordføreren, om man kan give en garanti for, at regeringen nu kommer i gang med at kigge på, hvordan vi får udfaset det kul hurtigere.

Værsgo.

Tak for de gode perspektiver på Nordjyllandsværket. Jeg giver ikke nogen garantier for noget, for jeg tror ikke, det ville være formålstjenligt for mig at stå og give den ene garanti eller den anden her, men jeg vil gerne sige helt konkret, at det jo er analyseret som et virkemiddel og også som noget, som kan spilles ind i forbindelse med de forskellige forhandlinger, der er på klimaområdet, som kører løbende, og som også kommer til at køre næste år, som det også fremgår af regeringens køreplan.

Fru Marie Bjerre.

Men kan ordføreren så svare på, om Socialdemokratiet vil være med til at kigge på, at vi fremrykker udfasningen af kul fra 2028 til 2025, og anerkender man, at hvis det rent faktisk skal kunne lade sig gøre, bliver vi nødt til at kigge på det meget snart?

Værsgo.

Socialdemokratiet anerkender fuldt ud, at vi har travlt, også i forhold til at nå vores 2025-målsætning, så selvfølgelig skal vi se på de virkemidler, som der er, og træffe en beslutning om, hvordan vi så lægger vejen dertil. Det er jeg fuldstændig enig i.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer, og så er det fru Marie Bjerre, Venstre, der skal på talerstolen. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg kan lige så godt sige det først som sidst: Venstre støtter naturligvis et klimamål for 2025, for alt andet giver ikke mening for klimaet. Hvis vi skal tage vores klimaansvar alvorligt, er det vigtigt, at vi når CO2-reduktionerne så hurtigt som muligt og ikke venter til 2030. Jo tidligere, vi kan reducere CO2-udledninger, jo bedre er det nemlig for klimaet. Det er ikke at udvise klimaansvar at gå efter en hockeystavmodel, hvor vi først mod slutningen af 2030 skal finde reduktionerne, for vi skal jo huske, hvorfor vi fører klimapolitik. Vi gør det for at bremse klimaforandringerne, ikke for isoleret at nå en målsætning. 70-procentsmålet gør ikke i sig selv, at vi lever op til vores klimaansvar, det er de samlede udledninger, der tæller, og klimaudfordringerne er alvorlige. Det viser sommerens vejr og ikke mindst den nye rapport fra FN's klimapanel, og derfor skal vi også i gang nu.

Når det er sagt, bliver jeg nødt til at sige til regeringen og mine kolleger på venstrefløjen: Hvor er vi i Venstre skuffede over jer. Det delmål, vi behandler i dag, er i forlængelse af en politisk aftale, som man har valgt kun at lave med rød blok, og det er på trods af, at klimaloven med vores 70-procentsmålsætning er indgået af et bredt flertal i Folketinget. Det ved jeg ministeren bryster sig af ved flere lejligheder. Men alligevel har man valgt at lave en aftale kun med sine støttepartier, og det er helt uhørt, at vi som aftaleparti til klimaloven blot får muligheden for her efterfølgende at stemme for det her lovforslag, som et smalt flertal har indgået aftale om. Jeg kan jo kun gisne om, hvorfor man har valgt ikke at invitere Venstre eller andre blå partier – måske er det for at tage nogle nemme points hjem i pressen, eller måske synes man ikke, det er rart, at andre også går op i klimadagsordenen og endda meget brændende.

Men desværre er faktum, at man har lavet en aftale, som kun forholder sig til et delmål. Aftalen indeholder ikke nogen nye reduktioner eller nogen nye virkemidler, og det synes vi i Venstre er ærgerligt. Venstre er altid klar til klimaforhandlinger, og vi bakker gerne op om et ambitiøst 2025-delmål, og hvis vi havde været med, ville vi have presset på for, at aftalen også kom til at indeholde konkrete initiativer og handling. En borgerlig klimapolitik handler nemlig om, at vi investerer i den grønne omstilling, så vi både forbedrer klimaet og samtidig sikrer vækst. Kun sådan kan vi blive et grønt foregangsland. Eksempelvis kan man se på en tidligere og mere ambitiøs udrulning af biogas, hurtigere afklaring af udbudet af ptx og CCS og hurtigere udfasning af kul på Nordjyllandsværket.

Det der med Nordjyllandsværket haster faktisk, for hvis vi skal nå at fremrykke udfasningen af kul på Nordjyllandsværket, skal vi i gang nu, og derfor vil jeg gerne gøre det helt klart, at vi her fra Venstres side foreslår, at vi allerede nu får lavet en plan for udfasning af kullet på Nordjyllandsværket, så værket stopper med at bruge kul allerede i 2025 i stedet for i 2028. Det vil bidrage med 0,7 mio. t CO2 årligt. Vi mener det nemlig alvorligt, når vi siger, at vi vil finde flere reduktioner og investere i klimaet. Så lad os nu komme i gang med konkret handling.

Derfor kan jeg også afslutte med at sige, at vi bakker op om delmålet, og at vi tilslutter os aftalen, men vi forventer også, at vi bliver indkaldt til forhandlinger om den konkrete udmøntning af aftalen. Hvis ikke regeringen inviterer os, håber jeg, at jeg hermed har fået sendt et signal til de røde støttepartier om, at det er dumt at holde os udenfor. I gør klimaet en kæmpe bjørnetjeneste, så lad os nu i stedet for finde løsningerne sammen. Det tror jeg er det bedste for Danmark, og det er det bedste for klimaet. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Tak. Jeg er også ny klimaordfører, så jeg kender ikke detaljerne i de der forhandlinger, som endte med deltagelse af en bestemt kreds af partier. Nu nævner ordføreren ønsket om at få faset kullet ud på Nordjyllandsværket, så jeg vil gerne høre, om ordføreren så mener, at vi hurtigst muligt skal genåbne den klimaaftale, som omfatter industri og energiområdet, for at se på, hvordan vi kan komme frem til flere reduktioner. Nu bliver Nordjyllandsværket nævnt; det er jo ét emne, men jeg kunne også godt se, at man kunne hjælpe industrien med at udfase mere gas hurtigere med de høje gaspriser, der er i øjeblikket. Der ville det jo ligefrem være en vennetjeneste, hvis man kunne hjælpe dele af industrien med at udfase noget dyr fossil energi hurtigere og med at komme frem til en elektrificering, som så træder i stedet for. Så går ordføreren ind for en genåbning af den aftale?

Værsgo.

Det kan jeg bekræfte. Hvis vi skal nå 2025-delmålet, bliver vi jo nødt til at kigge på, hvordan vi når derhen, og så bliver vi jo nødt til at lave en genåbning af aftalen om energi og industri, hvor vi bl.a. får kigget på, hvordan vi kan nå målene. Det har vi sådan set også sagt tidligere. Det har vi også skrevet i et brev til klimaministeren, hvor vi har foreslået en tidligere og mere ambitiøs udrulning af biogas og en hurtigere afklaring af ptx og ccs, og nu foreslår vi altså også en fremrykning af udfasningen af kullet på Nordjyllandsværket. Men det betyder jo ikke, at alt er oppe i luften; det betyder bare, at vi bliver nødt til at kigge på noget konkret handling.

Tak for det. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti. Nej, værsgo til hr. Søren Egge Rasmussen igen.

Tak. Ja, vi har jo to spørgsmål. (Anden næstformand (Pia Kjærsgaard): Ja, men det er godt at trykke sig ind). Altså, det her med at genåbne aftaler synes jeg er meget relevant i forhold til spørgsmålet: Hvordan lever vi op til Parisaftalen? Der er der jo så en af vores klimaforskere, der er ude at sige i dag, at vi faktisk skal fra 70 pct. op til 78 pct. i forhold til reduktioner i Danmark for at leve op til Parisaftalen og leve op til klimaloven. Det synes jeg er interessant. Det betyder jo, at det her 2025-mål er lidt magert, og at der virkelig er tale om en hockeystav, hvis ikke man vil nå længere.

Så mener ordføreren, at vi bør stille et højere krav som 2025-mål end de her 50-54 pct.?

Tak. Det er sådan en god hjælp, hvis man lige trykker sig ind, også til andet spørgsmål. Værsgo.

Jeg synes ligesom hr. Søren Egge Rasmussen, at det også er meget interessante pointer. Men det, vi skal gå efter – det håber jeg også ordføreren er enig i – er vel, at vi bliver klimaneutrale. Det er jo det, der hører med til et klimaansvar. Og det handler jo om, at vi sætter nogle mål, der er så tilstrækkelig ambitiøse, at de går lige til grænsen af, hvad det er, der rent faktisk kan lade sig gøre, så det hele tiden presser os til at kæmpe for klimaet. Men det bliver jo nødt til at være nogle mål, hvor vi også sørger for, at vi rent faktisk er et foregangsland, og hvor vi rent faktisk bliver klimaneutrale, samtidig med at vi kan vækste, og samtidig med at vi kan skabe flere arbejdspladser, hvor vi sørger for, at vi ikke eksporterer udledninger og arbejdspladser til udlandet.

Så hvis hr. Søren Egge Rasmussen kan komme på flere konkrete forslag til handling, i forhold til hvordan vi kan komme endnu nærmere klimaneutralitet, så lytter vi altid gerne i Venstre.

Tak. Og så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen til ordføreren. Jeg kan jo tilslutte mig kritikken en til en af den måde, regeringen har håndteret det her spørgsmål på. Dog forstår jeg ikke, at Venstre så ender med at reagere sådan. For ved at stemme for den her lov, efter at man har tordnet imod, at den er lavet med den yderste venstrefløj – eller i hvert fald med, hvad der er relativt langt ude dér – legitimerer man så ikke bare, at regeringen kan gøre det en anden gang?

Værsgo.

Altså, jeg håber virkelig ikke, at det her bliver set som et signal om, at vi i Venstre legitimerer den måde at arbejde på. Og jeg håber også, at jeg med min tale her i dag har fået sendt et meget klart signal til venstrefløjen om, at det er dumt, og hvis regeringen har tænkt sig at fortsætte med det, ja, så hjælper de sådan set ikke sig selv, for de kunne have haft nogle med, der var med til at presse på for at få mere ambitiøse aftaler. Når vi så ender med at stemme for delmålet, er det jo, fordi det er god politik. Det er god politik, at vi hurtigst muligt finder reduktionerne, og at vi ikke venter til 2030.

Værsgo, hr. Morten Messerschmidt.

Om det er god politik, tror jeg lige at jeg vil komme ind på i min ordførertale om lidt. Men jeg synes jo, ordføreren retter sin kritik et forkert sted hen. Jeg kan da godt forstå, at venstrefløjen er gået med på det her – det må da være skønt. De er her jo bare for at presse regeringen til at få maksimal socialisme og radikalisme igennem. Det er da regeringen, vi skal kritisere for netop ikke at ville det brede, mens de går ud og siger, at det er det, de vil. Og jeg tror altså ikke, at fru Marie Bjerre skal være mere naiv, end at hun kan regne med, at så snart det her er stemt igennem med Venstres stemmer, vil man gå ud og bryste sig af det og netop sige, at ja, ja, så var vi jo ikke mere uenige, og at det nu er vedtaget hen over midten osv. Jeg kan ikke appellere stærkt nok til, at Venstre gør det samme, som man siger, og det er at stemme nej. Lad socialisterne om det her!

Værsgo.

Jeg tror, det vil være forkert at stemme nej, når man er enig i indholdet af en aftale. Vi er jo enige om delmålet, altså at det er en god idé. Men jeg kan simpelt hen ikke udtrykke nok, hvor skandaløs den måde, som man har lavet det her på, er. Det er jo fuldstændig uhørt i forhold til det parlamentariske arbejde, at man i sin forligskreds ikke inddrager partierne, og der er vi dybt forargede i Venstre, og det håber jeg også at jeg meget stærkt fik signaleret i min ordførertale, og det gør jeg også igen i et betænkningsbidrag til den her lov. Jeg håber vitterlig ikke, at det gentager sig, for så er vi godt nok langt ude. Og så håber jeg også, at støttepartierne vil være deres klimaansvar bevidst og indse, at det er en dum idé.

Tak. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for talen. Ordføreren nævner Nordjyllandsværket som et eksempel på noget, Venstre mener vi skal kigge på i forhold til at nå 2025-målet. Helt konkret kunne jeg godt tænke mig at høre, om Venstre og ordføreren også har tænkt konkret over finansieringen i den sammenhæng. Hvor skal pengene komme fra?

Værsgo.

Det lyder jo nærmest som et godt Venstrespørgsmål: Hvor skal pengene komme fra? Det interesserer vi os nemlig altid for, så tak for det spørgsmål. Jeg har naturligvis noteret mig, at Nordjyllandsværket mener, at en fremrykning af udfasningen af kul vil koste et engangsbeløb i omegnen af 400 mio. kr. Derudover skal man forvente, at der er et provenutab som følge af energiafgifter, der ikke vil komme. Nu har vi fået Nordjyllandsværkets svar på, hvad finansieringen er, men jeg håber sådan set, at regeringen også kommer på banen og ser på, hvad for nogle løsninger man kan finde. Og det vil vi i Venstre meget gerne deltage i – i de drøftelser omkring finansieringen.

Vil fru Anne Paulin være venlig at trykke sig ind til det andet spørgsmål, hvis hun ønsker det. Værsgo.

Tak for det. Jeg ved ikke, om det var et svar på, hvad Venstres finansiering var – men det var et svar på, hvad Nordjyllandsværket tænker.

Men lad mig så prøve at spørge om noget andet. Jeg ved, at Venstre ligesom Socialdemokratiet mener, at vi skal have en grøn skattereform, at vi skal have en ensartet CO2-beskatning, som skal være højere. Så jeg kunne godt tænke mig at høre, om Venstre er mest enig i Klimarådets niveau på omkring 1.500 kr. pr. ton eller Dansk Industris på omkring 400 kr. pr. ton. Har I lagt jer på et niveau i Venstre?

Værsgo.

Jeg vil lige starte med det første, altså det med finansieringen af udfasningen af kul på Nordjyllandsværket. Det handler jo først og fremmest om, at vi får regeringen til at tage det her forslag seriøst og arbejde med det, og så også får kigget på, hvad den reelle udgift er. For nu har vi fået svaret på, hvad Nordjyllandsværket mener det vil koste. Og så spørger spørgeren mere specifikt til, hvordan Venstre så har tænkt sig at finansiere det. Altså, der har vi sådan set hele tiden sagt meget, meget klart, at vi er klar til at bruge af råderummet til den grønne omstilling, og det er vi også klar til her.

Så spørger spørgeren til den grønne skattereform. Og i Venstre vil vi have en ensartet høj CO2-afgift. Vi har ikke lagt os fast på, præcis hvad det er for et beløb. Og der tror jeg også – i respekt for den aftale, vi har indgået omkring den ekspertgruppe, der skal kigge på en grøn skattereform – at vi afventer, hvad det er, de kommer med af anbefalinger til os. Men ordføreren kan godt notere sig, at Venstre ønsker en ensartet høj CO2-afgift.

Tak. Så er det hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg vil gerne takke for en god og, synes jeg, spændende tale fra Venstres ordfører. Det er meget positivt med den konstruktive tilgang, som Venstre lægger for dagen, og jeg er glad for at høre det her ønske om at få udfaset kul så hurtigt som muligt.

Jeg kan også forstå, at der er flere polemiske pointer mod den rødeste venstrefløj, som jeg går ud fra omfatter Radikale Venstre – der vil jeg sige, at det synes vi ikke selv vi er. Men jeg vil gerne tage imod opfordringen til at få inddraget Venstre ordentligt i det fortsatte arbejde, på trods af at jeg ikke helt vedkender mig beskrivelsen »den yderste venstrefløj«.

Værsgo.

Tusind tak til spørgeren. Det er jeg meget glad for, og jeg tror sådan set også, at vi kan være med til, at Venstre og Radikale Venstre og de øvrige blå partier laver meget mere ambitiøs klimapolitik sammen. Så det takker jeg for – villigheden til det gode samarbejde. Det tror jeg vil være godt for klimaet.

Tak for det. Så er der ikke flere spørgsmål. Og derfor går vi videre til den næste ordfører, som er hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Først og fremmest føler jeg trang til at takke hr. Rasmus Helveg Petersen for at bekræfte, at han ikke betragter sig selv som socialist. Det er jo en god start, og vi har endnu ikke nået frokostpausen, så det gør unægtelig dagen lysere at se ind i, end den måske var tidligere. For når man kigger på det lovforslag, som ministeren fremsætter her, er det jo en facet af radikale og venstrefløjspartier, som står bag, og det er klart, at i sådan en buket af forskellige parlamentarikere og partier kan man så rubricere nogle på forskellige måder, og jeg vil sige, at det ikke var min hensigt at beskylde hr. Niels Helveg Petersen for at være socialist. Jeg kan så dog som forbrugeroplysning sige, at jeg betragter det at være radikal som lige så slemt.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at den her lov jo både indholdsmæssigt og i sin tilblivelse – hm, ja, nu skal jeg selvfølgelig passe på ikke at bruge for stærke kraftudtryk – lidt er en skønhedsplet på folkestyret. Jeg har allerede under de tidligere ordførere gjort gældende, at jeg synes, at når man nu har lagt en praksis, hvor man betoner vigtigheden af at lave brede forlig, og man endda har rost både andre og sig selv for den, så virker det altså forkert, at man til den klimalov – som man har vedtaget og rejst rundt fra ikke bare Herodes til Pilatus, men jeg tror fra Beijing til Washington, og rost sig selv af, og mon ikke også, at det dér er blevet nævnt, at det er et næsten samlet parlament, der står bag – så lige laver en ændringslov, som man så gennemfører med de tre partier, som jeg ikke skal gøre mere ud af at rubricere i facetten.

Det virker ganske enkelt forkert. Og kan det skyldes, at man ikke kunne blive enige? Næh, det kan det tydeligvis ikke, for Venstre stemmer åbenbart for hvad som helst, uanset om de har været med til at forhandle det igennem eller ej. Så hvad det egentlig er andet end en magtdemonstration, hvor regeringen har brug for at vise, at man også kan give sit røde parlamentariske flertal noget, har jeg meget svært ved at se. Når det så også indholdsmæssigt er dårligt, ja, så kunne vi jo vende tilbage til hr. Poul la Cour, som ministeren nævnte, der understreger, hvordan vindteknologi og andre teknologier altså typisk skal igennem en modningsproces, før de bliver markedsklar, og før de måske bliver videreudviklet i nye faser og, ja, bevæger sig helt ind i områder, som man slet ikke havde forudset. Jeg er ret sikker på, at la Cour ikke havde regnet med, at man en dag ville bygge vindmøller på havbunden eller øer osv., men det gør vi jo alligevel i dag, og netop derfor er det i min optik, i Dansk Folkepartis optik fjollet, at man nu sætter sig et delmål.

Vi har besluttet os for at reducere det danske udslip af klimagasser i 2030 med 70 pct. sammenlignet med 1990, og at man så begynder at lave et 2025-mål, ja, det kan jo forcere nogle ting, som gør, at man kommer til at bruge nogle alt for dyre teknologier eller ikke modne teknologier, måske i år 2023 eller 2024 eller 2025, som for en billigere penge eller mere effektivt ville kunne have realiseret reduktionen af klimagasser i 2026 eller 2027, og det er da fjollet. Det er derfor, vi er imod et klimamål i 2025, og der er jo så meget fornuft i regeringen, at man har valgt bare at gøre det indikativt. Det vil sige: Der er overhovedet ikke nogen konsekvens, hvis man så ikke overholder det. Det vil jeg gerne bede klimaministeren om at bekræfte.

Men derfor står vi fast på den aftale, som vi har indgået tilbage i december 2019, ikke at den er ideel, vi ville gerne – og det er jo ikke nogen hemmelighed – have, at Folketinget eller forligspartierne bag klimaloven havde reflekteret en lille smule over de omkostninger, som coronaen har haft for erhvervslivet, sådan at man måske skulle gå ned på 65 pct. i stedet for 70 pct. Det har der ikke rigtig været stemning for. Det accepterer vi selvfølgelig. Vi begynder ikke at afsøge alternative flertal for så at gennemføre love, ligesom regeringen gør her, der så modificerer det oprindelige udgangspunkt, for det er ikke sådan, vi i Dansk Folkeparti arbejder. Vi accepterer, når vi har lavet en aftale, at så er det den, der holder. Og jeg ville ønske, at regeringen gjorde det samme.

Tak, formand.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Så er det hr. Rasmus Nordqvist, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Hvilken dejlig sag at skulle diskutere i dag, nemlig at vi får lavet det mål omkring 2025 også – noget, som vi jo kæmpede for skulle være en del af klimaloven, tilbage da vi forhandlede den. Grunden til, at det er så vigtigt, at vi får sat et mål for 2025, er netop, at vi holder os fast på, at der hele tiden skal ske handling, og at vi ikke skubber beslutninger foran os, fordi de er for svære at træffe. Derfor er vi rigtig glade for, at vi har valgt at følge Klimarådets anbefalinger og sætter det her 2025-mål lige der, hvor vi gør. Det har ikke været uden kamp, men vi er rigtig glade for det, fordi det sådan set binder os alle sammen til masten i forhold til klimahandlingen: at vi skal i gang nu og ikke i morgen.

Der har været diskuteret forskellige ting her i dag indtil videre blandt de ordførere, der har været oppe på talerstolen, og i de spørgsmål, der er blevet stillet, og jeg får lyst til at kommentere noget af det. Det ene er det der forfærdelige noget med, at der er nogle partier, der har sat sig sammen og har fundet en løsning. Jeg må bare sige, uden at referere fra møder, der er foregået i ministeriet, at det ikke var lige pludselig, det her kom. Altså, jeg deltog i et utal af møder, og det kan godt være, at der så er blevet skiftet rundt på stolene på ordførerniveau i forskellige partier, men det var jo ikke lige pludselig. Der var mange møder, der gik forud for det her, og hvor der ikke rigtig blev meldt noget ud fra visse partier. Derfor er jeg rigtig glad for, egentlig, at der er den opbakning til det her mål, som igen er lavet på baggrund af Klimarådets anbefalinger.

Så synes jeg også, det er vigtigt, at vi en gang imellem genlæser den aftale, vi lavede om en klimalov, for det er, som om der er nogle, der glemmer dele af den. Hr. Morten Messerschmidt glemmer vist, at der sådan set står, at der skal laves et indikativt mål for 2025. Det står i aftalen, og det er jo så det, vi gør nu. Så vi lever egentlig op til aftalen.

Der er også spørgsmålet, om vi skal skrue op for ambitionerne. Jamen det er sådan set også en mekanisme, der allerede er i den rigtig gode aftale om klimaloven, vi lavede. I 2025 skal vi allerede se på målene for 2035. Altså, konstant kommer vi til at blive holdt op på, hvad det er, der skal til, for at vi agerer på klimakrisen.

Så jeg tror egentlig, at jeg vil afslutte med at anbefale mine ordførerkolleger at gøre det samme som mig, og det er at få printet aftalen om klimaloven ud og lægge den på skrivebordet, så vi lige husker den, hver gang vi går i gang med arbejdet omkring det her, for den er faktisk rigtig god, og den hjælper os til at holde niveauet oppe i forhold til klimahandling. Tak.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Fru Marie Bjerre, Venstre.

Ordføreren siger, at der har været afholdt mange møder, og at det her delmål ikke var sådan noget, der kom pludseligt. Jeg kan bare sige, at for Venstres vedkommende kom det pludseligt. Vi var ikke inviteret til et eneste forhandlingsmøde omkring det her delmål.

Så derfor vil jeg også gerne høre, om SF synes, at det er en ordentlig måde at arbejde på, altså at man laver en aftale om klimaloven og så efterfølgende ikke inviterer alle aftalepartierne, når der så skal laves ændringer til den lov.

Værsgo.

For det første må jeg anholde, at det er en ændring til loven – det er det sådan set ikke. Der står ikke i loven, at det er aftalekredsen, der skal sætte et indikativt mål; der står, at der skal sættes et indikativt mål for 2025, og det er det, der bliver gjort.

Jeg vil ikke gå ind i en kalenderdiskussion med den nye ordfører fra Venstre, for jeg erindrer bare møder, hvor det her er blevet forhandlet og diskuteret forfra og bagfra og op og ned. Så jeg kan ikke genkende det billede.

Nogle gange går der meget processnak i den herinde. Vi kan også glæde os over, at vi finder på løsninger. Og jeg kan jo høre, at Venstre bakker op om omkring det mål, som også var anbefalet af Klimarådet – og det er jeg sådan set bare rigtig glad for, fordi det også gør, at vi står sammen omkring al den handling, der skal til, for at leve op til det mål.

Fru Marie Bjerre.

Jeg vil bare have ryddet den misforståelse helt af bordet, at man tror, at Venstre og øvrige blå partier har været involveret i forhandlinger om delmålet, for det har vi ikke. Jeg synes, at det er på sin plads at fremhæve det her, når vi debatterer det i Folketingssalen, også for at signalere til støttepartierne og regeringen, at vi er fuldstændig klar i Venstre til at sætte nogle ambitiøse klimamål og til også at forhandle de konkrete reduktioner. Så det er dumt ikke at invitere os.

Værsgo.

Jamen jeg skal ikke gå mere ind i den diskussion. Jeg kan bare sige, at jeg er glad for, at man har ændret holdning. De møder, jeg var til, omkring et 2025-mål var ikke just frugtbare, og de pegede ikke på, at man var klar til det.

Tak. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Jeg skal medgive ordføreren, at det er en del af vores aftale – absolut. Men, og det er jo det væsentlige, det blev netop ikke tilbage i december 2019 besluttet, hvor niveauet skulle ligge. Det er jo der – og det er nok det, jeg gerne vil sige til ordføreren – hvor vi i hvert fald havde en forventning om, at man ikke bare ville gå med sit sædvanlige flertal, men søge en løsning inden for den forligskreds, der nu er bag selve klimaloven. Og så vil jeg da i den forbindelse sige, at det jo er sådan, når man laver en aftale, at der er noget, man synes er rigtig godt, og der er noget, man synes er mindre godt. Vi havde helst lavet en samlet aftale uden delmål, men det var ordføreren meget optaget af skulle ind, og derfor accepterede vi den passus, der ligger.

Men kan ordføreren ikke godt forstå, at når vi nu har den brede aftale om selve klimaloven, er vi i hvert fald nogle, der sidder tilbage med en måske lidt skuffet følelse over, at man så vælger et meget udsøgt flertal – og ja, det er vel formelt set rigtigt – med nogle ganske velvalgte partier, som man så laver det her delmål med?

Værsgo.

Jeg tror, at man kender SF dårligt, hvis man ikke ved, at vi tit går rigtig langt for at lave brede aftaler og også er villige til at gå på kompromis for at finde løsninger, som vi bredt kan se os i. Men der skal også nogle gange træffes beslutninger, og man kan også trække forhandlinger ud i så lang en proces, at et 2025-mål bliver besluttet i 2026 lige pludselig. Altså, der er jo også noget med tid i det her; der skal træffes nogle beslutninger.

Vi er så en kreds af partier, der valgte at kigge hinanden i øjnene og sige: Skal vi gøre det her? Og nu er det så til forhandling i Folketingssalen, for det er jo trods alt en forhandling, vi har her, når vi diskuterer det. Og jeg kan høre, at Venstre også er enig i det her indikative klimamål som anbefalet af Klimarådet.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jamen så lad os forhandle. Dansk Folkeparti vil gerne stille et ændringsforslag om, at vi så sætter det indikative klimamål på 50 til 51. Vil hr. Rasmus Nordqvist og SF stemme for det?

Nu kan jeg se, at der er et meget bredt flertal i Folketinget på nuværende tidspunkt bestående af SF, Enhedslisten, Radikale, Socialdemokratiet og Venstre, som mener, at det her er det rigtige mål, som også er anbefalet af Klimarådet – og derfor synes jeg det er et rigtig godt mål.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Vi går videre til hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Mange tak. Det er så vigtigt, at vi nu får et 2025-mål indskrevet i klimaloven. Vi kan ikke bruge en hockeystav til meget. Der skal ske reduktioner på den korte bane, og med 2025-målet sikrer vi netop det. Målet er i overensstemmelse med Klimarådets anbefalede 2025-mål om 50-54 pct. Det er dermed for Radikale Venstre et minimumsmål – vi vil gerne gå videre. De 50-54 pct. er ikke en lineær vej mod 70 pct. i 2030 eller mod 100 pct. i 2050; det ligger i den lave ende. Vi vil fra radikal side gøre, hvad vi kan, for at accelerere den grønne omstilling, og vi vil allerede nu arbejde for, at vi når 100 pct.s klimaneutralitet tidligere end 2050. Vi vil gerne i 2050 være klimapositive, så vi hvert år optager 10 pct. af udledningerne fra 1990 .

Danmark skal så hurtigt, som det nu kan gøres, gå fra at være en del af problemet til at være en del af løsningen. Derfor har vi bl.a. foreslået et klimabidrag på flyrejser, så vi får sat gang i udviklingen af de grønne ptx-brændstoffer til flytrafikken. Vi er naturligvis også en del af landbrugsaftalen, og vi vil sparke på for at blive så ambitiøse, som vi kan, når det gælder ccs og elektrificering og transporten. Problemet er enormt, men vores muligheder for at gøre noget ved det vokser heldigvis også. Se blot dagens rapport fra Klimarådet, der forudsiger, at vi kan elektrificere selv den tunge transport på den langt kortere bane, end vi hidtil troede.

Når teknikken flytter sig så meget, som den gør, stiller det ekstraordinært store krav til os politikere. Vi skal opretholde en regulering, der hele tiden øger tempoet i den grønne omstilling. Det er bl.a. det, vi også gør med dette lovforslag. Vi har fra radikal side, må jeg sige, kæmpet for at få et højt bindende 2025-mål, og vi stemmer med glæde ja til dagens lovforslag. Tak.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Nu sagde ordføreren, at de 50-54 pct. var et minimumsmål, og vi har hørt i debatten her, at der er partier, der gerne vil udfase kul hurtigere, og der er en udvikling med høje gaspriser, så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren, om ikke vi bør genåbne nogle af de allerede indgåede aftaler, f.eks. den om industri og energi, hvor vi jo hurtigt kunne drage nogle konklusioner, som kunne gøre, at man kommer længere, og at man måske også kommer længere inden 2025. Så når nu det, vi er på vej til at vedtage i dag, er et minimumsmål, hvorfor så ikke allerede i morgen begynde at arbejde for, at vi kommer længere med vores CO2-reduktioner? Så er en genåbning af aftalen noget, som ordføreren kan se at vi i samarbejde bør kræve sker meget hurtigt?

Værsgo.

Tak for det. Vi står jo altid ved indgåede aftaler fra radikal side, men vi vil gerne være med til at forhandle endnu mere ambitiøse aftaler på alle områder. Men vi kommer ikke til at gå fra en aftale, vi har indgået. Den har vi selvfølgelig indgået, fordi vi syntes, det var et konkret fremskridt. Skulle det imidlertid lykkes os f.eks. at få regeringen og et flertal til at gå endnu mere ambitiøst til værks, vil vi også gerne det.

Værsgo.

Nu bliver der refereret til klimaloven og til, hvad vi skal forsøge at opnå der. Men for os at se er det centrale i klimaloven, at vi skal leve op til Parisaftalen. Nu er der faktisk nogle, der indikerer, at 70-procentsmålet ikke er nok. I en artikel i dag har en af de fremmeste klimaforskere sagt, at det nok er 78 pct. i stedet for. Kan ordføreren se nogle muligheder for, at vi får inddraget Klimarådet i at revurdere, om 70-procentsmålet er for lavt, så vi dermed kommer frem til, at vi skal højere op med vores ambitioner?

Værsgo.

Jeg er først og fremmest enig med naturvidenskaben i det. Jeg tror ikke, at et 70-procentsmål i 2030 er tilstrækkeligt, og vi vil gerne være med til at sætte et højere mål. Om det så skal ske via den ene eller den anden vej, ved jeg ikke. Politisk er det i hvert fald vores hensigt hen ad vejen at nå længere end blot de 70 pct. i 2030.

Så er det fru Anne Paulin. Værsgo.

Tak for en god tale. Jeg ved, at ordførerens parti barsler med et større klimapolitisk udspil. Jeg synes, det er meget positivt, at partierne byder sig til med gode idéer til, hvordan vi løfter klimaindsatsen. Jeg er nysgerrig på, om ordføreren kan løfte sløret for, hvilke initiativer der ligger i Radikale Venstres kommende udspil – som jeg kan forstå snart er klar til at komme i trykken – som konkret kommer til at levere på 2025-målet. Hvad er det for nogle initiativer, der ligger deri?

Værsgo.

Tak for det. Jeg vil ikke løfte sløret for hele udspillet, før det kommer. Men jeg kan bl.a. gentage noget, vi har meldt ud i offentligheden, nemlig at vi går ind for et klimabidrag, når man skal ud at flyve; vi vil pålægge hver eneste flybillet en ekstra pris, som skal gå direkte til at opkøbe og udvikle ptx-brændsler – noget, som vi i vores forslag mener vil kunne spare op imod 1 mio. t CO2 i udledninger inden 2030. Det er blot et af flere tiltag, som vi kommer med i god tid inden kommende forhandlinger.

Fru Anne Paulin.

Tak for svaret. Jeg synes også, det er på sin plads, at vi kommer til at kigge på rammerne omkring flytrafikkens grønne omstilling, hvilket jo også er en del af regeringens grønne køreplan at vi skal næste år. Kommer det her forslag om flytrafikken til at bidrage i 2025, eller er det først i 2030 ifølge jeres plan?

Værsgo.

Det er jo meningen i vores udspil, at vi så hurtigt som muligt skal indføre det her klimabidrag. Det kommer i første omgang bl.a. til at bidrage ved at hæve prisen på en flyrejse ganske beskedent, mens selve formålet, nemlig at få sat skub i udviklingen af ptx, nok ikke kan nå at have en betydelig klimaeffekt inden 2025. Men det er dog et klimaudspil, der ligger i tråd med den betragtning, jeg har om at nå videre end de 70 pct. allerede i 2030.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Videnskaben taler sit tydelige sprog. Klimahandling haster – vi skal gøre nok, og vi skal gøre det nu. I august kom FN's klimapanels rapport, der viste, at vi i løbet af de næste 10 år skal halvere drivhusgasudledningen globalt, hvis vi skal holde den globale opvarmning på 1,5 grader. I september kom FN med en opsamling på de nationale klimaplaner, der viser, at vi lige nu er på vej mod 2,7 graders opvarmning, hvor vi i 2030 vil udlede 16 pct. mere CO2 globalt. Det går den forkerte vej. Vi skal handle, og vi skal handle nu.

Med hensyn til klimaloven er der flere, der begynder at rejse kritik af lovens overordnede målsætning om 70 pct.s reduktion i 2030, altså siger, at det ikke er tilstrækkeligt til at indfri Parisaftalens mål om 1,5 graders opvarmning. Det, der senest er kommet frem, er, at vi nok bør hæve målet til 78 pct.

Det skal tages alvorligt. Vi skal leve op til Parisaftalens mål. Derfor vil jeg gerne her i Folketingssalen bede klimaministeren om at reflektere på, om det ikke er nu, vi skal bede Klimarådet genberegne det og se på, om udgangspunktet for klimaloven og 70-procentsmålsætningen omkring den skal hæves. For os er det meget afgørende, at Parisaftalen skal efterleves.

Omkring den her 2025-målsætning er vi i Enhedslisten glade for, at vi sammen med de andre støttepartier er lykkedes med at få regeringen til at hæve ambitionerne i 2025 til et mål på 50-54 pct. Det er afgørende, at vi, regeringen og det parlamentariske grundlag, leverer på mindst 50-54-procentsreduktioner i 2025, og hvis vi inddrager den nyeste viden, er det nok et mål, der er sat for lavt.

Vi stemmer for det her lovforslag om 2025-målet og vil gerne understrege over for regeringen, at vi skal have handlet nu. Vi skal ikke kun fastsætte målsætninger ude i fremtiden, men vi skal levere de reelle reduktioner, det kræver, og levere dem hurtigt. Alt for længe har skiftende flertal i Folketinget overhørt de alvorlige konsekvenser af de menneskeskabte klimaforandringer. Vi har kendt til drivhusgassernes påvirkning af klimaet i årtier, og det er blevet tydeligere og tydeligere, hvor alvorligt det er, og at vi har et akut problem nu.

Jeg vil godt rose regeringen for faktisk at handle lidt og gøre noget, men det er jo ikke længere nok; vi skal gøre mere. Når man ser på, hvad det er for et finanslovsforslag, som regeringen har leveret, så er det jo lige før, det er klimanegativt, for man har inddraget 1,5 mia. kr. fra salg af CO2-kvoter til ligesom at finansiere alle udgifterne. Man har jo ikke ligesom sagt, at nu har vi 1,5 mia. kr. ekstra i indtægter fra salg af CO2-kvoter, og så sagt, at så har vi noget mere til at kunne foretage klimaforhandlinger.

Når jeg så kigger ind i, at vi har udsigt til, at statskassen sparer på tilskuddet til biogas, så støttebehovet nok bliver reduceret med 3,5 mia. kr., jamen så står vi jo over for nogle finanslovsdrøftelser, hvor vi godt kunne hæve nogle klimaindsatser. Og når man så i debatten i dag hører, at en nedlukning af kulfyringen på Nordjyllandsværket vil koste omkring 400 mio. kr., kan jeg jo sagtens se, at vi kan flytte rundt på nogle penge. Altså, når der nu bliver sparet så meget på støtten til biogas, så kan vi sådan set gå ind i noget, hvor vi får råd til flere klimaforhandlinger.

Jeg lytter mig også til, at hvis vi skal se på det her med at gøre mere hurtigere, så er genåbning af eksisterende aftaler sådan set nødvendig, altså at vi hurtigst muligt får genåbnet aftalen for energi og industri – det er jo derigennem, at vi vil kunne lave en hurtigere afvikling af kulfyring i Danmark; det er der, vi kan gå ind og spørge, om vi med de her høje gaspriser ikke kunne hjælpe industrien til at udfase mere fossil gas hurtigere. Jeg tror sådan set, at der er nogle ting, der vil have hurtig effekt, og som vi bør gøre.

Det er lidt frustrerende sådan at kigge frem mod, at der går lang tid, før vi får en høj CO2-afgift i Danmark. Hvad kan vi så gøre inden da? Vi kunne jo f.eks. gå ind og opjustere afgifter på diesel. Det er jo helt uhørt, at man i øjeblikket kan se, at lastbiler tanker diesel lige nord for den danske grænse for så at køre til Tyskland og brænde dieselen af på vejene dernede. Vi har nogle dieselafgifter, som er for lave; de bør hæves, og vi bør bibeholde den grønne check, så de fattigste i Danmark bliver friholdt for den øgede afgift. Men der er altså nogle handlinger, som vi kan gøre hurtigere, og som vi bør gøre hurtigere – også ud fra de accelererende klimaproblemer, vi har.

Så vi ser frem til, at vi vedtager det her lovforslag og samtidig arbejder hurtigere for at opnå flere CO2-reduktioner i samfundet.

Tak. Hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne, værsgo.

Tak til ordføreren. Jeg vil gerne starte med at kvittere for, at ordføreren også her i debatten i dag lægger op til, at vi skal have et højere mål end 70-procentsmålet. Enhedslisten støttede også Frie Grønnes forslag om en klimalov 2.0, så tak for det. Jeg hører også ordføreren sige, at vi skal have mere klimahandling, så jeg vil gerne spørge ordføreren, hvordan det hænger sammen med den landbrugsaftale, man for nylig har indgået med regeringen og mange andre partier, hvor man jo har udeladt den animalske produktion. Hvordan hænger det sammen med, at man gerne vil mere klimahandling?

Værsgo.

Det er jo rigtig positivt, at vi har kunnet lande en landbrugsaftale, hvor der er et bindende reduktionsmål på 6 mio. t CO2 i landbruget. Det kan nemmest nås, hvis det er sådan, at man reducerer antallet af husdyr i Danmark. Vi har i landbrugsaftalen prioriteret økologi. Hvis man omlægger hele landbruget til økologi, sparer man 4,5 mio. t. Det, at vi får hævet økologien fra 10 til 20 pct., giver 0,5 mio. t, og det medfører, at der reelt på det areal er færre husdyr, fordi de økologiske landbrug har halvt så mange dyr, som man har i det konventionelle landbrug.

Vi har også fået lagt ind, at der bruges over 1 mia. kr. for at fremme en mere plantebaseret kost. Når vi lægger det spor, går vi altså fra, at man i Danmark hovedsagelig producerer svinefoder, til, at vi har fokus på, at vi skal producere noget, som er klimavenligt, og som er en mere plantebaseret kost til en voksende global befolkning. Så jeg synes faktisk, der er nogle gode spor i den samlede landbrugsaftale. Men der står ikke, at vi skal halvere antallet af husdyr i Danmark. Det er lidt svært at få igennem i en bred kreds.

Hr. Sikandar Siddique.

Det er rigtigt, at det er en aftale, der lægger op til et lidt bedre landbrug i forhold til klimaet, men Den Grønne Studenterbevægelse og mange andre grønne organisationer har jo været ude at sige, at hvis ikke man har bindende mål for den animalske produktion, kan det være lige meget, for den animalske produktion står for 43 pct. af den samlede udledning. Og det er derfor, jeg simpelt hen har brug for at forstå: Er man i Enhedslisten klar på at gå med i en aftale, bare den er lidt bedre?

For i Frie Grønne mener vi, at vi står med så presserende en klimakrise, at det ikke er nok bare at levere lidt handling, men at vi skal levere nok handling. Og jeg ved jo, at Enhedslisten har ambitioner om at levere handling, og derfor kan jeg ikke få det til at harmonere med, at man så indgik i en aftale, hvor Dansk Folkeparti også var med, og også kan se sig selv i den aftale. Hvordan kan den aftale være grøn nok?

Værsgo.

Jeg tror afgjort, det er en fordel, at der er en voksen økolog fra Enhedslisten inde ved det forhandlingsbord, når vi skal implementere det hele. Jeg kan godt undre mig over, at der var ti partier, der kunne komme med til den aftale. Brede aftaler kan være godt, men fem partier havde været nok og nok også været bedre.

Jeg tror, at når nu vi kigger ind i og faktisk forbereder en CO2-afgift på landbruget – der er afsat penge til at udvikle et system, så vi kan indføre CO2-afgifter på landbruget – så kommer der til at være færre husdyr.

Tak for det. Så er der ikke flere kommentarer. Den næste ordfører er fru Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand, og tak for ordet. Vores klimaordfører er forhindret i at komme i dag, og derfor har jeg fornøjelsen af at give den her tale. Men vi arbejder jo også hånd i hånd, da jeg er energi- og forsyningsordfører.

Det er aldrig nogen skam at blive væk fra en fest, man ikke er inviteret til, men at møde op til en fest, man er inviteret til, og hvor festen så er flyttet, har vi alligevel ikke prøvet før i Det Konservative Folkeparti. Vi forhandlede 2025-delmål med en – må vi sige – noget fodslæbende regering, der spillede ud med uambitiøse 46-50-procentsmål for 2025. En mængde enige partier, herunder De Konservative, kæmpede for at få løftet målet – realistisk, men mere ambitiøst – og det mente regeringen altså gentagne gange var umuligt. Vi regnede os så frem til, at minimum 48 pct. var realistisk, og vi forsøgte med forskellige forslag som f.eks. at lukke Nordjyllandsværket at løfte målsætningen. For vi ønskede oprigtigt at presse den politiske stivhed, men regeringen holdt igen og mente, at højere mål altså ikke kunne nås.

Så kunne vi så den 6. maj læse, at ministeren på Twitter havde indkaldt støttepartierne til forhandlinger, altså midt i de forhandlinger, alle klimalovens partier var med i, og nu i Finansministeriet, og så bekræftede regeringen i sit opslag på Twitter, at der nu var et mål om 46-50 pct. Det var jo faktisk også noget, vi gerne ville, og vi tænker, at vi som minimum har krav på en forklaring, og det handler ikke om processnak. Det handler om, at den grønne omstilling, vi står over for, og de her klimamål er alt for vigtige til, at det her er politisk fnidder, og man bryster sig jo også af, at vi har en bred aftale i klimaloven. Så hvorfor inviterer man ikke med?

Minimum 50 pct. er måske muligt, og 54 pct. er meget ambitiøst, men hvordan når vi målene? Der er kun 4 år til at indfri de her mål, så det er jo ikke et helt urimeligt spørgsmål. Jeg forsøgte jo også før at spørge ordføreren om, hvad det egentlig er for nogle virkemidler, der skal til, og jeg spurgte igen om tre virkemidler, og jeg havde jo håbet på, at man f.eks. havde sagt en power-to-x-strategi. Vi er så meget bagud. Selv Polen har en strategi; de andre lande har ikke brugt coronakrisen til at sidde på deres hænder, men har tværtimod lavet de her store strategier, som vores erhvervsliv venter på, og det er især, når vi tænker på, at det her delmål faktisk blev aftalt, før vi lavede en klimaaftale med landbruget. Vi var måske kun cirka halvvejs igennem med de der 70 landbrugsmøder.

Så helt ærligt er det jo lidt ærgerligt. Det her er politik, når det er værst, når det er noget, vi alle sammen gerne vil. Regeringen vred armen om på ryggen af os og vil ikke rigtig erkende det, men forsvarer sig og også støttepartierne her. Som Konservative mener vi altså, at tingene skal gøres ordentligt. Man kan ikke bare slynge måltal ud efter forgodtbefindende, det er situationen simpelt hen for alvorlig til, og selv i dette lovforslag er der ikke beskrevet konkrete virkemidler til at opnå målet, og vi har allerede rigtig mange ting, vi skal igennem. Man kunne prøve at regne på, hvad det er, der skal til, og hvor meget det haster. Vi er endelig lige kommet i gang med en ccs, men vi kan godt være bekymrede for, om vi overhovedet når at komme i stand med de tons, der skal lægges i 2025, med den tempo, det går i. Så prioriteringer ville have været rigtig, rigtig rart. Som professor Peter Møllgaard, formand for regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, sagde i Information den 30. september:

»Vi savner, at der bliver leveret på 2025-målet«. »Klimaprogrammet tager ikke stilling til, hvordan vi når det mål. Og det er vigtigt, for hvis vi når 2025-målet, øger det sandsynligheden for, at vi også kan nå 2030-målet«.

Vi har stadig en CO2-pris til gode, vi er ikke begyndt at forhandle ptx, en ccs går også for langsomt, og regerings køreplan viser ikke, at delmålet kan opfyldes. Men vi ser derfor frem til udvalgsarbejdet, hvor regeringen kan fremlægge en plan for at nå delmålet, så vi kan tilslutte os og have drøftelser i fællesskab. Det er altså sjovere at være sammen om festen. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Nye Borgerlige støtter ikke klimaloven og 70-procentsreduktionskravet i 2030. Med dette forslag vil regeringen nu have et indikativt 2025-mål – et mål om en reduktion af drivhusgasser på 50-54 pct. i 2025 i forhold til niveauet i 1990. Idet klimaloven er en realitet, er Nye Borgerliges ønske, at reduktionerne foretages så billigt som muligt og med mindst mulig skadevirkning for erhverv og borgere. Et krav om en given reduktion i 2025 gør ikke dette lettere. Det må forventes, at der løbende bliver udviklet ny teknologi, og derfor er den såkaldte hockeystavstilgang fornuftig, hvor de største reduktioner foretages sidst i perioden.

Vi har netop indgået en aftale om landbruget, og det fremgår klart, at der er teknologier, der skal udvikles, for at kunne nå det aftalte mål. Hvis vi tvinger noget igennem på et tidligere tidspunkt, vil det have yderligere negative konsekvenser for erhvervet. Det giver ikke mening, at Danmark skal gå så langt foran alle andre lande. Det er endda, uden at det har den mindste betydning for den globale udledning. Den globale udledning stiger år for år, og det vil den formentlig fortsætte med en rum tid endnu. Hvorfor skal Danmark så pålægge sig selv strammere krav end alle andre? Det er ikke til at forstå. At vores handlinger skulle inspirere andre lande til at følge i vores fodspor er naivt. Selvfølgelig er kineserne ligeglade med, hvad Danmark foretager sig. Kineserne, der nu står for 30 pct. af den globale udledning, mere end EU og USA sammenlagt og ca. 300 gange den danske udledning, bygger stadig nye kulkraftværker, mens vi i Danmark diskuterer kødfrie dage i de offentlige køkkener – et forslag, som heldigvis ikke blev til noget.

Hvorfor skal Danmark reducere sin udledning inden for alle områder? Når vi skal gå foran alle andre, skal vi i princippet udvikle alle løsningerne selv. Hvorfor skal Danmark det? Det ville give mere mening, at vi udvalgte et eller flere af vores styrkeområder og satsede på det med henblik på global udbredelse, det ville have langt større impact, og så parallelt med det arbejde for globale reduktionsmål. Den eneste måde at opnå globale reduktioner af CO2-udledningen på er gennem udvikling af rentabel teknologi. Vi får aldrig fattigere lande som Kina og Indien til at sænke deres vækst blot for at reducere CO2-udledningen.

Danmarks bedste bidrag vil derfor fortsat være at arbejde med udvikling af teknologiske energiløsninger. Det er vi dygtige til. For at kunne gøre det skal vi sikre Danmarks vækst og velstand. Det kræver, at vi stopper med arbitrære mål for Danmark, som ingen gavnlig effekt har. Det er tvingende nødvendigt, at reduktionerne i udledningerne af drivhusgasser ikke sker ved at afvikle eller flytte produktion til udlandet.

L 31 er derfor endnu et skridt i den forkerte retning. Det er kortsigtede, populistiske løsninger og mål uden reel effekt. Det eneste positive, der er at sige om et indikativt mål, er, at det er indikativt. Men er det et indikativt mål? Det er det ikke ifølge lovteksten, så vidt jeg kan se. I et nyt stk. 2 under § 1 står der:

»Formålet med denne lov er endvidere, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2025 med 50-54 pct. i forhold til niveauet i 1990.«

Det lyder mere som et krav end som et indikativt mål, til trods for at man i lovforslaget kalder det for et indikativt mål.

Nye Borgerlige kan ikke støtte L 31.

Tak til ordføreren. Der er et ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra hr. Søren Egge Rasmussen Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Nu kan jeg høre, at ordføreren taler meget imod sådan nogle mål om CO2-reduktioner. Så står jeg lidt og undres over, at Nye Borgerlige er gået med i en landbrugsaftale, hvor man har et bindende CO2-reduktionsmål på 6 mio. t fra landbruget inden 2030, når man samtidig kan se, at det er lidt svært sådan med sikkerhed at sige, at Nye Borgerlige er nogle, som betragter de her menneskeskabte klimaforandringer som noget, som vitterlig er menneskeskabt, og som vi skal tage alvorligt.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, hvorfor Nye Borgerlige kan gå med til at pålægge landbruget at komme med CO2-reduktioner på mindst 6 mio. t inden 2030; endda i et spænd, der kan gå op til 8 mio. t – en reduktion på 55-65 pct. af landbrugets samlede CO2-udledninger.

Ordføreren.

Jamen det er bestemt heller ikke med vores gode vilje, men når man indgår en aftale, er der jo som regel nogle ting, man er tilfreds med, og nogle ting, man er mindre tilfreds med. Og vi vurderede, at det var vigtigt, at vi var med i de her forhandlinger og stod sammen med resten af blå blok for at prøve at trække det i en retning, så det ikke blev så skadeligt, som regeringens udspil, og så skadeligt, som det ville have været, hvis det var en aftale, der var lavet med rød blok alene. Så det er derfor, vi er gået med. Og vi mener, at aftalen er blevet betydelig bedre end det, der var udgangspunktet.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Aha. Jamen jeg har sådan set andetsteds spurgt ind til, hvor stor forskellen er mellem det oplæg, Socialdemokratiet lavede, og det, som det endte med, bl.a. i forhold til beskæftigelse. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren: Hvad er det, Nye Borgerlige havde indflydelse på i den landbrugsaftaletekst, som det endte med at blive?

Ordføreren.

Vi havde den indflydelse, at vi stod sammen med de andre blå partier. Det var en stærk forhandlingsposition i forhold til regeringen, og vi fik også flyttet meget, specielt i de sidste dage, og faktisk også på selve dagen, hvor aftalen blev indgået, i forhold til nogle af de ting, som vi har været bekymret for, og som blå blok har været bekymret for hele vejen igennem, omkring kvælstofreduktioner og omkring finansieringen.

Næste korte bemærkning er til fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Ordføreren siger, at det ikke gør indtryk på lande som Kina og Indien, hvad der sker i Danmark. Det synes jeg er et sjovt udsagn, i og med at eksempelvis Indien har valgt at indgå et grønt partnerskab med Danmark. Gør det ikke indtryk på ordføreren, at en af verdens største nationer vælger at lave et samarbejde med Danmark, netop fordi vi i Danmark er så langt fremme på energiteknologien, altså at vi er kommet så langt med løsningerne, at sådan en stor, folkerig nation gerne vil lære af de danske erfaringer? Gør det ikke indtryk på ordføreren?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er ganske glimrende, at vi har indgået den aftale med Indien. Det er et stort skridt. Men jeg mener ikke, at vi kan sige, at det er, fordi vi har en 70-procentsmålsætning; det er, fordi vi har noget teknologi, de gerne vil gøre brug af.

Fru Anne Paulin.

Ordføreren får det også til at lyde, som om det er en dårlig ting for dansk økonomi og for vækst og beskæftigelse, at vi har et stort fokus på grøn omstilling. Taler det ikke imod det, vi har set, nemlig at vi rent faktisk er lykkedes med at komme ret langt med omstillingen af det danske samfund, mens vi samtidig har set en høj bnp og en høj konkurrencedygtighed og vækst, som er sket, samtidig med at vi har formået at omstille?

Ordføreren.

Altså, de aftaler, der er lavet indtil videre, kommer jo til at koste os penge. Sådan er det. Man kan jo ikke skille tingene ad og sige, at fordi vi har haft vækst, samtidig med at vi har lavet grøn omstilling, betyder det, at vi også får økonomisk vækst ud af at lave yderligere tiltag. Det kunne sagtens være, at vi havde haft den samme vækst eller højere vækst, hvis vi var gået en anden vej. Men med hensyn til aftalen med Indien synes jeg selvfølgelig, at det er meget tilfredsstillende.

Tak til hr. Peter Seier Christensen. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke ordførere fra Liberal Alliance eller Kristendemokraterne, men jeg kan se, at hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne, har bedt om ordet.

Tak for ordet, formand, og tak for en god debat. Verden brænder, og vi skal handle nu. Derfor er det selvfølgelig også nødvendigt med delmål på vejen mod klimaneutralitet. Alt andet vil være hul i hovedet og give frit løb til den meget udskældte hockeystav. På trods af at forslaget læner sig op ad Klimarådets anbefalinger og krav om delmål på 50-54 pct. i 2025, er jeg bange for, at det egentlig ikke ændrer særlig meget. Jeg er bange for, at det her endnu en gang bare er ord, der ikke bliver fulgt op af handling.

Tag f.eks. den landbrugsaftale, der lige er blevet indgået. Den peger frem mod et bedre landbrug, men den afspejler slet, slet ikke det niveau og den alvor, vi bør navigere ud fra. Man kunne have gennemført en reduktion på over 20 pct. af Danmarks samlede CO2-udslip inden for de næste par år, hvis vi bare turde halvere vores animalske produktion, men hele spørgsmålet om den animalske produktion ville man ikke røre ved med en ildtang i den netop indgåede aftale. Så jeg har bare lidt svært ved at tro på, at dette delmål ændrer særlig meget i praksis.

Det er simpelt hen ikke korrekt, vil jeg tillade mig at sige, når ministre og ordførere fra regeringen står på Folketingets talerstol og fortæller folk derude, særlig de unge og de aktive, at vi er halvvejs i mål med vores reduktioner; at vi er halvvejs mod målet om de 70 pct. i 2030, fordi vi har snakket os frem til, hvor reduktionerne skal ske; fordi vi har besluttet os for, hvilke teknologier vi skal satse på, som vil levere reduktionerne, også på et senere tidspunkt. Vi er ikke halvvejs i mål med at reducere vores CO2-udledninger.

Det er, som om der er to parallelle virkeligheder, der kæmper om at definere virkeligheden. Den ene er den politiske verden, heriblandt os, hvor reduktioner måles i ord og i papir. Den anden er den verden rundt om os, hvor reduktioner måles på, om vandstandene stiger, på, hvor hårdt tørken slår, på, hvor mange der mister deres livsgrundlag.

Naturen og klimaet vil blæse på skåltaler og ambitiøse klimamål, hvis det ikke manifesterer sig i konkret handling. Det samme vil vores børn og børnebørn. For nylig har alle kunnet se resultaterne af en stor international undersøgelse om klimaforandringernes påvirkning af unges mentale helbred. Den viste, at 75 pct. af de unge synes, at fremtiden er skræmmende. 40 pct. af dem ved ikke, om de vil sætte børn i verden på grund af klimaforandringerne. Hvis det ikke er et vink med en vognstang, så ved jeg ikke, hvad det er.

Vi skal ikke bare snakke, vi skal handle. Vi skal sætte nødvendig, modig og retfærdig handling bag ordene. Jeg håber af hele mit hjerte, at det her delmål sætter mere skub i den radikale omstilling på alle niveauer af vores samfund, som både FN og den verdensomspændende klimabevægelse kræver. Jeg er dog bange for, at mine forhåbninger ikke bliver indfriet.

Frie Grønne bakker op om forslaget, selv om vi gerne ville have haft et højere delmål, der forpligter os på at handle hurtigere og mere radikalt. Samtidig kræver vi, at alle klimaaftalerne for de forskellige sektorer, der er blevet indgået i de sidste års tid, bliver genforhandlet. For som Den Grønne Studenterbevægelse siger, er aftalerne mangelfulde og utilstrækkelige i deres nuværende form, og det beror på utopier om teknologiske fix, der selv i det bedst tænkelige scenarie ikke kommer i nærheden af at løfte opgaven med den grønne omstilling.

Frie Grønne vil halvere den animalske produktion. Vi vil indføre en høj ensartet CO2-afgift. Vi vil erklære klimanødsituation hellere i dag end i morgen, for Danmark kan mere, hvis vi vil. Tak for ordet.

Tak til hr. Sikandar Siddique. Der er ingen korte bemærkninger. Hermed kan jeg give ordet til ministeren. Velkommen til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Tak for det. Og tak for en livlig debat – den var dog mere livlig med hensyn til det, der handlede om, hvem der var inviteret til hvilke møder hvornår, end det, der handlede om, hvordan vi skal redde planeten. Men energi er altid godt, så vi tager det med alligevel.

Lad os lige huske på, hvad det er, vi taler om her. Vi taler om verdens formentlig mest ambitiøse klimalov, som vi kan takke hinanden for på tværs af det politiske spektrum i Danmark. Langt de fleste partier er med. Vi skal reducere vores udledninger med 70 pct. i 2030. Det er en enorm opgave – den er så stor, at da vi stillede os selv den, måtte Klimarådet og andre eksperter sige: Det er ambitiøst; vi ved faktisk ikke, hvordan vi vil råde jer til at nå de sidste 10 procentpoint mellem 60 og 70 pct. Det er kun 2 år siden. Nu har vi vedtaget loven, og vi er godt i gang med implementeringen. Vi har vedtaget et utal af ting og indgået aftaler, som gør, at vi er nået 50 pct. af vejen med at fylde den manko, som vi skulle fylde, fra vi vedtog loven og til 2030, og det er altså 10 mio. t. Det er ganske ambitiøst.

Det er bl.a. også det, der gør, at vi mener, det er realistisk at sige, at vi kan reducere med mellem 50 og 54 pct. i 2025. Det var bestemt ikke givet på forhånd, da vi lavede klimaloven, at det ville være realistisk. Det vil betyde meget store reduktioner, også på den korte bane. Når det er et indikativt delmål, hænger det bl.a. sammen med, at så få år i et klimapolitisk perspektiv, som vi taler om her, er utrolig lidt, og det sagde Klimarådet og andre også. Derfor er det et spænd, vi opererer med. De 50 pct. var det, vi mente var realistisk med kendte virkemidler, og de 54 pct. var det, der var krævet, hvis det skulle være en lineær reduktion, og derfor blev spændet mellem 50 og 54 pct. Jeg tror, vi kan nå det, men det bliver svært. Lad mig omformulere det: Jeg ved, at vi kan nå det, for vi skal nå det, hvis vi bliver enige om det i den her forhandling. Det ser det heldigvis ud til, fordi der tegner sig et bredt flertal.

Og bare lige en kort kommentar til det med historikken: Når det ikke er så underligt, at processen er, som den er, og når det ikke er så underligt, at det ikke er alle forligspartierne, der er med, så knytter det sig jo netop til karakteren af den her beslutning. Husk på, at da vi lavede klimaloven, diskuterede vi jo også, om vi skulle have det her delmål. Partiet Venstre var helt imod sådan et delmål, men det blev alligevel besluttet som en del af kompromiset. Der var også folk, der ville have sat tal på, allerede da vi oprindelig lavede klimaloven, men vi var ikke i nærheden af at kunne blive enige om sådan et tal, og derfor blev kompromiset, at det ville blive forhandlet senere, ikke som en del af forliget, hvor alle forligspartier skulle med, men hvor et flertal kunne beslutte det. Så den undren, der har været om den proces, forstår jeg ikke.

Hvad angår det, at der ikke har været bredere forhandlinger, skulle vi så ikke, inden folk kommer alt for højt op i træet og bruger alt for hårde udtryk og med al respekt for, at der er ordførere, der er blevet skiftet ud osv., lige parkere den diskussion, så I lige kan gå tilbage og høre med jeres tidligere ordførere på det her område? Jeg skal gerne oversende en liste over de møder, som de har deltaget i. Vi har haft forhandlinger, men vi kunne jo ikke blive enige. Og må jeg lige minde om, at det først var i tirsdags, Venstre sagde, at de kunne støtte det her mål. Det har de ikke sagt før i tirsdags. Så, altså, der har jo ikke været et flertal. Skulle vi, som støtter 50-54-procentsmålet, og som har flertallet i Folketinget, så have sagt: Vi bliver ved med at vente på Venstre, Konservative og de andre? Det kunne vi jo ikke. På et tidspunkt skulle beslutningen træffes.

Jeg er glad for, hvis det nu viser sig, at der er et bredt flertal, for vi vil selvfølgelig meget gerne have de borgerlige partier med også. Men beslutningen er altså ikke betinget af, at de borgerlige partier er med. Tak.

Tak til ministeren. Så er der en række korte bemærkninger til ministeren. Først er det fru Marie Bjerre, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg havde egentlig tænkt mig at sige noget andet, men nu kommer ministeren lige ind på, at ministeren synes, at det er pludseligt, at Venstre bakker op om et 2025-mål og et 50-procentsmål her i 2025. Jeg vil bare sige, at jeg står her med et brev fra den 18. maj 2021 sendt af den daværende klimaordfører for Venstre til ministeren, og jeg vil godt lige læse op, hvad der står:

Og som vi gentagne gange sagde i forhandlingerne i forbindelse med 2025-målet, inden regeringen pludselig gik i en anden retning, så vil vi gerne bakke op om et ambitiøst 2025-mål. Vi vil gerne bakke op om et reduktionsmål på minimum 50 pct.

Så det er simpelt hen ikke rigtigt, at det først er nu, vi siger, at vi er med på et 2025-mål. Vi undrer os bare rigtig meget over processen, og at regeringen lige pludselig vælger at lave en aftale med sine støttepartier.

Men så tilbage til mit spørgsmål – jeg skal nok gøre det kort. Jeg vil gerne høre ministeren, om han så vil sørge for at invitere Venstre med til forhandlingerne omkring udmøntningen af 2025-delmålet.

Ministeren.

Men det, ordføreren læste op der, var jo ikke det mål, vi har foreslået. Vi har foreslået 50-54 pct. – det, ordføreren læser op, er 50 pct. Det her er et indikativt mål med et spænd på 50-54 pct., og det ville Venstre ikke være med til.

I øvrigt, hvis vi skal blive ved den der debat, selv om jeg ikke forstår, hvorfor den er så vigtig, så skal jeg gerne sende datoen for, hvornår Venstre og Konservative var indkaldt til et trilateralt møde, hvor vi netop diskuterede, om I dog ikke nok ville gå med til de 50-54 pct., når I nu havde sagt de 50 pct. Svaret var nej – det kunne I ikke på daværende tidspunkt, måske senere.

Og det senere tidspunkt blev så i tirsdags. Det er vi glade for, men det har ikke været meldt ud på noget tidspunkt tidligere, i hvert fald ikke til mig.

Fru Marie Bjerre.

Så er jeg bange for, at ministeren ikke har hørt ordentligt efter, hvad jeg læste op, for der står jo sådan set minimum 50 pct., og det er præcis det, vi også taler om i dag.

Når den her debat er så vigtig, er det, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi får lavet nogle brede aftaler på klimaområdet. Det er vigtigt for Danmark, og det er vigtigt for klimaet. Og derfor vil jeg endnu en gang spørge: Vil ministeren invitere Venstre med til konkrete forhandlinger om udmøntning af det her delmål?

Og til allersidst: Hvad synes ministeren om Venstres forslag om at fremrykke udfasningen af kul på Nordjyllandsværket – vil ministeren være med til det?

Ministeren.

Men der er forskel på at sige mindst 50 pct. og så sige mellem 50 og 54 pct. Det indikative delmål bliver givet som et spænd på mellem 50 og 54 pct. Ja, selvfølgelig bliver Venstre inviteret til forhandlinger. Kan vi garantere, at Venstre kommer med i en aftale? Nej, desværre ikke. Venstre er ikke med i aftalen om vejtransport; det havde vi ønsket, for det er en meget vigtig aftale, men det er I ikke. Til det sidste var der tvivl om, om Venstre kom med i aftalen om landbrug – det gjorde de heldigvis. Kan vi garantere, at Venstre kommer med i alle fremtidige aftaler? Nej, selvfølgelig ikke.

Nordjyllandsværket kigger vi på. Jeg har nu noteret mig, at det mener Venstre – det er også første gang, jeg hører, at det er et konkret forslag til, at det vil man gøre. Så ser jeg også frem til at få et forslag til, hvordan det skal finansieres. Det er ikke nok bare at sige: råderum. Man bliver nødt til at sige, hvor det er, pengene skal tages fra.

Den næste korte bemærkning er til hr. Sikandar Siddique, uden for grupperne. Værsgo.

Tak til ministeren. Jeg lægger særlig mærke til, at ministeren siger, at vi når målet, fordi vi skal nå målet. Det vil jeg bare gerne rose ministeren for.

Så er der lidt forvirring derude. Vi hører jo tit ministeren, og vi hørte faktisk også statsministeren ved åbningsdebatten sige, at vi er halvvejs i mål med at reducere udledningerne med 70 pct. i 2030. Så der er forvirring. Jeg vil bare lige høre, om ikke ministeren kan bekræfte mig i, at det, at man er halvvejs i mål, ikke reelt er at nedbringe CO2-udledningerne, men det er i planlægningen af nedbringningen af CO2-udledningen. Det er bare for at få det på plads, så vi har den samme præmis at arbejde ud fra.

Ministeren.

Hvis man bare ser på nedbringningen, er vi længere. Det her handler om at reducere fra 1990 til 2030. I dag har vi reduceret 40 pct. fra 1990 til i dag, og det er over halvdelen af de 70 pct. Så i de reelle realiserede reduktioner er vi over halvdelen. Det, jeg taler om, og det, statsministeren taler om, og som spørgeren refererer til, er den manko mellem det tidspunkt, hvor vi vedtog klimaloven, og det, der så mangler for at skulle leve op til klimaloven. Det er 20 mio. t CO2-ækvivalenter. Og der har vi lavet politik, vedtaget aftaler, lavet lovgivning, allokeret midler, der sikrer, at vi når halvdelen den vej. Vi har så ydermere lavet planer for, hvordan vi skal nå den sidste halvdel, altså hvilke aftaler der skal genbesøges, hvilke virkemidler vi bliver nødt til at se på om skal strammes osv.

Hr. Søren Egge Rasmussen. Undskyld, det er naturligvis hr. Sikandar Siddique med den anden korte bemærkning.

Vi er begge to venstrefløjspolitikere. Okay. Men så er det bare en appel fra Frie Grønne til alle folketingsmedlemmerne, regeringen og støttepartierne om, at vi, når vi taler om målet og om CO2-reduktionerne, er påpasselige, så vi ikke kommer til at lyde, som om vi rent faktisk har nået målet om at nedbringe udledningerne. For der er forvirring, altså om det er den planlagte, eller om der er tale om en reel nedbringelse af CO2-udledningen.

Ministeren.

Det kommer jo lidt an på, hvad vi taler om. Jeg bliver jo nødt til at svare på, hvad jeg bliver spurgt om. Jeg synes ikke, at man – hvis der ligesom ligger det i spørgsmålet – kan klandre regeringen for at prøve at få ting til at se bedre ud, end de er, al den stund at hvis jeg havde talt om de realiserede reduktioner, ville det se endnu bedre ud, fordi vi faktisk har reduceret med 40 pct. af de 70 pct., hvilket som bekendt er over halvdelen. Men det, der vel er rigtig interessant, er den manko, altså det, vi mangler, fra vi vedtog klimaloven, til vi når de 70, og der har vi altså nu lavet lovgivning, der sikrer omkring 10 mio. t. Det er nok heller ikke helt rigtigt at sige, at det er halvdelen, men det er det så, når man bare ser på tallene, men man skal have med i en parentes – det kunne man måske blive bedre til at nuancere – at de sidste 10 mio. t bliver sværere end de første.

Så blev det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg lyttede mig til, at den socialdemokratiske ordfører tidligere sagde, at vi var nået op på en reduktion på 48,5 pct. i forhold til det mål, vi har her i 2025 på 50-54 pct. Så vi vil jo i Enhedslisten gerne i samarbejde med regeringen komme i mål, og jeg lytter mig til debatten i dag, at der godt kunne være flere, der har emner til at genåbne aftalen for industri og energi, og det med at fremrykke en udfasning af kul på Nordjyllandsværket synes jeg er værd at gå efter. Det, at vi har meget høje gaspriser lige i øjeblikket, kunne måske også være noget, som gør, at man revurderer noget, at man kan hjælpe en del af industrien med at udfase noget fossilt gas og komme over på en elektrificering i stedet for, og jeg ved jo, at ministeren bliver bedømt på regeringens handlinger her til nytår. Så er ministeren for, at vi genåbner den aftale inden nytår?

Ministeren.

Vi er jo i gang med lige nu stadig væk at implementere den aftale, vi lavede sidste år. Vi sidder lige nu og forhandler om den del, der handler om CO2-fangst, nemlig hvordan vi får CO2 pillet ud af røgen og ned i undergrunden eller får den udnyttet til ptx. Det er så den anden strategi, de andre konkrete virkemidler, vi skal i gang med at forhandle bagefter. Så når vi er på den anden side af at have fået forhandlet de to ting, som jeg er sikker på ordføreren er enig med mig i haster, vil vi også være klar til at genåbne energi- og industriaftalen, men det bliver realistisk set dog ikke, inden jeg står her i Folketingssalen i december.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det synes jeg var en skam, for jeg ser jo konturer af, at med de høje gaspriser, der er nu, bliver biogasstøtten sådan set reduceret. Jeg har læst mig til, at det måske kunne være 3,5 mia. kr., vi sparer på den støtte i 2022. Det gør jo så, at når ministeren lige før spurgte om, hvordan man skulle finansiere en hurtigere udfasning af kul på Nordjyllandsværket, kan jeg sagtens se, at der sådan set er nogle penge, vi sparer et sted, som man kan bruge et andet sted til at fremme noget klimahandling. Kan ministeren ikke se, at der er konturer af, at vi kan mere hurtigere?

Ministeren.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg følger præcis det ræsonnement, men jeg er helt sikker på, at vi kommer til at skulle gøre mere, også inden for energi og industri, og det er også derfor, vi har fremlagt en køreplan, hvor det jo fremgår helt tydeligt, at vi skal genbesøge det område.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)