Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 30
Offentligt
2485030_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. november 2021
J nr.
2020 - 5659
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 19. november 2021 stillet mig
følgende KEF L 30 spørgsmål 4, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 4
Er det ministerens opfattelse, at lovforslagets fortsatte muligheder for at ansøge om
efterforsknings- og produktionstilladelser efter henholdsvis minirunde- og naboblok-
procedurerne er i overensstemmelse med formålene og forpligtelserne i Beyond Oil
and Gas Alliance (BOGA), som regeringen er medstifter af? Eller mener ministeren,
at der vil være behov for at skærpe lovforslagets tekst?
Svar
Med Nordsøaftalen fra 2020 besluttede regeringen sammen med et bredt flertal af
Folketingets partier at aflyse alle fremtidige udbudsrunder, således at der ikke læn-
gere vil foregå nogen form for ny efterforskning efter kulbrinter på statslig invitation i
Danmark, samt at sætte en slutdato for indvinding af olie og gas i 2050. Med L 30
implementeres dette i undergrundsloven.
Som en del af Nordsøaftalen var partierne endvidere enige om, at Danmark bør
følge op på aftalen ved at tage globalt lederskab i udarbejdelsen af et initiativ, der
kan udgøre en platform til at lægge pres på og gå i dialog med andre lande for at
udbrede planer om udfasning af fossil produktion for dermed at opnå størst mulig
klimaeffekt. Det er nu realiseret gennem Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA),
som fik betydelig anerkendelse på det netop overståede COP26, hvilket vi i Dan-
mark bør være stolte af.
Kernemedlemmer af BOGA, herunder Danmark, forpligter sig til at afslutte ”nye
koncessioner, licens- eller leasingrunder" samt at sætte en slutdato for indvinding
af olie og gas, der er i overensstemmelse med Parisaftalen. Dette gøres i Danmark
ved, at et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at aflyse alle fremtidige
udbudsrunder.
I visse begrænsede tilfælde vil virksomheder selv kunne ansøge om at udvide om-
rådet for den eksisterende tilladelse eller om at udforske et andet afgrænset om-
råde i olie- og gasområdet i Nordsøen. Det vil de kunne gennem naboblok- og mini-
rundeprocedurerne.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 30 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm., om lovforslagets fortsatte muligheder for at ansøge om efterforsknings- og produktionstilladelser er i overensstemmelse med formålene og forpligtelserne i Beyond Oil and Gas Alliance (BOGA), til klima-, energi- og forsyningsministeren
2485030_0002.png
Der er stor forskel på, at staten aktivt inviterer virksomheder til at lede efter mere
olie og gas, hvilket med Nordsøaftalen ikke vil ske fremadrettet, og disse ordninger,
der kun er tilgængelige under særlige omstændigheder. I Nordsøens 50-årige hi-
storie har mere en 90 pct. af de givne tilladelser til efterforskning og indvinding af
kulbrinter været givet gennem enten udbudsrunder eller Åben Dør-ordningen, som
begge afskaffes med lovforslaget. Således har der været givet ganske få tilladelser
– i alt 10 – gennem minirunde- eller naboblokprocedurerne, og i skrivende stund er
der kun to tilbage.
Såfremt en virksomhed måtte ønske at ansøge via en af de resterende tilladelses-
procedurer, vil det i sidste ende være en politisk beslutning, hvorvidt der skal gives
sådan en tilladelse, og forligskredsen bag Nordsøaftalen vil i øvrigt skulle inddrages
i sådan en beslutning. Eventuel håndtering af ansøgninger via minirunde- eller na-
boblokprocedurerne er beskrevet i Nordsøaftalens pkt. 6, som jeg har vedlagt til ud-
valgets orientering.
Derfor mener jeg ikke, at der er nogen modstrid mellem BOGA’s formål og forplig-
telser og L 30.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2