Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 30
Offentligt
2479216_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. november 2021
J nr.
2020 - 5659
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 3. november 2021 stillet mig
følgende KEF L 30 spørgsmål 1, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Vil ministeren oplyse, om der på nuværende tidspunkt kan meddeles tilladelser til
efterforskning eller indvinding af kulbrinter efter åben dør-proceduren på land, i in-
dre farvande eller på havet? Og kan ministeren bekræfte, at det heller ikke er me-
ningen, at det fremadrettet skal være en mulighed?
Svar
Siden 1. juli 2019 har det ikke været muligt, at få en tilladelse til efterforskning og
indvinding af kulbrinter på land og i de indre danske farvande. Dette skete som
konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 500 af 1. maj 2019, der trådte i kraft den 1. juli
2019
Således er der i dag udelukkende mulighed for at meddele tilladelse til efterforsk-
ning og indvinding af kulbrinter efter Åben Dør-proceduren i det såkaldte Åben Dør-
område mellem den jyske vestkyst og olie- og gasområdet i Nordsøen. Indskrænk-
ningen af Åben Dør-området i 2019 er imidlertid ikke blevet miljøvurderet, hvorfor
der ikke p.t. kan meddeles tilladelser efter Åben Dør-proceduren.
Med aftale om fremtiden for olie- og gasindvinding i Nordsøen indgået mellem re-
geringen, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti fra den 3. december 2020 blev det besluttet at ned-
lægge Åben Dør-ordningen for olie- og gasindvinding, hvilket jeg kan bekræfte sker
med det fremsatte lovforslag L 30.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1