L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 29 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

Ekstern høring fra den 30. Juni 2021 til den 18. August 2021

10.

Eksterne høringssvar med bemærkninger til lovforslaget

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Energi

Dansk Industri

Jakob Ramlau Eriksen (på vegne af en løst koblet kreds af borgere og fagfolk)

Rambøll

Rådet for Grøn Omstilling

VindØ Konsortiet

Wind Denmark

WWF

Ørsted

Eksterne høringssvar uden bemærkninger til lovforslaget

Forbrugerrådet Tænk

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Side 1 af 30

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dato: 18.08.2021 | Udarbejdet af: Lasse Jesper Pedersen,

[email protected]

og Therese Goodley Dannisøe Nissen,

[email protected]

Til:

Energistyrelsen

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail:

[email protected]

Høringssvar vedrørende:

Udkast til forslag til lov om projektering

og anlæg af en energiø i Nordsøen

Danmarks Naturfredningsforening takker for muligheden for at kommentere på forslaget til ’Lov om

projektering og anlæg i Nordsøen’. Udbygning af den danske vindenergi er af afgørende betydning, hvis

Danmark skal opfylde sine forpligtelser i Paris-aftalen. Det er også med det udgangspunkt at vi har læst

høringsmaterialet. Når det så er sagt, så har vi en række bekymringer i forhold til særligt naturen, som

vi mener er relevante at få med i lovforslaget.

Indhold:

Verdensmål

.................................................................................................................................................................................................................................. 1

Klimamæssige konsekvenser

...............................................................................................................................................................................................2

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

...........................................................................................................................................................................2

Power to X

Miljøvurdering

Klageadgang

Afsluttende bemærkninger

..................................................................................................................................................................................................3

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Verdensmål

I bemærkningerne til lovforslaget, side 43, beskrives hvordan projektet understøtter FN’s Verdensmål nr.

7, 9, 13 og 17. Det undrer imidlertid at man ikke har omtalt det 14. verdensmål: Livet i Havet - al den stund

at der jo netop er tale om en hav-vindmøllepark – midt på og i - havet. Uanset om påvirkningen er posi-

tiv eller negativ bør det 14. verdensmål nævnes og der bør ligeledes kort redegøres for og beskrives

hvilken effekt parken forventes at have på det.

Klimamæssige konsekvenser

DN anerkender grundlæggende at parken vil have en positiv klimaeffekt, men finder det problematisk

at man på side 50 i bemærkningerne bl.a. skriver at parken ikke vil have ”klimamæssige konsekvenser af

varig karakter”. Det er ikke korrekt. Det konstruktionen (herunder produktion af cement, råstofudvin-

ding, frigivelse af CO2 til vandsøjlen ifm. etableringen mv.) ‘koster’ er ganske vist en engangsudledning,

men drivhusgasserne bliver i atmosfæren mange år fremover. For at kunne vurdere projektet i forhold

til andre projekter (tættere på land, andre teknologier osv.) er det afgørende at man ikke bare sætter ud-

ledningen til ”nul”. Det er et kompliceret regnestykke, men som minimum bør nævnes og senere rede-

gøres for ifm. de kommende miljøundersøgelser. Her bør man også beskrive hvornår parken klimamæs-

sigt forventes at være ”betalt tilbage”.

I det sammenfattende skema side 56 har man desuden undladt at beskrive de klimamæssige konse-

kvenser/påvirkninger. Som redegjort for herover, så kan man ikke blot betragte disse som ikke eksiste-

rende, positive som negative, og derfor bør de også sammenfattes her.

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Det er positivt at man forholder sig til, at der skal afgraves sand i forventeligt meget store mængder, og

at det vil betyde tab af havbund og at hydrologien kan ændre sig. Det er vigtigt at vi får beskrevet dette

ordentligt i en kommende miljøundersøgelse. Ofte kommer man automatisk til at betragte kunstige rev

som havende en positiv effekt på havmiljøet da der ofte indfinder sig mere (synligt) liv her end tidligere,

en her er det vigtigt at understrege at et menneskeskabt rev sådan et sted, er at betragte som et frem-

medelement i den havbundstype. Alle havbundstyper har i udgangspunktet sin ret og rolle i de natur-

lige økosystemer de indgår i. Man må heller ikke glemme at kunstige rev også kan blive ‘stoppested’ for

potentielt invasive arter.

Power to X

Det bør også nævnes at den producerede el fra energiøen og tilhørende vindmølleparker så vidt muligt

føres i land. Der har været tale om at brintproduktion og PtX-anlæg kunne placeres ude på havet, men

disse bør i stedet placeres på land, tæt på store fjernvarmemarkeder. I fremtiden er denne slags syner-

gier afgørende for at vi kan reducere et kraftigt stigende energibehov og det virker i øvrigt åbenlyst

at overskudsvarmen bør udnyttes. Størrelsen af øen bør derfor dimensioneres efter at disse anlæg ikke

ligger på øen. Ud over at dette efter alt at dømme også vil være billigere, så er det alt andet lige også en

fordel for naturen i havet.

Miljøvurdering

Det fremgår at man indledningsvist vil starte med at bygge de første 3 GW. Det er i udgangspunktet helt

uproblematisk set fra voers siden, men det der er vigtigt for Danmarks Naturfredningsforening er at det

ikke betyder at man laver en miljøvurdering af en 3 GW park, hvis hele projektets økonomi og relevans

afhænger af at man i fremtiden vil udvide til 10 GW. I så fald bør og skal hele projektet miljøvurderes fra

starten af. Dette er nødvendigt både for at give et retvisende billede, men også for at man samlet set

kan finde den bedste løsning for alle – herunder naturen.

Klageadgang

DN bemærker indledningsvist at lovforslaget ved Klima, energi- og forsyningsministeren generelt frata-

ger offentligheden mulighed for at klage (lovforslagets §11-13). Det vedrører bl.a. klager over screenings-

afgørelser, klageadgangen for råstofindvinding (§20 i lov om råstoffer), klageadgang ifm. sand til ener-

giøen (§12) og klager over museumsloven (§4 i museumsloven). Der kan hverken klages til ministeren

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

eller anden administrativ myndighed. Det undrer også i den forbindelse at beslutningskompetance ved-

rørende åbenlyse miljøspørgsmål rykkes fra Miljøministeren til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren

og vi efterspørger i den forbindelse en god begrundelse herfor?

DN har fuld forståelse for at man ønsker at rydde så mange sten af vejen som muligt for at sikre projek-

tets fremdrift, særligt i disse tider, men klagemuligheden eksisterer i høj grad for at vi i fællesskab kan

sikre at loven overholdes. Det burde være i alles interesse, da der som bekendt kun kan klages over ret-

lige forhold. DN ser det også som et generelt demokratisk problem, hvis man fratager div. Interessenter

muligheden for at klage. At argumentere for, at alle kan afprøve en afgørelse ved en domstol er jo ge-

nerelt ikke en mulighed for hverken privatpersoner, foreninger eller organisationer. Vi appellerer derfor

til at man genovervejer denne beslutning. Eksempelvis kunne man tildele projektet en form for særsta-

tus i samfundets interesse, og beslutte at fremskynde behandling af eventuelle klager der måtte

komme.

En anden måde at begrænse antallet af eventuelle klager ville være at sørge for ordentlig og reel ind-

dragelse af særlige interessenter undervejs. At man fratager civilsamfundet adgangen til at klage, for-

drer ikke ligefrem en god process.

Afsluttende bemærkninger

Med de omfattende ambitioner og store arealer der skal bruges til havvind i Danmark (og resten af ver-

den) i fremtiden, vil der højest sandsynligt ske et stort pres på havnaturen. Derfor bør der i forbindelse

med etableringen af en så indgribende konstruktion ikke blot tænkes i at undgå eller minimere skade-

lige påvirkninger, men også i om parkerne og konstruktionen af dem på den ene eller anden måde kan

“levere noget tilbage til naturen” i tilknytning til eller udenfor anlægsområdet. Eksempelvis kunne man

for at afbøde det samlede kumulative pres, se på kompenserende initiativer såsom at reducere eller for-

byde udvalgte andre aktiviteter i et område nær konstruktionen.

På vegne af,

Danmarks Naturfredningsforening

________

Lasse Jesper Pedersen

Tlf: 31193234, mail:

[email protected]

Klima- og Energipolitisk Seniorrådgiver

Danmarks Naturfredningsforening

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Dok. ansvarlig: SRV

Sekretær:

Sagsnr: s2021-997

Doknr: d2021-21317-8.0

17. august 2021

Høringssvar vedr. Lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsø-

Dansk Energi takker for muligheden for at afgive høringssvar af lovforslaget om projektering

og anlæg af en energiø i Nordsøen.

Dansk Energi deler bekymringen om eventuelle forsinkelser som følge af klagesagsbehand-

ling hos en administrativ myndighed. Derfor er vi positivt indstillede overfor, at de tilladelser

eller afgørelser, der er udstedt af hhv. Klima- Energi- og Forsyningsminister, Miljøminister,

samt Kulturminister i relation til energiøen i Nordsøen ikke kan indbringes for en administrativ

myndighed, jf. §11-13. Samtidigt er det positivt at retssikkerheden opretholdes ved at foruret-

tede kan prøve tilladelser og afgørelser udstedt af ovenstående ministre for en domstol, jf.

§14.

Dansk Energi ser det også som positivt, at Klima- Energi og Forsyningsministeren kan un-

derstøtte fremdriften i projekteringen af energiøen bl.a. gennem indhentning af tilladelser til

indvinding af sand. Sandindvindingstilladelser er relevante da det er vedtaget ved lov, at

energiøen skal være en inddæmmet ø.

I medfør af lovforslaget kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeren fastsætte regler om

betaling af gebyrer til dækning af omkostningerne ved forberedelse til projektering af anlæg-

get af energiøen, behandling af ansøgningen om tilladelser og tilsyn. Det fremgår af bag-

grundsmaterialet at dette er ”opgaver,

som normalt vil skulle udføres af bygherre, men som

klima-, energi- og forsyningsministeren eller en myndighed […] har fået delegeret denne op-

gave, i stedet vil udføre på vegne af bygherre af hensyn til tidsoptimering af anlægsarbejdet

[…] eksempelvis forbundet med forberedelsen af bygherrens VVM-proces eller dennes ar-

bejde med identifikation af en egnet sandressource.

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Klima- Energi og Forsyningsministerens

fastsættelse af betaling og gebyrer i henhold til §9 bør understøtte ambitionen om

billig ud-

bygning af storskala havvind fra den danske eksklusive økonomiske zone (EEZ),

hvilket og-

så betyder at det ikke må fordyre udbygningen unødigt.

Det er vigtigt, at omkostninger forbundet med Klima- Energi- og Forsyningsministerens forbe-

redende arbejde er opgjort forud for det tidspunkt energiøen sættes i udbud, så dette er en

kendt omkostning på tidspunktet for budafgivelse.

Lovforslaget indeholder ikke en tidsbegrænsning af ministerbeføjelserne tildelt i henhold til

§4. Derfor er det vigtigt at påpege at vilkår for vedligehold eller drift af energiøen skal fremgå

af det kommende udbudsmateriale for energiøen og ikke justeres efter endt udbud. Dermed

udtrykker vi en bekymring i forhold til tiltag, der kan fordyre ejerskabet af energiøen for de(n)

aktører, med hvilke staten ejer energiøen. Fastsættelse af vilkår af vilkår for drift og vedlige-

hold bør være en opgave for den fremtidige direktion, der nedsættes af staten og private ak-

tører.

Baggrundsmaterialet beskriver gentagende gange at den planlagte energiø og havvindmøl-

leparker er placeret tæt på udpegede Natura-2000- og havstrategiområder. I den sammen-

hæng er det værd at bemærke at energiøen i Nordsøen samt dertilhørende havvindmølle-

parker jf. tillæg til Klimaaftalen om ejerskab og konstruktion (4. februar 2021) betegnes som

”kritisk infrastruktur”. Det er Dansk Energis vurdering, at energiøen og dertilhørende hav-

vindmølleparker er

bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser

og at der

ikke findes reelle alternativer

til den påtænkte 10 GW-energiø jf. gennemførte screeninger af

søterritoriet. Den fuldt udbyggede energiø vil kunne levere 40-50 TWh p.a. – til sammenlig-

ning udgjorde det samlede, danske elforbrug i 2020 ca. 32 TWh. I det tilfælde der opstår et

behov for at afvejning samfunds- og naturhensyn bør ovenstående indgå i en vurdering om

hvorvidt dispensation fra naturbeskyttelsesloven kan foretages.

Med venlig hilsen

Simon Riis Vilhelm Verland

Konsulent, Dansk Energi

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

27. august 2021

KRNI

DI-2021-39646

Deres sagsnr.: «CaseContact_EksternReference»

Energistyrelsen

Att: Ann-Cathrine Pedersen og

Amalie Giødesen Thystrup

Sendt på e-mail til

[email protected],

[email protected], [email protected]

[email protected]

Høringsvar til forslag til lov om projektering og anlæg af en energiø i Nord-

søen

Dansk Industri er ikke blevet hørt om forslag til lov om projektering og anlæg af en energiø

i Nordsøen. Det er en fejl som DI er blevet opmærksom på og vi indsender hermed hø-

ringssvar.

Høringer vedrørende energiområdet bedes sendt til

[email protected]

Det er vigtigt, at der er opmærksomhed på tidsplanen for realisering af energiøerne.

Det er derfor positivt, at lovforslaget begrænser adgangen til at rejse klagesager til admi-

nistrative myndigheder. Retssikkerheden er sikret ved adgangen til domsolsprøvelse.

Det er ligeledes positivt, at lovforslaget samler ansvaret for de fleste myndighedsgodken-

delser og placerer det hos Klima-, energi- og forsyningsministeren. Derudover har Klima-

, energi og forsyningsministeren en særlig rolle i henhold til VE-direktivet som fælles kon-

taktpunkt og facilitator for godkendelsesprocesser, der er særlig vigtig for et projekt af

Energiøens størrelse. Det er væsentligt, at Klima-, energi- og forsyningsministeren sikrer

en god koordinering af de nødvendige undersøgelser og godkendelser med henblik på at

sikre mod unødige ophold og ventetid i myndighedsbehandlingen.

Med venlig hilsen

Kristian Nielsen

*SAG*

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Høring energiøerne

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Jakob Ramlau <[email protected]>

18. august 2021 22:49

Høring energiøerne; Energistyrelsens officielle postkasse; Ann-Cathrine Pedersen

Ang: Høringssvar angående 'forslag om projektering og anlæg af energiø i

Nordsøen'...

Energistyrelsen

Att: Anne-Cathrine Pedersen m.fl...

Ang: Høringssvar angående 'forslag om projektering af energiø i Nordsøen,....

Undertegnede ønsker hermed, på opfordring og på vegne af en løst koblet kreds af borgere og fagfolk, at

afgive høringssvar. I forbindelse med lovforslag om projektering og anlæg af energiøer i Nordsøen.

Bemærkningerne er følgende:

1) Politiske beslutninger kan ændres! Vores undersøgelser, i løbet af de nedlukninger af både marked og

civilsamfund, der har præget tiden med Corona, og med hvad deraf følger for folk og fællesskaber, de tyder

i al overvældende grad, i al fald indtil andet er bevist, på at fundamentet til Energiøen i Nordsøen kan

bygges på eller af dele af genbrugte platforme fra olieindustrien, langt billigere end hvad 'markedet' ellers

har regnet sig frem til.

Energistyrelsen har i et notat til Folketinget af december 2020, mener jeg, man har nok selv bedst styr på

alle detaljerne, gjort gældende at fundamentet til et energiø anslås at koste cirka 27 milliarder. Plus-minus.

Og med alle forbehold.

Siden har COWI Consult, som 'ministeriets officielle rådgiver', belyst projektet med en rapport af Januar

2021, ligesom problemstillingen i mellem bygning af en fysisk ø, vist nok af sand, eller en stålkonstruktion,

var oppe i den offentlige debat. Hvor energiselskabet Ørsted, eller en enkelt ingeniør derfra, som

ifølge Hanne Storm fra Energinet 'også havde en chef', dristede sig til at mene at en ø af en stålkonstruktion

nok var både bedre og billigere end en fysisk ø; der blev også nævnt en besparelse på cirka 10

miliiarder kroner,.... inden han blev kaldt til orden, ham fra Ørsted, der tog begrebet 'samfundsansvar'

alvorligt,....

Ingen af parterne har imidlertid ulejliget sig med at checke prisen på og værdien af de boreplatforme -

fremgår det af både telefoniske sonderinger og de officielle rapporter - der ellers fylder op i havnen i

Frederikshavn, hvor gode kræfter har banket en lille 'genbrug-af-boreplatforme' industri op - og i Esbjerg,

hvor flere af Mærsk Drillings platforme har ligget til kaj,...

Skrotprisen på en boreplatform starter ved cirka 70 millioner kroner, ligesom der i foråret 2021 er handlet to

Mærsk Drilling Platforme til samlet 190 millioner kroner. I følge de specialmedier der følger

Energisektoren. Det er beløb der ligger 'lysår' under de beløb, VindØ konsortiet, må man gå ud fra, Dansk

Industri v. Troels Ranis og andre mener skal bruges på en fysisk ø midt ude i Nordsøen. Som, viser det sig

så, ingen af dem alligevel har tænkt sig selv at 'finansiere'; læs betale for at bygge, få i drift! Og drive.

Her kan vel gøres gældende at det ikke er altid at 'markedet', læs kommercielle eller semistatslige aktører, af

egen drift finder frem til de bedste og billigste løsninger. Specielt ikke i en sektor der er præget af

pengerigelighed med placerings problemer, læs pensionspenge, og et indarbejdet mønster for statslig

support' og favoriseringer via folks elregninger i den grønne sags tjeneste,... hvorfor det måske, for de folk

der står med myndighedsansvaret, kan være ulejligheden værd at lytte til andre aktører. Også de mindre

aktører, der ikke har fuldtids lobbyister ansat til at hive støttekroner og statslige favoriseringer i land. Det

har vi så gjort. Spurgt lidt ind til tingene her og der,.. Sonderinger der, i sagens natur, har været lidt

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

fortrolige så længe 'markedet' har været lukket ned under Coronaen. Læs, de dele af markedet hvor man

mødes, sparker dæk og taler lidt om livet og tager sin tid før man finder ud af om der skal handles. Og med

hvem. (Uagtet det ligger myndighedsansvaret og det politiske ansvar vel i at få de bedste og billigste

løsninger realiseret. Til glæde for almenheden. Og hvem der så realiserer det er sekundært. Ingen jeg har talt

med har direkte økonomiske interesser i at få en genbrugsø realiseret, men flere vil være bidrage til at få

gode løsninger fremad, læs spare samfundet for unødige milliardudgifter...)

H.C øer - og en folkekapitalistisk model...

Undertegnede vil derfor henstille, i al ydmyghed, at 'genbrugsøen', herefter kaldet H.C. Øen, og den her

foreslåede ejerskabs- og finansieringsmodel bliver taget i betragtning. I de videre undersøgelser. Med eller

uden ministerbemyndigelse...

H.C. øen, opkaldt efter lige dele H.C. Ørsted og H.C. Andersen; ham med 'hvad fatter gør' eventyrene om

lille Klaus og Store Klaus, Kejserens nye klæder og andre uvurderlige bidrag til verdens kulturelle kapital,

er som indikeret 'ideen' om at bygge fundamentet til energiøen på basis af billige boreplatforme...

Vores undersøgelser tyder, som nævnt, på at det med fordel kan lade sig gøre. Vi har undersøgt spørgsmål

om radioaktivitet (!!), korrosion og andre mulige 'showstoppere' for ideen; der er endnu ikke fundet nogle.

(Men, det vil være hjælpsomt om Energistyrelsen vil sætte ressourcer af til opgaven. Og/eller tage over. Ud

fra den bevilling, man har fået fra Folketinget. til at undersøge sagerne videre. Og se på den del af

'markedets kreativitet' som politikerne, som en del af aftalegrundlaget, ønsker ind omkring Energiøen; det

være sig opdyrkning af Tang i net spændt ud imellem vindmølletårne og andre kreative ting der har været

oppe i vende. I Holland. Hvor ideen til Energiøerne skulle komme fra. Eller andet)

Vores ide om genbrug har umiddelbart FEM fordele som den fysiske ø ikke har..

-Man tackler et eksisterende miljøproblem, genbrug af boreplatforme,.

-Der kan spares pæne mængder energi til fremstilling af Energiøen (co2 udledninger,..)

-Fysisk kan platforme flyttes. Og de kan derfor i nogen grad bank og kreditfinansieres. (Specielt med staten

i ryggen..)

-Der kan trives et rigt marine liv under en stålkonstruktion som en fysisk ø ikke tillader og..

-Man kan komme videre her og nu. Det behøver ikke vente til på den anden side af 2030. Det er lige til at gå

til. Teknisk, økonomisk, kommercielt - og 'samfundsmæssigt',..

Givet de relativt små beløb så betyder det at en sådan genbrugsø må kunne...

-Realiseres med statsligt majoritetsejerskab - og lidt af de penge der ER sat af til arbejdet med energiøerne,..

-Simple bank- og realkreditlån og,..

-En mindre kreds af folkeaktionærer, læs både almindelige borgere og folk med forstand på offshore energi,

vindmøller og andre teknisk vigtige faktorer,.. På den måde kan markedets involvering og kreativitet

'sikres'; man vil møde op til den årlige generalforsamling og give sit besyv med, uden at nogen får det som

deres primære interesse. At være medejer af Energiøen...

3 - Fremtidens offshore; flydende fundamenter m.v.

Fremtidens offshore, det er, set herfra, flydende vindmøllefundamenter fra Stiesdal, med tiden lavet på

genbrugsstål, genbrugt oliegrej som fundament, kraftige elkabler over en afstand på cirka 100 kilometer.

Placeret ud for verdens megapoler, New York, Boston, Shanghai og andre steder hvor megavindmøller også

giver færre naboklager, hvis de er uden for synsvidde. Dertil virker det, vil jeg skrive efter have spurgt mig

for, yderst fornuftigt at bruge genbrugsvarme fra den transformerstation, der skal bruges på de påtænkte

energier, til at udvinde brint (og ilt) og herfra, biometanol, opgraderes bionaturgas og/eller ammoniak. Det

sidste til brug i skibe eller som gødning,...

På den måde kommer der et, vil jeg mene, holdbart projekt ud af det der startede med nogle hollændere der

tog fat på at udtænke Energiøer i Nordsøen for 6-7 år siden.

Det håber jeg vil blive, ja, hørt! I den her høring.

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Yderligere oplysninger gives gerne...

Jakob Ramlau Eriksen

91 43 61 56

p.s. Fiskerne taler om 'freak-bølger' ude i Nordsøen. Bølger på 20-30 meter. Som de forventer flere af. I takt

med klimaforandringer, skybrud og storme. Det skal man også, hvis man ikke har gjort det, nok tage højde

for. I arbejdet med energiøerne. Givet at bunddybden er på 35 meter, der hvor Energiøen tænkes placeres i

Nordsøen, så betyder det at fundamentet på Energiøen skal være cirka 67 meter højt, hvis det antages at

energiøen ikke må komme under vand,... Det virker ikke til at man har taget, ja, højde for det. I de

visualiseringer af 'Vindø' med fine opretstående grønne træer, en fysisk umulighed i Vestjylland og

Nordsøen, offentligheden har haft adgang til. Hvorfor den økonomiske case for en fysisk energiø i stedet for

stålkonstruktioner måske også her er løst funderet. Og ikke regnet godt nok igennem. Måske..

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

Høringssvar vedrørende forslag til lov om projektering og anlæg

af en energiø i Nordsøen

Rambøll har med interesse læst udkastet til Lov om projektering og anlæg af en

energiø i Nordsøen.

Lovforslaget sætter rammer for ejerskabet af energiøen, men vi har bemærket

at loven giver flere muligheder for hvordan rollerne mellem staten og private

parter skal fordeles i udviklings- og byggefasen. Det står ikke klart hvem, der

skal være ansvarlig for udbud og anlæg af energiøen, samt de tilhørende

tekniske anlæg.

Det er vores forståelse at Energinet vil være ansvarlig for eltransmission

herunder udlandforbindelser, mens det ikke er bestemt hvem der skal være

ansvarlig for evt. brintrørledninger fra øen. Ligeledes er det ikke afklaret hvem

der skal være ansvarlig for anlæg på øen, herunder forventede Power-to-X

produktion, lager m.v.

Rambøll har som ét af få danske rådgivende ingeniører, arkitekt og

konsulentfirmaer kompetencerne og kapaciteten til at løfte en opgave af den

størrelsesorden som udvikling og anlæg af energiøen vil være. Usikkerheden

om hvilke aktører der i den sidste ende får ansvaret for etableringen af

energiøen forsinker imidlertid det forberedende arbejde og den egentlige

projektering af energiøen. Med mange aktører i spil og et endnu uklart

forretningsgrundlag for den private involvering i ejerskabet, forøges risikoen for

en unødvendig indsnævring af feltet af mulige private deltagere og projektets

samlede risiko. Uklarheden kan medføre unødvendig afventede holdning hos

rådgivere og potentielle private aktører og dermed en begrænsning af de

ressourcer, der i markedet allokeres til modning af projektet. Såfremt centrale

beslutninger, som f.eks. øens størrelse, forventes truffet efter udbud er

igangsat, vil det efter vores opfattelse ikke medføre en optimal udnyttelse af de

private aktørers kompetencer og ressourcer.

Med henblik på at fremme etableringen af energiøen og reducere de væsentlige

tekniske og tidsmæssige risici, som projektet frembyder, vil vi foreslå at

følgende temaer bliver behandlet i loven:

•

Hvilken statslig enhed der vil få ansvaret for anlæg af energiøen og

efterfølgende varetage statens ejerskab.

Sammenhængen mellem ejerskab til selve energiøen, de anlæg der skal

etableres på øen og dermed øens størrelse.

Date 18/08/2021

Ramboll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 Copenhagen S

Denmark

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

DK reg.no. 35128417

1/2

Member of FRI

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

•

Ansvaret for (brint)rørledninger med forbindelse til energiøen (tilsvarende den indeholdte

afklaring om eltransmission fra energiøen).

Hvornår og hvordan hensyn til øvrige interessenter, såsom forsvaret, fiskeri, miljømyndigheder

og andre stater, afdækkes.

Med venlig hilsen

Ib Enevoldsen

Administrerende Direktør

Rambøll Danmark

2/2

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Kontor/afdeling: Energiø/Vedvarende energi

Att.: [email protected]

med kopi til: [email protected].

18.08.2021

Høringssvar til forslag til lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

Rådet for Grøn Omstilling takker for at have fået lejlighed til at kommentere ovennævnte

lovforslag.

Vi har ikke generelle kommentarer til de foreslåede bemyndigelser, men finder at nogle

principper bør slås fast på forhånd.

Særligt finder vi det vigtigt, at energiøen indrettes på en måde, som minimerer energitab.

Den producerede el fra energiøen og tilhørende vindmølleparker bør derfor så vidt muligt

føres i land, da de meget store mængder overskudsvarme fra produktion af brint og evt.

PtX ikke kan nyttiggøres på øen. Brintproduktion og PTX-anlæg bør derfor placeres på

land, tæt på store fjernvarmemarkeder, som kan udnytte overskudsvarmen.

Størrelsen af øen bør derfor dimensioneres efter, at disse anlæg ikke ligger på øen. Dette

er formentlig ikke et problem i fase 1 (som er dimensioneret til 3 GW). Selv hvis øen laves

for stor i 1. fase, fordi man afsætter plads til evt. brint- og PtX-produktion, ville man kunne

bruge denne kapacitet senere, når der kommer yderligere parker. Men senere, når øen

nærmer sig sin endelige størrelse (10 GW el) bør den ikke dimensioneres efter, at der også

skal være brint- og PTX-anlæg på øen. PtX er nævnt i lovbemærkningerne på side 20.

Skulle der være spørgsmål til vores høringssvar, står vi naturligvis til rådighed for en

drøftelse.

Med venlig hilsen

Chr. Jarby

Seniorrådgiver

Rådet for Grøn Omstilling

Christian Ege

Seniorkonsulent

Rådet for Grøn Omstilling

RÅDET FOR GRØN OMSTILLING I Kompagnistræde 23, 3. sal I 1208 København K - DK I tlf. +45 3315 0977 I www.rgo.dk I CVR 15428376

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

17. august 2021

Sendt via e-mail til

[email protected]

VindØ konsortiets høringsbemærkninger til lovforslag om projektering og anlæg af energiøen i

Nordsøen

VindØ konsortiet takker for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget.

VindØ konsortiet finder det hensigtsmæssigt med en bred og fleksibel rammelov om projekteringen og

anlægget af energiøen og kan overordnet set tilslutte sig lovforslaget.

VindØ konsortiet er enigt i, at den selskabs- og forretningsmæssige drift af energiøen ikke skal reguleres ved

lovforslaget, men i stedet reguleres inden for rammerne af eksisterende lovgivning, anlægstilladelsen,

selskabsvedtægter samt aftaler mellem staten og den private investor.

Det er samtidig vigtigt, at reguleringen af driften af energiøen bliver afklaret senest i forbindelse med

afholdelsen af udbuddet. Kun derved sikres en gennemsigtig og ikke-diskriminerende proces, hvor de private

investorer har tilstrækkelig indsigt i, på hvilke vilkår de deltager i konkurrenceudsættelsen.

Bemærkninger til lovforslaget

Klageadgang

Det fremgår af lovforslaget, at tilladelser og afgørelser efter loven (jf. § 11) og visse tilladelser vedrørende

anlæg af energiøen (jf. §§ 12 og 13 om råstof- og museumsloven) ikke kan påklages til anden administrativ

myndighed. Det fremgår af forarbejderne til de omtalte bestemmelser, at afskæringen af den administrative

klageadgang er fundet nødvendig af hensyn til energiø-projektets fremdrift og særlige karakter. Endvidere

findes tilsvarende bestemmelser i lovene om Femern Bælt-forbindelsen og den nye Storstrømsbro.

VindØ konsortiet er enigt i, at det er hensigtsmæssigt at begrænse den administrative klageadgang i et projekt

som det foreliggende for at sikre projektets nødvendige fremdrift. Retssikkerheden er fuldt ud sikret for

interessenter og tredjeparter via den skitserede domstolsprøvelse i lovforslagets § 14.

VindØ konsortiet anbefaler dog, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 11-13 udvides, så klageadgangen også

begrænses for andet end tilladelser og afgørelser efter loven (jf. § 11) samt visse tilladelser efter råstof- og

museumsloven (jf. §§ 12 og 13). Energiø-projektets fremdrift og særlige karakter tilsiger, at klageadgangen

f.eks. også begrænses i relation til tilladelser og afgørelser, som er tæt forbundet til og nødvendige for

etableringen af energiøen, men som ikke meddeles efter lovforslaget. Det kunne f.eks. være tilladelser i

forbindelse med etablering af anlæg på fastlandet (f.eks. en cementfabrik), som udelukkende skal anvendes i

forbindelse med etableringen og/eller driften af energiøen.

Uden en sådan supplerende begrænsning af klageadgangen vil energiø-projektets fremdrift kunne blive

væsentligt kompromitteret i strid med formålet med lovforslagets §§ 11-13 og aftalekredsens ønske om at

etablere energiøen i Nordsøen inden udgangen af 2033.

Copenhagen Infrastructure Partners

Amerika Plads 29, DK–2100 København Ø

Tlf. +45 70 70 51 51, www.cipartners.dk

CVR-nr. 37 99 40 06

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Tinglysning af energiøen

Det fremgår af VE-lovens § 25, stk. 4, at elproduktionsanlæg, som er fast forankret på søterritoriet m.v. udgør

fast ejendom, der kan tinglyses efter tinglysningslovens § 19, stk. 1. Baggrunden for bestemmelsen er at sikre

muligheden for finansiering af havvindmøller m.v. gennem optagelse af lån med pant i anlæggene.

VindØ konsortiet finder at en tilsvarende bestemmelse bør indsættes i lovforslaget, så investor har mulighed

for at finansiere etableringen af øen gennem pant, realkreditlån eller lån med samme vilkår som realkreditlån

m.v. I dag strækker realkreditloven sig kun til og med Danmarks søterritorium, hvorfor særlig hjemmel anses

for nødvendig.

Anden lovgivning

Efter lovforslagets § 4, stk. 3, bemyndiges Klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte ”vilkår” for

anlægsarbejdet og den efterfølgende vedligeholdelse og drift af energiøen, herunder at etableringen m.v. af

øen skal ske i overensstemmelse med national lovgivning, inkl. lovgivning som ikke specifikt finder

anvendelse i den eksklusive økonomiske zone.

VindØ konsortiet finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en bredere bemyndigelse for Klima-,

energi- og forsyningsministeren til at bestemme, at anden national lovgivning skal gælde for energiøen, dvs.

en bemyndigelse, der går videre end til at vedrøre ”vilkår” for anlægsarbejdet og den efterfølgende

vedligeholdelse og drift af øen.

Efter VindØ konsortiets opfattelse vil f.eks. muligheden for at kunne tinglyse energiøen efter

tinglysningslovens regler, jf. ovenfor, ikke udgøre et ”vilkår” efter lovforslagets § 4, stk. 3. Tilsvarende kan

gøre sig gældende i relation til anden lovgivning. Den foreslåede bredere bemyndigelse (hvorefter ministeren

mere generelt bemyndiges til at bestemme, at anden national lovgivning skal gælde for energiøen) vil sikre, at

en eventuel ”manglende” regulering, som måtte vise sig nødvendig eller hensigtsmæssig for etableringen af

energiøen (men som ikke udgør et ”vilkår”), ikke forsinker fremdriften af projektet.

Bemærkninger til lovforslagets forarbejder

Inddragelse af aftalekredsen

VindØ konsortiet finder det som nævnt hensigtsmæssigt med en bred og fleksibel rammelov, hvor konkrete

trin i udmøntningen af energiøen ikke forelægges for Folketinget, og hvor ministeren vil kunne foretage de

nødvendige projekteringsskridt i forbindelse med anlægget af energiøen, herunder afholde udbud om ejerskab

og indgå kontrakter med de vindende parter, sml. lovudkastet s. 16n-17ø.

VindØ konsortiet finder det dog samtidig hensigtsmæssigt, at det i forarbejderne præciseres, at ministeren

løbende skal inddrage aftalekredsen bag Klimaaftalen 2020 og Tillægsaftalen af 4. februar 2021 i processen

vedrørende energiøen, herunder i alle væsentlige beslutninger vedrørende udbudsproces, statens rolle i det

innovative område samt øens størrelse. Hermed sikres det, at lovforslagets brede bemyndigelse konkret

udmøntes og fremtidssikres i overensstemmelse med aftalekredsens ønsker og tilkendegivelser.

Undgå ”lovgivning i forarbejderne”

VindØ konsortiet finder det uhensigtsmæssigt, at lovbemærkningernes konkrete beskrivelse af energiøen kan

blive opfattet som en ydre ramme for, hvordan øen skal se ud, jf. f.eks. lovforslagets s. 45, 3. afsnit (”5,6-10,9

mia. DKK for hhv. en inddæmmet ø på 12 ha … og en inddæmmet ø på 49 ha.”,

lovforslagets s. 60, 1. afsnit

(”Energiøen

vil kunne anlægges med en størrelse i omegnen af 12 ha. og 49 ha.”),

og lovforslagets (delvist

modstridende) beskrivelse på s. 65n (”Arealmæssigt

forventes energiøen afhængig af tilkoblede GW

Copenhagen Infrastructure Partners

Amerika Plads 29, DK–2100 København Ø

Tlf. +45 70 70 51 51, www.cipartners.dk

CVR-nr. 37 99 40 06

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

havvindmøller at få en størrelse på mellem 12 ha. Og 49 ha, hvortil kommer eventuelle arealer til andre

aktiviteter på øen i en ”innovationszone””).

For at sikre den mest samfundsmæssigt hensigtsmæssige realisering af projektet, er det vigtigt, at forhold

omkring energiøens størrelse, indretning og faciliteter ikke begrænses i lovforarbejderne, men kan fastsættes

så fleksibelt som muligt. De nævnte forhold skal frit kunne afklares med de private aktører i forbindelse med

markedsdialogen og om nødvendigt fastlægges nærmere i kravspecifikationen m.v. forud for afholdelse af

udbud.

VindØ konsortiet anbefaler derfor, at lovforslaget ”renses” for de meget præcise beskrivelser af energiøens

størrelse m.v., der i stedet kan erstattes med en mere generel beskrivelse (se eksempel på sidstnævnte på s. 63,

5. afsnit).

VindØ konsortiet finder det tilsvarende uhensigtsmæssigt, at det i lovforslaget anføres, at etableringen af

en ”mindre

servicehavn … ikke vil udgøre en havn efter havneloven”,

jf. lovforslagets s. 66, 3. afsnit, da det

kan blive opfattet som en ydre ramme for etableringen af en eventuel havn på energiøen. Det bør endelig ikke

fremgå af lovbemærkningerne, at udbuddet forventes at blive gennemført som et ”udbud med forhandling”, jf.

lovforslagets s. 17, 3. afsnit, da en anden form for udbud – i forlængelse af markedsdialogen – kan vise sig at

være mere hensigtsmæssig for konkurrenceudsættelsen og projektets gennemførelse.

Statens risiko

VindØ konsortiet finder det hensigtsmæssigt, at det i lovforslagets bemærkninger tydeliggøres, at statens risiko

vil indgå under konkurrenceudsættelsen og udgøre en faktor, der har betydning for etableringen af energiøen.

F.eks. vil et statsligt bidrag til anlægsinvesteringen skulle ses i lyset af statens risiko ved projektet, der vil

afhænge af det endelige projektforslag, den endelige ejerskabsstruktur og de endelige ejerskabsvilkår (jf.

lovudkastets s. 45, 5. afsnit). Tilsvarende vil udformningen, udnyttelsen og den forholdsmæssige fordeling

af ”fleksibilitetszoner” og ”innovationszoner” (jf. lovudkastets s. 60, 1. afsnit) afhænge af, hvilken rolle og

risiko staten påtager sig i projektet.

Dette er efter VindØ konsortiets opfattelse vigtigt at få tydeliggjort i forbindelse med vedtagelsen af den retlige

ramme for energiø-projektet.

Beskrivelse af de klimamæssige konsekvenser

VindØ konsortiet finder, at lovforslagets beskrivelse af VE-andelen af Danmarks elforbug i 2030 er

konservativ og kan give et misvisende billede af behovet for energiøen, jf. lovforslagets s. 50-51.

Den forventede VE-andel er afhængig af, hvilken fremskrivning der anvendes. I lovbemærkningerne henvises

til Energistyrelsens Klimafremskrivning og -status 2021, der bygger på en opgørelse af energiforbruget under

en ”Frozen Policy” tankegang, dvs. i en tænkt situation uden nye politiske tiltag. For at opnå målet om 70%

CO2-reduktion vil der imidlertid forventeligt skulle ske en (markant) øget direkte og indirekte elektrificering

af væsentlige sektorer såsom f.eks. transport, landbrug og industri.

Det må derfor forventes, at el-forbruget inden for de næste årtier vil blive øget markant, og at efterspørgslen

efter/behovet for vedvarende elproduktion vil stige tilsvarende.

VindØ konsortiet vurderer på den baggrund, at lovforslagets bemærkninger om de potentielle klimaeffekter af

energiøen er underdrevne. Energiøen indgår som en væsentlig del af realiseringen af 70% målsætningen og vil

Copenhagen Infrastructure Partners

Amerika Plads 29, DK–2100 København Ø

Tlf. +45 70 70 51 51, www.cipartners.dk

CVR-nr. 37 99 40 06

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

samtidig være en afgørende faktor for at realisere ambitionen om Danmark som foregangsland inden for

power-to-x.

Afsluttende bemærkninger

VindØ konsortiet takker endnu engang for muligheden for at komme med bemærkninger til lovforslaget og

står til rådighed, såfremt Energistyrelsen måtte have spørgsmål eller i øvrigt måtte finde det hensigtsmæssig

med en supplerende høring.

Copenhagen Infrastructure Partners

Amerika Plads 29, DK–2100 København Ø

Tlf. +45 70 70 51 51, www.cipartners.dk

CVR-nr. 37 99 40 06

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

18.08.2021

Wind Denmarks høringssvar til forslag til lov om projek-

tering og anlæg af en energiø i Nordsøen

Wind Denmark takker for muligheden for at afgive høringssvar til forslag til lov om

projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen.

Overordnet set finder Wind Denmark det fremsatte lovforslag fornuftigt, da den ska-

ber den fornødne lovhjemmel til, at de aktiviteter som er nødvendige for realisering

af energiøen i Nordsøen igangsættes og samtidig sikrer en strømlinet proces, som

muliggør, at energiøen kan realiseres inden for den aftalte tidsramme.

I forlængelse heraf bakker Wind Denmark derfor også op om den brede bemyndi-

gelse, §3 giver, da den foruden de direkte afledte aktiviteter også giver mulighed for,

at aktiviteter som ikke er direkte forbundet med energiøen, som f.eks. identifikation

af egnede sandressourcer, også kan iværksættes, og at rammerne for klageadgang

jf. §11-13, skaber en agil tilladelsesproces uden at gå på kompromis med adgangen

til at kunne påklage beslutninger taget ifb. hermed.

Wind Denmark vil dog bemærke i den forbindelse, at man med fordel kan overveje

også at udvide bemyndigelsen til, at aktiviteter forbundet med den innovative del,

også inkluderes. Grunden herfor er, at det ikke på nuværende tidspunkt kan udeluk-

kes, at den innovative del kan blive et vigtigt element i den samlede rentabilitet af

projektet. En udvidet bemyndigelse kan derfor resultere i en tidsoptimering, da ak-

tiviteter

kan igangsættes, lige så snart der er vished om, hvorvidt den innovative del

bliver en integreret del af energiø-designet. Hertil virker det desuden ikke optimalt,

hvis projekteringen og etableringen af energiøen opdeles i to forskellige spor, da det

modulæredesign af energiøen med fordel bør ses som et samlet projekt, hvor det

ekstra fodaftryk som f.eks. et PtX-anlæg vil medføre, indgår i den samlede projekte-

ringen og lovgivningsmæssige ramme.

Vedr. §9 finder Wind Denmark det uklart, hvad bemyndigelsen rent faktisk dækker

over. Hvis ordlyden af paragraffen tages for pålydende, gives der bemyndigelse til,

at alle afledte omkostninger for statslige myndigheder ifb. med projekteringen og

etableringen af energiøen i princippet kan pålægges den private udvikler at betale. I

den forbindelse skal det understreges, at Wind Denmark er helt på linje med, at om-

kostninger til opgaver, som normalt udføres af bygherre, som f.eks.

Foruden det ekstra fodaftryk på havbunden, er særligt de miljømæssige konsekvenser af PtX-produktion vigtig at

få afdækket, da der er tale om helt andre miljømæssige overvejelser, hvilket særligt skal ses i forbindelse med de

store mængder vand som dels skal ”suges” ind i afsaltningsanlægget (elektrolyse kan ikke fungere med saltvand)

dels affaldsproduktet i form af en meget saltholdige brine skal bortskaffes.

1/2

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

miljøundersøgelser, kan sendes videre, både af hensyn til statsstøtteregler, men

også at det udvidede omfang af f.eks. forundersøgelser frembringer brugbare data

for bygherre i den videre projektudvikling.

Når det så er sagt, er det uklart om de afledte omkostninger, som ligger inden for de

kompetente myndigheders ressortområde, som f.eks. udarbejdelse og gennemfø-

relse af udbuddet eller det administrative arbejde i godkendelsen af VVM, også kan

opkræves den private udvikler. Foruden en principiel betænkelighed i at opkræve

dækning for omkostninger ifb. myndighedssagsbehandling af et projekt som staten

selv har udbudt, opfordrer Wind Denmark til at den endelig lovtekst præciseres, så

det klart fremgår, hvad §9 dækker over. Hvis der vitterligt er et ønske om at hele

eller dele af myndighedernes sagsbehandling, skal dækkes af den private udvikler,

bør det samtidig også angives et loft

og præsenteres en metode til, hvordan man

kan opgøre hvilke timer der er direkte henførbare energiøen og hvilke der ikke er.

Af mere generel karakter stiller Wind Denmark sig undrende over for, at der i lovbe-

mærkningernes afsnit 8 vedr. de klimamæssige konsekvenser af energiøen henvises

til Klimafremskrivningerne 2021 (KF21). Af afsnittet fremgår det blandt andet, at

“Danmark

i 2030, uden indregning af energiøerne, er fremskrevet til at have en pro-

duktion af grøn strøm, som næsten svarer til det fremskrevne forbrug.”

Som fremført

af Wind Denmark flere gange, er KF21 et såkaldt frozen policy scenarie, som ikke er

kompatibelt med 70 pct.-målet og er ikke særlig brugbar som benchmark

. Det skyl-

des at hvis målet om 70 pct. CO CO

reduktion i 2030 skal indfris, vil det kræve nye

tiltag som resulterer i et højere elforbrug end KF21 og dermed også en større efter-

spørgsel på grøn strøm.

For at skabe et mere retvisende billede bør der som minimum tages udgangspunkt i

analyseforudsætningerne 2021 (AF21), hvor udviklingsforløbene vurderes at være

kompatible med 70%-målet. En gennemgang af AF21 datasættet, viser naturligvis

også et større elforbrug end KF21, som ikke står mål med den fremskrevne sol og

vind produktion, hvilket betyder at Danmark risikerer at mangle 11TWh grøn strøm

i 2030.

Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, står Wind Denmark til rådighed for

evt. uddybning og dialog om de afgivne kommentarer.

Med venlig hilsen

Thomas Young Hwan Westring Jensen

Chefkonsulent

Tlf: 3373 0349

Email: [email protected]

Som også kendes ved forundersøgelserne for bl.a. Thor og Hesselø

Hertil giver det heller ikke et retvisende billede udelukkende at se på de nationale konsekvenser, men også inter-

nationale perspektiv, da KEFM har kommunikeret at en forudsætning for energiøerne er udlandsforbindelser og

”overproduktionen” derfor vil blive eksporteret til andre lande og dermed resultere i CO

-reduktioner i det impor-

terende lande.

2/2

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

[email protected]

cc [email protected]

Høring af forslag til lov om

projektering og anlæg af en

energiø i Nordsøen

Ørsted takker for muligheden for at afgive høringssvar om forslag til lov om projektering

og anlæg af en energiø i Nordsøen. Ørsted er indgået i et partnerskab med ATP med

hensigten at byde på at blive statens partner og bygge, eje, og drive energiøen i

Nordsøen.

Ørsted støtter lovforslagets formål og sigte, og finder det positivt, at der dannes brede

rammer for, at energiøen kan anlægges indenfor den ambitiøse tidslinje der er

nødvendig for opfyldelsen af klimamålene. Ørsted støtter også, at der på baggrund af

lovforslaget vil kunne udformes den nødvendige regulering til at understøtte en effektiv

projektering og udbudsproces gennem brede bemyndigelser til Klima-, energi- og

forsyningsministeren.

Ørsted har tre ønsker til præcisering, som beskrives nedenfor.

18. august 2021

Vores ref. SHARF

1. Konstruktion af en inddæmmet ø og sandindvinding

Som det fremgår af § 2 skal ”anlægget betegnet som energiøen i Nordsøen

anlægges som en inddæmmet ø”. I de specielle bemærkninger (s. 60)

defineres en inddæmmet ø som ”et kunstig anlagt anlæg”. Ørsted støtter

denne definition, da tillægsaftalen af 4. februar 2021 ikke nærmere definerer,

hvordan den inddæmmede ø skal konstrueres.

Ørsted noterer sig, at der med lovforslaget forberedes muligheden for, at træffe

de nødvendige foranstaltninger for at kunne indvinde sand i store mængder, til

anlæg af energiøen. Det fremstår dog ikke tydeligt, hvorvidt der i loven tages

stilling til det tekniske design og materialevalg i konstruktionen af en

inddæmmet ø, herunder hvilke mængder af ressourcer anvendes til

anlægsarbejdet. For eksempel, kunne dette tydeliggøres på s. 61 hvor der

skrives: ”Sand må forventes at blive en nødvendig ressource i indfrielsen af

Tillægsaftalen af 4. februar 2021. Her blev det aftalt, at energiøen i Nordsøen

anlægges som en inddæmmet ø, hvilket forventes at forudsætte

sandopfyldning.”. Ørsted mener, at design og konstruktion af den

inddæmmede ø, herunder materialevalg, ikke bør defineres nærmere i loven

Ørsted A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf. +45 99 55 11 11 orsted.com

Hovedkontor: Kraftværksvej 53, 7000 Fredericia, Danmark CVR-nr. 36 21 37 28

Side 1/3

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

om projektering og anlæg af en energi-ø i Nordsøen, men af byderne i

udbudsprocessen.

Vores ref. SHARF

2. Øens arealopdeling og ø-ejerens rolle i forhold til en

”innovationszone”

I de specielle bemærkninger til §3 beskrives (s. 60), at øens størrelse endnu

ikke er afklaret men forventes at ligge i omegnen mellem 12 ha og 49 ha.

Størrelsen vil have betydning for, ”om private investorer kan gives mulighed for

at tilbyde etablering af yderligere areal til innovation og kommercielle aktiviteter

(‟innovationszone”).”

Det er i lovforslaget ikke nærmere beskrevet, hvilke aktiviteter der skal forstås

under begrebet ”innovation”. I de specielle bemærkninger synes der at mangle

en foregående beskrivelse af de aktiviteter der henvises til (”sådanne

aktiviteter”, s. 63).

Det er ikke i lovforslaget nærmere beskrevet om der vil etableres regulatoriske

rammer under hvilke private investorer kan etablere yderligere areal på

energiøen og udføre ”innovative og kommercielle aktiviteter”. Særligt findes det

uklart, hvem vil definere arealstørrelsen, betingelserne, herunder især

lejesatsen og netadgang, og udpege aktørerne, der vil kunne etablere

aktiviteter udover etablering af havvind og eltransmission, på øen. Det er

ligeledes uklart, om private investorer ud over den vindende byder og

kommerciel med-ejer af øen vil kunne etablere yderligere areal på øen.

Ørsted mener, at størrelsen, placeringen og udlejningen af arealer ikke bør

fastlægges på forhånd. De vil afhænge en samlet optimering af øens

energisystem. Derudover bemærker Ørsted, at kun i tilfælde hvor der reelt er

alternative afsætningsmuligheder og derfor konkurrence, vil aktiviteter på øen

som aftager el fra havvind kunne udvikles under kommercielle markedsforhold.

Det samme gælder havvindudvikleres mulighed for at vælge et alternativt

tilslutningspunkt. Er dette ikke tilfældet mener Ørsted at der vil være tale om at

øen er et monopol, hvor udlejningen af arealer bør være reguleret. I den

kontekst mener Ørsted at det er afgørende, at øens kommercielle ejer ikke kan

opnå en konkurrencemæssig fordel i forhold til andre kommercielle aktører i

forbindelse med udbud af havvind og opstilling af fx elektrolyseanlæg på øen.

Vil Energistyrelsen præcisere, om det er hensigten med lovforslaget at

udelukke, at en sådan regulering af øen og aktiviteterne på øen kan foretages

for dét der vil karakteriseres som ”innovationszone”?

3. Gebyrer for de forberedende og projekteringsmæssige skridt til

energiøen

§9 fastslår, at Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om

betaling af gebyrer til dækning af omkostningerne ved bl.a. forberedelse til og

projektering af anlægget af energiøen efter §3. De specielle bemærkninger til

Side 2/3

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

§9 beskriver (s. 82), at det forventes at ”omfatte gebyrer for omkostninger ved

opgaver, som normalt vil skulle udføres af bygherre” (…), eksempelvis

”gebyrer for omkostninger forbundet med forberedelsen

af bygherrens VVM-proces eller dennes arbejde med identifikation

af en egnet sandressource.”. Ørsted forstår bemyndigelsen således, at de

forventelig betydelige administrative omkostninger forbundet med at forberede

og afholde udbuddet, herunder udarbejdelsen af udbudsmateriale og relevant

lovgivning, ikke indgår i de gebyrer, der vil skulle afholdes af vindende byder

men i stedet finansieres via myndighedernes driftsbudget. Kan Energistyrelsen

bekræfte, at denne forståelse er korrekt?

Vores ref. SHARF

Ved spørgsmål eller ønsker om uddybning står Ørsted selvfølgelig gerne til rådighed.

Med venlig hilsen

Ørsted

Sharissa Funk

[email protected]

Tlf. +4599554110

Side 3/3