L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 29 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Kontor/afdeling

Center for vedvarende

energi

Dato

6. oktober 2021

J nr.

2020 - 9930

/MDKR/AGTP

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om projektering og anlæg af en ener-

giø i Nordsøen

1. Baggrund og indhold

Med Klimaaftale for energi og industri mv. af 22. juni 2020 (KEI20) blev det beslut-

tet at etablere to energiøer. Den ene energiø placeres i Nordsøen med en kapacitet

på mindst 3 GW med plads til 10 GW på sigt, mens Bornholm udgør den anden

energiø, som skal have en kapacitet på 2 GW havvind tilkoblet.

Med Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og

konstruktion af energiøer mv. af 4. februar 2021 besluttede aftalekredsen, at ener-

giøen i Nordsøen skal ejes via et delt ejerskab mellem staten som majoritetsejer og

én eller flere private aktører. Samtidig blev det besluttet, at bl.a. selskabskonstrukti-

onen skal analyseres yderligere og med input fra en markedsdialog med private ak-

tører. Aftaleparterne besluttede også, at energiøen i Nordsøen konstrueres som en

inddæmmet ø. Energiøen i Nordsøen er et udviklingsprojekt i en hidtil uset skala og

med et langt tidsperspektiv.

Lovforslagets formål er skabe rammerne for udmøntning af de politiske aftaler om

energiøen i Nordsøen. Lovforslaget udgør det retlige grundlag for det videre ar-

bejde med projektering og anlæg af energiøen. Lovforslag indeholder ikke regule-

ring vedrørende de havvindmølleparker, der siden vil skulle tilkobles, eller anlæg af

energiøen på Bornholm.

Lovforslagets hovedelementer består af dels en bred bemyndigelse til klima-,

energi- og forsyningsministeren, der forventes anvendt til at afholde udbud, og dels

hjemmel til at meddele tilladelse til anlæg af energiøen i Nordsøen.

Lovforslaget vil desuden tilvejebringe en bemyndigelse til, at ministeren kan fast-

sætte regler om tilladelser, vilkår og påbud på naturbeskyttelsesområdet til opfyl-

delse af direktiver og beslutninger fra EU.

Lovforslaget rummer afskæring af klageadgangen på naturbeskyttelsesområdet,

fordi det vurderes hensigtsmæssigt henset til stadiet i projektet, og det gælder

navnlig tilladelsen til at anlægge energiøen.

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

2. Ekstern høring

Høringsudkast til forslag til lov om projektering og anlæg af en energiø i Nordsøen

har været i ekstern høring i perioden fra 1. juli til 18. august 2021. Der er modtaget i

alt 12 eksterne høringssvar.

Følgende 2 høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkastet til

lovforslaget:



Forbrugerrådet Tænk

Københavns Erhvervsakademi (KEA)

Følgende 10 parter har afgivet bemærkninger til udkastet til lovforslaget:



Dansk Energi

Dansk Industri

Danmarks Naturfredningsforening

Jakob Ramlau Eriksen (på vegne borgere og fagfolk)

Rambøll

Rådet for Grøn Omstilling

VindØ Konsortiet

Wind Denmark

WWF

Ørsted

Høringsnotatet er opdelt i konkrete emner, som høringssvarene især har berørt (1-

9). I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar,

og der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).

Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. De fulde høringssvar kan findes på

Høringsportalen.

De konkrete emner, som høringssvarene især har berørt, udgør følgende:

Afskæring af klageadgang

.............................................................................. 3

Klima-, energi, og forsyningsministerens bemyndigelse i lovforslaget og

lovforslagets rækkevidde

....................................................................................... 5

Energiøens fysiske udformning

..................................................................... 6

Kompetencefordeling på miljøområdet

......................................................... 8

Natur-, miljø- og samfundsforhold

................................................................. 9

Klimamæssige konsekvenser

...................................................................... 11

Ejerskab/rollerne mellem staten og private parter

..................................... 13

Side 2/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Omkostninger med det forberedende arbejde og gebyrer

........................ 14

Verdensmål

.................................................................................................... 15

Såfremt høringssvaret giver anledning til ændringer i lovforslaget, vil det fremgå af

Klima-, Energi- og Forsynings-ministeriets bemærkninger.

Overordnet har høringssvarene givet anledning til følgende ændringer af lovforsla-

get:

(1) indarbejdelse af FN’s verdensmål nr.14 (Livet i havet) i de almindelige be-

mærkninger,

(2) mindre præciseringer i gebyrbestemmelsen (nu § 16) på linje med praksis

inden for andre vedvarende energi-projekter samt

(3) reduktion i beskrivelser af udbud og eksempler på konstruktion af ener-

giøen henset til private aktørers bekymring for, om bemærkningerne ufor-

varende kom til at definere projektet frem for, at tilbudsgiverne definerer

deres bud herpå i et kommende udbud.

Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget

redaktionelle og lovtekniske ændringer. Det gælder lovforslagets bemærkninger,

men også i lovteksten, hvor det bl.a. kan fremhæves, at §§ 1 og 2 er slået sammen

i § 1, tilladelsesregimet er udfoldet i tre bestemmelser (§§3-5) og bestemmelsen

om gebyrer er flyttet (nu § 16), hvilket har ændret rækkefølgen.

Høringen viser bred opbakning fra erhvervslivet og NGO’er til projektet med at rea-

lisere energiøen i Nordsøen. Høringssvarene er overvejende positive over for lov-

forslaget, idet NGO’er dog udtaler kritik af afskæring af klageadgangen.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Afskæring af klageadgang

Dansk Energi, Dansk Industri, VindØ Konsortiet og Wind Denmark er positivt ind-

stillede over for forslagets afskæring af klageadgangen henset til fremdrift og tids-

planen for projektets realisering.

Dansk Energi deler her bekymring om eventuelle forsinkelser som følge af klage-

sagsbehandling hos en administrativ myndighed og er derfor positivt indstillede

over for afskæring af klageadgang.

Dansk Energi, Dansk Industri (DI) og VindØ Konsortiet henviser i den forbindelse

til, at retssikkerheden er sikret ved adgang til domstolsprøvelse.

Side 3/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Wind Denmark fremhæver, at rammerne for klageadgang skaber en agil tilladelses-

proces.

VindØ Konsortiet anbefaler, at bestemmelserne i lovforslagets §§ 11-13 (nu §§ 10-

12) udvides, så klageadgangen også begrænses for andet end tilladelser og afgø-

relser efter lovforslaget samt visse tilladelser efter råstof- og museumsloven. Her

henvises til eksempelvis tilladelser til landanlæg, der skal benyttes alene i forbin-

delse med etableringen og/eller driften af energiøen. VindØ Konsortiet anfører, at

projektets fremdrift vil kunne blive væsentligt kompromitteret i strid med formålet

bag lovforslagets afskæring af klageadgang og aftalekredsens ønske om at etab-

lere energiøen inden udgangen af 2033 uden sådan supplerende begrænsning af

klageadgangen.

WWF Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) ud-

trykker derimod modstand mod afskæring af klageadgang.

DN appellerer til, at beslutningen genovervejes og anfører, at klageadgang burde

være i alles interesse, da der som bekendt kun kan klages over retlige forhold, og

DN ser det også som et generelt demokratisk problem, hvis man fratager diverse

interessenter muligheden for at klage. DN foreslår eksempelvis, at man i stedet

kunne tildele projektet en form for særstatus i samfundets interesse og beslutte at

fremskynde behandling af eventuelle klager, der måtte komme. DN henviser også

til, hvordan ordentlig og reel inddragelse af særlige interessenter undervejs kan be-

grænse antallet af eventuelle klager.

WWF finder, at det er i strid med Aarhuskonventionen at sætte klageretten ud af

drift. WWF kan ikke se en salig begrundelse for at klageadgangen afskæres og ef-

terspørger derfor en begrundelse herfor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bekymringen fra DN og WWF i

forhold til afskæringen af klageadgangen. Afskæring af klageadgang i lovforslagets

§ § 10-12 (tidligere §§ 11-13) er fundet nødvendig af hensyn til projektets fremdrift.

Således er anlægget af energiøen en forudsætning for det videre arbejde med

etablering af havvind og andre afgørende projektdele. Hertil kommer, at anlægget

af energiøen i Nordsøen er underlagt særlige vejrmæssige begrænsninger ift. an-

lægsarbejdet, som nødvendiggør en stram tidsplan for at opnå ambitionen om ud-

bygningen af havvind og grøn omstilling hurtigst muligt.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig samtidig Vindø Konsortiets be-

kymring. Lovforslaget afskærer klageadgangen på de områder, hvor det ind til vi-

dere har været muligt at identificere fordele herved i relation til at styrke sikkerhe-

den for nødvendig fremdrift. Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurde-

Side 4/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

ring, at lovforslagets bestemmelser om afskæring af klageadgang balancerer hen-

synet til tidsplanen uden at gå videre end højst nødvendigt for projektets nuvæ-

rende stadie. Der henvises desuden til lovens anvendelsesområde, der er begræn-

set til projektering og anlæg af en inddæmmet ø (energiøen), der placeres i den

eksklusive økonomiske zone i Nordsøen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at der ved lovforslagets § 13

(tidligere § 14) fortsat er mulighed for at klage til domstolene over tilladelser og af-

gørelser efter lovforslaget. Det fremgår endvidere af lovforslagets § 13, stk.2, at

domstolene skal sørge for, at sagsomkostningerne forbundet med sagen ikke bliver

uoverkommeligt høje. Adgangen til at indbringe sagen for domstolene vil omfatte

den berørte offentlighed med tilstrækkelig interesse, hvilket også omfatter ikke-

statslige organisationer, der arbejder for at fremme miljøbeskyttelse. Lovforslaget

afskærer dermed ikke kredsen af klageberettigede ift., hvem der er klageberetti-

gede i det administrative klagesystem. Med lovforslagets sikres der således en ad-

gang til at klage over tilladelser og afgørelser i medfør af lovforslaget, som ikke vil

pålægge f.eks. miljøorganiseringer mv. større omkostninger. Lovbemærkningerne

redegør for, hvordan Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at lovforsla-

get overholdeler Århus-konventionen.

Klima-, energi, og forsyningsministerens bemyndigelse i lovforslaget og

lovforslagets rækkevidde

Dansk Energi og Ørsted finder det positivt, at lovforsaget rummer brede bemyndi-

gelser.

Tilsvarende finder VindØ Konsortiet det hensigtsmæssigt med en bred og fleksibel

rammelov for projekteringen.

Wind Denmark bakker op om den brede bemyndigelse i lovforslagets §3 (nu § 2

red.) under henvisning til, at den foruden de direkte afledte aktiviteter også giver

mulighed for, at aktiviteter, som ikke er direkte forbundet med energiøen, som

f.eks. identifikation af egnede sandressourcer, også kan iværksættes.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

For så vidt angår myndighedskompetence henviser Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriet til sine bemærkninger under emne 4: Kompetencefordeling på miljøom-

rådet. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer tilfredsheden med lovforsla-

gets karakter af en bemyndigelseslov. Det var netop Klima-, Energi- og Forsynings-

ministeriets vurdering, at en bemyndigelseslov, der tager højde for projektering, var

bedst egnet til at imødekomme reguleringsbehovene. Lovforslaget er i øvrigt nøje

afstemt med tilstødende lovgivning for dels at undgå modstrid imellem lovforslaget

og tilstødende lovgivning og dels at undgå overlappende regulering. Hensynet til

Side 5/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

mitigering af forsinkelser og hensynet til tidplanen ligger Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet på sinde, som det også fremgår af bemærkningerne under emne 1:

Afskæring af klageadgang.

Energiøens fysiske udformning

Jakob Ramlau Eriksen opfordrer til, at fundamentet til energiøen kan bygges af

genbrugte platforme fra olieindustrien frem for en inddæmmet ø og udtaler kritik af

grundlaget for valget af en inddæmmet ø. Jakob Ramlau Eriksen udtrykker også

bekymring for ekstreme bølgelaster.

WWF udtaler, at grundlaget for at vælge en inddæmmet ø frem for en platform er

mangelfuldt. WWF undrer sig over, at man ikke har medtaget yderligere faktorer i

sammenligningen af de to løsninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger

Konstruktionstypen inddæmmet ø er lagt fast i den politiske aftale af 4. februar

2021, og det findes relevant for lovforslagets sigte, at det foreslår at lovfæste, at

projektering og anlæg som en inddæmmet ø vil udgøre de overordnede rammer for

konstruktion af energiøen i Nordsøen.

For så vidt angår miljømæssige konsekvenser, henviser Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet til, hvordan der vil blive foretaget grundig miljøvurdering af den

valgte løsning. Supplerende vil et kommende udbud, hvor vinder tildeles partner-

skabskontrakt og entreprisekontrakt, også kunne rumme tildelingskriterier, der sik-

rer varetagelsen af interesserne i miljø, biodiversitet og bæredygtighed og overens-

stemmelsen med forudsætningerne for den politiske aftale.

Der er ikke på nuværende tidspunkt taget endeligt stilling til materialer eller koncept

til brug for konstruktionen af en inddæmmet ø. Det vil være op til den vindende by-

der at identificere den optimale løsning til etablering af øen. Det udelukker ikke

genbrug af udtjente boreplatforme, hvor tilbuddet lever op til bestemmelsen om en

inddæmmet ø og er konditionsmæssigt, men det skal understreges, at genbrug af

boreplatforme ikke må gå på kompromis med deres evt. miljøpåvirkninger.

For så vidt angår ekstreme bølgelaster er det normal praksis, at offshore-anlæg di-

mensioneres for de ekstreme meteorologiske og vandstandsmæssige forekomster,

der er risiko for kan opstå som følge af klimaforandringer.

Rambøll bemærker, at såfremt centrale beslutninger, som f.eks. øens størrelse, for-

ventes truffet efter udbud er igangsat, vil det efter deres opfattelse ikke medføre en

optimal udnyttelse af de private aktørers kompetencer og ressourcer.

Side 6/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ørsted støtter definitionen af en inddæmmet ø som ”et kunstig anlagt anlæg”, da

tillægsaftalen af 4. februar 2021 ikke nærmere definerer, hvordan den inddæm-

mede ø skal konstrueres. Ørsted mener, at design og konstruktion af den inddæm-

mede ø, herunder materialevalg, ikke bør defineres nærmere i loven, men af by-

derne i udbudsprocessen.

VindØ Konsortiet finder det uhensigtsmæssigt, at lovbemærkningernes konkrete

beskrivelse af energiøen kan blive opfattet som en ydre ramme for, hvordan øen

skal se ud. VindØ konsortiet opfordrer til, at forhold omkring øens størrelse, indret-

ning og faciliteter ikke begrænses i lovforslaget, men fastsættes så fleksibelt som

muligt. Forhold skal frit kunne afklares med de private aktører i forbindelse med

markedsdialog og om nødvendigt fastlægges nærmere i udbuddets kravspecifikati-

onen. VindØ konsortiet anbefaler derfor, at lovforslaget ”renses” for de meget præ-

cise beskrivelser af energiøens størrelse m.v., der i stedet kan erstattes med en

mere generel beskrivelse.

Ørsted mener, at størrelsen af energiøen i Nordsøen vil have betydning for private

investorers muligheder for etablering af areal til innovation og kommercielle aktivite-

ter, og Ørsted finder også, at henvisningen til energiøens størrelse bør udgå.

Wind Denmark er fortaler for, at lovforslaget udvides til at omfatte indholdet i en

kommende innovationszone, f.eks. til PtX-anlæg.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Det er ikke hensigten med lovforslaget at definere design og konstruktion af den

inddæmmede ø, herunder materialevalg. Beskrivelserne af mulige forhold omkring

øens størrelse, indretning og faciliteter var tiltænkt eksemplificering for at illustrere

projektet og omfanget af den brede bemyndigelse, men var ikke tiltænkt at præ-de-

finere, hvad tilbudsgiverne skal konkurrere om i udbuddet. For at understøtte den

rette læsning er henvisningerne flere steder fjernet. Herefter er der i de økonomiske

konsekvenser en kort beskrivelse heraf med henblik på at understøtte den bereg-

ning, som nødvendigvis skal indgå i lovforslaget.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at rammerne for øens størrelse

og anvendelse af en innovationszone ikke vil blive fastlagt med lovforslaget, men i

udbudsmaterialet for det udbud, som lovforslaget vil bemyndige ministeren til at

gennemføre. Forligskredsen bag klimaaftalen har den 1. september 2021 indgået

en udbudsforberedende delaftale, hvorefter byderne skal have mulighed for at fore-

slå et ekstra areal på øen, som kan nyttiggøres til kommercielle og innovative for-

mål inden for rammerne af ejerskabsmodellen med henblik på at aktivere marke-

dets kommercielle, industrielle og tekniske kompetencer samt sikre mulighed for

aktivering af stordriftsfordele i konstruktionsfasen.

Side 7/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Da lovforslaget indeholder en bestemmelse om meddelelse af anlægstilladelse, er

det nødvendigt at beskrive, hvad hjemlen vil dække over. For at imødekomme ind-

vendingerne er der er dog foretaget mindre tekstnære rettelser i lovforslaget, såle-

des at beskrivelser, der ikke er nødvendige, og som kunne opfattes dikterende, er

udgået.

DN og Rådet for Grøn Omstilling opfordrer til, at PtX-anlæg placeres på fastlandet

ad hensyn til udnyttelse af overskudsvarme. Begge bemærker, at størrelsen af

energiøen derfor bør dimensioneres efter, at PtX-anlæg ikke ligger på energiøen.

DN tilføjer, at det vil være billigere samt en fordel for naturen i havet.

Jakob Ramlau Eriksen mener, at det er fornuftigt at bruge genbrugsvarme fra trans-

formerstationen til at udvinde brint mm.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Indledningsvist bemærkes det, at lovforslaget ikke regulerer eller på anden vis an-

går udnyttelse af overskudsvarme eller PtX-anlæg, for selvom det kan indgå i reali-

seringen af energiø-projektet, vil det ikke være formålstjenligt for projektet og et

kommende udbuds afvikling at regulere det ved lovforslaget, ligesom det i projek-

tets udvikling ville være for tidligt. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemær-

ker derfor, at en beslutning om og rammerne for sådanne faciliteter ikke fastlægges

med lovforslaget.

Hverken lovforslaget eller udbudsmaterialet vil tage stilling til, om PtX-anlæg bør

placeres på energiøen eller andre steder. Med de aftalte rammer for udbuddet af

den inddæmmede ø vil PtX-anlæg være i konkurrence med andre potentielle bru-

gere af øen om at leje sig ind i på et areal tiltænkt kommercielle og innovative akti-

viteter.

Kompetencefordeling på miljøområdet

DI finder det positivt, at lovforslaget samler ansvaret for de fleste myndighedsgod-

kendelser og placerer det hos klima-, energi- og forsyningsministeren. DI henviser

til klima-, energi- og forsyningsministerens rolle i henhold til VE-direktivet og frem-

hæver, hvordan det er væsentligt, at klima-, energi- og forsyningsministeren sikrer

en god koordinering af de nødvendige undersøgelser og godkendelser med henblik

på at sikre mod unødige ophold og ventetid i myndighedsbehandlingen.

Dansk Energi ser det også som positivt, at klima-, energi- og Forsyningsministeren

kan understøtte fremdriften i projekteringen af energiøen bl.a. gennem indhentning

af tilladelser til indvinding af sand.

Side 8/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DN undres derimod over, at beslutningskompetence vedrørende visse miljøspørgs-

mål rykkes fra miljøministeren til klima-, energi- og forsyningsministeren. DN efter-

spørger i den forbindelse en god begrundelse herfor.

Tilsvarende undres WWF over, at beslutningskompetencen vedrørende miljø-

spørgsmål placeres hos klima-, energi- og forsyningsministeren. Her henviser

WWF til, hvordan det samme gælder kompetencen til at fastsætte regler med hen-

blik på at gennemføre eller anvende internationale og EU-forordninger, direktiver

og beslutninger om naturbeskyttelse i lovforslagets § 6. WWF finder det ikke godt-

gjort, at man rykker VVM-beføjelsen fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet, og WWF efterspørger derfor en begrundelse herfor.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet understreger, at ministeren ikke ved lov-

forslaget vil overtage miljøkompetencen fra miljømyndighederne. Det vil alene være

i relation til strategisk miljøvurdering og miljøkonsekvensvurdering (VVM) samt efter

fugle- og habitatdirektivet, at kompetencen vil være forankret hos klima-, energi- og

forsyningsministeren. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at

lovforslaget dermed ikke vil føre til, at der i videre omfang end for andre projekter

på havet overføres kompetencer fra Miljøministeriet til Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet for så vidt angår miljøspørgsmål. I dag er klima-, energi- og forsy-

ningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) således VVM-myndighed for en lang

række projekter på havet, herunder f.eks. havvindmølleprojekter. VVM-kompeten-

cen for energiøen følger dermed den samme fremgangsmåde som det havvindmøl-

leprojekt, der skal tilkobles energiøen, hvorved der sikres en sammenhængende

sagsbehandling i forbindelse med miljøvurderingerne. Det er også forventningen, at

VVM-kompetencen i medfør af lovforslaget, på samme vis som for havvindmølle-

projekterne, vil blive delegeret fra klima-, energi-, og forsyningsministeren til Energi-

styrelsen. Lovforslaget vil endvidere ikke ændre på, at kompetencen til at give tilla-

delse til råstofindvinding fortsat ligger hos Miljøministeriet (delegeret til Miljøstyrel-

sen).

Natur-, miljø- og samfundsforhold

Jakob Ramlau Eriksen mener at genbrug af boreplatforme frem for anlæg af en ind-

dæmmet ø har flere miljømæssige fordele.

Dansk Energi opfordrer til at samfundsvigtigheden af energiøen indgår i en vurde-

ring af, hvorvidt dispensation fra naturbeskyttelsesloven kan foretages.

DN henstiller til, at afgravning af sand, medfølgende tab af havbund samt mulig

ændring i hydrologien beskrives ordentligt i en kommende miljøundersøgelse. DN

Side 9/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

understreger i den sammenhæng, at et menneskeskabt rev sådan et sted er at be-

tragte som et fremmedelement i den havbundstype, som også kan blive ‘stoppe-

sted’ for potentielt invasive arter.

DN understreger vigtigheden af, at trinvis udbygning fra 3 GW ikke betyder, at man

laver en miljøvurdering af en 3 GW park, hvis hele projektets økonomi og relevans

afhænger af at man i fremtiden vil udvide til 10 GW.

DN og WWF finder begge, at en strategisk miljøvurdering og miljøkonsekvensvur-

dering (VVM) bør indbefatte hele projektets omfang og udbygning til 10 GW fra

start.

WWF finder det bekymrende at lovforslagets § 4 ikke indeholder krav om overhol-

delse af miljøstandarder. WWF anfører, at miljøvurdering og –hensyn bør indgå

som et centralt led i godkendelsesprocessen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig DN´s bemærkninger vedrø-

rende tab af havbund og ændring af hydrologi mv. Miljøvurderingen af planen for

energiøen i Nordsøen vil vurdere den forventede påvirkning på havbunden og hy-

drologien på et overordnet niveau. Efter det konkrete ø-projekt er udformet, vil på-

virkningen af havbunden og hydrologien fra dette konkrete projekt vurderes i en

miljøkonsekvensrapport.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at Energistyrelsen

har påbegyndt arbejdet med at gennemføre en miljøvurdering af planen for Energiø

Nordsøen, og at der medio september 2021 har været gennemført en offentlig hø-

ring om indkaldelse idéer og forslag til den kommende miljøvurderingen af planen

for Energiø Nordsøen. Denne indkaldelse har også været sendt i høring til DN. Pla-

ceringen af de supplerende 7 GW er endnu ikke besluttet, hvorfor det ikke på nu-

værende tidspunkt er muligt at foretage en vurdering af planen for samlet 10 GW.

Området, hvori det forventes, at de supplerende 7GW skal placeres, er dog inde-

holdt i de områder, der er indmeldt i havplanen. Den efterfølgende miljøvurdering af

projektet (VVM) kan efter miljøvurderingsloven kan også kun angå et konkret pro-

jekt. Da der i denne første fase etableres 3 GW havvind, vil der som følge herefter

skulle gennemføres en miljøvurdering af dette konkrete projekt. En miljøvurdering

af en efterfølgende udvidelse af energiø-projektet til samlet 10 GW vil dog skulle

tage højde for eksisterende og tilladte projekter samt kumulative effekter forud for

meddelelse af tilladelse hertil.

For så vidt angår WWF’s bekymring om, at lovforslagets § 4 vil erstatte § 25 tilla-

delsen i miljøvurderingsloven bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,

at klima-, energi- og forsyningsministeren (delegeret til Energistyrelsen) allerede er

Side 10/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

VVM-myndighed for flere projekter på havet, og at tilladelsen i forhold til disse sek-

torlove (VE-loven, undergrundsloven) også erstatter § 25 tilladelsen i miljøvurde-

ringsloven. At lovforslagets § 4 på samme vis også vil erstatte § 25 i miljøvurde-

ringsloven fører imidlertid ikke til, at kravene til en miljøvurdering efter denne lov

ikke skal overholdes. Meddelelse af tilladelse til energiøen vil således ske i over-

ensstemmelse med miljøvurderingsloven.

WWF anfører, at for at Danmark skal leve op til sine forpligtelser i havstrategien om

opnåelse af god miljøtilstand og til forpligtelserne i loven om Maritim Fysisk Plan-

lægning, må projekter ikke stå i vejen for disse mål. WWF fremhæver et behov for,

at yderligere pres på havet undgås. Hertil er der behov for, at der arbejder aktivt for

at minimere presset på de maritime økosystemer og sikres en bedre havnatur.

WWF anbefaler, at der tænkes i at undgå eller minimere skadelige påvirkninger,

men også i naturinklusivt design i selve konstruktionen og kompenserende initiati-

ver i tilknytning til eller uden for anlægsområdet. Endvidere bør man reducere det

samlede kumulative pres, for eksempel ved at reducere eller forbyde udvalgte an-

dre aktiviteter i et område nær konstruktionen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Til WWF’s bemærkninger om forpligtelserne i lov om maritim fysisk planlægning

bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet følgende: En screening inde-

holdt i Energistyrelsens analyserapport om Havvindspotentialet i Danmark identifi-

cerede egnede arealer til etablering af samlet 12,4 GW havvind. Disse egnede are-

aler omfattede også et større område i Nordsøen, som klima-, energi- og forsy-

ningsministeren herefter reserverede til havvind i medfør af § 22, stk. 3, i lovbe-

kendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020 om fremme af vedvarende energi (VE-lo-

ven). Disse egnede arealer til placeringen af havvind blev også indmeldt som hav-

vindsegnede arealudlæg til Danmarks første havplan, der pt. i høring. Havplanen

understøtter regeringens ambitioner på klimaområder ved bl.a. at udlægge havare-

aler til kommende havvindmølleparker og energiøer. Energiøen og de dertil kob-

lede 3 GW havvindmøller forventes placeret i et af de ovennævnte screenede om-

råder i Nordsøen. Havplanen understøtter samtidig regeringens ambitioner om at

sikre et godt havmiljø ved at udlægge beskyttede områder. Klima-, Energi- og For-

syningsministeriet henviser til forestående høringer vedrørende havplanen, udlæg-

ning af nye Natura-2000 områder og udlægning af nye havstrategiområder. Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet har noteret sig WWF´s anbefalinger om, at der

tænkes i naturinklusivt design og kompenserende initiativer.

Klimamæssige konsekvenser

DN anerkender grundlæggende, at parken vil have en positiv klimaeffekt, men fin-

der det problematisk, at man på side 50 i bemærkningerne bl.a. skriver, at parken

ikke vil have ”klimamæssige konsekvenser af varig karakter”, hvilket ifølge DN ikke

Side 11/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

er korrekt. DN finder det problematisk, at engangsudledninger ikke indgår i regne-

stykket, samt opfordrer til at kompenserende initiativer overvejes. DN opfordrer til,

at det sammenfattende skema side 56 afspejler de klimamæssige konsekven-

ser/påvirkninger. DN henstiller, at det beskrives, hvornår parken klimamæssigt for-

ventes at være ”betalt tilbage”. DN giver reduktion eller forbud mod udvalgte andre

aktiviteter i et område nær konstruktionen som eksempler på kompenserende initia-

tiver.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Lovforslagets bemærkninger omhandlende klimamæssige effekter er formuleret

med henblik på at beskrive lovforslagets partielle konsekvenser for opfyldelsen af

klimalovens målsætninger om, at Danmark skal have reduceret sin drivhusgasud-

ledning med 70 pct. i 2030, og at Danmark skal være klimaneutral i 2050. Fokus i

lovforslagets bemærkninger er derfor lagt på energiøernes strukturelle påvirkning af

Danmarks energisystem og udledning af drivhusgasser, hvilket, som DN påpeger,

giver et reduceret fokus på de engangsudledninger, der må forventes som følge af

arbejdet med at konstruere en energiø i Nordsøen. Udledningen af drivhusgasser i

forbindelse med selve konstruktionen af energiøen er usikkert at estimere, idet om-

fanget af udledninger i Danmark, i henhold til FN-metoden, bl.a. vil afhænge af,

hvilke leverandører af materialer, brændsler mv., der anvendes i konstruktionsar-

bejdet. De faktiske danske udledninger vil blive statistisk opgjort for de år, hvor kon-

struktionsarbejdet pågår. Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at engangs-

udledningerne i forbindelse med konstruktionsarbejdet ikke fremgår af det sam-

menfattende skema i lovforslagets bemærkninger. Lovforslagets sammenfattende

skema korrigeres således, at det fremgår under klimamæssige konsekvenser, at

konstruktionsarbejdet i forbindelse med opførelse af en energiø i Nordsøen vil med-

føre engangsudledning af drivhusgasser, og dette vil angives som en mulig negativ

konsekvens.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil, at det fremgår af den ud-

budsforberedende delaftale af 1. september 2021, at Det vil blive undersøgt, om og

hvordan relevante sociale klausuler og bæredygtighedskriterier i overensstem-

melse med udbudsreglerne hensigtsmæssigt kan indarbejdes i udbuddet, og hvad

konsekvenserne heraf vil være, ved nærmere analyse og ifm. en kommende mar-

kedsdialog.

VindØ Konsortiet finder, at lovforslagets beskrivelse af VE-andelen af Danmarks el-

forbug i 2030 på baggrund af Klimafremskrivning og -status 2021 (KF21) er konser-

vativ, underdrevne, og kan give et misvisende billede af behovet for energiøen.

Wind Denmark opfordrer til, at der i stedet for KF21 tages udgangspunkt i analyse-

forudsætningerne 2021 (AF21) i bemærkningerne om de klimamæssige konse-

kvenser af øen.

Side 12/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

I lovforslagets bemærkninger anvendes Energistyrelsens Klimastatus og -frem-

skrivning 2021 (KF21) til at beskrive de klimamæssige effekter af lovforslaget.

KF21 er, som VindØ konsortiet og WindDenmark påpeger, en ”frozen policy-frem-

skrivning”, hvilket vil sige Energistyrelsens centrale skøn for en fremskrivning af

energisystemet og Danmarks udledning af drivhusgasser frem mod 2030, såfremt

der ikke vedtages yderligere politik. KF21 anvendes som udgangspunkt til vurderin-

gen af de klimamæssige effekter, da dette giver grundlag for en alt-andet-lige-be-

tragtning af energiøernes klimaeffekt, hvilket er Energistyrelsens gængse metode til

at vurdere et givent tiltags partielle klimaeffekt. Såfremt et lovforslags klimaeffekt

blev vurderet på baggrund af en alternativ fremskrivning, som fx AF21, ville den

vurderede klimaeffekt være betinget af, at der blev forhåndsdiskonteret fiktive politi-

ske tiltag. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, vil havvindskapaciteten,

som er forudsat opført i tilknytning til energiøen i Nordsøen, medføre en væsentlig

forøgelse af Danmarks produktion af klimaneutral elektricitet. Såfremt Danmarks el-

produktion i vid udstrækning allerede er baseret på vedvarende energi på tidspunk-

tet for energiøernes realisering, vil dette øgede udbud af grøn strøm – isoleret set –

have en begrænset direkte klimaeffekt i Danmark. Som det også fremgår af lov-

forslagets bemærkninger, vil det øgede udbud af grøn strøm imidlertid kunne spille

en afgørende rolle i Danmarks grønne omstilling ved at kunne understøtte en øget

elektrificering af det danske samfund, herunder indirekte elektrificering via PtX, og

derved have en indirekte klimaeffekt i andre sektorer. Omfanget og fordelingen af

denne indirekte effekt vil imidlertid afhænge af politiske beslutninger og den øvrige

samfundsudvikling.

Ejerskab/rollerne mellem staten og private parter

Rambøll finder det uklart, hvem der skal være ansvarlig for udbud og anlæg af øen

samt tekniske anlæg, og sådan usikkerhed kan forsinke det forberedende arbejde

og den egentlige projektering af energiøen.

Rambøll foreslår, at afklaring om, hvilken statslig enhed, der vil få ansvaret for an-

læg af energiøen og efterfølgende varetage statens ejerskab, samt sammenhæn-

gen mellem ejerskab til selve energiøen, de anlæg der skal etableres på øen og

dermed øens størrelse, behandles i loven.

VindØ Konsortiet opfordrer til, at det i lovforslagets bemærkninger tydeliggøres, at

statens risiko vil indgå under konkurrenceudsættelsen og udgøre en faktor, der har

betydning for etableringen af energiøen. Dette er efter VindØ konsortiets opfattelse

vigtigt at få statens rolle og risiko tydeliggjort i forbindelse med vedtagelsen af den

retlige ramme for energiø-projektet.

Ørsted opfordrer til, at lovforslaget beskriver de regulatoriske rammer, under hvilke

private aktører kan etablere yderligere areal på energiøen og udføre

‟innovative

Side 13/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

kommercielle aktiviteter”. Særligt findes det uklart, hvem der vil definere arealstør-

relsen, betingelserne, herunder især lejesatsen og netadgang, og udpege aktø-

rerne, der vil kunne etablere aktiviteter ud over etablering af havvind og eltransmis-

sion, på øen. Det er ligeledes uklart, om private investorer ud over den vindende

byder og kommerciel medejer af øen vil kunne etablere yderligere areal på øen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Overordnet fastlægges fordelingen af ansvarlige roller for udbud og anlæg af ener-

gien den politiske aftale af 4. februar 2021. Med bemyndigelsesloven og projektets

stadie er det ikke været muligt at komme afgrænsning af, hvilken statslig enhed,

der vil få ansvaret for anlæg af energiøen og efterfølgende varetage statens ejer-

skab, nærmere end tilfældet er, hvor lovforslaget bemyndiger klima-, energi- og for-

syningsministeren på en række punkter, og hvor det beskrives, hvordan delegati-

onsbestemmelsen forventes benyttet til at delegere ministerens beføjelser til Ener-

gistyrelsen. Sammenhængen mellem ejerskab til selve energiøen og de anlæg, der

skal etableres på øen, og forhold omkring statens risiko, kan samles under beteg-

nelsen

‟governance”,

og det behandles ikke i lovforslaget. Det vurderes ikke hen-

sigtsmæssigt at præcisere eller i øvrigt fastlægge regler omkring

‟governance”

dette lovforslag. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan også henvise til Sta-

tens ejerskabspolitik fra 2015, der er tilgængelig på Finansministeriets hjemmeside

her.

Derudover er det vurderingen, at det ikke er hensigtsmæssigt for optimal udnyttelse

af privates innovationskraft i overensstemmelse med den politiske aftale af 4. fe-

bruar 2021, hvis loven fastlægger yderligere rammer omkring installationer på ener-

giøen og dermed øens størrelse, da det behandles bedst i et kommende udbud

frem for i lovforslaget. Det er ikke desto mindre vigtige punkter, som Klima-, Energi-

og Forsyningsministeriet løbende undersøger. Klima-, Energi- og Forsyningsmini-

steriet henviser i øvrigt til bemærkningerne til emne 3: Energiøens fysiske udform-

ning og til den udbudsforberedende aftale af 1. september 2021.

Omkostninger med det forberedende arbejde og gebyrer

Dansk Energi opfordrer til at omkostninger forbundet med forberedende arbejde

opgøres forud for tidspunktet for udbud, så dette er en kendt omkostning på tids-

punktet for budafgivelse.

Wind Denmark opfordrer til at præcisering i lovforslagets § 9 (nu § 16, red.) af,

hvilke dele af myndighedssagsbehandlingen, der skal dækkes af den private udvik-

ler, samt at der angives et loft og en metode til, hvordan timer, der direkte kan hen-

føres til energiøen, opgøres.

Side 14/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Ørsted forstår bemyndigelsen i lovforslagets § 3 (nu § 2, red.) således, at de for-

ventelig betydelige administrative omkostninger forbundet med at forberede og af-

holde udbuddet, herunder udarbejdelsen af udbudsmateriale og relevant lovgiv-

ning, ikke indgår i de gebyrer, der vil skulle afholdes af vindende byder, men i ste-

det finansieres via myndighedernes driftsbudget. Ørsted beder om bekræftelse af

denne forståelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Til Wind Denmarks bemærkninger om rækkevidden af lovforslagets § 16 (tidligere

§ 9) om gebyrer bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at lovforsla-

gets § 16, nr. 1, vil angå opkrævningen af gebyrer, som er relateret til opgaver, der

som udgangspunkt udføres af bygherre. Den foreslåede bestemmelse er medtaget

med henblik på at sikre mulighed for den nødvendige fremdrift – uden at en privat

aktørs opgaver og omkostninger pålægges myndigheden. Lovforslagets § 16, nr. 2,

vil angå opkrævningen af gebyrer for myndighedsbehandling af ansøgninger. Op-

krævningen af gebyrer for myndighedsbehandlingen efter lovforslagets § 16, nr. 2,

vil alene foretages på det projektstadie, hvor udbudsvinderens indsender ansøgnin-

ger eller anmodning om hjælp til ansøgningsprocessen. Bestemmelsen svarer der-

med til gældende regler i VE-loven § 58, hvorefter Energistyrelsen ved statslige ud-

bud af havvind opkræver gebyrer for behandlingen af koncessionsvinderens an-

søgninger om forundersøgelsestilladelse (§ 22), etableringstilladelse (§ 25) og el-

produktionstilladelse (§ 29).

Det kan oplyses, at timetaksten også forventes fastsat på samme vis som for hav-

vindmølleområdet, sådan at timetakten fastsættes på grundlag af gennemsnitlige

lønudgifter tillagt en forholdsmæssig andel af Energistyrelsens generelle fællesom-

kostninger, relevante henførbare, indirekte omkostninger og direkte øvrige driftsom-

kostninger, der er forbundet med myndighedsbehandlingen i det pågældende regn-

skabsår. Det kan oplyses, at timetaksten udgør 600 kr. (2021-niveau).

For så vidt angår Ørsted bemærkning om, at de forventelig betydelige administra-

tive omkostninger forbundet med at forberede og afholde udbuddet, herunder udar-

bejdelsen af udbudsmateriale og relevant lovgivning, ikke indgår i de gebyrer, kan

Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet bekræfte dette. Dette er præciseres heref-

ter i lovforslagets bemærkninger til § 16, nr. 1.

Endelig bemærkes det, at der opkræves gebyrer for behandling af ansøgninger

vedrørende tilladelse til etablering af havvind ved statslige udbud. Når behandling

af ansøgning om anlægstilladelse omfattes af gebyrer, er det med til at sikre ligebe-

handling i rammevilkårene på området.

Verdensmål

Side 15/16

L 29 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DN og WWF undres over, at verdensmål 14 ikke er omtalt i afsnittet om vurdering

af konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:

Bemærkningen er taget ad notam, og der er indarbejdet en vurdering af lovforsla-

gets konsekvenser for også verdensmål nr. 14 om livet i havet. Flere af delmålene

er ikke relevante, da de angår 2020, men det foreslås, at fremhæve delmål 14.c.,

der udstikker, hvordan beskyttelse og bæredygtigt brug af havene og deres res-

sourcer skal øges ved at implementere den internationale lovgivning, som afspejlet

i Havretskonventionen. Miljøpåvirkninger fra konstruktion af en inddæmmet ø i

Nordsøen er ikke velkendte, men som beskrevet i lovforslagets afsnit 9 om miljø-

og naturmæssige konsekvenser kan dets gennemførelse have såvel positive som

negative miljø- og naturmæssige konsekvenser. Derfor forklares det, hvordan de

potentielle miljøpåvirkninger vil blive kortlagt i forbindelse med miljøvurdering af

planen for energiøen (SMV) og miljøkonsekvensvurdering (VVM) for det konkrete

projekt, idet miljøvurderingerne bl.a. har til formål at minimere miljøpåvirkningerne

gennem planlægning, Planlægningen sker også i regi af havplanen og dermed i ko-

ordination med andre myndigheder, som også benytter havet. Det forventes samlet

set, at lovforslaget vil påvirke verdensmålene i overvejende positiv retning.

Side 16/16