Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 28
Offentligt
2474965_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. november 2021
J nr.
2021 - 922
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 4. november 2021 stillet mig
følgende spørgsmål 2 til L 28, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL)
Spørgsmål 2 til L 28
Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag som indeholder en dispen-
sation fra reglerne om, at kommuner kun må engagere sig i fjernkølingsvirksomhed
inden for de rammer der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2? Dispensationen skal
give mulighed for at en kommune kan engagere sig i fjernkølingsvirksomhed i en
anden kommune, såfremt det er åbenlyst, at der er et fjernkølingspotentiale, som
kunne udnyttes effektivt, men hvor den pågældende kommune ikke selv har et til-
svarende fjernkøleselskab.
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Jeg vil indledningsvis gøre opmærksom på, at jeg ikke kan støtte ændringsforsla-
get.
Lovforslaget er i tråd med drøftelserne i aftalekredsen i december 2020, hvor der
bl.a. var interesse for den konkurrencemæssige balance mellem kommunale fjern-
kølingsselskaber og private aktører. I den sammenhæng blev det bl.a. påpeget, at
ophævelsen af synergikravet isoleret set vil medføre, at private aktører på køle- og
fjernkølingsmarkedet kan opleve en øget konkurrence fra kommunal fjernkøling.
Bl.a. derfor foreslog regeringen også, at ophævelsen af synergikravet blev supple-
ret ved at indskrive den geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksom-
hed direkte i loven. Det blev der ikke gjort indsigelser imod fra aftalekredsen.
Det er derfor min opfattelse, at det nuværende lovforslag er hensigtsmæssigt og
sikrer en rimelig balance mellem hensynet til de kommunale fjernkølingsselskabers
mulighed for at udøve effektiv fjernkøling og grundtanken om, at visse erhvervsakti-
viteter er forbeholdt den private sektor.
Forslaget om at indføre en dispensationsmulighed under de foreslåede kriterier, går
efter min opfattelse videre end det aftalte.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/3
L 28 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som indeholder en dispensation fra reglerne om, at kommuner kun må engagere sig i fjernkølingsvirksomhed inden for de rammer, der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2474965_0002.png
Det vil endvidere være vanskeligt på nuværende tidspunkt at fastsætte en klar
ramme for de nærmere betingelser for en dispensation. Hvis de foreslåede betin-
gelser anvendes, kan der være risiko for, at der vil blive givet dispensation til alle
der søger, hvilket risikerer at underminere hensynet bag reglerne om den geografi-
ske afgrænsning i loven, og dermed forhindre udviklingen af en privat køle- og
fjernkølingssektor. Hvis en dispensationsordning skal være inden for det aftalte,
skal der derfor som minimum tages hensyn til, om der er private køleleverandører i
kommunen uafhængigt af, hvilken køleteknologi der anvendes.
På baggrund af det sparsomme erfaringsgrundlag på nuværende tidspunkt finder
jeg det derfor mere hensigtsmæssigt, at der aftales en evaluering af den geografi-
ske afgrænsning efter 2 år, hvor der vil være indsamlet mere erfaring, herunder
data om sektoren.
Dertil vil jeg gerne bemærke, at der vil blive behov for en ændring af loven i forbin-
delse med implementeringen af EU’s direktiv for vedvarende energi og energieffek-
tivisering, hvilket forventes at blive inden for ca. 3 år. I den forbindelse kan det
overvejes, om det skal undersøges, om der har vist sig et konkret behov for en
dispensationsordning.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/3
L 28 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som indeholder en dispensation fra reglerne om, at kommuner kun må engagere sig i fjernkølingsvirksomhed inden for de rammer, der fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2474965_0003.png
Til § 1
Af
klima-, energi- og forsyningsministeren,
tiltrådt af […]:
1)
I den under
nr. 2
foreslåede affattelse af
§ 2
indsættes som
stk. 3:
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra
reglerne i stk. 2.
«
[Dispensationsmulighed]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af det fremsatte forslag til § 2, stk. 1 og 2, i lov om fjernkøling, jf. det
fremsatte lovforslag § 1, nr. 2, at der fastsættes regler for kommunale fjernkølings-
virksomheders mulighed for at udøve fjernkøling i og uden for kommunegrænsen.
Det foreslås med ændringsforslaget, at ministeren i særlige tilfælde vil kunne di-
spensere fra reglerne i stk. 2.
Forslaget vil medføre, at ministeren i særlige tilfælde vil kunne give dispensation fra
reglerne i stk. 2 om den geografiske afgrænsning og dermed give kommunale fjern-
kølingsvirksomheder lov til at udøve kommunal fjernkølingsvirksomhed i andre
kommuner.
Det er hensigten, at dispensationsmuligheden vil kunne anvendes i de særlige til-
fælde, hvor der utvivlsomt kan siges at være et fjernkølingspotentiale, som kan ud-
nyttes effektivt og dermed fremme effektiv fjernkøling, og hvor der i den pågæl-
dende kommune ikke findes et kommunalt- eller privatejet fjernkølingsselskab, der
kan udøve og etablere den efterspurgte fjernkøling.
Det er endvidere hensigten, at beføjelsen til at dispensere vil skulle henlægges til
Energistyrelsen.
Side
3/3