L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 28 Bilag 1
Offentligt

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs gade 43

1577 København V

Mail:

[email protected],

[email protected]

Fjernvarmens Hus

Merkurvej 7

DK-6000 Kolding

Tlf. +45 7630 8000

[email protected]

www.danskfjernvarme.dk

cvr dk 55 83 10 17

Dansk Fjernvarmes høringssvar vedrørende ændring af lov

om fjernkøling (Journalnummer 2020-9565)

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ændring af lov om fjernkøling som har

til formål at etablere en geografisk afgrænsning af kommunale fjernkølevirksomheder,

etablere myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, etablere dataind-

beretningskrav samt ophæve synergikrav.

Hovedproblemstilling

Lovforslaget indfører en geografisk afgrænsning af hvor kommunale fjernkølingsselska-

ber må udøve deres aktiviteter til eget nærområde hvor helt- eller delvist ejet fjernvarme-

net er placeret. Der indføres et godkendelsessystem for kommunal fjernkøling.

Konklusion

Dansk Fjernvarme hilser ophævelse af synergikrav samt øget dataindberetning velkom-

men. Det anbefales dog at der indhentes data fra alle anlæg, også de individuelle over en

defineret størrelse. At indsamle data fra fjernkøling, som måske kun står for 1 % af køle-

behovet forekommer utilstrækkeligt.

Dansk Fjernvarme anerkender behovet for geografisk afgrænsning, men finder det hen-

sigtsmæssigt, at der indføres mulighed for at kunne dispensere for den geografiske af-

grænsning.

Det er Dansk fjernvarmes holdning at konkurrerende produkter skal stilles lige og derfor

vil det være udtryk for diskriminering, at pålægge fjernkøling et godkendelsessystem som

tilsvarende individuelle køleløsninger ikke er omfattet af. Godkendelse af fjernkølenet kan

lægges ind i varmeforsyningsloven, hvor køleprojekter med synergi til fjernvarme i forve-

jen bliver godkendt.

Generelt

I takt med at vore bygninger bliver energimæssigt bedre og bedre stiger behovet for kø-

ling i sommerhalvåret. Når hertil kommer, at behovet for køling i industri og datacentre sti-

ger, giver det mening, at understøtte køleløsninger, herunder også fjernkøleløsninger,

som i kraft af synergi med varme, eventuel lagring og storskalaeffekter er mere energief-

fektive og billigere end tilsvarende individuelle køleløsninger. Dette burde være

2.juli 2021

Side 1/4

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

udgangspunktet for lovforslaget, men desværre har lovforslaget ikke helt ramt plet, da de

barrierer som fjernes blot erstattes af nye – herom i nedenstående kommentarer til forsla-

gets enkeltpunkter.

Kommentarer til forslagets enkeltpunkter

Ophævelse af synergikrav og indførsel af frit teknologivalg

Dansk fjernvarme bifalder de foreslåede ændringer.

Synergikravet ophæves dog ikke i det tilfælde at fjernkølingsaktiviteten pågår udenfor

kommunegrænsen og hvor fjernkølingsaktiviteten ikke udøves inden for et område udlagt

til fjernvarme, der forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt

eller delvist ejer af. Denne fastholdelse af synergikravet udenfor kommunegrænsen og

udenfor det fjernvarmenet kommunen ejer får en ubetydelig virkning, som følge af de

geografiske afgrænsninger af den kommunale fjernkølingsvirksomhed, som indføres. Se

kommentarerne hertil i et senere afsnit. Hvis de geografiske begrænsninger indføres kan

synergikravet helt fjernes.

Projektgodkendelse af fjernkølingsanlæg

Fjernkøleløsninger er et alternativ til traditionelle køleløsninger, hvor fjernkøleløsningen

består i, at der lokalt opstilles et større køleanlæg, som designes til netop disse lokale

kølebehov og hvor den resulterende varme i de fleste tilfælde udnyttes. De individuelle

løsninger udnytter sjældent varmen og kan etableres uden godkendelse, så længe gæl-

dende standarder samt lovgivning med hensyn til kølemidler og støjgrænser overholdes.

At indføre en projektgodkendelse for fjernkølingsløsninger medfører en diskriminering af

fjernkøleløsninger og en forskelsbehandling i forhold til individuelle løsninger.

Dansk Fjernvarme kan have forståelse for, at der kan være et behov for godkendelse af

forsyningssystemer og ledningsnet som evt. må placeres i det offentlige rum, men at ind-

føre en godkendelsesordning for de samlede løsninger er ikke rimelig.

Behovet for at sikre, at fjernkøleløsninger både er mere effektive samt medfører synergi

med fjernvarmesystemet via et godkendelsessystem er unødvendig, idet et fjernkølesy-

stem både vil være mere effektivt samt ofte også indeholde synergi med fjernvarme for at

finansiere de ekstraomkostninger der er til ledningsnettet. Hvis ikke dette er tilfældet kan

fjernkøleløsninger ikke konkurrere med individuelle løsninger, dvs. effektiviteten og syner-

gien kommer af sig selv, og der er ikke behov for særlige godkendelsesordninger.

For fjernkøleprojekter, hvor den resulterende varme leveres til fjernvarmenettet, skal var-

meproduktionsdelen tillige godkendes som følge af varmeforsyningsloven. Det vil derfor

være dobbeltregulering med to godkendelser.

Dansk fjernvarme foreslår derfor, at godkendelsesproceduren for fjernkøling ikke etable-

res og indsættes i loven. Godkendelse af fjernkølenettene kan/bør ske via varmeforsy-

ningsloven.

Side 2/4

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 3/4

Hvis godkendelsesordningen fastholdes bør den også gælde for individuelle køleanlæg

over f.eks. 250 kW-køleeffekt, således der er samme regler for alle uanset om der laves

et fjernkølesystem i kommunalt regi eller etableres en individuel løsning.

Det foreslås i lovteksten, at der i energi effektivitetsberegningen skal være mulighed for at

indregne eventuel fortrængning af anden energiforbrug til fjernvarmeproduktionen. For-

trængningen skal ske i det fjernvarmenet, som fjernkølingen leverer overskudsvarme til.

Det fremstår ikke klart af teksten om der tales om fortrængte brændsler og elektricitet ge-

nerelt eller om det blot menes fortrængning af fossile brændsler. Dansk Fjernvarme fore-

slår at dette fortrængningsbegreb defineres bedre.

Geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed

Det anføres i høringsversionen, at det er ikke vurderingen, at det politiske mandat vil give

kommunerne frie rammer til at etablere og drive fjernkøling på tværs af kommunegræn-

ser. Da den politiske aftale handlede om at fremme udbredelsen af fjernkøling ender

denne vurdering med at blive en barriere, som begrænser og udvander den politiske af-

tale. Indførelse af en mere klar lovgivning, som reelt bliver en barriere, skaber måske

bedre forståelse af reglerne, men fremmer ikke udbredelsen af fjernkølingsaktiviteter.

Dansk Fjernvarme foreslår derfor, at der indsættes en dispensationsmulighed, som med-

fører, at en kommunal fjernkølingsvirksomhed skal kunne få dispensation for reglen, så-

fremt det er åbenlyst, at der er et fjernkølingspotentiale, som kunne udnyttes effektivt,

hvis et allerede eksisterende kommunalt fjernkølingsselskab fra en anden kommune, gi-

ves mulighed for at byde på opgaven og at den pågældende kommune ikke har et tilsva-

rende eget fjernkøleselskab.

Indberetning af produktions- og kapacitetsdata

Dansk fjernvarme bifalder indsamling af produktions- og kapacitetsdata. Hvorfor nøjes

med at indsamle data på fjernkølingsområdet?. Hvorfor ikke i samme ombæring påbe-

gynde en indsamling af data om produktion og – kapacitet på alle køleanlæg. Et højt vi-

densniveau om køleforbrug vil generelt gøre det lettere at håndtere området mht. politi-

ske beslutninger, klimamålsætninger, regulering, potentialer, osv. Det virker paradoksalt,

at man vil indsamle data om ca. 1 % af kølebehovet og undlade dataopsamling for re-

sten.

Dette er ikke blot et problem i Danmark, men et problem på verdensplan, at der ikke er

nogen eksakt viden om produktion -og kapacitet, på et køleområde i hastig vækst og som

energimæssigt på verdensplan måske fylder lige så meget eller mere sammenlignet med

opvarmning. Her kunne Danmark virkeligt vise det gode eksempel.

Delegation af tilsyn

Ingen bemærkninger

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Andet

Dansk Fjernvarme opfordrer til at fjernkøling kan tages til indtægt ved energirammebereg-

ninger for nye bygninger, således det undgås, at den ene lov understøtter effektive løs-

ninger, som den anden lov derefter er en barriere for.

Side 4/4

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget.

Med venlig hilsen

John Tang

Chefkonsulent

Dansk Fjernvarme

[email protected]

Tlf: +45 24 42 88 84

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

(fremsendt elektronisk til

[email protected]

med kopi til

[email protected])

ENS j.nr. 2020-9565: Høringssvar vedrørende lov om

ændring af lov om fjernkøling

Frederiksberg Forsyning ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende

udkast til vejledning til projektbekendtgørelsen, som er sendt i høring den 04.

juni 2021 med høringsfrist den 02. juli 2021.

De kommunale fjernkøleselskaber har været og er fortsat drivende i

udviklingen af fjernkøling i Danmark – derfor handler det om at give os så

gode reguleringsmæssige muligheder som muligt, hvis man som lovgiver og

myndighed ønsker at fremme effektiv, miljøvenlig (fjern)køling i Danmark.

Som Energistyrelsen selv påpeger, er der et stort uudnyttet potentiale for

effektiv køling, og denne effektive køling efterspørges i stigende grad fra

erhvervs- og industrivirksomheder, større offentlige bygninger, hospitaler, mv.

Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at fjernkøling er en

forsyning i sin egen ret og skal bedrives på kommercielle vilkår – dette er

lovens helt overordnede princip og gælder også for kommunalt ejede

fjernkøleselskaber. Det betyder også, at kommunalt ejede fjernkøleselskaber

ikke har nogen fordele af deres kommunale ejerskab, herunder adgang til

kommunegaranterede lån, og de bør derfor stilles lige med de private og

andelsejede selskaber.

Det omtalte sammenfald mellem de tekniske aspekter af fjernvarme og

fjernkøling er i øvrigt begrænset – produktionsmetoderne er ofte vidt

forskellige, og selv på valget af rør til distributionen er der forskel, idet

fjernkøling kan distribueres i uisolerede plastrør. Kommercielt er der intet

sammenfald:

•

Fjernvarme er for alle – fjernkøling er derimod for de få (typisk store

institutioner og erhvervsvirksomheder)

Fjernvarme sælges på standardvilkår til faste regulerede priser og

med høj forbrugerbeskyttelse – fjernkøling sælges på grundlag af

individuelle kontrakter med individuelle vilkår for priser, varighed, etc.

Dato

02. juli 2021

Kontaktperson

Søren Berg Lorenzen

Direkte nr.

+4538185308

Mobil nr.

+4530766308

E-mail

[email protected]

Frederiksberg Forsyning A/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf.nr 38 18 50 00

[email protected]

www.frb-forsyning.dk

CVR-nr. 28500769

- en virksomhed i

Frederiksberg Kommune

Med udgangspunkt i ovenstående er det vores klare anbefaling, at

Energistyrelsen med lovforslaget gør op med den misforståede

sammenblanding af fjernkøling og fjernvarme. Hvor der på et tidspunkt måtte

være synergier mellem fjernkøling og fjernvarme, vil selskaberne forstå at

udnytte disse synergier uden rigide lovgivningsmæssige krav.

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

I høringsmaterialet omtales Energistyrelsens analyse af det

samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling fra december 2020 flere

gange – Energistyrelsen opfordres derfor til at eftersende denne analyse eller

på anden møde gøre den offentligt tilgængelig.

Ud over disse generelle betragtninger omkring fjernkøling har vi en række

mere specifikke kommentarer til hvert af de fem hovedpunkter i lovforslaget.

Ophævelse af synergikrav og indførelse af frit teknologivalg

Vi er glade for, at det med lovændringen præciseres, at der i udgangspunktet

ikke er krav om synergier og anvendelse af særlige teknologier. Anvendelse

af varme til produktion af køling via absorptionsvarmepumper har historiske

rødder og er typisk ikke længere relevant – faktisk kan det være direkte

modstrid med intentionerne om at reducere temperaturniveauerne i

fjernvarmeforsyningen. Samtidig er der i de større danske byer typisk ikke

umiddelbar mulighed for at udnytte overskudsvarmen fra fjernkøleanlæg, som

primært er til rådighed om sommeren, hvor affaldsforbrændingsanlæg ofte

kan dække fjernvarmebehovet 100 %.

Lovforslaget bør dog ændres, så det fremgår tydeligt, at der ikke er krav om

synergier med fjernvarmen, hverken i fjernkøleselskabets ejerkommune eller i

andre kommuner. Kravet i andre kommuner uden for allerede udpegede

fjernvarmeområder består med lovforslagets nuværende formulering, og

samproduktion vil næppe kunne godkendes under Varmeforsyningsloven, da

det vil fortrænge affaldsvarme og dermed ikke være samfundsøkonomisk

fordelagtig.

Såfremt Energistyrelsen fastholder den ulogiske forskelsbehandling mellem

projekter i og uden for ejerkommunen, bør ”synergieffekter” erstattes af

”samproduktion” i lovens § 2, stk, 2, litra 2, såfremt det er samproduktion, der

menes. Synergieffekter kan være andet som for eksempel organisatoriske

synergier.

Myndighedsgodkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter

Definitionen af effektiv køling er kryptisk og uklar, også selvom det modsatte

er intentionen. Såfremt definitionen fastholdes, vil det derfor være vigtigt med

konkrete eksempler på fjernkøleanlæg som er eller ikke er effektive iht.

definitionen. Samtidig bør lovforslaget og de tilhørende bemærkninger

forholde sig til, hvorledes det dokumenteres, at den anvendte elektricitet er

baseret på 50 % vedvarende energi. Kan gennemsnitsbetragtninger som

eksempelvis Energinets miljødeklaration anvendes, eller kræves der

fremlæggelse af VE-certifikater?

Energistyrelsen bør desuden forklare, hvorledes det afgøres, om et

fjernkøleprojekt baseret på elektrisk drevne kølemaskiner er omfattet af kravet

om projektgodkendelse for projekter med ”… en indfyret termisk effekt på 20

MW eller derunder…” [vores understregning].

Kravet om projektgodkendelse omfatter med lovforslaget stadig kun

kommunalt ejede selskaber – privat- og andelsejede fjernkøleselskaber skal

således ikke udarbejde projektforslag eller have disse godkendt og må gerne

etablere ineffektiv fjernkøling. Kravet bør derfor enten fjernes eller udbedres til

at omfatte alle projekter uanset ejerskab.

Side 2

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Geografisk afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed

Denne del af lovforslaget kommer især fra Energiaftalen af 29. juni 2018,

hvoraf det fremgår, at

”… Parterne igangsætter en række initiativer, der skal fremme

udviklingen af fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og

bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af

kommunegrænser. Fjernkøling er en grøn energiform, der i

stigende grad efterspørges blandt danske industri- og

erhvervsvirksomheder…”

Aftalen beskriver således et klart ønske om at forbedre mulighederne for at

arbejde på tværs af kommunegrænser.

Med den nugældende lov kan Frederiksberg Fjernkøling engagere sig i et

fjernkøleprojekt i Køge – det har Energistyrelsen bekræftet med brev af den

07. oktober 2019. Med lovforslaget vil dette ikke længere være muligt,

eftersom Frederiksberg Kommune ikke er medejer af fjernvarmeforsyningen i

Køge. Dermed er der med ændringsforslaget tale om en forringelse, ikke en

forbedring af de kommunalt ejede fjernkølingsselskabers muligheder for at

arbejde med fjernkøling på tværs af kommunegrænser.

Kravet om geografisk overlap i ejerskab af fjernvarme- og fjernkøleselskaber

gælder desuden kun kommunalt ejede selskaber – det er imod lovens

overordnede princip om, at fjernkøling er en kommerciel aktivitet, eftersom de

andelsejede og private selskaber ikke er omfattet af tilsvarende krav.

Populært sagt svarer det til at spille en fodboldkamp, hvor det ene af holdene

ikke må forlade midtercirklen.

Fjernkøling er et stykke infrastruktur, som gavner almenvellet gennem en

højere effektivitet og gennem muligheder for samproduktion med fjernvarmen.

Derfor bør kommunernes muligheder for at engagere sig i fjernkøling være så

gode som muligt, da det har været og fortsat er de kommunalt ejede

fjernkøleselskaber, der driver udviklingen af området. Som det anføres flere

steder i høringsmaterialet, findes der ikke private fjernkøleselskaber i

Danmark (fraregnet de andelsejede fjernvarmeselskaber). En begrænsning af

de kommunalt ejede fjernkøleselskaber vil derfor ikke beskytte et privat

marked, som ikke eksisterer, men vil derimod som sagt hæmme udbredelsen

af fjernkøling i Danmark.

Ved at begrænse de kommunale fjernkøleselskabers muligheder for at bruge

deres viden og erfaring i fjernkøleprojekter i andre kommuner end dem, hvor

fjernkøleselskabets ejerkommune tilfældigvis er helt eller delvist medejer af

fjernvarmeforsyningen, begrænses en effektiv udbredelse af fjernkøling og

genanvendelse af erfaringer fra anlæg og drift af fjernkøleanlæg. Samtidig

begrænses konkurrencen mellem selskaberne i et i øvrigt liberaliseret

marked, hvilket ifølge gængs økonomisk teori vil medføre højere priser for

kunderne. Begrænsningen vil derfor føre til ineffektivitet og højere

samfundsmæssige omkostninger. Dette dokumenteres af, at vores tilbud i

forbindelse med udbuddet af fjernkøling til supersygehuset i Køge også

økonomisk set var det mest attraktive.

Side 3

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Såfremt en ubegrænset adgang for kommunalt ejede fjernkøleselskaber til at

kunne engagere sig i projekter på tværs af kommunegrænser ikke føres ind i

lovforslaget, kan vi som et kompromis bakke op om den invitationsmodel,

som Dansk Fjernvarme i sit høringssvar foreslår.

I forbindelse med lovforslagets § 1, punkt 2 vil vi gøre opmærksom på, at

områder iht. Varmeforsyningsloven kan udlægges til fjernvarmeforsyning –

men ikke til fjernvarmeforsyning fra et bestemt selskab. Det kan give en

konflikt i forhold til lovforslagets krav om medejerskab af

fjernvarmeforsyningen.

Indberetning af produktions- og kapacitetsdata

Hvis formålet med denne del af lovforslaget er at skaffe et bedre overblik over

mulighederne for at effektivisere køling af bygninger og proceskøling i

Danmark, herunder at identificere potentialerne for udbredelse af fjernkøling,

forekommer det paradoksalt at fokusere på den ca. 1 % af kølebehovet, som

allerede er dækket af fjernkøling. I stedet er det mere relevant at indsamle

data for de 99 % af kølebehovet, som er dækket af individuelle og ofte

ineffektive køleanlæg.

Igen pointeres det, at der bør være samme krav for kommunale og privat-

/andelsejede fjernkøleselskaber. Oplysningerne vil være forretningskritiske og

bør derfor under alle omstændigheder omfattes af fortrolighed, så

konkurrerende fjernkøleselskaber ikke kan indsamle oplysninger om hinanden

via Energistyrelsens datamateriale og publikationer. Det må derfor være et

krav, at der sikres fuld fortrolighed omkring de data, som selskaberne, frivilligt

eller tvunget, afleverer til myndighederne. Dette bør fremgå eksplicit af loven.

Vi takker for muligheden til at afgive høringssvar og håber, at vores

betragtninger vil finde anvendelse i det videre arbejde med lovforslaget.

Venlig hilsen

Frederiksberg Forsyning A/S

Søren Berg Lorenzen

Planchef

Plan Energi

Side 4

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

29/06-2021

Høringssvar til lov om ændring af lov om fjernkøling.

Hillerød Forsyning vil hermed give høringssvar vedrørende ændring af

fjernkøleloven som er sendt i høring.

Status for Hillerød Forsynings fjernkøleaktiviteter

Hillerød Forsyning er i gang med at bygge et fjernkøleanlæg til at forsyning det

Ny Hospital Nordsjælland som er under opførsel pt. Hillerød Forsyning har indgået

en kontrakt med Regionen om leverance af fjernkøling til det nye hospital.

Anlægget forventes færdigt og klar til at levere fjernkøling i 2023.

Udover at levere fjernkøling til hospitalet vil Hillerød Forsyning tilbyde fjernkøling

til andre virksomheder i den nye bydel Farvholm samt undersøge muligheder for

opbygning af nyt fjernkøleanlæg i Hillerød Centrum.

Fjernkøling i Hillerød drives i separat selskab som fuldt ud kommercielt selskab

som er iht. gældende lovgivning. Kontrakten med Nyt Hospital Nordsjælland er

opnået igennem udbudsrunde og efterfølgende forhandlinger med Regionen.

Motivation

Det er Hillerød Forsynings håb at med dette høringssvar at kunne påvirke

lovændringen henimod helt lige vilkår for alle der måtte bedrive

fjernkøleaktiviteter om det er kommunale ejede forsyningsselskaber eller private/

andels ejede selskaber.

Derudover håber Hillerød Forsyning at der med denne ændring i loven om

fjernkølingen kunne bære præg af at være skrevet for fjernkøling og ikke som et

vedhæng til fjernvarmen, da det er Hillerød Forsynings klare synspunkt at de to

forsyningsarter er vidt forskellige både teknisk og kommercielt.

Herunder behandles hovedpunkterne fra udkastet specifikt.

Ophævelse af synergikravet

Det hilses velkommen at synergikravet med fjernvarmen fjernes som

udgangspunkt. Køling produceres i dag overvejende af eldrevne kompressor

systemer som kan være enten rene kølemaskiner eller varmepumper. Vi mener at

selskaberne selv vil finde ud af at udnytte synergier mellem fjernvarme og

fjernkøling hvis disse findes. Der hvor synergien mellem fjernvarme og fjernkøl

ikke giver økonomisk mening vil et krav om synergi hindre udviklingen af

fjernkøling som jo ville være et effektivt alternativ til individuelle køleanlæg.

Hillerød Forsyning mener ikke der bør indføres et krav synergier hvis

fjernkølevirksomheden drives i en anden kommune end ejerkommune da det er

ulogisk og det forskelsbehandler de kommunale selskaber ift. privat og

andelsejede selskaber.

Side 1 af 3

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Projektgodkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter

Det bør præciseres hvad der specifikt menes med effektiv køling og kravet om

vedvarende energi ligeledes uddybes evt. med regneeksempler.

Da kravet om projektgodkendelse kun omfatter kommunalt ejede selskaber og

dermed forskelsbehandler i forhold til private/ andels ejede selskaber er det

Hillerød Forsynings indstilling at kravet bør fjernes. Hvis kravet om

projektgodkendelse fastholdes bør det udvides til at gælde alle fjernkøle projekter

også privat ejede.

Hvis krav om projektgodkendelse fastholdes skal grænsen for projektgodkendelse

af projekter præciseres. Som kravet står (indfyret termisk effekt på 20 MW eller

derunder) giver det ikke mening set i forhold til at de fleste anlæg er eldrevne.

Fjernkøling på tværs af kommunegrænser

Kravet om at begrænse kommunalt ejede selskabers muligheder for at etablere

fjernkøleanlæg til der hvor det pågældende selskab ejer eller delvist ejer

fjernvarme anlæg vil yderligere hindre udviklingen af fjernkøling i Danmark. Det

er Hillerød Forsynings holdning at dette krav vil alvorligt skade de eksisterende

fjernkøleselskabers muligheder for at drive udviklingen af fjernkøling i Danmark.

Hillerød Forsyning forventer derudover at der i fremtiden vil være behov for en

konsolidering af fjernkøle virksomheder med sammenlægninger og overtagelser

og det vil denne lov forhindre.

Hillerød Forsyning forstår ikke hvordan formuleringen fra Energiaftalen af juni

2018 som beskriver at reguleringen skulle skabe bedre muligheder for at drift af

fjernkøleprojekter på tværs af kommunegrænser kan opfyldes af den foreslåede

begrænsning af fjernkøleaktiviteter til der hvor selskabet også ejer fjernvarme.

Samtidigt forskelsbehandler dette forslag de kommunalt ejede selskaber i forhold

til de private og andels ejede selskaber hvilket vi mener går imod den

kommercielle tankegang.

Det har historisk set været svært for forsyningsselskaberne at få hul på fjernkøle

aktiviteterne, men nu er der i flere selskaber opnået viden og erfaring i at

opbygge og drive fjernkøleanlæg. Udnyttelse af denne viden og erfaring er i fare

med denne lovændring da mange fjernkøleselskaber har begrænset potentiale

indenfor kommunegrænserne. Denne viden kan bruges til at udvikle konkurrence-

dygtige fjernkøle projekter i andre kommuner hvor de eksisterende

forsyningsselskaber ikke endnu har formået at udnytte potentielle fjernkøl

projekter.

Side 2 af 3

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Indberetning af produktions- og kapacitetsdata

Hillerød Forsyning hilser dette tiltag velkommen men igen bør det udvides til at

gælde alle fjernkøle anlæg også de privat/ andels ejede selskaber.

Derudover mener vi at det i denne forbindelse vil være givtigt at indføre

indberetningskrav for alle individuelle køleanlæg især hvis fjernkøleanlæg skal

godkendes i forhold til disse i projektgodkendelse.

Hillerød Forsyning håber at ovenstående betragtninger og anbefalinger bliver

taget med i ændringen af fjernkølelovgivningen.

Med Venlig Hilsen

Hillerød Forsyning

Jens Peter Truelsen

Forretningsudvikler Energi

Side 3 af 3

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Emne:

Til Energistyrelsen: Vedrørende journalnummer 2020-9265: Ekstern høring om ændring af

lov om fjernkøling

Til Energistyrelsen, journalnummer 2020-9265:

Københavns Kommune er tilfreds med at få mulighed for at afgive høringssvar til ”Lov om ændring

af lov om

fjernkøling (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal

fjernkølingsvirksomhed,

dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav)”.

Københavns Kommune skal bemærke, at det er Københavns Kommunes opfattelse, at det fortsat

er Københavns

Kommunes opgave at projektgodkende fjernkølingsprojekter inden for kommunegrænsen. Dette

gælder også, hvis

projektet udføres af et kommunalt ejet fjernkølingsselskab, som Københavns Kommune ikke er

medejer af. Det er

således Københavns Kommunes opfattelse, at det alene er Københavns Kommune, der kan være

myndighed for

projekter i København, og ikke andre kommuner, selvom disse eventuelt ejer et

fjernkølingsselskab og kan opfylde

lovforslagets nye § 2, stk. 2.

Med venlig hilsen

Jesper Svensson

Chefkonsulent

Kontoret for Selskaber og Rettigheder

_________________________________________

KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen

Københavns Rådhus, Rådhuspladsen 1, Rådhuset, 3. sal vær 46

1550 København V

Mobil 5137 3557

E-mail [email protected]

EAN 5798009800312

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Energistyrelsen

Center for forsyning

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Sendt pr mail:

[email protected]

Vælg dato

Click or tap here to

enter text.

E-mail: [email protected]

Side 1 af 4

J nr. 2020 – 9265

Høringssvar over lov om ændring af lov om fjernkøling

Foreningen af Rådgivende Ingeniører takker for muligheden for at kommen-

tere på forslag til ændringer af fjernkøleloven af d. 12. august 2019.

Kommentarer fra Foreningen af Rådgivende ingeniører

Ny §1 stk. 4:

”Ved effektiv fjernkøling forstås et fjernkølesystem, der anvender mindst 50

pct. vedvarende energi, 50 pct. spildvarme, 75 pct. kraftvarme eller 50 pct. af

en kombination af sådan energi og varme.”

Bør der ikke retmæssigt være tale om et nyt stk. 3 i stedet for stk. 4, idet §1 i

pt. alene har stk. 1 og stk. 2.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører er enig i, at en definition af effektiv

fjernkøling kan være hensigtsmæssig. Vi er dog ikke enig i, at den foreslåede

definition vil skabe mere klarhed om, hvad der skal til for at et fjernkølingssy-

stem kan betegnes som effektiv fjernkøling i Danmark.

Styrelsen har valgt definitionen af effektiv fjernkøling fra energieffektivise-

ringsdirektivets artikel 2 litra 41 (side 36 i høringsudkastet). Denne definition

tager højde for forhold der er gældende i mange EU-lande, hvor der er et kraft-

varmepotentiale og overskydende affaldsvarme samt evt. geotermi om somme-

ren, som kan generere effektiv køling. En sådan situation havde Danmark da

den første fjernkølelov blev udformet.

Danmark har en af de mest energieffektive energisystemer i verden og er langt

foran øvrige lande i Europa med hensyn til integration af vedvarende energi på

en kosteffektiv måde. En definition jf. energieffektiviseringsdirektivet giver

ikke mening for danske forhold. Kravet om 75 % kraftvarme, kan give mening

for nogle Europæiske lande med høje temperaturer i fjernvarmesystemet der

kan anvendes til produktion af køling ud fra absorptionsprincippet. I Danmark

er temperaturerne i fjernvarmesystemet lavere og kan alene udnyttes til pro-

duktion af absorptionskøling med ringe effektivitet. Desuden giver absorpti-

onskøling ikke mulighed for fleksibelt forbrug af el, hvilket giver en begrænset

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 2 af 4

understøttelse af den høje danske produktion af vedvarende energi fra vind-

møller og sol.

Endvidere bør effektiviteten for fjernkøling ikke alene vurderes ud fra, hvilke

kilder som en kølemaskine anvender, men også hvorledes køleproduktionen

kan indpasses i det øvrige energisystem.

Lande, der som Danmark, skal integrere fluktuerende vind og solenergi er det

effektivt at udnytte både den kolde og varme side af varmepumpen i sampro-

duktion direkte og indirekte via grundvandskøling (ATES). Endvidere bør til-

føjes, at effektiviteten for fjernkøling desuden forøges, hvis man udnytter over-

skudskøling fra varmepumper, som ellers går til spilde.

Udnyttelse af synergier med varmesiden øger kosteffektiviteten for det sam-

lede system; dels er systemet mere effektivt med markant højere effektivitet i

produktionen, og dels giver det mulighed for at reducere investeringsomkost-

ningerne i det samlede energisystem. Således kan det vise sig, at der alene kan

være direkte samproduktion af varme og køl i en mindre del af året, men i de

øvrige perioder er kølemaskinen som udgangspunkt ikke i drift, hvilket åbner

for, at kølemaskinen kan anvende andre kilder til produktion af varme. Der-

med opnås en bedre udnyttelse af aktiverne (kølemaskine mv.), effektiviteten

øges, og investeringerne reduceres.

I sommerperioden, med betydende vedvarende energiproduktion fra vind og

sol, er der ekstra udfordringer med at integrere den vedvarende energiproduk-

tion i energisystemet og udfordringerne er stigende efterhånden som den ved-

varende energiandel øges. Her er fjernkøling produceret ved kompressorkøling

samt termiske lagre og dermed fleksibelt forbrug af el, effektive supplerende

værktøjer til at integrere den vedvarende energi.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at effektiv fjernkøling define-

res ud fra, at fjernkølesystemet effektivt kan anvende vedvarende energi i

energisystemet, når denne er til rådighed, og bedre end alternative måder at

producere køling på. Det bør i den forbindelse undersøges, hvorvidt et termisk

lager tilknyttes produktionen forbedre rentabiliteten.

Endvidere bør det være et krav, at såfremt der er fjernvarmesystem i nærhe-

den, skal en del af beslutningsgrundlaget for fjernkøling indeholde en analyse

af, hvorvidt det samfunds- og selskabsøkonomisk giver mening at udnytte var-

men fra produktion af køling, ligesom det omvendt bør undersøges, hvorvidt

det vil være fordelagtigt at udnytte spildkølingen fra store varmepumper i

fjernvarmen.

Såfremt definitionen ønskes, fastholdt på trods af vores førnævnte bemærk-

ninger bør følgende beskrives nærmere for, at den ønskede klarhed opnås:

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 3 af 4

•

hvad der menes med, at et effektivt fjernkølesystem anvender 50 %

spildvarme. Tænkes der her på, at køling produceret ved absorptions-

køling er kendetegnende for et effektivt system?

hvad der menes med, at et effektivt fjernkølesystem anvender 75 %

kraftvarme. Et fjernkølesystem vil typisk anvende el (medmindre der er

tale om et absorptionskølesystem). El bør fortrinsvis anvendes i perio-

der hvor der er en stor andel vedvarende el i elnettet; dvs. el primært

produceret fra vedvarende energikilder. Det synes ikke at give mening

at anføre, at el fra kraftvarme i sig selv giver et effektivt fjernkølesy-

stem.

I klassiske kølemaskiner er den tilførte drivenergi el, som i Danmark

opfylder definitionen ved overvejende at hidrøre fra vedvarende energi.

Men termodynamisk er hovedparten af den tilførte energi til processen

den, som hidrører fra køleydelsen, og der giver definitionen ikke me-

ning. Der opfordres til en tydeliggørelse af definitionen, eventuelt ved

at tilføje ”som drivenergi” før sidste punktum.

Eksisterende og ændring af §5 stk. 2

I gældende lov §5, stk. 2, første sætning:

”Kommunalbestyrelsen

godkender projekter vedrørende etablering af nye og

omfattende renovering af eksisterende kommunale fjernkølingsanlæg med en

indfyret termisk effekt på 20 MW eller derunder.”

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler,

at ”indfyret effekt” ændres til

kølekapacitet eller kondensatoreffekt, som typisk er de to termiske bidrag til

energibalancen i et kølesystem.

”Indfyret effekt” kan give mening for absorptionskølemaskiner, men det er et

sjældent valg i Danmark, og under alle omstændigheder karakteriseres køle-

maskiner oftest ved deres køleydelse.

Forslag til ændring af gældende §5 stk. 2 anden sætning:

”Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som frem-

mer en energieffektiv køling og udnytter synergieffekter med fjernvarme”

Med følgende ny formulering af §5 stk. 2 anden sætning:

”Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som frem-

mer effektiv fjernkøling og som sammenlignet med et relevant alternativt sce-

narie, målbart reducerer den mængde energi, der er påkrævet for at forsyne en

enhed med køling.”

Forening af Rådgivende Ingeniører mener, at fokus i energisystemet i dag bør

ikke alene være hvor stor en mængde ”energi”, der kan spares, men

også, hvor-

ledes et fjernkøleprojekt kan integreres med det øvrige energisystem.

L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

DOKNR-2-2647

Side 4 af 4

Begrebet energibesparelse, der måles i en energienhed, MWh, synes ikke læn-

gere at give mening. De største udfordringer i energisystemet er i dag at inte-

grere den vedvarende mængde energi. Når der er en stor mængde vedvarende

energi i systemet med risiko for at gå til spilde (eksempelvis ved stop af den

vedvarende energiproduktion), er det væsentligt at anvende så meget som mu-

ligt af denne energi og på det rigtige tidspunkt. Af denne grund synes det ikke

hensigtsmæssigt at lade energimængden være et mål i sig selv.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører foreslår, at §5 stk. 2 anden sætning ud-

formes således:

”Kommunalbestyrelsen kan alene godkende et fjernkølingsprojekt, som frem-

mer effektiv fjernkøling og som sammenlignet med et relevant alternativt sce-

narie, øger effektiviteten for det samlede energisystem.

Effektiv fjernkøling i ovenstående bør jf. tidligere kommentarer til §1, redefi-

neres til danske forhold. Det er vigtigt at få effektivitet ind i definitionen, da

dette netop dækker over både effektivitetsforøgelser og reduktion af omkost-

ninger. Desuden er ressourceeffektivitet direkte i overensstemmelse med bæ-

redygtighedsbegrebet.

Forslag - Krav til kommuner om at arbejde med fjernkøling

Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at lov om fjernkøling supple-

res med en bestemmelse, som forpligtiger kommunerne til at indtænke fjern-

køling i deres planlægning af varmeforsyningen.

En sådan bestemmelse er i overensstemmelse med ordlyden af energieffektivi-

tetsdirektivet

og EU’s overordnet holdningspapir

”Styrkelse af en klimaneutral

økonomi: En EU-strategi for integration af energisystemet

”

Foreningen af Rådgivende Ingeniører bidrager gerne med uddybende be-

mærkninger og særligt i forbindelse med definitionen, hvor kraftvarmekravet

ikke bør indgå.

Med venlig hilsen

Majbritt Juul

Chef for energipolitik og bæredygtighed