Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 28 Bilag 1
Offentligt
2458050_0001.png
HØRINGSNOTAT
Center i departementet
Center for Grøn Omstilling
Dato
7. oktober 2021
J nr.
2021 - 922
Høringsnotat vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om fjernkøling
Udkast til lov om ændring af lov om fjernkøling har været udsendt i høring fra den
4. juni til den 2. juli 2021.
Energistyrelsen har modtaget i alt 7 høringssvar, hvoraf følgende parter har frem-
sendt bemærkninger:
Københavns Kommune
Frederiksberg Forsyning
Hillerød Forsyning
HOFOR
Dansk Fjernvarme
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Svarene har berørt følgende punkter:
1. Fjernkøling på tværs af kommunegrænser
1.1 Synergikravet
2. Definition af effektiv fjernkøling
3. Myndighedsgodkendelse
4. Dataindberetning
5. Generelle bemærkninger
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger for
hvert emne. Ministeriets bemærkninger er markeret med kursiv. Det skal bemærkes,
at høringssvarene kun er gengivet i hovedtræk. Såfremt høringssvaret giver
anledning til ændringer i ændringslovforslaget, vil det fremgå af Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriets bemærkninger for hver behandling af høringssvaret. For
detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte
høringssvar, som kan ses på Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
ændringslovforslagets bemærkninger.
Side 1/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0002.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger til
ændringslovforslaget, der kan ses i de samlede høringssvar. Nedenfor gennemgås
de specifikke bemærkninger, hvor høringsparterne har gjort opmærksom på ønsker
til ændringer.
1. Fjernkøling på tværs af kommunegrænser
Dansk Fjernvarme anerkender behovet for en geografisk afgrænsning. Dansk
Fjernvarme foreslår dog, at der indføres en mulighed for at kunne dispensere for den
geografiske afgrænsning. Det foreslås, at et kommunalt fjernkølingsselskab skal
tildeles en sådan dispensation i de tilfælde, hvor der i en anden kommune åbenlyst
er et fjernkølingspotentiale, som kan udnyttes effektivt, og kommunen, hvor anlægget
planlægges opført, har budt på opgaven, men den pågældende kommune ikke har
et tilsvarende eget fjernkøleselskab.
Frederiksberg Forsyning skriver, at det fremgår af Energiaftalen af 29. juni 2018, at
der skal skabes bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af
kommunegrænser. Frederiksberg Forsyning mener, at ændringslovforslaget udgør
en begrænsning af kommunernes mulighed for at drive fjernkøling på tværs af
kommunegrænserne i forhold til gældende ret. Frederiksberg Forsyning mener
endvidere, at ændringslovforslaget begrænser en effektiv udvikling af
fjernkølingssektoren, hvilket medfører, at konkurrencen mellem selskaberne
begrænses, hvilket kan føre til ineffektivitet og højere samfundsmæssige
omkostninger. Frederiksberg Forsyning bemærker, at såfremt en ubegrænset
adgang for kommunalt ejede fjernkøleselskaber til at kunne engagere sig i projekter
på tværs af kommunegrænser ikke føres ind i ændringslovforslaget, kan de som et
kompromis bakke op om Dansk Fjernvarmes forslag til en dispensationsmulighed.
Hillerød Forsyning bemærker, at de forventer, at der i fremtiden vil være behov for
en konsolidering af fjernkølevirksomheder med sammenlægninger og overtagelser
og det vil denne lov forhindre. De mener samtidig, at den opnåede viden og erfaring
er i fare med denne lovændring, da mange fjernkøleselskaber har begrænset
potentiale inden for kommunegrænserne. Denne viden kan bruges til at udvikle
konkurrencedygtige fjernkøleprojekter i andre kommuner, hvor de eksisterende
forsyningsselskaber endnu ikke har formået at udnytte potentielle fjernkøle projekter.
Hillerød Forsyning og Frederiksberg Forsyning bemærker endvidere, at kravet om at
begrænse kommunalt ejede fjernkølingsselskabers muligheder for at etablere
fjernkøleanlæg til der hvor det pågældende selskab helt eller delvist ejer
fjernvarmeanlæg, vil hindre udviklingen af fjernkøling i Danmark.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig forslaget om at indarbejde en
dispensationsmulighed, som medfører, at en kommunal fjernkølingsvirksomhed kan
få dispensation fra den geografiske afgrænsning. I den sammenhæng bemærker
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det ikke har været en del af rammerne
for den fremlagte model, men at muligheden for dispensation fra den geografiske
afgrænsning noteres til fremtidige ændringer af loven.
Side 2/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0003.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningerne om, at den
forslåede geografiske afgrænsning vil hindre den kommunale udvikling af fjernkøling
i Danmark. Ministeriet bemærker hertil, at Energiaftalen af 29. juni 2018 fastsætter,
at der skal igangsættes en række initiativer, der skal fremme udviklingen af
fjernkølingssektoren såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af
fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser. Det har i den forbindelse været
hensigten at skabe bedre, men ikke frie rammer, for kommunernes udøvelse af
fjernkølingsvirksomhed på tværs af kommunegrænserne. Ændringslovforslaget har
således ikke til hensigt at skabe en fuldstændig liberalisering af kommunernes
udøvelse af fjernkølingsvirksomhed uden for kommunegrænserne.
Eftersom Energiaftalen af 2018 ikke vurderes at give mandat til, at kommunerne får
frie rammer til at etablere fjernkølingsvirksomheder på tværs af kommunegrænserne,
vurderes det nødvendigt fortsat at fastsætte regler om den geografiske afgrænsning
for udøvelse af kommunal fjernkølingsaktivitet uden for og inden for
kommunegrænsen. En fortsat regulering af den geografiske afgrænsning vil sikre
grundtanken om, at visse erhvervsaktiviteter i et økonomisk blandingssamfund som
det danske i udgangspunktet er forbeholdt den private sektor, og at kommunen i den
forbindelse primært har til opgave at udføre opgaver, der kommer almenvellet og
kommunens egne borgere til gode.
1.1 Synergikravet efter § 2, stk. 2, nr. 2
Hillerød Forsyning skriver, at det hilses velkomment, at synergikravet som
udgangspunkt fjernes. Hillerød Forsyning mener endvidere, at der hvor synergien
mellem fjernvarme og fjernkøling ikke giver økonomisk mening, vil et krav om synergi
hindre udviklingen af fjernkøling, som de anser som et effektivt alternativ til
individuelle køleanlæg.
Frederiksberg Forsyning foreslår at indsætte ”samproduktion” i lovens § 2, stk., 2,
litra 2, såfremt synergikravet fastholdes.
Hillerød Forsyning og Frederiksberg Forsyning mener, at reguleringen af kommuners
mulighed for at udøve fjernkøling på tværs af kommunegrænserne er udtryk for en
forskelsbehandling af de kommunalt ejede selskaber i forhold til de privat- og andels
ejede selskaber. Hillerød Forsyning og Frederiksberg Forsyning foreslår, at man
ophæver kravet om synergier, hvis fjernkølevirksomheden drives i en anden
kommune end egen kommune, da de ikke finder kravet logisk og bemærker
derudover, at fjernkølingsselskaberne selv vil finde ud af at udnytte synergier mellem
fjernvarme og fjernkøling, hvis disse findes, og at regulering derfor er unødvendig.
Dansk Fjernvarme er positive over for de foreslåede ændringer, men bemærker, at
synergikravet ikke ophæves i alle tilfælde. De pointerer, at fastholdelse af
synergikravet uden for kommunegrænsen og uden for det fjernvarmenet, som
kommunen ejer, får en ubetydelig virkning som følge af de geografiske
afgrænsninger af den kommunale fjernkølingsvirksomhed, som indføres. Hvis de
Side 3/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0004.png
geografiske begrænsninger indføres, foreslår Dansk Fjernvarme, at synergikravet
helt fjernes.
HOFOR skriver, at synergikravet i den foreslåede § 2, stk. 2, nr. 2, hovedsageligt vil
kunne opfyldes i form af udnyttelse af overskudsvarme, og at dette volder problemer
i virkeligheden, da kommunale fjernkølingsvirksomheder ikke har klar hjemmel til at
etablere, eje og drive varmepumper til kombineret produktion af varme og køling.
HOFOR mener endvidere, at kravet i praksis kan volde problemer, eftersom der ikke
er hjemmel til, at fjernkølingsselskaberne kan sælge overskudsvarme fra rene
køleanlæg, hvilket hænger sammen med, at de kommunale fjernkølingsanlæg er
underlagt § 3 i lov om fjernkøling, hvorefter virksomheden skal drives i selvstændige
selskaber uden andre aktiviteter end fjernkøling. HOFOR forslår i den forbindelse en
markedsmæssig mulighed, der skal gøre det muligt for nabokommunen at forsyne
med fjernkøling i en anden kommune, når en potentiel kunde ligger langt fra kundens
egen kommunes net, men tæt på nabokommunens net.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet anerkender, at synergikravet, som det
fremgår i gældende ret, udgør en begrænsning for de kommunale
fjernkølingsselskabers valg af teknologi. Derfor ophæves det generelle synergikrav
med ændringslovforslaget. Det er ikke Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at Energiaftalen af 2018 indeholder et politisk mandat til at give
kommunerne frie rammer til at etablere og drive fjernkøling på tværs af
kommunegrænserne, jf. ovenfor.
På den baggrund fastholder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at
synergikravet ophæves med undtagelse af de tilfælde, hvor en kommune ønsker at
etablere fjernkølingsaktivitet uden for egen kommunegrænse, og hvor
fjernkølingsaktiviteten ikke udøves inden for et område udlagt til fjernvarme, der
forsynes af den varmeforsyningsvirksomhed, som kommunen er helt eller delvist ejer
af.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fremhæver, at synergikravet ikke dækker
over fx administrative samarbejder, men at synergikravet skal forstås som et ”teknisk
synergikrav”. Med det menes, at kommunale fjernkølingsprojekter skal udnytte
fjernvarme til at producere fjernkøling eller udnytte overskudsvarme fra
fjernkølingsaktiviteten til fjernvarmeproduktion. Herunder anerkender Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet, at begrebet ”synergikrav” bærer ligheder med
”samproduktion”, men ministeriet vælger ud fra ovenstående uddybning af begrebet
at fastholde betegnelsen ”synergikrav”. Ministeriet henviser i den forbindelse til
lovbemærkningerne for en yderligere uddybning af begrebet ”synergikrav”.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bemærkningen om, at Hillerød
Forsyning og Frederiksberg Forsyning mener, at ændringslovforslaget er udtryk for
forskelsbehandling ift. privat- og andelsejede selskaber. Ministeriet bemærker i den
sammenhæng, at der i dansk ret traditionelt set er forskelle i reguleringen af
kommunale og private- og andelsejede selskaber, herunder regulering af kommunal
Side 4/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0005.png
udøvelse af fjernkølingsaktiviteter i lov om fjernkøling. Kommuner er, som
udgangspunkt reguleret af kommunalfuldmagten, herunder bl.a. lokalitetsprincippet,
hvorefter kommunen som det klare udgangspunkt kun må påtage sig opgaver, som
i geografisk henseende er afgrænset til den pågældende kommunes område.
Undtagelsen hertil er særskilt lovhjemmel, som det fx er tilfældet i lov om fjernkøling.
Lov om fjernkøling giver således kommunerne en udvidet mulighed for at drive
fjernkølingsvirksomhed på kommercielle vilkår set i forhold til kommunalfuldmagten.
Derudover har det, som ovenfor beskrevet, ikke været hensigten at give
kommunerne frie rammer til at udøve fjernkøling på tværs af kommunegrænserne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i, at fjernkølingsselskabernes
manglende mulighed for at sælge overskudsvarme begrænser anvendelsen af den
forslåede § 2, stk. 2, nr. 2. Ministeriet vil i det endelige lovforslag give hjemmel til, at
fjernkølingsselskaberne kan sælge overskudsvarme som et biprodukt fra
fjernkølingsproduktionen for på den måde at skabe bedre mulighed for anvendelsen
af § 2, stk. 2, nr. 2, herunder kommunernes mulighed for at udøve fjernkøling på
tværs af kommunegrænserne.
2. Definition af effektiv fjernkøling
Hillerød Forsyning, Frederiksberg Forsyning, Foreningen af Rådgivende Ingeniører
og HOFOR foreslår, at det præciseres, hvad der specifikt menes med ”effektiv
fjernkøling”. Det foreslås, at der gives konkrete eksempler på fjernkøleanlæg, som
er eller ikke er effektive iht. definitionen. Samtidig foreslås det, at
ændringslovforslaget forholder sig til, hvorledes det dokumenteres, at den anvendte
elektricitet er baseret på 50 % vedvarende energi og hvorvidt
gennemsnitsbetragtninger som eksempelvis Energinets miljødeklaration kan
anvendes, eller om der kræves fremlæggelse af VE-certifikater.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører mener ikke, at den foreslåede definition af
effektiv fjernkøling vil skabe mere klarhed om, hvad der skal til for at et
fjernkølesystem kan betegnes som effektiv fjernkøling. Det anbefales, at effektiv
fjernkøling defineres ud fra, at fjernkølesystemet effektivt kan anvende vedvarende
energi i energisystemet, når denne er til rådighed, og bedre end alternative måder at
producere køling på. Såfremt definitionen fastholdes, ønskes der klarhed over en
række forhold, herunder hvad der menes med, at et fjernkølingsselskab anvender 50
% spildvarme og 75 % kraftvarme.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at definitionen af ”effektiv
fjernkøling” er en implementering af definitionen af ”effektiv fjernvarme og fjernkøling”
fra energieffektiviseringsdirektivet
1
art. 2, nr. 41 og direktivet for vedvarende energi
2
art 2, nr. 20. Ved implementering af EU-ret er det klare udgangspunkt, at EU-
definitioner skal implementeres så ordret som muligt for at undgå forskelle i
1
2
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 1012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder.
Side 5/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0006.png
medlemslandes anvendelse og fortolkning af EU-reglerne. Det er ministeriets
vurdering, at definitionen af energieffektiv fjernkøling er en central definition, der
udgør en essentiel betydning for forståelsen, implementeringen og anvendelsen af
EU-reglerne. Dette bestyrkes yderligere af de nyligt foreslåede ændringer til
direktivet for vedvarende energi og direktivet for energieffektivitet, som foreslår at
videreføre definitionen frem til 2025, for derefter at ændre definitionen løbende over
en årrække mod 2050. Ministeriet vælger af den grund at fastholde definitionen i
ændringslovforslaget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at det er den pågældende
kommunalbestyrelse der som godkendende myndighed i de konkrete tilfælde, skal
vurdere, om fjernkølingsprojektet fremmer effektiv fjernkøling. På den baggrund
fastholder Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at der ikke stilles konkrete
eksempler på effektive fjernkølingssystemer til rådighed. Det bemærkes dog, at
ministeriet har til hensigt at udarbejde en generel vejledning til reguleringen, som
forventes at indeholde forslag til hvilke kriterier og hensyn, kommunalbestyrelsen kan
anvende i vurderingen af godkendelsen af fjernkølingsprojektet.
3. Myndighedsgodkendelse
Hillerød Forsyning og Frederiksberg Forsyning foreslår, at projektgodkendelsen
fjernes, da denne kun omfatter de kommunalt ejede fjernkølingsselskaber. Hvis
kravet om projektgodkendelse fastholdes, mener de, at det bør udvides til at gælde
alle fjernkøleprojekter, herunder også privat ejede.
De foreslår endvidere, at grænsen for projektgodkendelse af projekter præciseres,
da de ikke mener, at kravet om, at der skal være en indfyret termisk effekt på 20 MW
eller derunder, giver mening i forhold til at de fleste anlæg er eldrevne.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører forslår en række tekstnære ændringer til § 5,
stk. 2, herunder ændring af begrebet ”indfyret effekt” til ”kølekapacitet” eller
”kondenstoreffekt”, samt en ændring af hvilke fjernkølingsprojekter kommunen kan
godkende.
HOFOR foreslår, at formuleringen vedr. afgrænsning af anlæg over eller under ”20
MW indfyret termisk effekt” ændres til en formulering uden begrebet termisk.
Frederiksberg Forsyning opfordrer Energistyrelsen til at forklare, hvorledes det
afgøres, om et fjernkøleprojekt baseret på elektrisk drevne kølemaskiner er omfattet
af kravet om projektgodkendelse efter § 5, stk. 2, 1 pkt.
Københavns Kommune ønsker, at det af høringsnotatet fremgår, at det er
kommunalbestyrelsens opgave at projektgodkende fjernkølingsprojekter inden for
egen kommunegrænse. Det er derfor alene kommunalbestyrelsen, der kan være
myndighed for projekter, der ønskes etableret eller renoveret i dennes kommune, og
Side 6/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0007.png
ikke andre kommuner, selvom disse eventuelt ejer et fjernkølingsselskab og kan
opfylde ændringslovforslagets nye § 2, stk. 2.
Dansk Fjernvarme anfører, at det at indføre en projektgodkendelse for
fjernkølingsløsninger er og medfører en diskriminering af fjernkøleløsninger og en
forskelsbehandling i forhold til individuelle løsninger. Dansk Fjernvarme anfører
endvidere, at behovet for at sikre, at fjernkøleløsninger både er mere effektive samt
medfører synergi med fjernvarmesystemet via et godkendelsessystem, er
unødvendigt, idet et fjernkølesystem både vil være mere effektivt samt ofte også
indeholde synergi med fjernvarme for at finansiere de ekstraomkostninger, der er til
ledningsnettet. Hvis ikke dette er tilfældet, mener Dansk Fjernvarme ikke, at
fjernkøleløsninger kan konkurrere med individuelle løsninger. Dansk Fjernvarme
bemærker, at i fjernkøleprojekter, hvor den resulterende varme leveres til
fjernvarmenettet, skal varmeproduktionsdelen tillige godkendes som følge af
varmeforsyningsloven. Det vil derfor være dobbeltregulering med to godkendelser.
Dansk Fjernvarme foreslår, at godkendelsesproceduren for fjernkøling ikke etableres
og indsættes i loven. Dansk Fjernvarme mener, at godkendelse af fjernkølenettene
kan/bør ske via varmeforsyningsloven. Hvis godkendelsesordningen fastholdes,
mener Dansk Fjernvarme at denne også skal gælde for individuelle køleanlæg over
f.eks. 250 kW-køleeffekt, således der er samme regler for alle, uanset om der laves
et fjernkølesystem i kommunalt regi eller etableres en individuel løsning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er enig i Hillerød Forsyning og
Frederiksberg Forsynings bemærkning om anvendelsen af begrebet ”indfyret termisk
effekt”. Terminologien vil i det endelige lovforslag blive rettet, så ordlyden stemmer
bedre med anvendelsen af bestemmelsen.
Hvad angår bemærkningen fra Dansk Fjernvarme vedrørende projektgodkendelse,
så gør Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opmærksom på, at der i den
gældende lov om fjernkøling også er et krav om, at fjernkølingsprojekter skal
projektgodkendes. Ligeledes kan Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfte,
at overskudsvarmeleverancer på baggrund af fjernkøling vil skulle projektgodkendes
på lige fod med andre overskudsvarmeleverancer. Det bemærkes dog, at der vil
være tale om to forskellige godkendelser. En godkendelse af køleprojektet og en
separat godkendelse af en evt. overskudsvarmeleverance. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at private anlæg over 20 MW er
underlagt et krav om projektgodkendelse. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
vil i det videre arbejde se nærmere på behovet for en myndighedsgodkendelse af
kommunale fjernkølingsprojekter.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet gør opmærksom på, at loven kun regulerer
fjernkøling, hvorfor det ikke er muligt inden for lovens anvendelsesområde at
regulere individuelle køleanlæg, og derfor heller ikke muligt at gøre
projektgodkendelsen gældende for individuelle køleanlæg.
Side 7/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0008.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at projektgodkendelse af
fjernkølingsanlæg skal ske af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor
fjernkølingsanlægget planlægges etableret eller renoveret, dvs. hvor anlægsarbejdet
foretages.
4. Dataindberetning
Hillerød Forsyning er positive over for dataindberetningen og mener, at
dataindberetningskravet ligeledes skal gælde private og andelsejede
fjernkølingsselskaber. Hillerød Forsyning skriver endvidere, at det er givtigt at indføre
indberetningskrav for alle individuelle køleanlæg.
Dansk Fjernvarme er ligeledes positive over for dataindberetningen og foreslår, at
denne udbredes til alle køleanlæg.
Frederiksberg Forsyning skriver, at hvis formålet med denne del af
ændringslovforslaget er at skaffe et bedre overblik over mulighederne for at
effektivisere køling af bygninger og proceskøling i Danmark, herunder at identificere
potentialerne for udbredelse af fjernkøling, forekommer det paradoksalt at fokusere
på den ca. 1 % af kølebehovet, som allerede er dækket af fjernkøling. I stedet mener
de, at det er mere relevant at indsamle data for de 99 % af kølebehovet, som er
dækket af individuelle og ofte ineffektive køleanlæg. Frederiksberg Forsyning ønsker
samme krav for dataindberetning for de private/andelsejede fjernkøleselskaber.
Frederiksberg Forsyning foreslår endvidere, at alt data indberettet til Energistyrelsen
skal være fortrolige.
HOFOR skriver, at der ved krav om indhentning af data fra kommercielle
fjernkølingsselskaber vil være risiko for at forstyrre konkurrencen og at
proportionerne sammenlignet med energiforbrug i andre brancher ikke er tydelige.
HOFOR forslår, at danske interessenter tager en dialog med Energistyrelsen og
adresserer sagen i EU.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at kravet om indberetning af
kapacitets- og produktionsdata gælder for både kommunale, private og andelsejede
fjernkølingsanlæg.
Hvad angår bemærkningen om også at indføre indberetningskrav for alle individuelle
køleanlæg i lov om fjernkøling, så noterer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
sig forslaget. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet kan samtidig oplyse, at lov om
fjernkøling regulerer kollektive fjernkølingsanlæg og ikke de individuelle køleanlæg,
hvorfor det ikke er muligt i nærværende lov at indføre indberetningskrav til
individuelle køleanlæg. I den sammenhæng fremhæver Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, at sammenligningen med et relevant alternativt scenarie i
projektgodkendelsen kan være et individuelt køleanlæg, men at der udelukkende er
krav om sammenligning med et relevant alternativt scenarie og dermed ikke et
specifikt scenarie.
Side 8/9
 L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458050_0009.png
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig bekymringen omkring
offentliggørelse af fjernkølingsdata. Ministerieret bemærker i den forbindelse, at al
data behandles fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven. Det bemærkes endvidere, at det som grundlæggende
princip ikke er tilladt at udlevere oplysninger om erhvervsmæssige forhold, der –
typisk af konkurrencemæssige grunde – vil påføre virksomheden væsentlig
økonomisk skade.
Generelle bemærkninger
Frederiksberg Forsyning opfordrer Energistyrelsen til at gøre analysen af det
samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling fra december 2020 offentligt
tilgængelig.
Dansk Fjernvarme opfordrer til, at fjernkøling kan tages til indtægt ved
energirammeberegninger for nye bygninger, således at det undgås, at den ene lov
understøtter effektive løsninger, som den anden lov derefter er en barriere for. Dansk
Fjernvarme forslår endvidere, at fortrængningsbegrebet defineres bedre, og anfører,
at de ikke mener, at det fremstår klart af teksten, om der tales om fortrængte
brændsler og elektricitet generelt, eller om det blot menes fortrængning af fossile
brændsler.
Foreningen af Rådgivende Ingeniører anbefaler, at lov om fjernkøling suppleres
med en bestemmelse, som forpligter kommunerne til at indtænke fjernkøling i deres
planlægning af varmeforsyningen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig forslaget om at gøre analysen
af det samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling offentlig tilgængelig og
tager disse overvejelser med i det videre arbejde.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker forslaget fra Dansk Fjernvarme
vedrørende energirammeberegninger og oplyser, at ministeriet arbejder for på bedst
mulig vis at sikre et sammenspil med lovene på tværs af sektorerne. Ministeriet kan
endvidere oplyse, at fortrængningsbegrebet skal ses i sammenhæng med kravet om
at fremme energieffektiv fjernkøling. På den baggrund kan Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet bekræfte, at ”fortrængning” omhandler fortrængning af
energiforbrug generelt, og ikke kun fortrængning af fossile brændsler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig forslaget om at supplere lov om
fjernkøling med en bestemmelse, som forpligter kommunerne til at indtænke
fjernkøling i deres planlægning af varmeforsyningen og tager disse overvejelserne
med i det videre arbejde.
Side 9/9