Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
L 28 Bilag 1
Offentligt
2458049_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. oktober 2021
J nr.
2021 - 922
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes høringsnotat, der sammenfatter høringssva-
rene, som er modtaget i forbindelse med høring af udkast til forslag til lov om æn-
dring af lov om fjernkøling.
Lovforslaget var i høring fra den 4. juni 2021 til den 2. juli 2021. Høringsnotatet og
høringssvarene er vedlagt. Formålet med lovforslaget er at implementere fjernkø-
lingsinitiativerne fra Energiaftalen af 29. juni 2018 og initiativerne fra den omfat-
tende vurdering fra december 2020 udarbejdet i henhold til energieffektiviseringsdi-
rektivets art. 14 (analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for effektiv køling).
Initiativerne fra Energiaftalen omfatter frit teknologivalg og bedre muligheder for
drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser. Initiativerne implemen-
teres ved en ophævelse af synergikravet samt indførelse af klarere regler for den
geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed.
Initiativerne fra den omfattende vurdering omfatter klare regler for myndighedsgod-
kendelse af fjernkølingsprojekter, herunder fastsættelse af en definition af effektiv
fjernkøling til brug for vurderingen af, hvornår et fjernkølingsprojekt opfylder betin-
gelsen om at være effektivt, samt krav om at private og kommunale fjernkølings-
virksomheder indberetter produktions- og kapacitetsdata for at skabe et bedre data-
grundlag for sektoren. Derudover gives klima-, energi- og forsyningsministeren
kompetence til at delegere beføjelser fastsat i loven herunder udflytning af tilsynet
med sektoren, hvis der i fremtiden kommer ønske herom.
Høringen har givet anledning til 3 justeringer af ændringslovforslaget. Justeringerne
består af to mindre ændringer uden materiel betydning samt indførelse af en ny
hjemmel til at lade kommunale fjernkølingsvirksomheder levere overskudsvarme fra
fjernkølingsproduktionen til rumvarme- eller procesformål. Sidstnævnte justering vil
indebære, at overskudsvarme fra fjernkølingsaktiviteten kan sælges på kommerci-
elle vilkår.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 28 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2458049_0002.png
Lovforslaget fremsættes for Folketinget g.d.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2