Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af lov om fjernkøling. (Geografisk afgrænsning og myndighedsgodkendelse af kommunal fjernkølingsvirksomhed, dataindberetningskrav og ophævelse af synergikrav).

Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Det er hr. Orla Hav og ikke fru Anne Paulin, der er Socialdemokratiets ordfører. Værsgo.

Ja, der er mange vikarer i øjeblikket. Anne Paulin, som skulle have haft forslaget, er syg i dag, så jeg har lovet at tage det. Men tak for ordet.

Formålet med det lovforslag, som vi står med foran os i dag, er at fremme en effektiv fjernkøling og teknologiudvikling i den sektor. Det er sådan, at potentialet for fjernkøling er stort, og det er derfor nødvendigt, at vi sætter initiativer i værk, som gør, at vi kan indfri det store potentiale.

Initiativerne, som lovforslaget skal sætte i gang, er initiativer fra energiaftalen fra 2018 samt initiativer, der følger op på energieffektiviseringsdirektivet fra EU. Det drejer sig om initiativer, der indebærer ophævelsen af synergikravet, så kommunerne kan vælge frikølingsteknologi selv. Så drejer det sig om klarere regler for den geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsaktivitet, så fjernkølingsprojekter fortsat kommer kommunernes egne borgere til gode, og klarere regler for myndighedsgodkendelse ved at fastsætte en definition på effektiv fjernkøling. Og så drejer det sig om krav om, at private og kommunale fjernkølingsvirksomheder skal indberette oplysninger om produktions- og kapacitetsdata for at skabe et bedre datagrundlag, og endelig er det mulighed for at delegere opgaver til andre myndigheder, herunder tilsynsopgaven med sektoren til Forsyningstilsynet. Med de her oplistede initiativer vil vi gerne sikre, at det store potentiale inden for fjernkøling bliver udnyttet.

Jeg kan vist godt lige nå at lave en lille reklameblok. Indimellem har Aalborg Portland jo været på dagsordenen i anden sammenhæng. Det er sådan, at der, hvor Aalborg Portland ligger, er der en kæmpestor kridtgrav, der indeholder milliarder af kubikmeter vand. Det er koldt. Så man har lavet en fremsynet aftale mellem det nye supersygehus, som ligger ikke så langt derfra, Aalborg Kommune og Aalborg Portland om at levere fjernkøling til det nye supersygehus fra den vandmasse, som befinder sig ved Aalborg Portland. Jeg synes, det er et praktisk og et jordnært eksempel på, at vi ved godt samarbejde og god kreativitet kan få gode energier i vores samfund, hvor vi belaster miljøet mindre. Det er jo faktisk det, vi rigtig gerne vil, og det bakker Socialdemokratiet op om med det her forslag. Hermed tak for ordet.

Den type reklameindslag er der bestemt mulighed for at lave fra Folketingets talerstol.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til hr. Carsten Kissmeyer, Venstre.

Tak for ordet. Der hersker ikke tvivl om, at klimaet står højt på dagsordenen, og vi skylder hinanden at sikre den grønne omstilling. Derfor er vi glade for at sige, at vi stod i spidsen for en bred aftale i 2018, da vi indgik energiaftalen, som bl.a. havde til formål at igangsætte en række initiativer, der skulle fremme udviklingen af fjernkølingssektoren, såsom frit teknologivalg og bedre muligheder for drift af fjernkølingsprojekter på tværs af kommunegrænser – netop det, vi behandler lige nu. Den tidligere taler fortalte jo netop om et eksempel på, hvordan man kan bruge forskellige teknologier til fjernkøling.

Det nytter ikke, at vi har et uudnyttet potentiale for grøn omstilling inden for fjernkøling. Det nytter ikke at påføre kommunerne bureaukratiske lag, som svækker den grønne udvikling. Større frihed inden for teknologivalg og dermed bedre vilkår for at udøve en effektiv fjernkølingsvirksomhed vil derfor være et positivt skub i den rigtige retning. Det er vigtigt, at vi bruger kommunernes kompetencer og muligheder for at udvikle et effektivt og grønt marked for fjernkøling i Danmark.

Så er det også sådan, og det er positivt, at kommunerne også får større frihed til at drive fjernkølingsvirksomhed, men det må ikke svække konkurrencen og gå ud over den private sektor. Det må aldrig være kommunernes opgave at drive erhvervsaktiviteter. Kommunernes primære opgave er at udføre opgaver, der kommer almenvellet og kommunens egne borgere til gode. Vi ser derfor positivt på den fortsatte geografiske afgrænsning af kommunal fjernkølingsvirksomhed samt at nedskrive det i loven, så ingen er i tvivl om, under hvilke betingelser en kommune kan udøve fjernkølingsaktiviteter inden for og uden for kommunegrænsen. Og nu er vi i hovedstadsområdet, og der har vi jo et stort foretagende, som hedder HOFOR, som virker på tværs af kommuner; og netop det at sikre, hvordan det skal administreres, er jo vigtigt.

Venstre kan støtte lovforslaget og støtte den grønne omstilling, som det udmøntes i den her aftale. Vi er glade for, at kommunerne kan arbejde under mere frihed, hvor vi samtidig passer på vores erhvervsliv. Venstre kan støtte forslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre i ordførerrækken til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand, og tak til ministeren for at have fremsat det her udmærkede lovforslag, som jo er en del af den samlede grønne omstilling, som vi i Dansk Folkeparti tilslutter os, og som et bredt flertal i Folketinget jo har forpligtet sig på. Det gælder både i forhold til fjernvarme, men også fjernkøling, og jeg kan i øvrigt tilslutte mig de udmærkede betragtninger, som hr. Carsten Kissmeyer gjorde på talerstolen, om, hvor væsentligt det er, at man sikrer, at tingene sker på en konkurrenceudsat måde, og at kommunerne derfor selvfølgelig ikke skal drive konkurrerende virksomhed med private selskaber.

Så Dansk Folkeparti kan støtte det her forslag.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og den næste ordfører, jeg ser i salen, er hr. Rasmus Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Jamen i lighed med de tidligere ordførere må jeg sige, at Radikale Venstre jo er en del af den politiske aftale omkring fjernkøling, der nu bliver udmøntet. Vi vil rigtig gerne fremme udviklingen af fjernkøling, som vi synes har været stedmoderligt behandlet, og det har været svært at udrulle i praksis. Jeg håber, at vi får et meget stort marked for grøn fjernkøling. Jeg hilser det også velkommen, at vi her får lavet den korrekte afgrænsning mellem den kommunale rolle og den private rolle i forhold til fjernkøling, og jeg glæder mig i øvrigt hver dag over at se de her fjernkølingsprojekter, bl.a. det, som kommer Christiansborg til gode. Vi støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og vi går videre til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Ja, tak. Enhedslisten er også for, at vi får en lov omkring fjernkøling og får det håndteret på en måde, sådan at de fjernvarmeselskaber, vi har, og de fjernvarmeselskaber, som leverer løsninger til flere kommuner, også kan agere inden for fjernkøling. Når jeg ser i høringsnotatet, hvad der er kommet ind, så synes jeg, at der er en enkelt ting, vi skal imødekomme. Jeg synes, at det, der står på side 2, hvor der kommenteres på en række høringssvar omkring fjernkøling på tværs af kommunegrænser, er lidt spøjst:

»Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet noterer sig forslaget om at indarbejde en dispensationsmulighed, som medfører, at en kommunal fjernkølingsvirksomhed kan få dispensation fra den geografiske afgrænsning. I den sammenhæng bemærker Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at det ikke har været en del af rammerne for den fremlagte model, men at muligheden for dispensation fra den geografiske afgrænsning noteres til fremtidige ændringer af loven.«

Jeg har det sådan, at når man har et folketingsår, så gælder det ikke om at have flest mulige lovbehandlinger. Det er ikke målet. Og hvis vi nu ved tredjebehandlingen af det her lovforslag kan gøre det en anelse bedre, hvorfor skulle vi så ikke gøre det, så vi slipper for at skulle lave en eller anden mindre ændring? Jeg læser det, som om den her dispensationsmulighed egentlig er noget, man tager ned som noget, der kunne være fornuftigt. Jamen hvorfor så ikke lave et lille ændringsforslag til lovforslaget her og så tage det ind i en løsning nu, så vi slipper for at lave en eller anden lille justering om den her lov er et år eller to, når det viser sig, at der er et lille problem, der skal løses? Så jeg er meget for, at vi laver loven en anelse bedre på det punkt.

Så synes jeg sådan helt generelt, at man, når man bygger nye bygninger, også skal tænke på, om man kan have en naturlig ventilation, så man slipper for at have en teknologisk løsning til at køle bygningen ned. Det er mit indtryk, at man i nogle lande har et fokus på dét, bl.a. i Tyskland, hvor det er et spørgsmål om, at arkitekter og ingeniører koordinerer deres viden, sådan at man opfører bygninger, som ikke løber ind i, at de har et stort kølingsbehov. Så der ligger sådan set også en opgave inden for byggebranchen med ikke bare at tænke, at man kan lave en fjernkølingsløsning, men også ved at tænke på, at man får lavet sine bygninger, sådan at man slipper for alle de installationer for at kunne køle bygningen på nogle tidspunkter.

Men vi støtter den her ændring til lovforslaget, og vi støtter intentionerne i loven.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, og det betyder, at vi går videre til Katarina Ammitzbøll, Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. L 28 er et led i at implementere energiaftalen fra 2018 og fremme udviklingen af fjernkøling, der har et stort potentiale, og det gør man jo ved at fjerne det synergikrav til fjernvarme for at skabe bedre muligheder for at finde nye teknologiske veje.

Vi går stærkt ind for, at vi også udnytter det kommunale forsyningsområde til at fremme den grønne omstilling, og derfor er der selvfølgelig rigtig meget godt i den her lov og den aftale, som vi er med i. Men jeg vil sige, at vi faktisk her er enige med Enhedslisten i, at det med den geografiske afgrænsning virker som en lille smule kunstig måde at sige, at vi også skal holde fast i, at der er private virksomheder, når der nu er så store anlæg og man ligger tæt ved kommunale grænser, så det også har en, kan man sige, synergieffekt i forhold til den næste kommune.

Nu brugte den socialdemokratiske ordfører eksemplet med Aalborg Portland og den køling, der er der, og også supersygehuset, der er deroppe. Men hvis man kigger på geografien i forhold til Aalborg, er der ikke langt til Rebild Kommune, og de kunne måske godt få glæde af det her, så hvorfor ikke også give den mulighed, at man kan gøre ting på tværs af kommunale grænser, som vi også har her ved hovedstadsområdet? Så derfor vil vi foreslå, at det med en dispensationsmulighed også bliver indskrevet i loven her, så det bliver en mere fleksibel lov, i forhold til hvor det giver mening at udnytte synergieffekten mellem kommuner. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det hr. Peter Seier Christensen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Med henvisning til den beskrivelse, der er givet af de tidligere ordførere, kan Nye Borgerlige støtte lovforslaget.

Tak for det. Jeg kan se, at hr. Ole Birk Olesen haster op til talerstolen. Hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance støtter også lovforslaget.

Jeg kan forstå, at hr. Karsten Filsø, SF, også ønsker ordet. Værsgo.

Tak for det. Selv om vores energi bliver mere og mere grøn, er den bedste energi stadig væk den, vi ikke bruger. Når vi anvender fjernkøling til eksempelvis store kontorbygninger, serverrum eller procesvand i virksomheder, kan vi spare en masse energi, og det er selvsagt smart. Derfor er det fornuftigt at gøre det mere rentabelt at lave fjernkøling med en hensigtsmæssig regulering. Lovforslaget indeholder også en præcisering, som smidiggør etableringsmuligheder, som fremmer energieffektiv køling. Og forslaget gør det nemmere for kommunerne at anlægge fjernkølingsprojekter. Vi bakker fra SF's side op om forslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Indledningsvis vil jeg gerne takke ordførerne for de forskellige bemærkninger til lovforslaget. Lovforslaget har til formål at fremme effektiv fjernkøling og teknologiudvikling i sektoren. Fjernkøling er et energieffektivt redskab til at producere køling med. Danmark får i dag kun dækket ca. 1 pct. af vores køleforbrug med fjernkøling. Det vurderes derfor, at der er et stort uudnyttet potentiale for fjernkøling, og der er en stigende efterspørgsel på fjernkøling fra industri- og erhvervsvirksomheder.

Lovforslaget, som er til behandling i dag, skal implementere initiativer fra energiaftalen 2018 samt initiativer, der følger op på EU's energieffektivitetsdirektiv. Med lovforslaget tager vi et vigtigt skridt i forhold til udviklingen af en effektiv fjernkølingssektor. Først og fremmest ophæves det såkaldte synergikrav. Dermed fjernes en vigtig barriere for, at de kommunale fjernkølingsselskaber kan vælge den mest rentable teknologi. Med et frit teknologivalg forventes det, at branchen vil anvende teknologier, som producerer overskudsvarme. I den eksterne høring blev vi opmærksomme på, at der er behov for at give selskaberne mulighed for at udnytte denne overskudsvarme. Efter høringen er der derfor indarbejdet en hjemmel i lovforslaget til at lade kommunale fjernkølingsselskaber levere overskudsvarme fra produktionen af fjernkøling. Denne hjemmel vil forbedre rentabiliteten af projekterne og sikre udnyttelse af en energikilde, der kan anvendes i den grønne omstilling. Disse initiativer skal fremme teknologiudviklingen og sikre billigere og mere energieffektiv fjernkøling.

Synergikravet har i praksis udgjort en afgrænsning af, hvor kommunale fjernkølingsselskaber kan udøve fjernkøling. Det har ikke været hensigten at give de kommunale fjernkølingsselskaber frie rammer til at udøve fjernkøling på tværs af landet. Derfor indføres der klare regler om, at kommunale fjernkølingsselskaber kun kan udøve fjernkøling uden for kommunegrænsen i områder, hvor der er tilknytning til kommunens fjernvarmeselskab.

Der implementeres også initiativer, som følger op på krav fra energieffektivitetsdirektivet. For det første skabes der klare og mere letforståelige regler for godkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter bl.a. gennem en præcisering af, hvornår et projekt er effektivt. Dette vil give kommunerne et mere håndgribeligt værktøj til at administrere projektgodkendelsen. Der er dog også i høringsprocessen blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt der er behov for projektgodkendelse, når vi taler om fjernkøling. Det er noget, vi vil følge op på, og vi vil i det videre arbejde se nærmere på behovet for en myndighedsgodkendelse af kommunale fjernkølingsprojekter.

For det andet skabes et bedre datagrundlag for sektoren. Det sker ved, at der indføres krav om indberetning af produktions- og kapacitetsdata. Med et bedre datagrundlag vil myndighederne have bedre forudsætninger for at føre tilsyn med og regulere fjernkølingssektoren.

Endelig indføres bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan udflytte tilsynsopgaven, hvis det måtte ønskes på et tidspunkt. Dette vil ensrette bestemmelsen i forhold til tilsvarende bestemmelser på forsyningsområdet. Samtidig udgør bemyndigelsen en fremtidssikring i lyset af de stigende EU-krav, som forventes at følge den grønne omstilling af forsyningssektoren.

Samlet set vil lovforslaget understøtte udviklingen af en effektiv fjernkølingssektor, hvilket vil bidrage til at sænke energiforbruget i kølesektoren til gavn for Danmarks ambitiøse grønne omstilling. Jeg vil afslutningsvis gerne takke for interessen for lovforslaget, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen af forslaget. Tak.

Der er en kort bemærkning. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Ja, det er, med hensyn til om vi kan gøre dette lovforslag endnu bedre, altså om vi kan få ind, at der bliver en dispensationsmulighed, når nu fjernkøling via fjernvarmeselskaber er så lidt udbredt og der er et klimapotentiale. Ministeren nævner selv, at der kun er 1 pct. dækning med fjernkøling i forhold til den køling, som der er behov for. Og vi har tradition for, at der er nogle fjernvarmeselskaber, der agerer i flere kommuner, altså sælger ydelser hen over kommunegrænsen, og det kan jo sådan set være fornuftigt, hvis man har et ledningsnet, som lige kan tage nogle byer med uden for den kommune, som ejer fjernvarmeselskabet – og der kan også være fælleskommunale selskaber.

Jeg synes ikke, at jeg i ministerens fremlæggelse hørte kommentering på det ønske, der er, om at indføre en dispensationsmulighed. Jeg vil høre ministeren, om det er noget, som vi kunne komme frem til at opnå en enighed om. Jeg hørte også, at De Konservative havde spottet det her lille problem.

Ministeren.

Lovforslaget søger så loyalt som muligt at gengive det, vi mener er mandatet fra aftalen, sådan som vi tolker den. Når jeg kigger lidt over i den her side af salen, er det også, fordi jeg ved, at Venstre har haft nogle bekymringer, i forhold til at de friere rammer, der bliver givet til kommunerne nu, ikke skal forstås som fuldstændig frie rammer. Men jeg er bestemt villig til at se på det igen, og i udvalgsbehandlingen kan I jo diskutere det med hinanden, og vi kan selvfølgelig også godt tage en diskussion ovre ved mig i ministeriet. Og er der bred opbakning til det, vil jeg også gerne være med til at kigge på det.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for den modtagelse. Det tolker jeg sådan, at hvis vi fra udvalget sender et ønske om at få hjælp til et ændringsforslag til lovforslaget, vil ministeren være positiv over for det. Så skal han bare overtale Venstre til lidt at nedtone deres liberaliseringsiver og i stedet for basere sig på de fællesskabsbaserede løsninger, som jo er de bedste, og som jo gør det billigere for virksomhederne at få en fjernkølingsløsning. Så der bliver en spændende opgave der. Tak for det.

Ministeren.

Jeg kan se, at der er god øjenkontakt mellem hr. Carsten Kissmeyer og hr. Søren Egge Rasmussen, så jeg tænker, at den klarer de lige med hinanden, og så skal jeg gerne være behjælpelig derfra.

Sådan kan politiske forhandlinger også være. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.