Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2731
Doknr.
484207
Dato
12-11-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 29. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 6 til L 27 til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 6:
”Vil
ministeren redegøre for, om det er regeringens hensigt på sigt, at indføre
ret til mellemkommunal refusion for flere typer af sundhedslovsydelser afholdt
af tilbud efter serviceloven? Der henvises til høringssvar fra Foreningen af
kommunale social-sundheds-og arbejdsmarkedschefer i Danmark og
Kommunernes Landsforening.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra
Sundhedsministeriet, der har oplyst følgende:
”Sundhedsministeriet
kan oplyse, at det fremgår af regeringens lovprogram, at
Sundhedsministeriet vil fremsætte forslag til lov om ændring af sundhedsloven,
lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v.
(Mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på
sociale botilbud m.v. og tilpasning af gebyrmodellerne for produkter omfattet af
lov om elektroniske cigaretter m.v. og lov om tobaksvarer m.v.)
Med lovforslaget ønskes det bl.a. at etablere mulighed for mellemkommunal
refusion for kommunale sundhedsydelser til borgere på specialiserede sociale
botilbud m.v. Lovforslaget har været i høring i september. Lovforslaget
forventes fremsat i første halvdel af november.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1