Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. (Forenkling og præcisering af regler om finansiering, mellemkommunal refusion og satsregulering m.v.).

Af social- og ældreministeren (Astrid Krag).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet, og det er hr. Alexander Grandt. Velkommen.

Tak for ordet, formand. Vi skal i dag behandle L 27, som er en samling af en række forskellige lovændringer. I Socialdemokratiet er vi meget optaget af, at vores lovgivning er tydelig, til at forstå og giver mening for de mennesker, hvis hverdag bliver påvirket af lovgivningen. Hvis det ikke er tilfældet, har vi her i Folketinget en opgave i at rydde op, rette til og gøre livet lidt nemmere ude i virkeligheden. Selv om L 27 er en samling af forholdsvis tekniske lovændringer, skal man ikke undervurdere, at det netop er et skridt i den retning.

L 27 indeholder en række ændringer af retssikkerhedsloven, serviceloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Jeg vil tillade mig at fremhæve bare nogle enkelte områder, hvor lovforslaget vil gøre reglerne tydeligere, administrationen enklere og hverdagen nemmere.

Med lovforslaget vil visse udgifter til sundhedsfaglige opgaver fremadrettet blive indregnet i beregningen af taksten for botilbud. Det letter den administrative byrde i tilbuddene, da det fremover ikke skal beregnes og sendes som to separate regninger, men kun en. Ændringerne fjerner det negative incitament, der i dag kan virke som en barriere for, at kommuner opretter specialiserede tilbud, hvis kommunen ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere. Vi er glade for, at det bl.a. bliver bakket op af Danske Fysioterapeuter, som i et høringssvar skriver, at de finder det positivt, at man med forslaget vil fjerne en hindring for, at der oprettes specialiserede tilbud i kommunerne.

Med ændringerne i reglerne for mellemkommunal refusion i retssikkerhedsloven undgår vi misforståelser og fejlfortolkninger af loven og sikrer, at der er sammenhæng mellem visitation og finansieringsansvar på socialområdet. Med ændringerne i serviceloven vil forslaget tydeliggøre en række regler, procedurer og opgaver, der bl.a. vedrører Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen, de kommunale handicapråd og Det Centrale Handicapråd.

Endelig vil lovforslaget rette op på fejl og uhensigtsmæssigheder i samspillet mellem lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og den socialretlige lovgivning. Samspillet har nemlig en uheldig konsekvens for finansiering af udgifter til foranstaltninger og frister for Ankestyrelsens behandling af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser.

Alle disse lovændringer kan måske virke som små og ligegyldige ændringer, som måske ikke vil have den store betydning. Er det f.eks. besværligt at skulle lave to regninger i stedet for en? Ja, når mange medarbejdere ude i tilbuddene kan bruge mindre tid på at registrere minutter og fakturere regninger, kan tiden bruges på borgerne. Det betyder også noget. Det bliver kort sagt lettere for kommunerne at tilbyde den service, der er brug for. Det vil i sidste ende give mere tid til vores dygtige medarbejdere, og det vil komme til at skabe bedre service for vores borgere. Derfor kan vi i Socialdemokratiet tilslutte os lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger, så hermed siger vi tak til ordføreren. Ifølge min liste er det Venstres ordfører nu, men det er ikke det medlem, der er til stede i salen, som er ordfører på den her sag, så jeg går videre til Dansk Folkeparti, da jeg ikke ser ordføreren fra Venstre være til stede i salen – altså den ordfører, der bør være her. Partiet er repræsenteret, tak for det. Dansk Folkepartis ordfører er på vej, og det er fru Karina Adsbøl. Velkommen.

Tak for det, formand. Ja, det andet lovforslag gik også meget hurtigt, så det kan være, at man er blevet overrasket.

Det her lovforslag omhandler flere konsekvensændringer, som kan være lidt svære at gennemskue, i forhold til om der skulle være nogle uhensigtsmæssigheder i det. Lovforslaget indeholder en række ændringer af retssikkerhedsloven, serviceloven og lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Lovforslaget har for det første til formål at give social- og ældreministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at tilbud efter serviceloven indregner udgifter til visse former for sundhedsfaglige indsatser, der ydes som led i ophold på tilbuddet, i beregningen af taksten for tilbuddet. Det der med at give en minister bemyndigelse her i Folketingssalen er jo ikke noget, vi har de allerbedste erfaringer med.

Jeg bed også mærke i høringssvaret fra Dansk Erhverv og Danske Fysioterapeuter, der også finder det her lovforslag svært at gennemskue – altså hvilke tilbud der er omfattet af lovforslaget. Og Selveje Danmark finder det uklart, hvorvidt der skelnes mellem ældre, der modtager sundhedsydelser på friplejehjem, og borgere på de sociale tilbud. Ankestyrelsen bemærker, at udgifter efter sundhedsloven ikke er omfattet af reglerne om mellemkommunal refusion i § 9 c i retssikkerhedsloven, og hvorfor der i de få tilfælde, hvor der er adgang til mellemkommunal refusion for udgifter efter serviceloven, ikke vil være mellemkommunal refusion for den del af taksten, der udgøres af udgifter efter sundhedsloven. Så hvordan defineres udgifter efter sundhedsloven? Hvad er det præcis? Der kan vel være snitflader, gråzoner.

Begrundelsen for fremsættelsen af lovforslaget er ifølge ministeren, at de manglende konsekvensændringer dels har givet anledning til tvivl i fortolkningen af reglerne om mellemkommunal refusion og forholdet til reglerne om visitationskompetence, dels giver et urigtigt indtryk på det sociale område af, at den kommune, hvor et tilbud er beliggende, i alle tilfælde pålægges udgifter i forbindelse med borgerens ophold på tilbuddet, som efterfølgende skal dækkes via mellemkommunal refusion.

Lovforslaget ændrer ifølge ministeriet ikke på fordelingen af opgaver mellem tilbud, kommuner og regioner, og der er derfor heller ikke tale om, at lovforslaget fastsætter eller ændrer, hvilke sundhedsydelser der skal leveres til borgere på botilbud i kommunen af beliggenhedskommunen. Alligevel har ministeriet i overensstemmelse med Danske Regioner ønsket præciseret i lovforslagets bemærkninger, at sundhedsydelser, der efter gældende ret skal leveres til borgere på botilbud af beliggenhedskommunen, også efter forslagets vedtagelse vil skulle leveres af den pågældende kommune.

Jeg noterer mig også, at Danske Handicaporganisationer i sit høringssvar er bekymret for, at det her kan bidrage til, at kommuner hellere vil tilbyde ydelser og tilbud i egen kommune frem for at købe specialiserede ydelser i andre kommuner eller regioner, selv om det måske ville være bedre for borgeren. Den bekymring deler vi sådan set også i Dansk Folkeparti, og derfor skal vi selvfølgelig også i udvalgsarbejdet havde stillet nogle opfølgende spørgsmål til det her lovforslag. Vi har jo i blå blok fremsat et forslag til korrekt beregning af afregningspriser til ikkekommunale plejevirksomheder, hvor vi foreslår, at der etableres en uvildig kontrolenhed, der skal sikre korrekte og ensartede afregningspriser for ikkekommunale leverandører af ældrepleje. Jeg ved ikke, om man måske kunne kigge lidt på, om det også er en ordning, man kunne bruge på det her område.

Jeg synes, at lovforslaget er meget uigennemsigtigt, og derfor vil jeg i udvalgsarbejdet stille en række opklarende spørgsmål for at blive lidt klogere, for det er et meget teknisk lovforslag. Derfor vil jeg ikke endnu sige, hvad vores stillingtagen er, men afvente de svar, vi får fra ministeren i udvalgsarbejdet. Tak for ordet.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Trine Torp. Velkommen.

Tak for det. Det her lovforslag er lidt en blandet landhandel, og den socialdemokratiske ordfører fik – synes jeg – på fin vis i sin første tale fra talerstolen gennemgået det i detaljer og sådan set også på en måde, der var til at forstå. Så jeg vil nøjes med at kommentere på nogle af delene og generelt konkludere, at vi i SF overordnet er positive over for forslaget.

Det er godt, at der bliver mulighed for refusion af sundhedsudgifterne, så man undgår, at de rammer tilbudskommunen, eller at denne ikke udbyder pladser til andre kommuner, fordi de så bliver for dyre i drift. Det vil i sig selv risikere at nedsætte tilbudsviften. Der er dog også nogle elementer, som vi kan undre os lidt over. Eksempelvis nævnes det i høringssvarene, at det ikke er alle sundhedstilbud, der skal faktureres til betalingskommunerne, og der synes vi, at man bør kigge mere på Social- og Sundhedschefforeningen, altså FSD, og KL's forslag om at indføre ret til mellemkommunal refusion for andre sundhedsydelser, der ydes til borgere på sociale tilbud. Jeg kan se, at Sundhedsministeriet planlægger at tage hånd om dette igennem en ændring af sundhedsloven, så det er positivt.

I forhold til de tekniske ændringer af den mellemkommunale refusion foreslås det, at det af de enkelte bestemmelser i § 9 c kommer til at fremgå eksplicit, i hvilke situationer der er mellemkommunal refusion efter serviceloven, og her vil vi gerne have klarlagt de kommunaløkonomiske konsekvenser af det og ligesådan også med de nye kommunale udgifter på ungdomskriminalitetsområdet.

Overordnet er SF altså positiv over for lovforslaget, men vi har nogle punkter, vi mener der bør kigges nærmere på i det kommende udvalgsarbejde. Tak.

Tak til SF's ordfører. Der er heller ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Christina Thorholm. Velkommen.

Tak. Lovforslag L 27 indeholder overvejende en række tekniske ændringer, som Radikale Venstre kan tilslutte sig. Vi ser positivt på kommunernes mulighed for at indregne sundhedsudgifter for visse former for sundhedsfaglige indsatser i taksten for de specialiserede botilbud. Vi mener, at ændringen vil skabe mindre barrierer for kommunernes interesse for at etablere specialiserede tilbud, fordi kommunerne med ændringen må indregne de interne sundhedsudgifter, som tilbuddet afholder. Lovforslaget vil fjerne én barriere for, at kommunerne kan etablere specialiserede tilbud, da lovforslaget kun omhandler de interne sundhedsudgifter, som vil have en mindre betydning, da kommunerne fortsat vil få sundhedsudgifter påført for borgere fra andre kommuner, f.eks. til hjemmesygepleje og misbrugsbehandling. Vi ser frem til, at der senere bliver fremsat et lovforslag om ændring af sundhedsloven, hvor det bliver foreslået at indføre adgang til mellemkommunal refusion for kommunale sundhedsydelser, f.eks. til hjemmesygepleje og alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Der mener vi nemlig i Radikale Venstre at der er meget større barrierer i forhold til kommunernes interesse for at oprette specialiserede tilbud for borgere også i andre kommuner.

Det fremgår af ministerens overvejelser i forbindelse med lovforslaget, at ministeren ønsker at fjerne økonomiske barrierer, der kan forhindre oprettelsen af specialiserede tilbud, der optager borgere fra flere kommuner. Vi vil gerne høre ministeren, om ministeren har kendskab til andre økonomiske barrierer, der kan forhindre oprettelse eller anvendelse af specialiserede tilbud på tværs af kommunegrænserne. Vi undrer os over, hvorfor regeringen ikke har taget tilsvarende initiativer til at fjerne betydelige økonomiske barrierer, der kan ligge indbygget i udligningssystemet. Endelig vil Radikale Venstre også gerne høre, hvorfor ministeren fremsætter det nuværende forslag, når vi nu ser frem til at afvente forhandlinger på det specialiserede socialområde senere. Det fremgår tydeligt af høringssvarene, at der er en uklarhed over, hvilke ydelser der er indregnet, og hvilke der ikke er indregnet, ligesom det også fremgår, at der sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor de sociale tilbud, der er oprettet efter friplejeloven, ikke indarbejdes her.

I forhold til ændringerne i samspillet mellem lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet og den socialretlige lovgivning ser vi positivt på, at lovforslaget skal sikre en parallelitet mellem Ankestyrelsens behandling af klager over Børn og unge-udvalgets afgørelser og Ungekriminalitetsnævnets afgørelser i forhold til sager, der indbringes for domstole. Derudover bliver der rettet op på klagemuligheden, så der sikres samme retstilstand for klagebehandling i Ankestyrelsen, uanset om afgørelsen er truffet i Børn og unge-udvalget eller i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Radikale stiller sig på baggrund af høringssvarene kritiske over for, at børn, unge og deres forældre ikke ved alle afgørelser efter lov om ungdomskriminalitetsbekæmpelse har samme mulighed for at indbringe sagerne for Ankestyrelsen som under serviceloven, og derudover lægger vi i Radikale Venstre også vægt på, at det i høringssvarene bliver bemærket, at der vedrørende lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet bør adresseres manglende stillingtagen til skyldsspørgsmål for børn og unge i alderen fra 10 til 14 år for at skabe en mere ensartet behandling af flere børn i samme sagskompleks og den manglende indhentelse af udtalelser om unge mellem 15 og 17 års personlige forhold og forskellige forhold vedrørende udarbejdelse af den ungefaglige undersøgelse.

Endelig så Radikale gerne et fokus på, at ændringsforslaget i forhold til reglerne om ungdomskriminalitet vil give en mere fleksibel ramme og dermed mulighed for et individuelt fagligt skøn i forhold til målgruppeafgrænsning, tilrettelæggelse af nævnsmøder og kommunernes tilsynsforpligtelser truffet af kommunerne efter serviceloven. Vi ser frem til lovbehandlingen, som vi bakker op om.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er hr. Jakob Sølvhøj. Velkommen.

Tak. Lovforslaget indeholder, som andre ordførere allerede har nævnt, en række forskellige initiativer, og der er ikke plads til at kommentere dem alle. Enhedslisten er positivt indstillet over for forslagene, men vi har nogle spørgsmål, som vi godt vil have belyst i forhold til forslaget her, om at indregne udgifterne til visse sundhedsydelser i taksterne på tilbud efter serviceloven. Vi er sådan set enige med regeringen i, at der med afsæt i de eksisterende regler vil være en rimelighed i, at udgifter til sundhedsydelser, der ligger tæt på de omsorgsopgaver, der udføres i botilbuddene, dækkes af borgerens oprindelige bopælskommune, når borgeren er visiteret til et botilbud beliggende i en anden kommune, selv om vi, som det er nævnt af Dansk Folkepartis ordfører, godt kan dele den bekymring, som Danske Handicaporganisationer har, om, at forslaget kan være et yderligere økonomisk incitament til at prioritere en kommunes egne tilbud frem for tilbud i andre kommuner, der ellers i højere grad ville tilgodese borgerens behov. Og derfor vil jeg også sige, at vi mener, at der grundlæggende er behov for en helt anden type finansieringsmodel end den, vi reparerer på med forslaget her.

Jeg vil også sige, at vi måske er en lille smule forundrede over, at regeringen mener, at udgifter til sundhedsydelser i dag kan udgøre en barriere for, at en kommune opretter specialiserede tilbud, hvis de ikke kan anvende alle pladserne til egne borgere. Det er sådan set ikke, fordi vi er uenige i, at det kan være tilfældet, men vi synes ikke, det helt harmonerer med den tilgang, som regeringen i øvrigt har haft til hele udligningsordningen, hvor kommunernes økonomiske incitamenter ved visitering af botilbud, sådan som vi har opfattet det, ikke har været tillagt den helt store betydning af regeringen. Ganske vist betød udligningsreformen jo ikke i sig selv en voldsom forøgelse af kommunernes økonomiske tab ved at visitere til et botilbud i en anden kommune, men kigger man på det samlet set, som det også er blevet belyst i den rapport, der er lavet, betyder en sådan visitation tværs over en kommunegrænse, at der kan være tale om en merudgift på en kvart million kroner eller mere alene i kraft af udligningsordningen, og derudover kan der så komme de forskelle, der kan være i takster.

Jeg skal skynde mig at sige, at det i sig selv jo ikke kan være et argument for ikke at foretage den ændring, som regeringen peger på her. Jeg studser bare over, at det ikke hænger helt sammen, og jeg vil derfor godt have belyst nærmere, hvor stor en merudgift til sundhedsydelser regeringen egentlig vurderer der vil være tale om. Det fremgår ikke helt klart af forslaget.

Et andet forhold, som jeg også godt vil nævne, og den radikale ordfører var inde på det i sin tale, er jo, at vi lige straks skal i gang med at forhandle en reform af handicapområdet. Social- og ældreministeren har jo endnu ikke rigtig løftet sløret for regeringens overvejelser, og i Enhedslisten har vi i respekt for den igangværende evaluering heller ikke lagt os fast på en bestemt løsning, men jeg kan sige så meget i dag, at vi er helt sikre på, at der er behov for at ændre den måde, som området er finansieret på, og derfor kan vi godt studse lidt over, at regeringen med forslaget her går ind og reparerer på en eksisterende finansieringsmodel, umiddelbart inden vi skal i gang med at forhandle om, hvordan en ny finansieringsmodel skal se ud.

Så jeg vil meget gerne høre ministerens overvejelser om, hvordan regeringen ser sammenhængen mellem lovforslaget her og en kommende reform af området, og bare for en ordens skyld – jeg har ved andre lejligheder forsøgt at tage ministeren i ed i forhold til de kommende forhandlinger om en reform af området – vil jeg meget gerne bede ministeren også her bekræfte, at en eventuel vedtagelse af det her forslag, som vi i sin substans er enige i ikke kommer til at stå i vejen for, at vi ved de kommende forhandlinger, vi skal have omkring handicapområdets fremtid, diskuterer en mere grundlæggende ændring af finansieringsmodellen, for det synes vi i den grad der er behov for, og vi vil i øvrigt også følge op på den problemstilling i løbet af udvalgsarbejdet.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke ønske om korte bemærkninger til ordføreren. Jeg ser ikke en ordfører fra Det Konservative Folkeparti være til stede, men til gengæld ser jeg Nye Borgerliges ordfører bevæge sig op mod talerstolen. Velkommen til fru Mette Thiesen.

Jeg kan sådan set tilslutte mig både den undren og de kritiske spørgsmål, der er kommet – både fra Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten. Det er den her undren over den skævvridning af de økonomiske incitamenter i udligningssystemet, som jeg jo heldigvis kan høre at der er flere der ikke har glemt – for det er altså ikke løst. Det er faktisk en bekymring, som også ligger i nogle af de høringssvar, der er til det her lovforslag – bl.a. fra Danske Handicaporganisationer, som netop sætter spørgsmålstegn ved, om den måde at skrue det her sammen på gør, at man faktisk undlader at sende borgere til andre kommuner simpelt hen på grund af økonomiske incitamenter. Der er jeg simpelt hen nødt til at nævne den skævvridning, der ligger i udligningssystemet, og som jeg synes der skal laves om på. Jeg har allerede stillet en del spørgsmål til det her lovforslag, og jeg kommer helt sikkert også til at stille flere i udvalgsbehandlingen, men vi kan ikke sige på nuværende tidspunkt, om vi kommer til at støtte det, for vi har brug for at få svar på de spørgsmål i udvalgsbehandlingen. Tak.

Tak til fru Mette Thiesen. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører er fra Liberal Alliance, og det er hr. Ole Birk Olesen. Velkommen.

Liberal Alliance støtter lovforslaget. Vi ser det mest som administrativ snusfornuft, som man kan overveje hvorfor overhovedet skal behandles her i salen. Er det ikke noget, den udøvende magt kan tage sig af? Man sådan er loven åbenbart skruet sammen. Der skal en lovændring til, og den bakker vi op om.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Og så kan jeg forstå, at Venstres ordfører har bedt Venstres retsordfører om at være fungerende socialordfører i denne sag. Så hermed er det Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen. Velkommen til.

Tak for det. Det her lovforslag er – som flere andre har indikeret – en blandet landhandel med mange forskellige initiativer, og jeg skal prøve kort lige at redegøre for, hvad det går ud på, og hvordan Venstres stilling til det er. Jeg kan allerede nu afsløre, at Venstre kommer til at støtte forslaget.

Det første er, at ministeren skal kunne fastsætte nærmere regler for, hvordan der skal ske refusion på socialområdet, når en kommune henviser en borger til ydelser og tilbud, der ligger i en anden kommune. Det er vel ganske enkelt et sundt princip, at vi får styr på, hvem der egentlig tager regningen i den her situation.

Den anden del af forslaget er lidt i samme boldgade og omhandler de tekniske ændringer af reglerne om mellemkommunal refusion i retssikkerhedsloven. Også her kommer der styr på, hvem der skal dække regningen.

Det tredje element i lovforslaget er en præcisering af opgavebeskrivelsen for Det Rådgivende Praksisudvalg i Ankestyrelsen. Det er lidt teknisk og en ganske naturlig ting, som jeg derfor ikke skal bruge Folketingets tid nærmere på.

Den fjerde del af forslaget drejer sig om en tydeliggørelse af udvælgelsesprocessen, når det gælder medlemmer til de kommunale handicapråd. Det kan man heller ikke have noget imod bliver tydeliggjort.

Den femte del gælder tydeliggørelse ved fastsættelsen af honoreringen af medlemmerne i de kommunale handicapråd. Det er også et godt og sundt princip, at man ved, hvad det udmønter sig i, når man bruger tiden på opgaven her.

Det sjette er ændring af satsreguleringen i serviceloven.

Og endelig er der for det syvende tale om rettelser af nogle fejl og uhensigtsmæssigheder i sociallovgivningen i relation til den lovgivning, vi vedtog om ungdomskriminalitet sidste år – eller forrige år var det vist.

Så lovforslaget er lettere teknisk, og jeg skal befri Folketinget for at forsøge at gå nærmere i dybden med hensyn til forslaget her. Det indeholder mange gode elementer, som Venstre kan se sig selv i. Det er fornuftigt at få klarlagt de regler, som jeg skitserede lige før, og det vil bl.a. hjælpe borgere med at få mulighed for at vurdere, hvor de finder det bedste tilbud inden for specialområdet, der modsvarer deres specifikke udfordringer. Og Venstre kan støtte forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er ingen korte bemærkninger, og jeg ser ikke flere partier, der ønsker ordførere på talerstolen. Dermed kan jeg give ordet til social- og ældreministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for modtagelsen af lovforslaget og den gode, men også lidt korte – sådan er det jo nogle gange – debat, vi har haft her i salen i dag. Ja, det kunne jo være fristende at gøre, som hr. Ole Birk Olesen sagde, og bare fikse det selv, men der er noget med det der med magtens tredeling, og hvem der lovgiver, og hvem der udøver, som vi skal have styr på i det her. Derfor har vi været igennem en førstebehandling her. Og jeg kan også med det samme sige til jer, at jeg selvfølgelig stiller mig meget villigt til rådighed til at besvare de forskellige spørgsmål, som det jo er fuldt forståeligt der kan være til et lovforslag, som er af en så relativt teknisk karakter som det, vi behandler her i dag. Så lad mig bare tilkendegive det meget tydeligt allerede nu over for alle de ordførere, der har været på talerstolen.

Det kan jo ses som et nødvendigt onde, at vi skal bruge vores tid på et lovforslag, som både er så teknisk og så relativt lille i sit omfang, når der så står ordførere på talerstolen og benytter lejligheden til at tale om hele den kæmpestore evaluering af hele det specialiserede socialområde, vi har gang i. Og målt op imod det er det her selvfølgelig nogle mindre justeringer. Men ikke desto mindre er det jo altså også nogle gange det, der kan synes at være teknik, som kan gøre en forskel i hverdagen. Det betyder noget ude på tilbuddene, at vi med lovforslaget her fjerner kravet om, at et botilbud, der f.eks. plejer et sår hos en beboer eller giver medicin efter lovgivningen, i dag skal tælle minutterne og sende en separat regning til en anden kommune end den, der ellers betaler for borgerens ophold. Det er en lille ting på papiret, men jo noget, der, når man lægger det sammen med de andre krav, der er derude, kan gøre hverdagen mere besværlig og fjerne tiden for borgerne.

Det betyder noget for sagsbehandleren, at hun ikke læser bestemmelsen om mellemkommunal refusion og tror, at lovgivningen er på én måde, og så læser 3-4 paragraffer længere ned og finder ud af, at det stik modsatte er tilfældet. Der er det jo os, der ikke har gjort vores arbejde godt nok oprindelig, og det er jeg glad for at kunne høre at vi så også vil satse på at rette op på.

Det betyder noget for kommunerne, at de nu får samme adgang som efter servicelovens regler til refusion efter den centrale refusionsordning for udgifterne til de foranstaltninger, som ungdomskriminalitetsnævnet beslutter at kommunerne skal sætte ind med over for de unge. Så vi rydder op, vi forenkler, vi gør det lettere ude i virkeligheden, og derfor har det her lovforslag selvfølgelig en værdi, når det bliver fremsat, og jeg er også glad for at høre den brede opbakning og som sagt også mere end klar til at svare på nogle af de spørgsmål af mere teknisk karakter, som ordførerne gav udtryk for at de har, i udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren. Der er allerede ønske om en kort bemærkning til ministeren, og det er fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg kunne godt tænke mig at høre ministerens svar på Danske Handicaporganisationers bekymring. De skriver jo i høringssvaret:

»DH er dog bekymret for, at det samtidig vil bidrage til den bevægelse, vi allerede ser i dag, hvor kommuner har incitament til at tilbyde ydelser og tilbud i egen kommune fremfor at købe specialiserede ydelser beliggende i andre kommuner eller regioner. Vi ser i DH i forvejen med bekymring, at tilskuds- og udligningsreformen fra 2021 bidrager til denne bevægelse.«

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på DH's bekymring, for det er også noget, vi har lagt mærke til netop i forhold til specialiserede tilbud. Vi kan jo se, at man tit og ofte anvender egne tilbud frem for at, kan man sige, give det tilbud, der er allerbedst netop i forhold til den problemstilling, man nu har. Så det må ministeren gerne svare på.

Ministeren.

Det er jo en kendt bekymring, og der er også flere af jer, der har været omkring, at det noget, der har været diskuteret i større skala i forbindelse med diskussionen om udligningsreformen. Og der ligger, som jeg tror Enhedslistens ordfører også var inde på, jo en rapport, der belyser det. Så man må sige, at bekymringen om, at de ændringer, vi laver her, skulle medføre takststigninger i nogen særlig udstrækning og dermed ville kunne forskubbe nogle incitamenter, er jeg meget rolig over for. Jeg kan selvfølgelig godt uddybe det også i udvalgsbehandlingen, men der bliver jo ikke flere sår, der skal behandles, eller mere medicin, der skal håndteres, i forhold til den her bekymring om, at det her blev udgiftsdrivende og dermed skulle forskubbe noget særligt her. Men lad os endelig få foldet det yderligere ud i udvalgsbehandlingen, hvis spørgeren har yderligere spørgsmål til det.

Fru Karina Adsbøl.

Okay, så hvis jeg forstår ministerens svar korrekt, deler ministeren ikke den bekymring, som Danske Handicaporganisationer har.

En anden ting, jeg gerne vil spørge til, er, at det her også er en række, kan man sige, tidligere aftaler, som indgår i det her lovforslag, så jeg skal bare lige høre: Er der noget aftalebelagt i det her lovforslag? Altså, der er jo ungdomskriminalitetsnævnet med, og der er noget om udligning med, så det kunne jeg også godt tænke mig at få et overblik over.

Ministeren.

Der er jo ikke noget om udligning med, men det er rigtigt, at en del af lovforslaget ligesom retter op på nogle mangler i forhold til den udmøntning af aftalen om ungdomskriminalitetsnævnet, som blev indgået. Der bliver ikke lavet om på noget i forhold til den aftale, men lovgivningen bliver bragt i overensstemmelse med den aftale. Det har man brugt noget tid på at finde ud af hvordan man bedst gør, og det er så det lovforslag, vi står med nu, der udmønter det.

Næste korte bemærkning er til hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg nævnte i min ordførertale, at jeg synes, det er lidt underligt, at sagen kommer op nu. Hvis nu regeringen vurderer, at det er rigtigt, at vi får rettet op på de her ting, kan det måske virke sådan lidt pegefingeragtigt, men der peges i lovbemærkningerne på, at der rettes op på fejl i lovgivningen tilbage fra 2003 og 2010, og det er jo selvfølgelig også længe at vente på, at man retter op på eventuelle fejl. Men når vi nu står lige foran at skulle forhandle en ny finansieringsmodel på det her område, hvorfor er det så så vigtigt for regeringen, at vi særskilt går ind og retter på det her lige nu? Det står mig lidt uklart.

Ministeren.

Tak. Det er jo rigtigt, at der var et helt konkret spørgsmål fra Enhedslistens ordfører, som – og det har ordføreren jo ret i – han også har stillet mig i andre sammenhænge. Derfor tror jeg heller ikke, ordføreren bliver overrasket over svaret, nemlig at der ikke med vedtagelsen og behandlingen af det her lovforslag på nogen måde er forhåndskonteret eller forhåndskonkluderet eller ligger nogen forhåndsforpligtelse på den diskussion, vi skal have, om evalueringen af det specialiserede socialområde.

Hr. Jakob Sølvhøj.

Det sætter jeg pris på, og det gør også, at Enhedslisten så er positivt indstillet over for at lave ændringen.

Ministeren.

Jamen det kvitterer jeg så positivt tilbage for.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget her henvises til Social- og Ældreudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.