Kulturudvalget 2021-22
L 26 Bilag 1
Offentligt
2457114_0001.png
Høringsnotat
høring over forslag om lov om Slots- og Kulturstyrelsens
kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturmi-
nisteriets område (Lovforslag nr. L 26)
Indledning
Kulturministeriet sendte den 6. august 2021 et udkast til lovforslag om Slots- og
Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med COVID-19-kompensationsordninger mv. på
Kulturministeriets område i offentlig høring.
Lovforslaget har til formål at reducere risikoen for snyd, svindel og svig med kom-
pensationsordninger mv. udbetalt af Slots- og Kulturstyrelsen for at afbøde økono-
miske konsekvenser af COVID-19. Med lovforslaget styrkes Slots- og Kulturstyrel-
sens tilsyns- og kontrolopgaver vedr. COVID-19-kompensationsordninger mv. på
Kulturministeriets område.
Med lovforslaget foreslås det:
At give Slots- og Kulturstyrelsen hjemmel til at indsamle og behandle, her-
under foretage samkøring af oplysninger fra andre offentlige myndigheder
mv., når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af styrelsens tilsyns- og
kontrolopgaver vedrørende COVID-19-kompensationsordninger mv.
At give Slots- og Kulturstyrelsen terminaladgang til nødvendige oplysnin-
ger om fysiske eller juridiske personers økonomiske eller erhvervsmæssige
forhold i indkomstregistret, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen
af styrelsens tilsyns- og kontrolopgaver vedrørende COVID-19-kompensati-
onsordninger mv.
At etablere en whistleblowerordning, som omfatter de COVID-19- kompen-
sationsordninger mv., som administreres af Slots- og Kulturstyrelsen, her-
under at sikre beskyttelse af whistleblowere.
At indføre en forpligtelse til at hemmeligholde oplysninger, der har tilknyt-
ning til underretninger vedr. COVID-19 kompensationsordninger mv. på
Kulturministeriets område, der hidrører fra Hvidvasksekretariatet, for
Slots- og Kulturstyrelsens ansatte.
Høringsfristen var den 3. september 2021. Ved fristens udløb var der indkommet
13 høringssvar, hvoraf 4 indeholdt bemærkninger. Der er modtaget høringssvar
ned bemærkninger fra Dansk Forfatterforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd,
Organisationen Danske Museer og Datatilsynet.
Skatterevisorforeningen, Rigsrevisionen, AOF Danmark, Udviklings- og Forenk-
lingsstyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Folkehøjskolernes forening i Danmark,
Danmarks Teaterforeninger, KL og Dansk Erhverv har meddelt, at de ikke har be-
mærkninger til lovforslaget.
Dok. nr. 1261
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2457114_0002.png
I det følgende redegøres for de modtagne høringssvar og Kulturministeriets kom-
mentarer hertil. Indkomne forslag til sproglige justeringer er ikke medtaget, lige-
som indkomne forslag til lovtekniske justeringer ikke er medtaget.
Økonomiske og administrative konsekvenser mv.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) indstiller, at det kommende kontrol- og til-
synsarbejde ikke pålægger de folkeoplysende foreninger mere arbejde end højst
nødvendigt, da foreningerne har et stort efterslæb med at få deres kerneopgave i
omdrejninger igen.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslagets formål er at sikre, at Slots- og Kulturstyrelsen kan udføre de nødven-
dige tilsyns- og kontrolforanstaltninger vedrørende udbetalinger af COVID-19-kom-
pensationsordninger mv. på Kulturministeriets område. Slots- og Kulturstyrelsens
muligheder for indsamling, registrering og samkøring af oplysninger styrkes, herun-
der ved at styrelsen gives terminaladgang til indkomstregistret. Derudover indføres
der en whistleblowerordning, og der indføres en særlig tavshedspligt for ansatte i
Slots- og Kulturstyrelsen for oplysninger, der hidrører fra Hvidvasksekretariatet.
Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag, der pålægger de folkeoplysende forenin-
ger
eller ansøgere i øvrigt
yderligere forpligtelser.
I den forbindelse kan der i øvrigt henvises til afsnit 5-6 i de almindelige bemærknin-
ger i det foreliggende lovforslag, som omhandler økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv. og administrative konsekvenser for borgerne. Her
vurderes det, at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv. eller administrative konsekvenser for borgerne.
Datatilsynet noterer sig overordnet, at Kulturministeriet i forbindelse med lov-
forslaget har overvejet betydningen af de databeskyttelsesretlige regler og har for-
holdt sig nærmere hertil i lovforslagets bemærkninger.
Indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger vedr. COVID-19-
kompensationsordninger mv.
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) foreslår, at det i lovforslaget udspecificeres,
hvilke nærmere regler for kontrol og tilsyn, der påtænkes indført, samt omfanget
af den kommende kontrol og den deraf følgende konsekvens for organisationer un-
der Kulturministeriets område. DFS er bekymret for, at kulturlivet kan risikere at
pålægges uforholdsmæssige kontrol- og tilsynskrav set i forhold til den modtagne
kompensation.
DFS finder det ud fra et gennemsigtighedsprincip problematisk, at kulturministe-
ren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om Slots- og Kulturstyrelsens til-
syns- og kontrolopgaver på bekendtgørelsesniveau, idet det giver organisationerne
Side 2
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2457114_0003.png
på kulturområdet dårlige muligheder for at gøre sig bekendte med krav til kontrol
og tilsyn ud fra lovteksten.
Datatilsynet foreslår, at Kulturministeriet indsætter et afsnit om databeskyttelses-
forordningens artikel 5 under pkt. 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
som omhandler indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger vedr. CO-
VID-19-kompensationsordninger mv. med henblik på at tydeliggøre retsgrundla-
get.
Kulturministeriets bemærkninger:
Lovforslagets formål er at sikre, at Slots- og Kulturstyrelsen kan udføre de nødven-
dige tilsyns- og kontrolforanstaltninger vedrørende udbetalinger af COVID-19-kom-
pensationsordninger mv. på Kulturministeriets område. Slots- og Kulturstyrelsens
muligheder for indsamling, registrering og samkøring af oplysninger styrkes, herun-
der ved at styrelsen gives terminaladgang til indkomstregistret. Derudover indføres
der en whistleblowerordning, og der indføres en særlig tavshedspligt for ansatte i
Slots- og Kulturstyrelsen for oplysninger, der hidrører fra Hvidvasksekretariatet.
Lovforslaget indeholder derfor ikke forslag, der pålægger foreninger eller ansøgere i
øvrigt yderligere forpligtelser.
Der foreslås i lovforslaget indsat en bemyndigelse for kulturministeren til at fast-
sætte nærmere regler for Slots- og Kulturstyrelsen indsamling, behandling og vide-
regivelse af oplysninger, herunder til at udstede regler om hvornår og til hvilke for-
mål oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal
finde sted, hvilke myndigheder Slots- og Kulturstyrelsen kan videregive oplysninger
til og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved be-
handlingen. Rækkevidden af bemyndigelsen som anført fremgår af de specielle be-
mærkninger til lovforslagets § 1, stk. 4. Det bemærkes, at bemyndigelsen påtænkes
udmøntet i en bekendtgørelse, der vil blive sendt i offentlig høring forinden udste-
delse.
Kulturministeriet henviser i øvrigt til afsnit 5-6 i de almindelige bemærkninger i det
foreliggende lovforslag, som omhandler økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet mv. og administrative konsekvenser for borgerne. Her vurderes det,
at lovforslaget ikke har økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
mv. eller administrative konsekvenser for borgerne.
Kulturministeriet har taget Datatilsynets forslag til efterretning og har implemente-
ret et afsnit om databeskyttelsesforordningens artikel 5 pkt. 3.1 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger med henblik på at tydeliggøre retsgrundlaget.
Whistleblowerordningen
Dansk Forfatterforening (DFF) anfører, at konsekvenserne af whistleblowerordnin-
gen potentielt kan blive uforholdsmæssigt store for den, der bliver anmeldt af en
whistleblower i tilfælde af, at indberetningen beror på en fejlslutning mv.
Side 3
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
2457114_0004.png
I forlængelse heraf anfører DFF, at det kan være problematisk, hvis partshøringen
af den indberettede ikke finder anvendelse i lovforslaget. DFF anfører i den forbin-
delse, at den begrænsede indsigtsret kan hindre den, der bliver indberettet, i at for-
stå, hvad indberetningen egentlig går ud på. På den baggrund foreslår DFF at § 2
stk. 5 om, at partshøring ikke finder anvendelse på de oplysninger, der modtages,
udelades.
Desuden foreslår DFF, at udbetalingerne fra kompensationsordningerne mv. ikke
sættes i bero, før den anmeldte har haft lejlighed til at komme med bemærkninger
til anmeldelsen.
DFF bemærker endvidere, at myndigheden skal behandle den anmeldte som uskyl-
dig, indtil det modsatte er tilstrækkeligt bevist efter almindelige regler på områ-
det, og at anmeldelser skal behandles hurtigst muligt af hensyn til såvel anmelde-
ren og den anmeldte (”Fast track”).
Datatilsynet henleder opmærksomheden på databeskyttelsesforordningens artikel
32 om behandlingssikkerhed og artikel 35, stk. 1 om konsekvensanalyse, idet den
foreslåede whistleblowerordning sandsynligvis vil medføre behandling af personop-
lysninger, som indebærer en høj risiko for fysiske personers rettigheder og friheds-
rettigheder. Datatilsynet henleder også opmærksomheden på databeskyttelsesfor-
ordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design.
Kulturministeriets bemærkninger:
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at formålet med at etablere en whist-
leblowerordning er at understøtte Slots- og Kulturstyrelsens tilsyns- og kontrolind-
sats i forhold til COVID-19 kompensationsordningerne mv., således at borgere mv.
anonymt kan angive ulovlige forhold til Slots- og Kulturstyrelsen, idet sådanne op-
lysninger kan spille en væsentlig rolle i indsatsen for at afdække og mindske svindel
og misbrug af kompensationsordninger mv. Med den foreslåede whistleblowerord-
ning vil det blive muligt for ansatte, samarbejdspartnere og andre, der evt. er vi-
dende om forhold, der indikerer lovovertrædelser med COVID-19 kompensations-
ordninger, at agere whistleblower. Kulturministeriet bemærker, at en tilsvarende
whistleblowerordning er indført på Erhvervsstyrelsens område for Erhvervsstyrel-
sens COVID-19-kompensationsordninger.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 2, stk. 5, vil Slots- og Kultursty-
relsen kunne undlade at involvere en fysisk eller juridisk person i en sag om modta-
gelse af en henvendelse om vedkommende gennem whistleblowerordningen, herun-
der hvis hensyn til effektiv kontrol og retshåndhævelse taler imod det. En whist-
leblowerhenvendelse vil, hvis den beror på konkret viden om forholdet og en begrun-
det mistanke, normalt resultere i, at Slots- og Kulturstyrelsen foretager en partshø-
ring af den fysiske eller juridiske person, som anmeldelsen vedrører, hvorefter styrel-
Side 4
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
sen på baggrund af høringssvar fra den fysiske eller juridiske person træffer afgø-
relse om for eksempel sagsafslutning, krav om tilbagebetaling eller indgiver politi-
anmeldelse.
Samtidig vil der kunne være anmeldelser, som har en så alvorlig og veldokumente-
ret karakter, at der straks må iværksættes kontrol og eventuel politianmeldelse, og
hvor forfølgning af lovovertrædelser, efterforskningsmæssige hensyn og hensyn til
bevissikring mv. taler for, at der ikke foretages partshøring af den omtalte fysiske
eller juridiske person, eller at partshøring udskydes til et tidspunkt, hvor disse hen-
syn ikke længere gør sig gældende, hvorfor der i § 2, stk. 5, er indsat en mulighed for
at fravige reglerne om partshøring.
Kulturministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget.
Kulturministeriet noterer sig i øvrigt Datatilsynets bemærkninger.
Øvrige bemærkninger
Organisationen Danske Museer (ODM) indstiller, at der i forbindelse med Slots- og
Kulturstyrelsens afrapportering tages højde for, at ansøgningsprocedurerne har
været uklare og upræcise, hvorfor potentielle fejl og mangler kan forekomme i an-
søgningerne.
Kulturministeriet har noteret sig bemærkningerne fra Organisationen Danske Mu-
seer, idet det dog ligger uden for formålet med lovforslaget at regulere ansøgnings-
procedurer for konkrete COVID-19 kompensationsordninger, herunder at regulere
Slots- og Kulturstyrelsens sagsbehandling af ansøgninger og udbetalinger vedr. CO-
VID-19 kompensationsordninger.
Øvrige justeringer
Kulturministeriet har i øvrigt efter den offentlige høring foretaget nedenstående
justeringer af lovforslaget.
Lovforslaget er justeret fsva. bestemmelserne i § 2 og bemærkningerne hertil, såle-
des at ordlyden ensartes mellem lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse af
whistleblowere og dette lovforslag. Justeringerne indebærer, at beskyttelsen mod
repressalier udvides til også at omfatte ansatte eller tidligere ansatte, der hindres
eller forsøges hindret i at foretage indberetninger til whistleblowerordningen.
Bestemmelsen om krav på godtgørelse for ansatte eller tidligere ansatte ved re-
pressalier er tilsvarende udvidet til også at omfatte ansatte eller tidligere ansatte,
som er blevet udsat for repressalier som følge af at være blevet hindret eller forsøgt
hindret i at foretage en indberetning, Der er endvidere tilføjet en bestemmelse om,
at en afskedigelse skal underkendes og ansættelsesforholdet opretholdes eller gen-
oprettes, hvis medarbejderen ønsker dette, såfremt afskedigelsen er sket som følge
af en indberetning, eller en hindret eller forsøgt hindret indberetning.
Side 5
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Endvidere er det udeladt, at § 2, stk. 2, ikke finder anvendelse på sager inden for
strafferetsplejen, da det er vurderingen, at dette allerede fremgår af § 2, stk. 3.
Der er endvidere tilføjet to stykker til bestemmelsen om whistblowerordningen, der
giver yderligere beskyttelse til whistlebloweren. Dels pålægges det modparten at
bevise, at eventuelle ulemper ikke er en følge af indberetningen, og dels er det tilfø-
jet, at whistleblower ikke anses for at have tilsidesat lovbestemt tavshedspligt, for-
udsat whistlebloweren havde rimelig antagelse til grund for sin indberetning. De to
bestemmelser følger lov om beskyttelse af whistleblowere af 29. juni 2021.
Kulturministeriet har revurderet, hvorvidt det er nødvendigt at indføre admini-
strative regler vedrørende whistleblowerordningen. På denne baggrund er forslaget
om at give kulturministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
whistleblowerordningen udgået, herunder de almindelige og specielle bemærknin-
ger herom.
Kulturministeriet har indført en solnedgangsklausul for § 3 om indførelse af en
særskilt tavshedspligt for ansatte i Slots- og Kulturstyrelsen, således at den sær-
lige tavshedspligt ophører på det tidspunkt, hvor Justitsministeriets forslag til lov
om ændring af retsplejeloven, straffeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love
(Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens øko-
nomi 2021-2023, herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet)
forventes at træde i kraft den 1. januar 2022.
Side 6
L 26 - 2021-22 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Bilag
Oversigt over indkomne høringssvar
De med kursiv markerede har haft indholdsmæssige bemærkninger til lovforslaget
Dansk Forfatter Forening
Skatterevisorforeningen
Dansk Folkeoplysnings Samråd
Rigsrevisionen
KL
AOF
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
Digitaliseringsstyrelsen
Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Danmarks Teaterforeninger
Organisationen Danske Museer
Datatilsynet
Dansk Erhverv
Side 7