Tak for det, og tak for rigtig mange gode, kloge betragtninger oven på den periode, som vi står på kanten af, og som heldigvis mestendels ligger bag os. Det her lovforslag handler jo om, at der siden marts 2020 er udbetalt – og nu topper jeg allerede Socialdemokratiets ordfører fra først i ordførerrækken – 6,5 mia. kr. både fra Erhvervsministeriets område og fra Kulturministeriets område til Kulturministeriets covid-19-kompensationsordninger. Det har været rigtigt, og det har været vigtigt at understøtte alt fra kunstnere og højskoler, spejdere, idrætsforeninger, egnsteatre, museer og mange andre til netop at komme igennem med skindet på næsen i en rigtig svær tid.
Nu står vi heldigvis et andet sted, hvor mundbindene er taget af, restriktionerne er væk, og udbetalingerne fra kompensationsordningerne mestendels ligger bag os. Men foran os ligger så til gengæld den afrapportering fra støttemodtagerne, som også er så vigtig, og derfor retter vi nu fokus mod den fase. Der har været enighed på tværs af Folketinget om, at den her hjælp var nødvendig, og at der var brug for, at den var hurtig. Den skulle hurtigt ud at virke. Men når vi etablerer hjælpepakker, der skal hurtigt ud at virke, skal vi også bagefter sørge for, at vi så har de rigtige værktøjer til efterfølgende at sikre, at støtten er gået rigtigt til og til det, der rent faktisk har været hensigten, og at vi sikrer, at ingen får mere, end hvad de har været berettiget til. På den måde er det her lovforslag et af dem, man egentlig ikke ønsker der overhovedet bliver brug for. Jeg vil gerne også i den sammenhæng understrege, at det er min klare opfattelse, at langt de fleste af dem, der har modtaget støtte fra de statslige hjælpepakker, har søgt ud fra lige præcis den hensigt, der var med hjælpepakkerne. Men der er også nogle, hvor tilfældet er et andet, og det er dem, vi med det her lovforslag retter blikket mod for at sikre, at de midler, vi har afsat til at afbøde pandemiens konsekvenser, også går til netop der, hvor behovet er.
Formålet med lovforslaget er at reducere risikoen for snyd, svindel og svig med hjælpepakker udbetalt af Slots- og Kulturstyrelsen. Ved vedtagelsen af det her lovforslag vil Slots- og Kulturstyrelsen få beføjelser lignende dem, som Erhvervsstyrelsen allerede har til at føre tilsyn med covid-19-hjælpepakkerne. Der er tale om en ensretning af beføjelserne på tværs af myndigheder, så hvordan der kan blive ført tilsyn, ikke afhænger af, hvorfra man har fået kompensationen.
Risikoen for svindel reduceres på flere måder. Lovforslaget vil give Slots- og Kulturstyrelsen beføjelser til at udveksle og behandle data om ansøgerne, også fra andre myndigheder, og så vil det skabe større tryghed for borgere, som har viden eller mistanke om svindel med Slots- og Kulturstyrelsens covid-19-hjælpepakker, men som ikke før har turdet dele deres viden med myndighederne af frygt for at blive registreret med navn, og at det kan få konsekvenser.
I forbindelse med ansøgningsprocedurer og udbetalinger har Slots- og Kulturstyrelsen udført den kontrol med ansøgningerne, der var mulig på det trin i processen. Næste fase er nu afrapporteringen, hvor der følges op på, om de oplysninger, der er givet i ansøgninger, er korrekte, og om midlerne så også er blevet brugt til det, de er givet til. Med lovforslaget foreslår vi derfor, at Slots- og Kulturstyrelsen får hjemmet til bl.a. at indhente oplysninger om støttemodtagere direkte fra andre myndigheder. Hvilke oplysninger der skal kontrolleres, afhænger af den konkrete støtte, f.eks. om støtten er udbetalt som kompensation for faste omkostninger eller som f.eks. aktivitetspuljemidler, der skal dække budgetterede udgifter. Der kan f.eks. være tale om et behov for at udveksle data med Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en ansøger allerede har fået støtte derfra, eller der kan være behov for at sammenholde indkomstoplysninger fra støttemodtagernes ansøgninger med indkomstoplysninger fra skattemyndighederne. Og det kan vi simpelt hen gøre mere effektivt og smidigt på den her måde.
Derudover, og det er der flere der har været inde på, foreslår vi i lovforslaget at etablere en whistleblowerordning, som man ved mistanke om svindel med Slots- og Kulturstyrelsens hjælpepakker kan indberette til. Ordningen gør det muligt at beskytte oplysninger om anmelderen over for offentligheden, for vi er selvfølgelig ikke tjent med, at nogle borgere afholder sig fra at indberette mistanke om svindel, fordi vi ikke kan garantere deres anonymitet. Ligesom den tilsvarende whistleblowerordning hos Erhvervsstyrelsen vil anmelderens identitet være kendt af Slots- og Kulturstyrelsen, fordi det giver styrelsen mulighed for at følge op på henvendelsen. Det er væsentligt for at kunne vurdere anmelderens troværdighed, fordi der selvfølgelig også er et hensyn at tage til dem, der eventuelt bliver indberettet mistanke om. Men det er også væsentligt for styrelsen at kunne få uddybet anmeldelsen, hvis styrelsen har behov for flere oplysninger.
Måske tænker nogle af jer, og flere af jer har også rejst spørgsmålet her: Hvorfor skal der etableres endnu en whistleblowerordning, når den generelle lov om beskyttelse af whistleblowere blev vedtaget lige inden sommerferien? Det skal der, fordi den her whistleblowerordning giver alle borgere mulighed for at indberette mistanke om svindel med hjælpepakkerne, hvor den generelle lov om beskyttelse af whistleblowere fokuserer på at stille krav om en whistleblowerordning til virksomheder med mere end 50 medarbejdere. Da der er mange mindre virksomheder, institutioner og individuelle kunstnere, der har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens covid-19-kompensationsordninger, giver det mening, at der etableres en særskilt whistleblowerordning, der kan opfange indberetninger også af den her slags.
Endelig foreslår vi, at Hvidvasksekretariatet skal kunne sende underretninger om mulig svindel til Slots- og Kulturstyrelsen, uden at den, som underretningen omhandler, kan få at vide, hvem der har foretaget indberetningen. Og ved at pålægge de ansatte i Slots- og Kulturstyrelsen en særlig tavshedspligt for oplysninger modtaget fra Hvidvasksekretariatet sikrer vi, at vi kan beskytte bankansatte og andre, der har indberettet oplysninger til Hvidvasksekretariatet.
Der er tale om et lovforslag, der medfører udveksling og behandling af personoplysninger. Derfor skal vi finde den rette balance mellem at beskytte danskernes oplysninger på den ene side og på den anden side sikre, at man naturligvis ikke skal kunne svindle med offentlige midler og danskernes skattekroner. Derfor er lovforslaget afgrænset til tilsyns- og kontrolopgaver i forbindelse med de ekstraordinært mange udbetalinger til nødlidende aktører i kultur-, idræts- og foreningslivet i forbindelse med covid-19. Der er derfor også fokus på kun at indsamle og behandle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere udbetalinger fra lige præcis de her hjælpepakker.
Som en naturlig følge af det foreslås det desuden, at loven ophæves, når sagsbehandlingen af covid-19-hjælpepakkerne forventes afsluttet med udgangen af 2023. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i udvalget.