Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om Slots- og Kulturstyrelsens kontrol og tilsyn med covid-19-kompensationsordninger m.v. på Kulturministeriets område.

Af kulturministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 06.10.2021).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Socialdemokraternes ordfører, og det er hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for det. Måske ville det være på sin plads lige at bruge anledningen her til også at sige, at vi fra Socialdemokratiets side har været rigtig glade for det meget brede samarbejde, vi har haft, om at holde hånden under vores kulturliv under coronakrisen. I fællesskab, i et bredt samarbejde på tværs af partier har vi jo sørget for, at højskoler, idrætsforeninger, museer, teatre og kunstnere og mange andre stadig væk er her i dag. Nu, hvor vi står på den anden side af krisen og for alvor oplever et kulturliv i fuldt flor, er der jo virkelig grund til at glæde sig over det arbejde, vi har lavet i fællesskab, med hjælpepakker og kompensationsordninger, som skulle understøtte vores kulturliv, vores fritidsliv og vores idrætsforeninger. Jeg tror, at vi nu er nået op på at have udbetalt mere end 5,5 mia. kr. i hjælp til kulturlivet under coronakrisen.

Det har jo været meget vigtigt for os alle sammen herinde, at vi skulle have pengene ud at arbejde. De skulle ud at virke i kulturlivet, det skulle være nemt at få dem udbetalt. Det skulle gå stærkt, sagsbehandlingen skulle være hurtig, der skulle ikke være for mange dokumentationskrav. Det er der ingen tvivl om var helt nødvendigt i den situation, vi stod i, men det er klart, at nu, hvor vi står på den anden side af det, er det selvfølgelig også vigtigt, at vi kan sikre, at de udbetalinger, som er sket, også er sket retmæssigt.

Der er jo ingen tvivl om, at langt, langt de fleste af dem, der har modtaget støtte fra kompensationsordninger og hjælpepakker, har gjort det i tråd med lige præcis det, der var hensigten, men derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi får kontrolleret de steder, tilfældet kan være et andet, nemlig at de ikke er anvendt til det formål, der var intentionen herinde, og ud fra de regler, vi fik lavet.

På Erhvervsministeriets område og det, der hører under Erhvervsstyrelsen, er der jo i dag beføjelser til at føre tilsyn med hjælpepakkerne. På Kulturministeriets område, hvor det er Slots- og Kulturstyrelsen, som administrerer det, har man ikke haft de samme beføjelser til at føre tilsyn, og det er jo så derfor, vi behandler det lovforslag, vi behandler i dag. Det er jo sådan set for at tilvejebringe de samme tilsynsmuligheder for Slots- og Kulturstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen har i dag. Det handler jo grundlæggende om at reducere risikoen for snyd, for svindel og for svig med de hjælpepakker, som vi har udbetalt.

Grundlæggende består forslaget vel af tre dele. For det første får Slots- og Kulturstyrelsen hjemmel til at indhente og behandle oplysninger om støttemodtagere direkte fra andre myndigheder. På den måde sikrer vi, at styrelsen får de nødvendige redskaber, der skal til for at sikre en effektiv tilsynsproces. For det andet etableres der en whistleblowerordning, hvor man kan indberette mistanke om svindel med hjælpepakker, der hører under Slots- og Kulturstyrelsen, og på den måde får borgerne jo altså en direkte adgang til at indberette mistanke om snyd eller svindel. For det tredje indføres der en tavshedspligt for de ansatte i Slots- og Kulturstyrelsen vedrørende de oplysninger, de modtager fra Hvidvasksekretariatet. På den måde beskytter vi bankansatte og andre, som indberetter oplysninger ad den vej.

Når det er nødvendigt, er det jo ikke, fordi der sidder en masse ude i kulturlivet, som har snydt. Det synes jeg er vigtigt at sige. Det her handler jo ikke om mistillid til dem derude. Det handler i virkeligheden om det grundlæggende princip, at når vi nu har brugt 5,5 mia. kr. af skatteborgernes penge – og dem har vi brugt klogt og godt, for vi har brugt dem på at hjælpe kulturlivet igennem den krise, vi har stået i – så er det selvfølgelig også rimeligt at sikre, at de penge er blevet brugt til formålet, nemlig at understøtte kultur-, idræts- og foreningslivet i den krise, vi stod i. Det er den kontrol, som det lovforslag her skaber hjemmel til.

Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Venstres ordfører, og det er hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak for det. Jeg kan meddele, at Venstre også kan støtte lovforslaget. Det er selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at de, der modtager hjælpepakker m.v., rent faktisk også er berettiget til at modtage hjælpepakkerne. Det kunne så måske også være rart, hvis der var nogle til at kontrollere myndighederne, i forhold til at de hjælpepakker, der skal komme til udbetaling, rent faktisk kommer til udbetaling, og at det går stærkt, for det er jo noget af det, der har været problemer med. Men vi bakker selvfølgelig op om lovgivningen. Vi har jo også vedtaget, at eksempelvis svindel med offentlige midler under coronakrisen straffes hårdere, end det normalt ville være blevet, og det er et signal om, at vi sådan set mener det alvorligt, at man ikke skal udnytte en krise til at begå svindel.

Med de ord vil jeg sige, at Venstre bakker op om lovforslaget og synes, at det er glimrende, at det er blevet fremsat.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, og det er hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Tak, formand. Også vi i Dansk Folkeparti kan med de ord, som begge de foregående ordførere har knyttet til det, bakke op om det, som regeringen her foreslår, ligesom vi i øvrigt har været glade for den brede konsensus, som der i hvert fald i forhold til store dele af hjælpepakkerne inden for kulturlivet, men også på andre områder, har været igennem de her hårde måneder, altså i halvandet år. Det går selvfølgelig hånd i hånd, at man på den ene side sørger for, at virksomheder, kulturlivet, hele det civile samfund kan leve videre, og at man så på den anden side også sikrer, at der bliver administreret efter reglerne.

Så det eneste, som jeg ligesom hr. Jan E. Jørgensen vil tilføje, er væsentligheden af, at man selvfølgelig også får ekspederet og administreret det hurtigt. For én ting er, at man her fra Folketingets side kan se, at der er stillet penge og hjælp til rådighed, altså at man kan se det sådan ude i horisonten, men det er selvfølgelig for rigtig mange foreninger og virksomheder også væsentligt, at det kommer ind på kontoen, sådan at de problemer, som covid-19 har skabt, bliver afhjulpet. Så med den opfordring skal jeg tilslutte mig, hvad tidligere ordførere har sagt, og sige, at Dansk Folkeparti går konstruktivt ind i arbejdet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Vi går videre til SF's ordfører, og det er fru Charlotte Broman Mølbæk. Værsgo.

Tak for det. Hele kulturlivet har hænderne oppe i vejret af ren begejstring over, at der nu er åbent igen, som vi plejede at have. Det skaber igen fest og farver i vores liv. Gennem det sidste halvandet år har man været kreativ og innovativ ved at lave alle mulige forskellige koncerter, festivaler, onlineshows osv., og den slags nytænkning og anvendelse af teknologien, af formidling og deling af vores kultur skal de have stor anerkendelse for og for, at de har holdt ud. Tak, fordi I har holdt kulturen i live under en kulturel nedlukning. For under krisen er det kulturlivet, der er en af de brancher, der har ofret mest. Det var eksempelvis livemusikarrangementer, der skulle lukke ned først, og som har været nogle af de sidste til at åbne op igen. Det har kostet dyrt, både i forhold til arbejdspladser, indkomst, oplevelser og meget mere. Det har haft en effekt på alle.

Derfor har vi selvfølgelig stadig ansvaret for, at kulturen kan og skal fortsætte sin overlevelse og udvikling ved brug af økonomisk hjælp og de kompensationer, vi har været gode til at samarbejde om, mens vi har været lukket ned. Med det her lovforslag får vi på kulturområdet nu mulighed for at føre noget kontrol og tilsyn med, at organisationer og arrangører får både den retmæssige kompensation, men også, at reglerne overholdes. Stramning af reglerne skal sikre, at det ikke er de forkerte, der får de værdifulde kompensationer, og også, at der sker en ensretning af mulighederne for netop kontrol og tilsyn, som der er på erhvervsområdet.

I SF er vi opmærksomme på den her whistleblowerordning og på, hvordan den skal administreres af Slots- og Kulturstyrelsen. Vi kan se – måske – nogle mulige problematikker i at have en institution, der både er ansvarlig for udbetaling af penge og behandling af ansøgninger om kompensation, og det er måske ikke helt unaturligt, når vi snakker om de her kompensationsordninger. Men det er stadig væk Slots- og Kulturstyrelsen, der generelt set står med rigtig meget af den her slags administration. Så vi er optaget af, at lige præcis den der whistleblowerordning fortsat vil have sin unikke placering og ikke kommer til at mudre i det arbejde, som Slots- og Kulturstyrelsen også skal have. De her betænkeligheder vil vi undersøge lidt videre i forbindelse med det kommende udvalgsarbejde.

Så er det vigtigt for os at understrege, at vi i SF er fortalere for tillid, så når vi fører kontrol og tilsyn, skal det også være baseret på i hvert fald en grundlæggende tillid til de mange aktører og organisationer på kulturområdet. Vi har tillid til, at ansøgerne har behov for og ønske om at få hjælp, og tilliden skal gå igen i indførelsen af punkter fra lovforslaget. Vi må endelig ikke lade den bureaukratiske tankegang dominere, når det handler om vores alle sammens kulturmenneskers leveveje.

Vi er i SF for lovforslaget, og vi ser frem til den kommende behandling i udvalget. Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de er enige med SF.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Og vi går videre til Radikale Venstres ordfører, og det er fru Zenia Stampe. Værsgo.

Tak for det. Vi bakker også op om forslaget. Jeg synes, der er to perspektiver på det. Vi har jo set en anmeldelse af nogle af de her støtteordninger, hvor vi da er blevet lidt i tvivl om, om det var efter hensigten, men også om, om der egentlig var tale om snyd, og det skal vi selvfølgelig have gode muligheder for at undersøge.

Når det så er sagt, tror jeg også, at mange af os er klar over – måske mest af alt os, der har siddet og lavet de her støtteordninger – at de er superkomplekse, hold da op, med A- og B-indkomst, cvr-nummer, og jeg ved ikke hvad. Og derfor kan jeg altså godt forstå, at der samtidig sidder nogle kunstnere derude med sådan lidt bævende hjerte og tænker: Kan jeg nu have lavet en eller anden fejl, der gør, at jeg pludselig bliver anmeldt af en eller anden sur kollega i en whistleblowerordning, og så er der dobbelt straf, fordi der er tale om coronakriminalitet, osv. osv.?

Det er der jo også nogle der nævner i høringssvarene. Dansk Forfatterforening har netop hejst det flag i forhold til whistleblowerordningen. Men jeg kan forstå, at man jo har en lignende ordning på erhvervsområdet, og der har det altså ikke ført til en masse tilfælde af stikkervirksomhed eller forfølgelse af uskyldige erhvervsdrivende. Og derfor håber jeg selvfølgelig også, at det her lovforslag vil føre til, at vi får fanget, får fundet dem, som virkelig har snydt og spekuleret i at udnytte de her hjælpepakker, altså imod hensigten, og ikke de kunstnere, der måske har sat et kryds, der viste sig at være lidt forkert, men som jo ikke på den måde har snydt.

Så med de ord kan vi selvfølgelig også støtte lovforslaget. Jeg vil også godt kvittere for Socialdemokratiets ordførers tak for samarbejdet. Det startede jo lidt vanskeligt, men jeg synes, at vi endte med at have et fabelagtigt samarbejde, og jeg synes sådan set, at vi samlet set kan være rigtig stolte over, hvordan vi har hjulpet hele kulturlivet under corona. Og ja, det startede sådan lidt med at være Folketinget mod regeringen, men jeg synes altså, at det endte med at blive et meget, meget smukt samarbejde mellem regeringen og os folkevalgte.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Vi går så videre til Det Konservative Folkepartis ordfører, og det er fru Birgitte Bergman. Værsgo.

Tak for det. Kulturlivet har brug for hjælp nu. Sådan var min overskrift i et indlæg i Berlingske i marts 2020. Der var akut behov for hjælp til et nødlidende kulturliv, og forståelsen hos regeringen var – for at sige det ganske mildt – ringe. Den daværende kulturminister nægtede at kalde den aktuelle situation for en kulturkrise, men det var netop det, det var. Hun burde have sparket døren ind til Statsministeriet og råbt kulturkrise, for kulturlivet havde akut behov for hjælp, hvis ikke vores kulturarv og den danske folkesjæl skulle lide alvorlig skade under coronaepidemien.

Jeg tror, vi alle, både ude hos danskerne og her i Folketinget, tager det med os, at kulturen virkelig har vist, hvad det er, vi kæmper for. Kulturen er vores fælles spejl. Hvis ikke vi havde kulturel modvægt til de store forandringer, som Danmark gennemlever lige nu og generelt i disse år, risikerer vi at miste noget af vores nationale identitet. Måske mister vi helt os selv, særlig når vi har et sprog, der ikke tales af mange rundtom i verden, så her gælder det om at holde fast i vores traditioner, kulturarv og særkende igennem kulturen. Vi har et grundlæggende ansvar for at sikre, at vi overlever, for at sikre et Danmark, som hænger sammen, ikke bare økonomisk, men også kulturelt. Det er også det, vi kalder for en kulturel generationskontrakt. Midt i denne krise samlede kulturen danskerne med forskellige arrangementer, nye arrangementer, kreative arrangementer, online, men også udendørs. Det var fantastisk at opleve, og tak for det. Og det var en fantastisk oplevelse at opleve fællessang, som vi nu også fører videre herinde på Christiansborg, så tak til Venstre for det.

Men det var også et nyt samarbejde, der opstod mellem os kolleger og kulturordførere, som jeg gerne vil kvittere for, fordi vi havde noget fælles at kæmpe for. Vi stod ikke på hver vores side, nej, vi stod side om side og kæmpede for samme mål. Og det var der brug for i starten. Jeg vil gerne kvittere regeringen for et godt samarbejde til sidst, men det var en kamp, vi skulle kæmpe for først.

Vi har landet over 20 forskellige kompensationspakker og ordninger til flere milliarder kroner. Det er et kludetæppe af ordninger, som er komplekse og svære at forstå, ja, jeg har faktisk selv lidt svært ved at få overblikket en gang imellem, og jeg tvivler på, at jeg er den eneste. Det har været en vigtig pointe for os Konservative, at hjælpen skulle ud hurtigt og smidigt, og med det har der også været risiko for eventuel svindel og snyd. I dag behandler vi et lovforslag, som har til formål at reducere risikoen for snyd og svindel, og det bakker vi naturligvis op om, for snyd og svindel er helt uacceptabelt, men det er heldigvis kun få, der gør det, og det skal vi huske på. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så siger vi tak til ordføreren. Jeg kigger lige efter en ordfører for Nye Borgerlige, men jeg ser ikke nogen. Jeg ser heller ikke nogen fra Liberal Alliance. Så går vi videre til ordføreren for Kristendemokraterne, og det er hr. Jens Rohde. Værsgo.

Tak. Der er sagt mange fine ord, især om kulturlivet, og intentionerne i det her lovforslag er jo også helt fine, dem kan man ikke være uenig i. Jeg får det bare sådan lidt mærkeligt, når man, inden der er konstateret snyd, svindel og sådan noget der, kommer med et lovforslag, der går ud på at forhindre nogen i at lave snyd og svindel. Vi laver en whistleblowerordning, og det er nok den, jeg er mest bekymret for. Jeg mener i hvert fald ikke, at man kan kalde det en whistleblowerordning. Whistleblowerordninger er noget, som borgerne kan bruge, hvis der sker overgreb i forbindelse med staten og sådan noget, men nu bruger staten lige pludselig en whistleblowerordning blandt borgerne, så de skal komme og fortælle staten, hvis det er sådan, at der er sket noget, de har en eller anden fornemmelse ikke er efter reglerne. Jeg har det virkelig svært med den slags.

Jeg tror, vi alle sammen er bevidst om facebookpolitiet i det her land, og at vi alle sammen via de sociale medier er blevet politifolk, og vi er megagode til at dømme hinanden, og man kaster mistanker ud mod hinanden om det ene og det andet, og det går ufattelig stærkt. Så hvad kan sådan en whistleblowerordning, hvis der er nogen, der er sure på hinanden, som fru Zenia Stampe så rigtigt siger, så ikke bruges til? Det vil jeg i hvert fald meget, meget gerne have vi får hegnet ind, så det bliver ordentligt, så det ikke kan misbruges. Jeg har jo rejst helt vildt meget i DDR i gamle dage, og jeg får sådan lige lidt mindelser om den tid, når man laver den slags whistleblowerordninger af hensyn til statssikkerheden, som man sagde dengang.

Men med disse ord støtter vi selvfølgelig lovforslaget, men vi vil bare gerne have, at vi lige får hegnet det der whistleblower ind, så det også bliver ordentligt. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er vi færdig med ordførerrækken, og så går vi til kulturministeren.

Tak for det, og tak for rigtig mange gode, kloge betragtninger oven på den periode, som vi står på kanten af, og som heldigvis mestendels ligger bag os. Det her lovforslag handler jo om, at der siden marts 2020 er udbetalt – og nu topper jeg allerede Socialdemokratiets ordfører fra først i ordførerrækken – 6,5 mia. kr. både fra Erhvervsministeriets område og fra Kulturministeriets område til Kulturministeriets covid-19-kompensationsordninger. Det har været rigtigt, og det har været vigtigt at understøtte alt fra kunstnere og højskoler, spejdere, idrætsforeninger, egnsteatre, museer og mange andre til netop at komme igennem med skindet på næsen i en rigtig svær tid.

Nu står vi heldigvis et andet sted, hvor mundbindene er taget af, restriktionerne er væk, og udbetalingerne fra kompensationsordningerne mestendels ligger bag os. Men foran os ligger så til gengæld den afrapportering fra støttemodtagerne, som også er så vigtig, og derfor retter vi nu fokus mod den fase. Der har været enighed på tværs af Folketinget om, at den her hjælp var nødvendig, og at der var brug for, at den var hurtig. Den skulle hurtigt ud at virke. Men når vi etablerer hjælpepakker, der skal hurtigt ud at virke, skal vi også bagefter sørge for, at vi så har de rigtige værktøjer til efterfølgende at sikre, at støtten er gået rigtigt til og til det, der rent faktisk har været hensigten, og at vi sikrer, at ingen får mere, end hvad de har været berettiget til. På den måde er det her lovforslag et af dem, man egentlig ikke ønsker der overhovedet bliver brug for. Jeg vil gerne også i den sammenhæng understrege, at det er min klare opfattelse, at langt de fleste af dem, der har modtaget støtte fra de statslige hjælpepakker, har søgt ud fra lige præcis den hensigt, der var med hjælpepakkerne. Men der er også nogle, hvor tilfældet er et andet, og det er dem, vi med det her lovforslag retter blikket mod for at sikre, at de midler, vi har afsat til at afbøde pandemiens konsekvenser, også går til netop der, hvor behovet er.

Formålet med lovforslaget er at reducere risikoen for snyd, svindel og svig med hjælpepakker udbetalt af Slots- og Kulturstyrelsen. Ved vedtagelsen af det her lovforslag vil Slots- og Kulturstyrelsen få beføjelser lignende dem, som Erhvervsstyrelsen allerede har til at føre tilsyn med covid-19-hjælpepakkerne. Der er tale om en ensretning af beføjelserne på tværs af myndigheder, så hvordan der kan blive ført tilsyn, ikke afhænger af, hvorfra man har fået kompensationen.

Risikoen for svindel reduceres på flere måder. Lovforslaget vil give Slots- og Kulturstyrelsen beføjelser til at udveksle og behandle data om ansøgerne, også fra andre myndigheder, og så vil det skabe større tryghed for borgere, som har viden eller mistanke om svindel med Slots- og Kulturstyrelsens covid-19-hjælpepakker, men som ikke før har turdet dele deres viden med myndighederne af frygt for at blive registreret med navn, og at det kan få konsekvenser.

I forbindelse med ansøgningsprocedurer og udbetalinger har Slots- og Kulturstyrelsen udført den kontrol med ansøgningerne, der var mulig på det trin i processen. Næste fase er nu afrapporteringen, hvor der følges op på, om de oplysninger, der er givet i ansøgninger, er korrekte, og om midlerne så også er blevet brugt til det, de er givet til. Med lovforslaget foreslår vi derfor, at Slots- og Kulturstyrelsen får hjemmet til bl.a. at indhente oplysninger om støttemodtagere direkte fra andre myndigheder. Hvilke oplysninger der skal kontrolleres, afhænger af den konkrete støtte, f.eks. om støtten er udbetalt som kompensation for faste omkostninger eller som f.eks. aktivitetspuljemidler, der skal dække budgetterede udgifter. Der kan f.eks. være tale om et behov for at udveksle data med Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en ansøger allerede har fået støtte derfra, eller der kan være behov for at sammenholde indkomstoplysninger fra støttemodtagernes ansøgninger med indkomstoplysninger fra skattemyndighederne. Og det kan vi simpelt hen gøre mere effektivt og smidigt på den her måde.

Derudover, og det er der flere der har været inde på, foreslår vi i lovforslaget at etablere en whistleblowerordning, som man ved mistanke om svindel med Slots- og Kulturstyrelsens hjælpepakker kan indberette til. Ordningen gør det muligt at beskytte oplysninger om anmelderen over for offentligheden, for vi er selvfølgelig ikke tjent med, at nogle borgere afholder sig fra at indberette mistanke om svindel, fordi vi ikke kan garantere deres anonymitet. Ligesom den tilsvarende whistleblowerordning hos Erhvervsstyrelsen vil anmelderens identitet være kendt af Slots- og Kulturstyrelsen, fordi det giver styrelsen mulighed for at følge op på henvendelsen. Det er væsentligt for at kunne vurdere anmelderens troværdighed, fordi der selvfølgelig også er et hensyn at tage til dem, der eventuelt bliver indberettet mistanke om. Men det er også væsentligt for styrelsen at kunne få uddybet anmeldelsen, hvis styrelsen har behov for flere oplysninger.

Måske tænker nogle af jer, og flere af jer har også rejst spørgsmålet her: Hvorfor skal der etableres endnu en whistleblowerordning, når den generelle lov om beskyttelse af whistleblowere blev vedtaget lige inden sommerferien? Det skal der, fordi den her whistleblowerordning giver alle borgere mulighed for at indberette mistanke om svindel med hjælpepakkerne, hvor den generelle lov om beskyttelse af whistleblowere fokuserer på at stille krav om en whistleblowerordning til virksomheder med mere end 50 medarbejdere. Da der er mange mindre virksomheder, institutioner og individuelle kunstnere, der har modtaget støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens covid-19-kompensationsordninger, giver det mening, at der etableres en særskilt whistleblowerordning, der kan opfange indberetninger også af den her slags.

Endelig foreslår vi, at Hvidvasksekretariatet skal kunne sende underretninger om mulig svindel til Slots- og Kulturstyrelsen, uden at den, som underretningen omhandler, kan få at vide, hvem der har foretaget indberetningen. Og ved at pålægge de ansatte i Slots- og Kulturstyrelsen en særlig tavshedspligt for oplysninger modtaget fra Hvidvasksekretariatet sikrer vi, at vi kan beskytte bankansatte og andre, der har indberettet oplysninger til Hvidvasksekretariatet.

Der er tale om et lovforslag, der medfører udveksling og behandling af personoplysninger. Derfor skal vi finde den rette balance mellem at beskytte danskernes oplysninger på den ene side og på den anden side sikre, at man naturligvis ikke skal kunne svindle med offentlige midler og danskernes skattekroner. Derfor er lovforslaget afgrænset til tilsyns- og kontrolopgaver i forbindelse med de ekstraordinært mange udbetalinger til nødlidende aktører i kultur-, idræts- og foreningslivet i forbindelse med covid-19. Der er derfor også fokus på kun at indsamle og behandle oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere udbetalinger fra lige præcis de her hjælpepakker.

Som en naturlig følge af det foreslås det desuden, at loven ophæves, når sagsbehandlingen af covid-19-hjælpepakkerne forventes afsluttet med udgangen af 2023. Jeg ser frem til den videre behandling af forslaget i udvalget.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Jens Rohde.

Jeg er ked af at sige det, men når jeg hører ministerens tale, kan jeg komme helt i tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet går ind for det akkusatoriske eller det inkvisitoriske retsprincip – skillelinjen kom i 1919. Men jeg vil bare lige helt kort spørge: Går Socialdemokratiet lige pludselig ind for anonyme vidner?

Ministeren.

Socialdemokratiet og regeringen går ind for, at man ikke skal kunne snyde med de her ordninger, men at vi selvfølgelig også skal passe på folk, når de tør gå op imod f.eks. deres arbejdsgiver med oplysninger om snyd og svindel. Det mener jeg er fornuftigt i den her sammenhæng, og det er i øvrigt en tro kopi af, hvad vi i fællesskab har vedtaget på Erhvervsstyrelsens område som en foranstaltning, mens de her hjælpepakker bliver både udbetalt og afrapporteret.

Hr. Jens Rohde.

Men der er jo ikke nogen, der synes, at man skal kunne slippe af sted med snyd og svindel. Nu har vi jo en kulturminister på talerstolen, og det, Albert Camus i sin tid lærte os, var, at målet aldrig helliger midlet – det er det, hele hans forfatterskab går ud på. Det var der, han stillede sig i et modsætningsforhold til Jean-Paul Sartre, for hvem målet helligede midlet. Det er bare det, jeg synes er lidt interessant i den her diskussion, for alle er imod snyd, men opretholder vi et retssamfund og dets principper, hvis vi lader målet hellige midlet hver gang?

Det er jo ikke, fordi lovforslaget som sådan er dybt problematisk, men jeg synes faktisk, at ministerens retorik er en lille smule bekymrende.

Ministeren.

Der er ingen grund til bekymring. I den her sammenhæng er jeg mere Camus, end jeg er Sartre. Altså, vi er ikke på vej ned ad nogen vej mod anonyme vidner i den her sammenhæng, men der skal være en mulighed for – og det synes jeg er fint – at kunne aflevere nogle oplysninger om snyd, som der så kan følges op på. Det er jo ikke det samme, som at der er fældet dom over noget som helst, men hvis vi skal kunne kontrollere de her afrapporteringer og de 6,5 mia. kr., vi har udbetalt med meget stor hast til nogle, der havde meget brug for, at det skete i meget stor hast, så skal vi selvfølgelig også følge op på deres afrapporteringer. Og hvis der sidder folk, der er vidende om snyd og svindel i den sammenhæng, så skal de jo kunne aflevere den viden. Det mener jeg er fornuftigt, præcis ligesom det var, da vi gjorde det på Erhvervsstyrelsens område.

Tak for det. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.