L 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at de allerede opstillingsberettigede partier kan pålægges samme sanktion som de ikkeopstillingsberettige partier, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 25
Offentligt

Enhedslisten

–

De Rød-Grønne

Rosa Lund

[email protected]

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2020 - 10371

Doknr.

460556

Dato

11-11-2021

Kære Rosa Lund og Peder Hvelplund

Tak for Rosas e-mail af 27. oktober 2021 vedrørende L 25 og for Peders bidrag til de-

batten ved førstebehandlingen af lovforslaget. Jeg har forstået jer sådan, at I ønsker

Indenrigs- og Boligministeriets bistand til at sikre en højere grad af ligestilling mellem

opstillingsberettigede og ikke-opstillingsberettigede partier i relation til spørgsmålet

om sanktioner for overtrædelse af det foreslåede forbud mod betaling for vælgererklæ-

ringer. Jeg har forstået Enhedslistens synspunkt sådan, at partiet ønsker, at opstil-

lingsberettigede partier, herunder partier, der er valgt til Folketinget, skal kunne frata-

ges retten til at stille op til folketingsvalg, se oversigten i nedenstående bilag A. Mini-

steriet vil selvfølgelig i videst muligt omfang være behjælpelig med at udarbejde et æn-

dringsforslag med dette eller et lignende indhold, hvis dette ønskes.

Indledningsvis vil jeg imidlertid bemærke

–

som jeg også gjorde ved førstebehandlin-

gen af lovforslaget

–

at det ikke er usædvanligt, at man sanktionerer den samme brøde

forskelligt baseret på subjektive forhold. Som et konkret og velkendt eksempel kan

nævnes reglerne om klip i kørekort, hvorefter en ny bilist får kørselsforbud efter 2 klip,

mens en mere erfaren bilist først får kørselsforbud efter 3 klip. Så selv om den samme

”forbrydelse” selvfølgelig

principielt set bør straffes ens, så mener jeg ikke, at man kan

se på det så sort og hvidt.

Jeg vil desuden understrege, at opstillingsberettigede og ikke-opstillingsberettigede

partier i sagens natur ikke er ligestillede. Den første type af partier kan stille op til valg,

den anden kan ikke. Den første type af partier indsamler ikke vælgererklæringer, det

gør den anden.

Opstillingsberettigede partier har opnået en demokratisk legitimitet, som partier, der

ikke er opstillingsberettigede, ikke har. De er kommet på stemmesedlen, fordi de har

vælgernes opbakning i form af vælgererklæringer eller stemmer ved sidste valg.

Med andre ord er der tale om partier i så vidt forskellige situationer, at de ikke kan li-

gestilles, så længe man ønsker at fastholde muligheden for at give rødt kort til partier,

der søger opstillingsberettigelse, for brud på reglerne om indsamling af vælgererklæ-

ringer.

Muligheden for at give rødt kort alene til ikke-opstillingsberettigede partier, der ind-

samler vælgererklæringer, er allerede gældende og blev indført i 2019 med opbakning

L 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 3: MFU spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, der indebærer, at de allerede opstillingsberettigede partier kan pålægges samme sanktion som de ikkeopstillingsberettige partier, til indenrigs- og boligministeren

fra alle Folketingets partier, også Enhedslisten. Den skulle sanktionere partier for de-

res retsstridige indsamling af vælgererklæringer. Det røde kort retter sig således speci-

fikt mod partier, der ikke allerede er opstillingsberettigede, og som indsamler vælger-

erklæringer, og sanktionerer udelukkende forhold vedrørende deres indsamling af

vælgererklæringer. Forslaget om forbud mod betaling for vælgererklæringer vil alene

indebære en marginal udbygning af dette sanktionssystem, således at de principielt

mange forskellige former for retsbrud, der kan føre til rødt kort, herefter også vil

komme til at omfatte betaling for vælgererklæringer. Men det principielle

–

at der

alene kan gives rødt kort til ikke-opstillingsberettigede partier

–

er der ikke noget nyt

Den ændring af lovforslaget, I foreslår, hvorefter opstillingsberettigede partier skal

kunne fratages deres opstillingsberettigelse, udgør derimod en væsentlig nyskabelse i

valglovgivningen og rejser en række principielle spørgsmål, herunder om forholdet til

grundloven og Tillægsprotokol nr. 1 til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion. Indenrigs- og Boligministeriet er nødt til at tage forbehold herfor, idet disse

spørgsmål vil skulle søges belyst via Justitsministeriet.

Ændringen vil ligeledes have en række afledte konsekvenser for valglovgivningen. In-

denrigs- og Boligministeriet kan ikke i øvrigt tage stilling til betydningen for andre re-

gelsæt, f.eks. Folketingets forretningsorden i relation til udvalgspladser, gruppestøtte

m.v.

Af hensyn til ovenstående principielle spørgsmål og den tekniske udformning af et

eventuelt ændringsforslag er det nødvendigt, at Enhedslisten tager stilling til den mo-

del, partiet ønsker. Når I gennem udvalget fremsætter anmodning om et ændringsfor-

slag, vil jeg derfor bede om, at I tager konkret stilling til følgende spørgsmål:

1. Hvordan skal vurderingen af, om der er sket en overtrædelse, foretages?

Efter lovforslaget kan Valgnævnet træffe afgørelse om at udelukke et parti fra at ind-

samle vælgererklæringer, hvis blot én enkelt person med tilknytning til partiet betaler

for afgivelsen af én vælgererklæring. Skal vurderingen for fratagelse af opstillingsbe-

rettigelsen for opstillingsberettigede partier være den samme, således at blot én enkelt

persons betaling for afgivelse eller tilbagetrækning af blot én enkelt vælgererklæring

kan føre til fratagelse af opstillingsberettigelsen?

2. Hvem skal have kompetence til at fratage opstillingsberettigelsen for opstillingsbe-

rettigede partier?

Efter de gældende regler er det Valgnævnet

–

et uafhængigt, administrativt nævn

–

der kan træffe afgørelse om at udelukke et parti fra fortsat at indsamle vælgererklærin-

ger. Skal det samme gælde for fratagelse af opstillingsberettigelsen for et opstillingsbe-

rettiget parti? Skal det alternativt være domstolenes beslutning, på samme måde som

domstolene tager stilling til øvrige spørgsmål om rettighedsfrakendelse?

3. Hvor længe skal fratagelsen af opstillingsberettigelsen gælde?

For partier, der udelukkes fra at indsamle vælgererklæringer, gælder Valgnævnets af-

gørelse for resten af den periode, som partinavnet er godkendt for, dvs. i op til 3 år, af-

hængigt af hvornår Valgnævnet godkendte partinavnet. Hvor længe ønsker Enhedsli-

sten, at fratagelsen af opstillingsberettigelsen skal gælde? Skal fratagelsen omfatte en

periode, hvor partiet ikke kan indsamle vælgererklæringer med henblik på at blive op-

stillingsberettiget på ny? Skal partiet straks efter fratagelsen kunne indlede en indsam-

ling af vælgererklæringer? Eller skal partiet automatisk blive opstillingsberettiget igen

efter en bestemt periode, og i givet fald hvor længe?

4. Hvad skal betydningen for opstillingsberettigelsen til Europa-Parlamentet være?

Efter de gældende regler er opstillingsberettigede partier, der er repræsenteret i Folke-

tinget, automatisk opstillingsberettiget til valg til Europa-Parlamentet. Det gælder der-

imod ikke for opstillingsberettigede partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget.

Skal et parti, som er blevet frataget sin opstillingsberettigelse til folketingsvalg, men

fortsat er repræsenteret i Folketinget, ligeledes miste sin opstillingsberettigelse til Eu-

ropa-Parlamentet, på samme måde som forslaget om rødt kort til ikke-opstillingsbe-

rettigede partier indebærer, at partiet heller ikke kan indsamle vælgererklæringer til

Europa-Parlamentsvalg?

5. Hvad skal den afledte betydning for kommunal- og regionalvalg være?

Ved kommunale og regionale valg er bogstavbetegnelsen for partier, der er opstillings-

berettigede til Folketinget, reserveret til partiets lokalforeninger. Skal denne fortrins-

ret bortfalde ved en fratagelse af opstillingsberettigelsen?

Ligeledes gælder ved kommunale og regionale valg, at lokalforeninger af partier, som

er opstillingsberettiget til Folketinget, skal anvende partiets navn, som det er til folke-

tingsvalg. Skal dette krav bortfalde ved en fratagelse af opstillingsberettigelsen?

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek

Bilag A

Lovforslaget:

Sanktion

Partier, der er op-

stillingsberettiget,

og som er repræ-

senteret i Folke-

tinget

Nej

–

ikke rele-

vant, da disse par-

tier ikke indsamler

vælgererklæringer

Nej

Partier, der er op-

stillingsberettiget,

men ikke er re-

præsenteret i Fol-

ketinget

Nej

–

ikke rele-

vant, da disse par-

tier ikke indsamler

vælgererklæringer

Nej

Partier, der ikke er

opstillingsberetti-

get, men indsam-

ler vælgererklæ-

ringer

–

relevant, da

disse partier ind-

samler vælgerer-

klæringer

Nej

Straf (bøde)

Gult kort/rødt kort,

dvs. forbud mod at

indsamle vælgerer-

klæringer

Fratagelse af opstil-

lingsberettigelse

Enhedslistens forslag:

Sanktion

Partier, der er op-

stillingsberettiget,

og som er repræ-

senteret i Folke-

tinget

Nej

–

ikke rele-

vant, da disse par-

tier ikke indsamler

vælgererklæringer

Partier, der er op-

stillingsberettiget,

men ikke er re-

præsenteret i Fol-

ketinget

Nej

–

ikke rele-

vant, da disse par-

tier ikke indsamler

vælgererklæringer

Partier, der ikke er

opstillingsberetti-

get, men indsam-

ler vælgererklæ-

ringer

–

relevant, da

disse partier ind-

samler vælgerer-

klæringer

Nej

–

ikke rele-

vant, da disse par-

tier ikke er opstil-

lingsberettigede

Straf (bøde)

Gult kort/rødt kort,

dvs. forbud mod at

indsamle vælgerer-

klæringer

Fratagelse af opstil-

lingsberettigelse