L 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det efter ministerens opfattelse vil være muligt at sikre, at et parti, der er opstillingsberettiget, og som er repræsenteret i Folketinget, vil få en større bøde end partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget, til indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 25
Offentligt

Folketingets Indenrigs- og Boligudvalg

Stormgade 2-6

1470 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 10371

Doknr.

472240

Dato

13-12-2021

Svar på spørgsmål fra Indenrigs- og Boligudvalget stillet den 6. december 2021.

Spørgsmål nr. 2 til L 25:

”Vil

det efter ministerens opfattelse være muligt at sikre, at et parti der er opstillings-

berettiget, og som er repræsenteret i Folketinget, vil få en større bøde end partier der

ikke er repræsenteret i Folketinget, da man derved vil sikre en større ligestilling og da

det må anses for en skærpende omstændighed at et parti der modtager partistøtte

overtræder loven?”

Svar:

Jeg skal starte med at præcisere, at også partier, kandidatlister og kandidater, der ikke

er repræsenteret i Folketinget, kommunalbestyrelser eller regionsråd, kan modtage

partistøtte på baggrund af deres deltagelse ved det seneste valg, når blot deres stem-

metal overstiger partistøttelovens minimum på 1.000 stemmer ved folketingsvalg, 100

stemmer ved kommunalbestyrelsesvalg, dog 500 for Københavns Kommune, samt

500 stemmer for regionsrådsvalg. Det gælder f.eks. for Stram Kurs og Borgerlisten

(tidligere ”Klaus Riskær Pedersen”),

der deltog i folketingsvalget i 2019 uden at blive

valgt, samt for en række partier og lokallister, som har deltaget i kommunal- og regio-

nalvalg uden at blive valgt.

Partier, kandidatlister eller kandidater, der er repræsenteret i Folketinget, kommunal-

bestyrelser eller regionsråd uden at have deltaget ved det seneste valg, er derimod ikke

berettiget til partistøtte. Det gælder f.eks. for Frie Grønne, Danmarks Nye Venstre-

fløjsparti, da partiet ikke deltog i folketingsvalget i 2019. Partiet anses alligevel som re-

præsenteret i Folketinget efter Folketingets forretningsorden, da partiet er opstillings-

berettiget, har medlemmer i Folketinget og har anmeldt sig som gruppe over for Folke-

tingets formand.

Der er således ikke lighedstegn mellem på den ene side det at være opstillingsberetti-

get og repræsenteret i Folketinget og på den anden side det at modtage offentlig parti-

støtte.

Den offentlige partistøtte vil desuden ikke lovligt kunne anvendes til i strid med det fo-

reslåede forbud at betale for afgivelse eller tilbagetrækning af vælgererklæringer. Den

offentlige partistøtte vil heller ikke lovligt kunne bruges til at betale en eventuel bøde

for overtrædelse af valglovgivningen eller anden lovgivning.

Jeg mener derfor ikke, at man opnår den tilsigtede øgede grad af ligestilling mellem

partierne ved at fremsætte et ændringsforslag til L 25 med det indhold, der fremgår af

spørgsmålet.

L 25 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om det efter ministerens opfattelse vil være muligt at sikre, at et parti, der er opstillingsberettiget, og som er repræsenteret i Folketinget, vil få en større bøde end partier, der ikke er repræsenteret i Folketinget, til indenrigs- og boligministeren

Det fremgår af bemærkningerne til L 25 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 25

som fremsat, s. 26, 32 og 34), at Indenrigs- og Boligministeriet lægger til grund, at bø-

dens størrelse for juridiske personers (herunder partiorganisationers) overtrædelse af

forbuddet mod betaling for vælgererklæringer og stillerunderskrifter skal have en af-

skrækkende effekt og skal fastsættes efter samme principper som bøde for overtræ-

delse af forbuddet mod betaling for stemmer, jf. straffelovens § 117, nr. 4.

Efter strafferettens almindelige principper for straffens fastsættelse i straffelovens §

80, stk. 1, skal der ved straffens fastsættelse under hensyntagen til ensartethed i rets-

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysninger om ger-

ningsmanden.

Det tilfalder som altovervejende hovedregel domstolene at fastsætte bødeniveauet i

konkrete sager på baggrund af sagernes konkrete omstændigheder. Jeg anser det for

hensigtsmæssigt at fastholde denne faste praksis også for sager om overtrædelse af

valglovgivningen. Det bemærkes, at der meget sjældent afgøres straffesager efter valg-

lovgivningen.

På denne baggrund mener jeg ikke, at det er hensigtsmæssigt at fremsætte et æn-

dringsforslag til L 25 med det indhold, der fremgår af spørgsmålet.

Med venlig hilsen

Kaare Dybvad Bek