Tak for det, og tak for modtagelsen og den debat, der har været her i salen. Det skal jo med lovforslaget her sikres, at personer og partier, der deltager, har reel opbakning blandt vælgerne, og at regler om partinavne kan håndhæves for opstillingsberettigede partier, og at der gives mulighed for at retsforfølge partier eller andre organisationer, der ulovligt fører kontrol med afgivelsen af stemmer. Lovforslaget startede i november 2020 med en bred aftale mellem alle Folketingets daværende partier. Nu er det så blevet til et lovforslag, der lukker en række huller i valglovgivningen og dermed beskytter den demokratiske ånd i alle former for valg. Det er udtryk for rettidig omhu, og jeg er glad for den velvillige behandling, det har mødt. Og så vil jeg blot komme med et par bemærkninger om den debat, der har kørt her i salen i dag, om, hvorvidt man stiller partier lige.
Jeg tror, at det først og fremmest er vigtigt at sige – det er måske særlig til Enhedslistens ordfører – at der er tre typer af partier, man kan sondre imellem: partier, som er opstillingsberettigede og er repræsenteret i Folketinget, og det er jo en stor del af os, der sidder i salen her i dag; partier, som er opstillingsberettigede, men som ikke er repræsenteret i Folketinget, og det kunne eksempelvis være Veganerpartiet; partier, som ikke er opstillingsberettigede, men som indsamler vælgererklæringer.
Når man så begår en forbrydelse, som har at gøre med indsamling af vælgererklæringer, enten ved at man køber en vælgererklæring hos en borger eller forsøger at købe sig til at undgå, at en borger afgiver en vælgererklæring, har det at gøre med processen omkring at indsamle vælgererklæringer. Straffen er den samme for alle de tre partier. Straffen er, at man ikke længere må indsamle vælgererklæringer, men i og med at den gruppe af partier, som vi repræsenterer, hvor man har været opstillet og er blevet valgt til Folketinget, og den gruppe af partier, som ikke er valgt til Folketinget, men som er opstillet, ikke indsamler vælgererklæringer, er det jo ikke nogen særlig hård straf for dem, men straffen er i princippet ens. Der er vi tilbage ved Anatole France, som siger, at loven forbyder alle at sove under Seinens broer. Den lov er vi uenige i. Vi er enige i, at det er et problem for alle. Hverken de fattige eller de rige må sove under broerne ved Seinen, men de rige har jo et sted at bo, og det har de fattige ikke – i hvert fald ikke alle sammen.
Derfor rammer loven jo forkert, for vi er klar over, at den lov, der rammer lige, straffer lige, ved at alle ikke længere må indsamle vælgererklæringer. Men der er selvfølgelig forskel på, om man har behov for at indsamle vælgererklæringer, alt efter om man er opstillingsberettiget eller ikkeopstillingsberettiget. Så har vi sagt: Okay, så skal der være bødestraf eller fængsel i op til 4 måneder i det tilfælde, hvor man som opstillingsberettiget eller valgt parti alligevel forbryder sig mod den her lovgivning.
Nu er vi – bare for at sige det – et stykke ude på det teoretiske overdrev, altså, vi forestiller os her, at der er et af de partier, der er repræsenteret i Folketinget, eller et parti, der er opstillingsberettiget til Folketinget, men som ikke er repræsenteret i Folketinget, som ved at betale folk penge går ind og forhindrer, at der bliver afgivet en vælgererklæring. Det kan sagtens være, at det er sket. Jeg har aldrig hørt om det, men det kan sagtens være, at det er sket. Nu tager vi et hensyn til, at det kan ske, at et medlem af mit eget parti eller et af de partier, der er repræsenteret her, eller et af de partier, der ikke sidder i Folketinget, men som er opstillingsberettiget, skulle finde på at gå ind og betale nogle mennesker for at lade være med at støtte et parti, der er i gang med at indsamle vælgererklæringer. Nu har vi sørget for, at der også er en straf til dem.
Men at påstå, at det er ulige, er ikke rigtigt. Der er den samme straf, uanset om man er opstillingsberettiget og sidder i Folketinget, om man er opstillingsberettiget, eller om man ikke er opstillingsberettiget. Straffen er, at man ikke må indsamle vælgererklæringer. Men der er selvfølgelig forskel. Der er også forskel på straffen, hvis man kører 110 km/t. inde i en by, om man har et kørekort eller ikke har et kørekort. Det giver jo sig selv. Men kan ikke få et klip i kørekortet, hvis man ikke har et. På samme måde er der også her forskel på det. Men vi mener, at den løsning, vi har fundet, er proportionel, altså at man altså som parti får en bøde, som selvfølgelig har en økonomisk konsekvens.
Derudover er der også det, som flere ordførere har bemærket i den debat, der har været om lovforslaget i pressen, nemlig at hvis man forestiller sig, at mit parti eller et andet parti skulle finde på i større skala at sætte et arbejde ind på at forhindre, at et andet parti bliver opstillet, vil det selvfølgelig betyde, at der kommer en meget voldsom reaktion, for det er ikke de metoder, vi bruger i Danmark. Det har vi aldrig nogen sinde gjort, og det kommer vi forhåbentlig aldrig nogen sinde til. Så der ligger både en økonomisk sanktion og i sidste ende en fængselsstraf, men der ligger selvfølgelig også den demokratiske sanktion og det ramaskrig, som jeg ville forvente der ville komme, hvis man oplevede, at Socialdemokratiet i stor skala forsøgte at forhindre, at Frie Grønne eller andre kunne blive opstillet til Folketinget. Det ville være helt uden for den demokratiske tradition, vi har. Det tror jeg egentlig også at de fleste af os her vil være enige i. Så det var blot et par bemærkninger til det her.