Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 24 Bilag 1
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af byggeloven
(Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirkning m.v.)
§1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016, som ændret blandt andet
ved lov nr. 734 af 8. juni 2018, lov nr. 1590 af 27. december 2019 og senest ved lov nr. 2080
af 21. december 2020, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter »råstofforbrug i bebyggelser«: », at fremme foranstaltninger, som kan
reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for byggeriet, og at fremme foranstaltninger,
som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid«.
2.
I
§ 6, stk. 1, litra j,
udgår »og«.
3.
I
§ 6, stk. 1, litra k,
ændres »energi.« til: »energi,«.
4.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som
litra l, m, n
og
o:
»l) krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi,
m) krav om totaløkonomisk analyse,
n) krav om ressourceanvendelse på byggepladser og
o) krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.«
§2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1 Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om totaløkonomisk analyse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om ressourceanvendelse på byggepladser
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5 Bemyndigelse til fastsættelse af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byg-
gematerialer
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Konsekvenser
for FN’s verdensmål
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klimamæssige konsekvenser
8. Miljømæssige- og naturmæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
1. Indledning
Der er den 5. marts 2021 indgået en politisk aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti og Alternativet om national strategi for bæredygtigt byggeri, som skal un-
derstøtte en langsigtet og helhedsorienteret bæredygtig omstilling af bygge- og anlægssektoren.
Lovforslaget medvirker til at udmønte dele af den politiske aftale.
Med lovforslaget foreslås det, at der indføres hjemmel i byggeloven til, at der i bygningsregle-
mentet kan fastsættes krav til byggeriet om livcyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi, om total-
økonomisk analyse, om ressourceanvendelse på byggepladser og om dokumentation af proble-
matiske stoffer i byggematerialer. Derudover foreslås det, at byggelovens formålsbestemmelse
udvides, så bemyndigelsesbestemmelserne kan rummes inden for lovens formål.
Som del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der indføres
regulering i bygningsreglementet med afsæt i erfaringerne fra den frivillige bæredygtigheds-
klasse. Den frivillige bæredygtighedsklasse rummer i alt ni krav, hvoraf fem af kravene allerede
er hjemlet i byggeloven, og kan udmøntes i bygningsreglementet.
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel i byggeloven til, at de resterende fire krav
tilsvarende kan udmøntes i bygningsreglementet.
Den frivillige bæredygtighedsklasse udgør et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæ-
redygtigt byggeri efter. I perioden 2020-2022 er klassen underlagt en såkaldt testfase. Testfasen
skal medvirke til at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen. Testfasen skal endvidere be-
nyttes til at opsamle data fra konkrete byggerier med henblik på en koordineret dataopsamling,
der skal øge vidensgrundlaget, herunder også om de økonomiske konsekvenser.
Udmøntningen af de enkelte krav i bygningsreglementet vil således blive konkretiseret på bag-
grund af erfaringerne fra testfasen.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af byggelovens formål
2.1.1. Gældende ret
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet angiver, at loven har til
formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfreds-
stillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltnin-
ger, der kan øge byggeriets produktivitet og modvirke unødvendigt ressourceforbrug.
Byggelovens formål omfatter nogle af de forhold, som indgår i forståelsen af bæredygtigt byg-
geri, herunder eksempelvis at modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser. Formåls-
bestemmelsen rummer imidlertid ikke hensynene til byggeriets klimapåvirkninger, byggeriets
ressourceforbrug som helhed, herunder også byggepladsens ressourceforbrug, og byggeriets
økonomiske bæredygtighed.
3
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
2.1.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser, jf. lovforslagets nr. 4, om indførelse af hjemmel i
byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav til byggeriet om henholdsvis
livcyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse
på byggepladser og om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer kan ikke rum-
mes inden for byggelovens nuværende formålsbestemmelse. Det er hensigten, at kravene skal
varetage hensynet til klimapåvirkninger og ressourceforbrug samt hensynet til økonomisk bæ-
redygtighed.
For at understøtte bygge- og anlægssektorens bæredygtige omstilling og for, at der kan indføres
bemyndigelsesbestemmelser til udmøntning af kravene, er der behov for at udvide byggelovens
formålsbestemmelse, så lovens formål rummer hensynet til klima og ressourcer samt hensynet
til økonomisk bæredygtighed.
Det foreslås derfor, at byggelovens formålsbestemmelse i § 1 udvides til også at indeholde for-
mål om at fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug
for byggeriet samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostnin-
ger, ikke blot i forbindelse med byggeriets opførelse, men i byggeriets betragtningsperiode.
Byggeriets betragtningsperiode er en nærmere fastsat periode, som livscyklusberegningerne
gennemføres for, og som skal repræsentere bygningens levetid. Byggeriets betragtningsperiode
benævnes i de følgende pkt. i de almindelige bemærkninger som byggeriets levetid.
Formålet om reducering af klimapåvirkninger og ressourceforbrug vil indebære, at byggeloven
kan rumme regler, som varetager hensynet til den påvirkning, som byggeriet har på klima og
ressourcer. Formålet om modvirkning af unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid vil
indebære, at byggeloven kan rumme regler, som varetager hensynet til økonomisk bæredygtig-
hed, herunder at der er balance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
2.2. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi
2.2.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men der er på nuværende
tidspunkt ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler om livscyklusvurdering og CO
2
-græn-
seværdi.
2.2.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der fra 2023
og frem udmøntes krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med udgangspunkt i
kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering samt udmøntes krav
om en CO
2
-grænseværdi.
Det foreslås derfor, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i bygningsreglementet
kan fastsættes krav til bygningers klimaaftryk ved livscyklusvurdering og om CO
2
-grænse-
værdi.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som for det første
vil medføre, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om en livscyklusvurdering, der
4
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
opgør bygningens samlede klimapåvirkning over bygningens livscyklus opgjort i CO
2
-ækviva-
lenter. Dette benævnes også som LCA (Life Cycle Assessment).
Udmøntning af krav om LCA i bygningsreglementet skal gælde for nybyggeri. Kravet har til
formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til ud-
formning, materialevalg og drift. Det fremgår af den politiske aftale om national strategi for
bæredygtigt byggeri, at de omfattede bygninger i denne sammenhæng, er de bygninger, der er
omfattet af energirammen. Dette omfatter de fleste bygninger, der opføres. Dog ikke eksempel-
vis jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, sommerhuse, uopvarmede bygninger og se-
kundært byggeri (carporte, udhuse og lignende).
For det andet vil den foreslåede ændring af byggelovens § 6 medføre, at der i bygningsregle-
mentet kan fastsættes krav om en maksimal CO
2
-grænseværdi opgjort over en bygnings levetid.
CO
2
-grænseværdien er en grænse for, hvor mange CO
2
-ækvivalater en bygning må udlede.
CO
2
-ækvivalenter er en samlet opgørelse af en række forskellige udledninger, som bidrager til
klimaforandringerne. Disse andre drivhusgasser omregnes til CO
2
-ækvivalenter, svarende til en
valutaomregning, for at kunne sammenligne udledningerne og for at kunne lave en samlet op-
gørelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse skal som følge af den politiske aftale om national
strategi for bæredygtigt byggeri udnyttes, så kravet om LCA og CO
2
-grænseværdi udmøntes i
bygningsreglementet gældende fra 2023.
Det følger af aftalen, at der skal indføres CO
2
-grænseværdi for nybyggeri, der er større end
1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til 12 kg CO
2
-ækv/m
2
/år og for øvrigt nybyggeri under
1.000 kvadratmeter fra 2025. Aftaleparterne mødes løbende med henblik på fastsættelse af
grænseværdi fra 2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og
data.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 4.
2.3. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om totaløkonomisk analyse
2.3.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men der er på nuværende
tidspunkt ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler om totaløkonomisk analyse.
Til sammenligning indeholder lov om offentlig byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1712 af 16. december 2010, og lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 3. august 2020, krav om anvendelse af totaløkonomi for henholdsvist offentligt byggeri og
alment boligbyggeri.
2.3.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der opbyg-
ges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i byg-
5
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
ningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige bære-
dygtighedsklasse omhandler totaløkonomisk analyse, der har betydning for optimering af byg-
ningers totaløkonomi, hvilket understøtter øget økonomisk bæredygtighed.
For at muliggøre en optimering af bygningers totaløkonomi og derved understøtte øget økono-
misk bæredygtighed, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i byg-
ningsreglementet fastsættes regler om totaløkonomisk analyse for byggeri.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om totaløkonomisk analyse for nybyggeri, der
er en metode til at opgøre eller vurdere de totale omkostninger for et byggeri over bygningens
livscyklus, herunder omkostninger til opførelse, drift og vedligehold. Dette benævnes også
LCC (Life Cycle Costing).
Med en totaløkonomisk tilgang til byggeri ses der ikke kun på omkostningerne til anskaffelse,
men også på en række andre omkostninger, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
Med denne tilgang er det hensigten at opnå en bedre balance mellem de samlede udgifter til
byggeriet og byggeriets kvalitet. Dette sker bl.a. som følge af, at totaløkonomiske beregninger
skaber grundlag for at vælge de over tid økonomisk mest fordelagtige løsninger. Kravet skal
dermed sikre, at totaløkonomi indgår i beslutningsgrundlaget om valg af eksempelvis bygge-
materialer eller byggetekniske løsninger.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes, jf. den politiske aftale om national stra-
tegi for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet gæl-
dende fra 2023.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 4.
2.4. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om ressourceanvendelse på byggepladser
2.4.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men der er på nuværende
tidspunkt ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler om ressourceanvendelse på byggeplad-
ser.
2.4.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der opbyg-
ges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i byg-
ningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige bære-
dygtighedsklasse omhandler energi- og vandforbrug på byggepladsen. Derudover sættes der
med aftalen fokus på ressourceanvendelse på byggepladser med initiativet
Mindre spild af ma-
terialer på byggepladsen.
Det fremgår af aftalen, at der som følge af initiativet skal ske en
kortlægning, der blandt andet vil måle spildmængder direkte på byggepladsen, så der er mulig-
hed for at reducere omfanget af materiale- og ressourcespild på byggepladsen.
Ressourceanvendelse på byggepladser er et område, der hidtil har været begrænset fokus på,
men som kan have væsentlig betydning for en bygnings klimapåvirkning under opførelsen.
6
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
For at kortlægge den faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere
dette på byggepladsen, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i byg-
ningsreglementet kan fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser. De primære
ressourceanvendelser på byggepladsen er transport af byggematerialer og jord til og fra bygge-
pladsen, transport på byggepladsen, energi- og vandforbrug og mængden af byggeaffald. Res-
sourcespildet for byggeaffald i udførelsesfasen anslås at ligge på omkring 10 pct. af det samlede
materialeforbrug.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse og vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser i
forbindelse med nybyggeri. Kravet skal dermed sikre, at der opnås ressource- og energibespa-
relser på byggepladsen, hvilket kan medvirke til at reducere klimapåvirkningen og samtidig
understøtte økonomiske besparelser.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes, jf. den politiske aftale om national stra-
tegi for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet gæl-
dende fra 2023.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 4.
2.5. Bemyndigelse til fastsættelse af krav om dokumentation af problematiske stoffer i
byggematerialer
2.5.1. Gældende ret
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men der er på nuværende
tidspunkt ikke hjemmel til, at der kan fastsættes regler om dokumentation af problematiske
stoffer i byggematerialer.
2.5.2. Indenrigs- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som en del af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der opbyg-
ges erfaringer med den frivillige bæredygtighedsklasse, før klassens krav kan indføres i byg-
ningsreglementet. Dette sikres gennem en toårig testfase. Et af kravene i den frivillige bære-
dygtighedsklasse omhandler dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
For at opnå et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved
endt levetid, foreslås det, at der indføres hjemmel i byggelovens § 6 til, at der i bygningsregle-
mentet kan fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Den foreslåede ændring af byggelovens § 6 er en bemyndigelsesbestemmelse, som vil medføre,
at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i
byggematerialer for nybyggeri, hvis der ved fremstilling af produkterne skal være et selvstæn-
digt sikkerhedsdatablad efter kemikalie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere. Et sikkerheds-
datablad er et dokument, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for
det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og mil-
jøoplysninger.
7
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
Udmøntning af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal sikre et
bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer i forbindelse med
projektering og udførelse af bygningen til gavn for et bedre indeklima samt øget sundhed og
trivsel blandt brugerne.
På sigt forventes kravet at bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet, da kravet gør det muligt
at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og give et højere videns-
grundlag om indholdet af stoffer i de materialer, der forefindes i bygninger, hvorefter mulighe-
den for at vurdere potentialet for genbrug eller genanvendelse af materialerne kan forbedres.
Den foreslåede bemyndigelseshjemmel forventes, jf. den politiske aftale om national strategi
for bæredygtigt byggeri, at blive udnyttet, så kravet udmøntes i bygningsreglementet gældende
fra 2023.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser til § 1, nr. 4.
3.
Konsekvenser for FN’s verdensmål
Lovforslaget forventes at understøtte delmål 12.2. og være medvirkende til at kunne begrænse
bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have offentlige økonomiske konsekvenser, da der er tale om be-
myndigelseshjemler. Udmøntningen af kravene i bygningsreglementet kan dog medføre øko-
nomiske konsekvenser.
På nuværende tidspunkt er en vurdering af de økonomiske konsekvenser forbundet med stor
usikkerhed. En igangværende testfase af kravene skal medvirke til at øge vidensgrundlaget.
Implementeringen af kravene i bygningsreglementet kan have økonomiske konsekvenser for
det offentlige som bygherre. Herudover kan udmøntningen have administrative konsekvenser
på den kommunale såvel som den statslige sagsbehandling (se under implementeringskonse-
kvenser).
Omkostninger for det offentlige som bygherre vurderes at kunne blive påvirket i to sammen-
hænge. Dels kan der være omkostninger forbundet med dokumentation af de krav, som lov-
forslaget skaber hjemmel til, og dels i form af øvrige potentielle omkostninger forbundet med
efterlevelse af kravene.
De økonomiske omkostninger kan ikke opgøres præcist på nuværende tidspunkt, men fastlæg-
ges blandt andet på baggrund af en igangværende testfase af den frivillige bæredygtigheds-
klasse. Testfasen har til formål at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen samt øge videns-
grundlaget ved opsamling af data fra konkrete byggerier med henblik på en koordineret data-
opsamling. Et øget erfaringsniveau og et øget vidensgrundlag skal anvendes til at fastsætte det
endelige kravniveau, der vil være bestemmende for omfanget af de økonomiske og administra-
tive konsekvenser for det offentlige. Opgørelsen af konsekvenserne kan således først opgøres
8
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
ved testfasens afslutning i 2022, og ved udmøntning af kravene i bygningsreglementet. Inden
fastsættelse af det endelige kravniveau i bygningsreglementet vil aftaleparterne bag national
strategi for bæredygtigt byggeri blive forelagt opdaterede økonomiske beregninger og forslag
til implementering af kravniveau. Eventuelle merudgifter vil desuden afhænge af de konkrete
byggeriers omfang og karakter.
I forbindelse med evalueringen af testfasen skal der ligeledes foretages et opdateret omkost-
ningsoverslag baseret på testfasens gennemførte projekter. Endelig skal der gennemføres en
vurdering af, hvilke bygningstyper der skal omfattes af kravene ved udmøntning. I forbindelse
med udmøntningen i bygningsreglementet vil skøn over omkostningerne således være yderli-
gere kvalificeret.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri udmøntes krav til
bygningers klimapåvirkning trinvis, hvilket skal understøtte, at hele branchen får mulighed for
at tilpasse sig udviklingen. Når branchen får erfaringer med kravene, og der på den baggrund
kan udvikles standardiserede løsninger, forventes omkostningerne at falde.
De eventuelle kommunale og regionale økonomiske konsekvenser vil skulle forhandles med
kommunerne og regionerne i regi om anlægsrammen, da der er tale om anlægsudgifter.
Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for stat, regioner eller kom-
muner. Udmøntningen af kravene i bygningsreglementet kan dog have implementeringskonse-
kvenser for det offentlige, herunder medføre udgifter til en øget statslig og kommunal admini-
stration.
For staten indebærer lovforslaget, at der skal foretages opsamling af data fra den frivillige bæ-
redygtighedsklasse fra byggerier, videreudvikling af kravene, herunder udvikling af miljødata
fra byggevarematerialer, vidensdeling til byggeriets partnere og bygningsinvestorer. Der skal
endvidere gennemføres en monitorering af de opnåede effekter af indførelsen af kravene, her-
under de fastsatte grænser for maksimumsudledning af CO
2
. Endeligt forventes lovforslaget og
særligt udmøntningen af kravene i bygningsreglementet at medføre, at branchen efterspørger
øget vejledning.
For kommunerne kan lovforslaget medføre øgede udgifter i forbindelse med behandling af byg-
gesager. Disse udgifter følger dog princippet bag den almindelige byggesagsbehandling og vil
derfor kunne gebyrfinansieres på samme måde, som det allerede er muligt. Der kan dog være
udgifter forbundet med opdatering af Byg & Miljø, som er kommunernes it-platform til bygge-
sagsbehandling.
Gennemførelsen af lovforslaget vil leve op til principper for digitaliseringsklar lovgivning. De
konkrete implementeringskonsekvenser fastlægges i forbindelse med udmøntningen af kravene
i bygningsreglementet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Udmøntningen
af kravene i bygningsreglementet kan dog give øgede omkostninger.
9
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
Det vurderes, at omkostninger for erhvervslivet og private bygherrer kan blive påvirket i to
sammenhænge. Dels kan der være omkostninger forbundet med dokumentation af de krav, som
lovforslaget skaber hjemmel til, og dels i form af øvrige potentielle omkostninger forbundet
med efterlevelse af kravene.
De økonomiske omkostninger kan ikke opgøres præcist på nuværende tidspunkt, men fastlæg-
ges blandt andet på baggrund af en igangværende testfase af den frivillige bæredygtigheds-
klasse. Testfasen har til formål at øge erfaringsniveauet i hele byggebranchen samt øge videns-
grundlaget ved opsamling af data fra konkrete byggerier med henblik på en koordineret data-
opsamling. Et øget erfaringsniveau og et øget vidensgrundlag skal anvendes til at fastsætte det
endelige kravniveau, der vil være bestemmende for omfanget af de økonomiske og administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet m.v. Opgørelsen af konsekvenserne kan således først opgø-
res ved testfasens afslutning i 2022, og ved udmøntning af kravene i bygningsreglementet. In-
den fastsættelse af det endelige kravniveau i bygningsreglementet vil aftaleparterne bag natio-
nal strategi for bæredygtigt byggeri blive forelagt opdaterede økonomiske beregninger og for-
slag til implementering af kravniveau. Eventuelle merudgifter vil desuden afhænge af de kon-
krete byggeriers omfang og karakter.
I forbindelse med evalueringen af testfasen skal der ligeledes foretages et opdateret omkost-
ningsoverslag baseret på testfasens gennemførte projekter. Endelig skal der gennemføres en
vurdering af, hvilke bygningstyper der skal omfattes af kravene ved udmøntning. I forbindelse
med udmøntningen i bygningsreglementet vil skøn over omkostningerne således være yderli-
gere kvalificeret.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri udmøntes krav til
bygningers klimapåvirkning trinvis, hvilket skal understøtte, at hele branchen får mulighed for
at tilpasse sig udviklingen. Når branchen får erfaringer med kravene, og der på den baggrund
kan udvikles mere standardiserede løsninger, forventes omkostningerne at falde. Derudover
forventes omfanget af myndighedernes øgede vejledningsindsats om kravene i forbindelse med
udmøntningen af kravene i bygningsreglementet at have en afledt effekt på de omkostninger,
som erhvervslivet har i overgangsperioden. Systematisk indsamling af erfaringer forventes li-
geledes at have betydning for, hvor hurtigt overgangsperioden afløses af adgang til standardi-
serede løsninger.
Private virksomheder, der kan udarbejde dokumentation af de krav, som lovforslaget skaber
hjemmel til, vil omvendt opleve en meromsætning. I takt med øget erfaring og udvikling af
standardiserede løsninger forventes denne meromsætning at blive mindre, ligesom udgifterne
for bygherrerne forventes at falde.
De konkrete øvrige efterlevelseskonsekvenser fastlægges i forbindelse med udmøntningen af
kravene i bygningsreglementet.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Udmøntnin-
gen af kravene i bygningsreglementet kan dog give øgede administrative konsekvenser.
Sigtet ved udmøntning af kravene vil således være at mindske de administrative konsekvenser
for erhvervslivet mest muligt. Det forventes dog, at der vil være et administrativt merarbejde
for erhvervslivet i form af dokumentation og efterlevelse af kravene.
10
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
De konkrete administrative konsekvenser for erhvervslivet fastlægges i forbindelse med ud-
møntningen af kravene i bygningsreglementet.
Principperne for agil erhvervsrettet regulering vurderes ikke at være relevante for forslaget.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere. Udmøntningen af
kravene i bygningsreglementet kan dog medføre administrative konsekvenser i det omfang,
borgere selv forestår et byggeri. I dette tilfælde kan konsekvenserne sidestilles med det be-
skrevne vedrørende private bygherrer i pkt. 5 om økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes som udgangspunkt ikke at have direkte nationale klimamæssige konse-
kvenser. Lovforslaget udmønter dele af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt
byggeri, som er et understøttende tiltag uden direkte nationale CO
2
-effekter. Udmøntningen af
kravet om LCA i bygningsreglementet kan dog have afledte klimamæssige konsekvenser ved,
at bygningsejere vælger andre, mindre CO
2
-udledende materialer eller, at byggematerialepro-
ducenterne ændrer deres produktion. Et krav om at opgøre byggeriets CO
2
-udledning vurderes
ikke i sig selv have klimamæssige konsekvenser i form af reduktion af udledning af drivhus-
gasser på hverken nationalt eller globalt plan, men kravet kan skabe fokus på bygningers kli-
maaftryk.
Et krav om en CO
2
-grænseværdi for bygningers klimaaftryk, det vil sige en maksimal grænse
for, hvor meget CO
2
en bygning må udlede over bygningens levetid ud fra en LCA-beregning,
vurderes at være et understøttende tiltag til at reducere CO
2
-udledningen fra byggeriet.
Det følger af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri, at der skal ind-
føres en grænseværdi til nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til
12 kg CO
2
-ækv/m
2
/år. Fra 2025 indføres også grænseværdi for nybyggeri under 1.000 kvadrat-
meter. Aftaleparterne skal løbende mødes med henblik på fastsættelse af grænseværdier fra
2025, 2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Udmøntningen af kravet om ressourceanvendelse på byggepladser vurderes ligeledes at kunne
have afledte klimamæssige konsekvenser ved, at der kommer yderligere fokus på at reducere
ressourceforbruget på byggepladser.
8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Ved udmøntningen af de kon-
krete krav vurderes det dog, at der på sigt kan være miljømæssige konsekvenser.
Det gælder særligt kravet om kortlægning af ressourceanvendelsen på byggepladsen og kravet
om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
11
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
Kravet om ressourceanvendelse på byggepladsen skal kortlægge den faktiske ressourceanven-
delse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen. Kravet skal give bygherre
og entreprenør bevidsthed om ressourceanvendelsen og modvirke, at der for eksempel bestilles
for mange byggematerialer, eller at materialerne opbevares uhensigtsmæssigt, så de bliver be-
skadiget.
Kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal bidrage til, at der
opnås et bedre vidensgrundlag, når bygningsdele udskiftes, eller bygningen nedrives ved endt
levetid. Det gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer
og vurdere muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne.
Testfasen frem til 2022 af den frivillige bæredygtighedsklasse skal blandt andet benyttes til at
opsamle data fra konkrete byggerier med henblik på koordineret dataopsamling, der skal øge
vidensgrundlaget, herunder også om de miljømæssige effekter. Det er ikke muligt på nuværende
tidspunkt at vurdere lovforslagets miljømæssige konsekvenser nærmere.
Lovforslaget vurderes ikke at have naturmæssige konsekvenser. Ved udmøntningen af kravene
i bygningsreglementet vurderes strategien dog på sigt at betyde, at der kommer mere fokus på
materialevalg og ressourceforbrug.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juni 2021 til den 16. juni 2021 været sendt i
offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Altinex Oil Denmark A/S,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Ankenævnet på Energiområdet, AP-
PLIA Danmark, Astma-Allergi Danmark, Banedanmark, BAT-Kartellet, BCK (Branchen for
Kaffe- og Convenienceløsninger), Beskæftigelsesministeriet, Bips-Byggeri, Informationstek-
nologi, Produktivitet og Samarbejde, BL
–
Danmarks Almene Boliger, Blik- og Rørarbejder-
forbundet, BOSAM - Boligforeningernes Sammenslutning i Danmark, Brancheforeningen
Danske Byggecentre, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter, Bran-
cheforeningen for Storkøkkenudstyr (BFS), Byens Ejendom, Byggeskadefonden, Byggeskade-
fonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietet, Bygherreforeningen, Bygningsfredningsfor-
eningen (BYFO), Børne- og Undervisningsministeriet, Center for Indeklima og Sundhed i Bo-
liger, Connect Sport, Dabyfo
–
Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DANAK, Dancert
–
Teknologisk Institut, Danmark Tekniske Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Danmarks
Lejerforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og
Sikringsteknisk Institut, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center, Dansk In-
dustri, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Standard, Dansk Teater, Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF), Dansk Varme Service, DVS, Dansk Ventilation Service, Danske Advokater
12
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Handicaporganisationer, Danske
Kloakmestre, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA, Den Danske Land-
inspektørforening, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Økologiske Råd, DHI
Danmark, DI Byg, DI Digital, DI Energi, DI Fødevarer, DI Handel, DI Rådgiverne, Drivkraft
Danmark, E.On Denmark A/S, Ejendomsforeningen Danmark, Energiforum Danmark, Energi-
service A/S, Energitjenesten, Erhvervslejernes Landsorganisation, Erhvervsministeriet, ETA
Danmark A/S, Eurofins, Evida, FABA, Finans Danmark, Finansministeriet, Forbrugerrådet
TÆNK, Forbundet Arkitekter og Designere, Forbundet Træ- Industri-Byg i Danmark (3F),
FORCE Technology, Foreningen af Danske Kraftvarmemærker, Foreningen af Rådgivende In-
geniører, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, For-
svarsministeriets Ejendomsstyrelse, Frie Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulen-
ter, FSR Danske Revisorer, Glasindustrien, God Adgang, Grundfos, HE-sekretariatet, Hofor,
Horesta, Hovedstadens Beredskab, Ingeniørforeningen Danmark, Justitsministeriet, Kirkemi-
nisteriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konstruk-
tørforeningen, Kooperationen, KTC - Kommunalteknisk Chefforening, Kulturministeriet, Kø-
benhavns Erhvervsakademi, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen for
Bygnings og Landskabskultur, Lejernes Landsorganisation, LO, Maskinmestrenes Foreningen,
Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Molio
–
Byggeriets Viden-
center, NGF Nature Energy, Nævnenes Hus, Nævnenes Hus
–
Byggeklageenheden, Nævnenes
Hus
–
Planklagenævnet, Parcelhusejernes Landsforening, Plan Energi, Plastindustrien, Prakti-
serende Landinspektørers Forening, Rambøll, Realdania, Rørforeningen, Seges, Sikkerheds-
Branchen, Skatteministeriet, Skorstensfejerlauget, SMVdanmark, Social- og Ældreministeriet,
Statens Byggeforskningsinstitut, Statikeranerkendelsesudvalget, Statsministeriet, Stålcentrum,
Sundhedsministeriet, SYD Energi, Syddansk Universitet, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tekniq In-
stallatørernes Organisation, Teknologisk Institut, Teleindustrien, Transportministeriet, Træin-
formation, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Inte-
grationsministeriet, Varmepumpefabrikantforeningen, VELTEK, Vindmølleindustrien, Vindu-
esindustrien
–
Wind Denmark, Ørsted, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
13
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
2457194_0014.png
10. Sammenfattende skema
Positive konsekven- Negative konsekvenser/merudgifter
ser/mindreudgifter (hvis (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
ja, angiv omfang/Hvis
før »Ingen«)
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekven- Ingen
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser Ingen
Miljø- og naturmæssige kon- Ingen
sekvenser
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de principper for
implementering af erhvervs-
rettet EU-regulering/ Går vi-
dere end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen EU-retlige aspekter
Ja
Nej
X
14
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Byggeloven har efter § 1 en bred formålsbestemmelse, der blandt andet angiver, at loven har til
formål at sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfreds-
stillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at fremme foranstaltnin-
ger, der kan øge byggeriets produktivitet og modvirke unødvendigt ressourceforbrug. Bygge-
lovens formål omfatter nogle af de forhold, som indgår i forståelsen af bæredygtigt byggeri,
herunder eksempelvis at modvirke unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser.
Formålsbestemmelsen rummer imidlertid ikke hensynene til byggeriets klimapåvirkninger,
byggeriets ressourceforbrug som helhed, herunder også byggepladsens ressourceforbrug, og
byggeriets økonomiske bæredygtighed.
For at understøtte bygge- og anlægssektorens bæredygtige omstilling og for, at der kan indføres
bemyndigelsesbestemmelser til udmøntning af kravene, er der derfor behov for at udvide byg-
gelovens formålsbestemmelse, så lovens formål rummer hensynet til klimapåvirkninger og res-
sourceforbrug samt hensynet til økonomisk bæredygtighed. De foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelser, jf. lovforslagets nr. 4, om indførelse af hjemmel i byggeloven til, at der i bygnings-
reglementet kan fastsættes krav til byggeriet om henholdsvis livcyklusvurdering og CO
2
-græn-
seværdi, om totaløkonomisk analyse, om ressourceanvendelse på byggepladser og om doku-
mentation af problematiske stoffer i byggematerialer kan ikke rummes inden for byggelovens
nuværende formålsbestemmelse.
Kravet om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi har til formål at synliggøre og reducere
bygningers klimapåvirkning. Kravet om totaløkonomisk analyse har til formål at muliggøre en
optimering af bygningens totaløkonomi og understøtte øget økonomisk bæredygtighed. Kravet
om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den faktiske ressourcean-
vendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen, som kan medvirke
til at mindske klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser. Endeligt har
kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer til formål at skabe et bedre
vidensgrundlag om byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere mulig-
heden for genbrug eller genanvendelse af materialerne, der på sigt kan bidrage til øget cirkulær
økonomi i byggeriet.
Det foreslås derfor i nr. 1, at
§ 1
ændres, så bestemmelsen udvides til også at have til formål at
fremme foranstaltninger, som kan reducere klimapåvirkninger og ressourceforbrug for bygge-
riet samt at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendige meromkostninger i byg-
geriets levetid.
Formålet om reducering af klimapåvirkninger og ressourceforbrug vil indebære, at byggeloven
kan rumme hensynet til den påvirkning, som byggeriet har på klima og ressourcer. Formålet
om modvirkning af unødvendige meromkostninger i byggeriets levetid vil indebære, at bygge-
loven kan rumme hensynet til økonomisk bæredygtighed, herunder at der opnås en bedre ba-
lance mellem de samlede udgifter og byggeriets kvalitet.
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Til den forslåede ændring i nr. 1 om udvidelse af formålsbestemmelsen henvises i øvrigt til pkt.
2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Det foreslås i nr. 2, at »og« udgår af
§ 6, stk. 1, litra j.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 4.
Til nr. 3
Det foreslås i nr. 3, at der i
§ 6, stk. 1, litra k,
indsættes et
komma
i stedet for et punktum sidst i
bestemmelsen.
Ændringen vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ændringen er en konsekvensrettelse
som følge af den foreslåede ændring af § 6, stk. 1, jf. lovforslagets nr. 4.
Til nr. 4
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men livscyklusvurdering,
der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO
2
-grænseværdi bliver på nuværende tidspunkt
ikke reguleret i byggeloven.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra l,
jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om livs-
cyklusvurdering, der opgør bygningers klimapåvirkning, og CO
2
-grænseværdi.
Den foreslåede ændring følger den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri.
Fra 2023 og frem skal der udmøntes krav i bygningsreglementet til bygningers klimaaftryk med
udgangspunkt i kriteriet fra den frivillige bæredygtighedsklasse om livscyklusvurdering samt
indfase krav om en CO
2
-grænseværdi.
Ved livscyklusvurdering forstås en vurdering, der vurderer og opgør bygningens samlede kli-
mapåvirkning, herunder blandt andet CO
2
-udledning, over bygningens livscyklus og benævnes
også LCA (Life Cycle Assessment).
Udmøntning af krav om LCA i bygningsreglementet har til formål at synliggøre bygningens
klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift.
Livscyklusvurderingen, hvorigennem bygningens samlede klimapåvirkning bliver udregnet, gi-
ver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske løsninger, som reducerer
CO
2
-udledningen.
En livscyklusvurdering kan bruges tidligt i designfasen for at træffe beslutninger på et oplyst
grundlag. Tidligt i byggeprocessen vil en livscyklusvurdering ofte være baseret på antagelser.
Derfor bør den justeres, når de endelige beslutninger er taget for at sikre den mest korrekte
livscyklusvurdering af den opførte bygning.
16
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
De klimapåvirkninger, der indgår i en livscyklusvurdering, vil i hovedtræk omfatte klimapå-
virkninger forbundet med fremstilling af byggematerialer, byggeprocessen, brugen af bygnin-
gen og hvad der sker med bygningen ved endt levetid.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der
i forbindelse med livscyklusberegningerne vil stilles krav om anvendelse af beregningsværktø-
jet LCAbyg eller tilsvarende beregningsmetode med tilsvarende beregningsforudsætninger.
Ved CO
2
-grænseværdi forstås en maksimal grænse foren bygnings CO
2
-udledning i byggeriets
betragtningsperiode. Byggeriets betragtningsperiode er en nærmere fastsat periode, som livs-
cyklusberegningerne gennemføres for, der skal repræsentere bygningens levetid. Byggeriets
betragtningsperiode benævnes i det følgende som byggeriets levetid.
I henhold til den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri skal der indføres
CO
2
-grænseværdi for nybyggeri, der er større end 1.000 kvadratmeter fra 2023 svarende til 12
kg CO
2
-ækv/m
2
/år. Øvrigt nybyggeri under 1.000 kvadratmeter vil blive omfattet af krav om
CO
2
-grænseværdi fra 2025. Ved CO
2
-ækv/m
2
/år forstås CO
2
-ækvivalent pr. kvadratmeter pr.
år.
CO
2
-grænseværdien er en grænse for, hvor mange CO
2
-ækvivalater en bygning må udlede.
CO
2
-ækvivalenter er en samlet opgørelse af en række forskellige udledninger, som bidrager til
klimaforandringerne. Disse andre drivhusgasser omregnes til CO
2
-ækvivalenter, svarende til en
valutaomregning for at kunne sammenligne udledningerne og for at kunne lave en samlet op-
gørelse. Aftaleparterne mødes løbende med henblik på fastsættelse af grænseværdier fra 2025,
2027 og 2029, således at disse kan fastsættes ud fra den nyeste viden og data.
Krav om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri
forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi forventes at indføres i bygningsreglemen-
tet i den almindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske
krav. Kravet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indfø-
relse i bygningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal ind-
sendes dokumentation for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om livscyklusvurdering og CO
2
-grænseværdi henvises i øvrigt
til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Efter byggelovens § 6, stk. 1, kan der i bygningsreglementet fastsættes regler om udførelse,
indretning og brug af bebyggelse med hensyn til en række forhold, men totaløkonomisk analyse
bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Til sammenligning indeholder lov om offentlig byggevirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1712 af 16. december 2010, og lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1203
af 3. august 2020, krav om anvendelse af totaløkonomi for henholdsvist offentligt byggeri og
alment boligbyggeri.
17
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra m,
jf. forslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om to-
taløkonomisk analyse for byggeriet.
Ved totaløkonomisk analyse forstås en metode til at opgøre eller vurdere de totale omkostninger
for et byggeri over livscyklussen, og benævnes også LCC (Life Cycle Costing). I de totale
omkostninger indgår f.eks. design, anlæg, drift, vedligehold, renovering, energi, bortskaffelse
osv. Totaløkonomi vil således hjælpe med at synliggøre hvilke løsninger, som økonomisk bedst
kan betale sig set over byggeriets levetid.
Udmøntning af krav om LCC har til formål at sætte fokus på økonomien ved både anlæg og
drift af bygninger. Ved mange byggerier er der primært fokus på anlægsøkonomi. Et krav om
totaløkonomiske beregninger sikrer, at langsigtede effekter belyses, herunder forskelle i drifts-
og vedligeholdelsesomkostninger samt konsekvensen af materialers eller løsningers eventuelle
forskellige levetider. Med totaløkonomiske beregninger vil der skabes der et bedre beslutnings-
grundlag for at vælge de løsninger, der over tid er de økonomisk mest fordelagtige løsninger.
Kravet kan også skabe grundlag for en mere veldokumenteret prioritering mellem anlæg og
drift.
Totaløkonomi er et blandt mange hensyn, som bygherre kan inddrage i beslutninger om eksem-
pelvis valg af materiale eller valg af byggeteknisk løsning. Der forventes derfor ikke et krav
om, at løsningen med den bedste totaløkonomi skal vælges, da der kan være andre hensyn, som
taler for en anden løsning. Kravet rummer i denne sammenhæng ikke grænseværdier eller refe-
renceværdier for bygningers totaløkonomi. Kravet handler om at opgøre totaløkonomien, hvil-
ket vil medvirke til at sikre, at der er et oplyst grundlag for, at totaløkonomi indgår i beslut-
ningsgrundlaget.
For at begrænse dokumentationsomkostningerne forventes det, at der vil stilles krav om bereg-
ning af totaløkonomi på et begrænset antal bygningsdele, og at der fokuseres på de bygnings-
dele, der er væsentlige i forhold til totaløkonomien for projektet.
For at sikre konsistens, sammenlignelighed og et fælles referencegrundlag forventes det, at der
vil stilles krav om anvendelse af beregningsværktøjet LCCbyg eller tilsvarende beregningsme-
tode med tilsvarende beregningsforudsætninger.
Krav om totaløkonomisk analyse skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås en bygning,
der opføres på ny.
Kravet om totaløkonomisk analyse forventes at blive udmøntet i bygningsreglementet gæl-
dende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige bygge-
sagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil således
gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreglemen-
tet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation for,
at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om totaløkonomisk analyse henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
18
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i bygnings-
reglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til varetagelse af sik-
kerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Sådanne regler er blandt andet udmøntet for
byggepladser, hvor der på nuværende tidspunkt er fastsat krav i bygningsreglementet om sik-
kerhed for personer og bygninger på og omkring byggepladsen, brandværnsforanstaltninger og
om gener på anden grund. Ressourceanvendelse på byggepladser bliver på nuværende tidspunkt
ikke reguleret i byggeloven.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra n,
jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om res-
sourceanvendelse på byggepladser.
Udmøntning af krav om ressourceanvendelse på byggepladser har til formål at kortlægge den
faktiske ressourceanvendelse og dermed give mulighed for at reducere dette på byggepladsen.
Kravet skal sikre, at der kan opnås konkrete ressource- og energibesparelser, hvilket kan med-
virke til at reducere klimapåvirkningen og samtidig understøtte økonomiske besparelser.
Udmøntning af kravet i bygningsreglementet forventes konkret at vil indebære, at transport,
energi- og vandforbrug samt mængden af byggeaffald skal måles, registreres og dokumenteres.
Målingen, registreringen og dokumentationen af ressourceanvendelser på byggepladser vil end-
videre bidrage til den dataindsamling, som anvendes i kravet om livscyklusvurdering, der opgør
bygningens samlede klimapåvirkning.
Krav om ressourceanvendelse på byggepladser skal gælde for nybyggeri. Ved nybyggeri forstås
en bygning, der opføres på ny.
Kravet om ressourceanvendelse på byggepladser forventes at blive udmøntet i bygningsregle-
mentet gældende fra 2023. Kravet forventes at indføres i bygningsreglementet i den almindelige
byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kravet vil så-
ledes gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i bygningsreg-
lementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes dokumentation
for, at kravet er opfyldt.
Til den forslåede ændring i nr. 4 om ressourceanvendelse på byggepladser henvises i øvrigt til
pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Der kan efter de gældende regler i byggelovens § 6, stk. 1, litra a, fastsættes regler i bygnings-
reglementet om udførelse, indretning og brug af bebyggelse med hensyn til varetagelse af sik-
kerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn. Med hjemmel i denne bestemmelse er der i byg-
ningsreglementet blandt andets fastsat krav, der retter sig mod forureninger fra byggematerialer,
men som dog alene er rettet mod forureninger af indeklimaet. Dokumentation af problematiske
stoffer i byggematerialer bliver på nuværende tidspunkt ikke reguleret i byggeloven.
Regulering vedrørende byggematerialers egenskaber og indhold af problematiske stoffer er re-
lateret til byggevareforordningen og REACH-forordningen, som er
EU’s kemikalielovgivning.
Hvis en byggevare indeholder stoffer, der er omfattet af REACH-forordningens krav om sik-
kerhedsdatablade, skal dette fremgå af sikkerhedsdatabladet. Et sikkerhedsdatablad er et doku-
ment, som ifølge REACH-forordningen skal beskrive forskellige forhold for det specifikke pro-
dukt, herunder bl.a. oplysning om indholdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger.
19
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
På nuværende tidspunkt skal sikkerhedsdatablade for byggematerialer efter anden lovgivning
være tilgængelige på byggepladsen ved opførelse af byggeriet. Efter ibrugtagningen af bygge-
riet er der dog ofte kun begrænset tilgængelig viden i byggesagen om, hvilke produkter og
materialer der indgår i byggeriet samt deres eventuelle indhold af problematiske stoffer. Det
skyldes, at der på nuværende tidspunkt ikke stilles krav om, at sikkerhedsdateblade skal indgå
i dokumentationen ved afslutning af en byggesag og derfor ikke bliver overleveret til fremtidige
ejere af bygningen.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 6, stk. 1, litra o,
jf. lovforslagets nr. 4, er en bemyndigelsesbe-
stemmelse, som vil give hjemmel til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav om do-
kumentation af problematiske stoffer i byggematerialer.
Ved problematiske stoffer forstås stoffer, der kan medføre et eller flere problemer som eksem-
pelvis arbejdsmiljøproblemer i udførelsesfasen, afgasninger til indeklimaet i driftsfasen eller
risiko for at de problematiske stoffer spredes eller indbygges i nye materialer i forbindelse med
nedrivning af bygningen. Problematiske stoffer er eksempelvis stoffer som formaldehyd, phta-
later og tungmetaller. Der kan indgå problematiske stoffer i mange forskellige materialer, her-
under eksempelvis produkter til overfladebehandling som for eksempel maling, lak eller fuge-
materiale.
Konkret forventes udmøntningen af kravet i bygningsreglementet at medføre, at der kan fast-
sættes krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer, og at der skal fore-
ligge en komplet samling sikkerhedsdatablade efter produkterne er indbygget i bygningen, hvis
der ved fremstilling af produkterne skal være et selvstændigt sikkerhedsdatablad efter kemika-
lie- og arbejdsmiljølovgivningen med flere.
Ved et sikkerhedsdatablad forstås et dokument, som i overensstemmelse REACH-forordningen
skal beskrive forskellige forhold for det specifikke produkt, herunder bl.a. oplysning om ind-
holdsstoffer, fareidentifikation og miljøoplysninger. Sikkerhedsdatablade forventes at kunne
indsamles digitalt og forventes at indeholde en entydig reference til, hvor i bygningen materia-
lerne er anvendt.
Udmøntning af krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal sikre et
bedre grundlag for at vælge materialer uden indhold af problematiske stoffer i forbindelse med
projektering og udførelse af bygningen til gavn for et bedre indeklima og øget sundhed og triv-
sel blandt brugerne. På sigt kan kravet bidrage til øget cirkulær økonomi i byggeriet, da kravet
gør det muligt at frasortere byggematerialer, som indeholder problematiske stoffer og vurdere
muligheden for genbrug eller genanvendelse af materialerne.
Krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer skal gælde nybyggeri. Ved
nybyggeri forstås en bygning, der opføres på ny.
Kravet om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer forventes at blive udmøn-
tet i bygningsreglementet gældende fra 2023. Kravet indføres i bygningsreglementet i den al-
mindelige byggesagsproces på samme vis som bygningsreglementets øvrige tekniske krav. Kra-
vet vil således gælde for bygninger, hvor der ansøges om byggetilladelse efter indførelse i byg-
ningsreglementet. Det vil medføre, at der ved færdigmelding af byggeriet skal indsendes doku-
mentation for, at kravet er opfyldt.
20
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
Til den forslåede ændring i nr. 4 om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer
henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Da byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer,
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 34, gælder loven heller ikke for Færøerne
og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af
23. september 2016, som ændret blandt andet
ved lov nr. 734 af 8. juni 2018, lov nr. 1590 af
27. december 2019 og senest ved lov nr. 2080
af 21. december 2020, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1.
Denne lov har til formål:
at
sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og
bruges således, at den frembyder tilfredsstil-
lende tryghed i brand- og sikkerheds- og
sundhedsmæssig henseende,
at
sikre, at bebyggelse og ejendommens ube-
byggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet
21
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
under hensyn til den tilsigtede brug og vedlige-
holdes forsvarligt,
at
sikre, at byggeskader udbedres,
at
fremme handicaptilgængelig indretning af
bebyggelse,
at
fremme arkitektonisk kvalitet i byggeriet,
at
fremme foranstaltninger, der kan øge bygge-
riets produktivitet,
at
fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendigt ressourceforbrug i bebyggelser,
at
fremme foranstaltninger, som kan modvirke
1.
I §
1
indsættes efter »råstofforbrug i bebyg-
unødvendigt råstofforbrug i bebyggelser.
gelser«: »,
at fremme foranstaltninger, som kan reducere
klimapåvirkninger og ressourceforbrug for
byggeriet, og
at fremme foranstaltninger, som kan modvirke
unødvendige meromkostninger i byggeriets le-
vetid«.
§ 6.
I bygningsreglementet kan fastsættes reg-
ler om udførelse, indretning og brug af bebyg-
gelse med hensyn til:
3.
I
§ 6, stk. 1, litra j,
udgår »og«.
a-i)
…
4.
I
§ 6, stk. 1, litra k,
ændres »energi.« til:
j) driftsmæssige foranstaltninger, der kan fast- »energi,«.
holde et forsvarligt brandsikkerhedsniveau, og
5.
I
§ 6, stk. 1,
indsættes som
litra l, m, n
og
o:
k) krav om installation af bygningsopvarmning
»l) krav om livscyklusvurdering og om CO
2
-
baseret på vedvarende energi.
grænseværdi,
m) krav om totaløkonomisk analyse,
n) krav om ressourceanvendelse på byggeplad-
ser og
o) krav om dokumentation af problematiske
stoffer i byggematerialer.«
Stk. 2-3.
…
22
 L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren
UDKAST
23