L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 24 Bilag 1
Offentligt

Arkitektforeningen

lmnRl. \>«.:›t'l.1l|()I| m “Lniilc « I»

Indenrigs- og Boligministeriet

E-mail: [email protected]; cc: [email protected]

Sagsnummer. 2021-2388

Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven 08-07-2021

Vi takker for det tilsendte materiale og for muligheden for at afgive hø-

ringssvar.

Opbakning til nye krav til byggeriet

Akademisk Arkitektforening støtter lovforslaget om, at der indføres hjem-

mel i byggeloven til, at der i bygningsreglementet kan fastsættes krav til

byggeriet om livcyklusvurdering og CO2- grænseværdi, om totaløkonomisk

analyse, om ressourceanvendelse på byggepladser samt om dokumentation

af problematiske stoffer i byggematerialer, så bemyndigelsesbestemmel-

serne kan rummes inden for lovens formål. Vi er helt enige indholdet af de

ñre tilføjelser til bygningsreglementet.

Det er vigtige værktøjer i forhold til at understøtte den grønne omstilling og

nå klimamål inden for byggeriet.

Udmøntning i bygningsreglementet

Vi bakker helt op de nye krav, men vi deler også den bekymring om de øko-

nomiske og administrative konsekvenser af de nye dokumentationskrav i

bygningsreglementet, som er beskrevet i høringen. Det kan blive svært for

især mindre virksomheder at navigere i. Det kan medvirke til at centrali-

sere og favorisere de større virksomheder på bekostning af lokal indflydelse

og regional udvikling. Derfor er det vigtigt, at de nye krav bliver implemen-

teret på en måde, så de bliver klare og operationelle.

Det er vores opfattelse, at der med de ændrede ansvarsforhold der er gjort

gældende med ikrafttrædelsen af BR18, opstod så mange processuelle og

administrative udfordringer for byggeriet - som endnu ikke er løst - og at

disse kan blive øget med de nye bemyndigelser.

Disse forhold dækker over et manglende samspil imellem lovens

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

›

Arkitektforeningen

5 rr;

:tk-Zggrg; lmnii-h *www L-.HUH nu ;Nul-dir z tx

Amp."

intentioner og hensigter og resultatet af dens praktiske udmøntning. Dette

ses tydeligt i den måde som ikrafttrædelsen af BR18 har ændret på forde-

lingen af ansvarsforholdet og administrationen af byggesager.

Men det handler ikke alene om de udfordringer som byggeriet står overfor i

forhold til bygningsreglementet, men også om et generelt stigende behov

for målstyring og dokumentation af, som stiller nye krav til branchens or-

ganisering af opgaverne og til de redskaber og procedure som branchens

aktører får stillet til rådighed, for at kunne sikre en succesfuld implemente-

ring af f.eks. de nye bemyndigelser.

Akademisk Arkitektforening deltager meget gerne i en dialog om et bedre

bygningsreglement og en smidig implementering af de nye krav om doku-

mentation.

Med venlig hilsen

Lars Autrup

Direktør

Arkitektforeningen

. . ,,......:...,:j

_,...

MVH 53%,?

3311,

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

København, den 14. juli 2021

Høringssvar - Høring af forslag til ændring af byggeloven

–

Danmarks Almene Boliger har den 3. juni 2021 modtaget høring af forslag til ændring af

byggeloven af Indenrigs- og Boligministeriet.

Med lovforslaget foreslås det at udvide byggelovens formål, så lovens formål rummer hensynet

til klima og ressourcer samt hensynet til økonomisk bæredygtighed. BL hilser udvidelsen af

formålsbestemmelsen velkommen, da de almene boligorganisationer har et øget fokus på

bæredygtigt byggeri og ressourceeffektivitet.

Det foreslås endvidere, at der indføres bemyndigelsesbestemmelser til fastsættelse af krav til

byggeriets klimapåvirkning. BL har ikke umiddelbart nogen bemærkningerne til

bemyndigelsesbestemmelsen, som vil føre til ændringer af bygningsreglementet.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

Bent Madsen

Adm. direktør

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

Sagsnr. 2021-2388

Sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

København den 9. juli 2021/GKS

Høringssvar

Høring over forslag til lov om ændring af byggeloven

Bygherreforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. ændringer af byggeloven,

som substantielt sker med henblik på bemyndigelse til at implementere den politisk vedtagne strategi

for bæredygtigt byggeri af april 2021 i bl.a. Bygningsreglementet. Vi anerkender behovet for lovæn-

dringerne, samtidigt med at vi henleder opmærksomheden på to overordnede forhold, nemlig koordi-

neringen af implementeringen af strategien i det nye Koordineringsudvalg,

hhv. EU’s kommende tak-

sonomi. Da byggeloven normalt kun ændres med længere intervaller, bør der tages højde herfor i lo-

vens udformning allerede nu.

Ad. Koordineringsudvalget: Udvalget har i henhold til dets kommissorium til formål at bistå ministeren,

folketinget og ministeriet med at implementere de tiltag, der er angivet i strategien. Hvis loven låses i

et meget snævert leje, er der risiko for at denne vil være en hindring for at fornuftige tolkninger og im-

plementeringsforslag, som måtte komme ud af Koordineringsudvalgets arbejde. Et eksempel herpå er

er tiltaget om

helhedsvurderinger af energirenoveringer,

som på indeværende tidspunkt ikke er kon-

kretiseret, og der vil fx kunne opstå en diskrepans mellem dette tiltag og intentionerne om at reducere

CO2-aftrykket gennem LCA, som der lægges op til kun skal omfatte nybyggeri.

Ad. EU’s taksonomi: De kommende bestemmelser om taksonomi ift. om investeringer kan betragtes

som bæredygtige, og som efter planen implementeres fra og med oktober 2022, vil få konsekvenser

for byggeriet. Derfor bør det overvejes, om der allerede nu bør indføjes rammebestemmelse herom i

byggeloven.

I forhold til de konkrete ændringsforslag og bemærkninger hertil, har vi følgende kommentarer:

Ad 2.2.2.) Det kommende krav om LCA er alene rettet mod nybyggeri, jf. den politiske aftale. Set i

sammenhæng med det ovenfor nævnte tiltag om helhedsvurderinger af energirenoveringer bør loven

allerede nu åbne op for eventuelle kommende krav LCA/grænseværdier ved renoveringer, som vil

være omfattet af energiramme og/eller produktkrav (U- og Eref-værdier). Begrundelsen herfor er, at

udledningerne fra den eksisterende bygningsmasse langt overstiger udledninger fra nybyggeri, som

også kun udgør en minimal del af driftsforbruget, forudsat at de nye bygninger lever op til de gæl-

dende energikrav. Ved at medtage en åbning for kommende krav til renoveringer, tages der højde for

eventuelle implementeringsforslag fra Koordineringsudvalget og kommende politiske justeringer frem

mod 2030.

Ad. 2.3.2) Hvis bestemmelsen om totaløkonomiske vurderinger / LCC skal finde anvendelse ift. offent-

lige og almene (offentligt) støttede byggerier, kan der blive behov for, at de øvrige rammebetingelser

for anvendelse af totaløkonomi justeres, idet den gældende adskillelse mellem anlægsbudgetter (der

regulerer udbud) og driftsbudgetter er en hindring for at lave reelle udbud ud fra totaløkonomiske prin-

cipper, og dermed en hindring for opfyldelsen af intentionen med lovens bestemmelser omkring bære-

dygtig økonomi i byggeprojekterne.

Ad. 2.4.2) Det bør præciseres, at energibetragtningen i forslaget særligt er begrundet i CO2-effek-

terne. I takt med, at fossile drivmidler erstattes af vedvarende energikilder, vil der kunne ske en for-

skydning i fokus på ressourceforbrug fx ift. produktiviteten. Desuden bør der, ud fra de samme over-

ordnede betragtninger som angivet under 2.2.2., tages højde for, at der også kan komme krav til res-

sourceforbruget på byggepladser, der vedrører renoveringer (herunder ombygninger og tilbygninger) i

Bygningsreglementets forstand.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Ad. 2.5.2) Loven bør på dette område udformes, således at denne tager højde for kommende krav om

bygnings- og materialepas og EPD'er ift. materialer generelt, samt ressource- og miljøkortlægninger

ved nedrivninger (fra 2023), som alt sammen vil være essentielt ift. at der kommer tilstrækkeligt styr på

de problematiske stoffer og dokumentationen heraf.

Ad. 3) Afslutningsvist ser vi det som en mangel i ændringsforslaget og bemærkningerne hertil, at pro-

blemstillingen med fordeling af udgifterne mellem anlæg og drift i en totaløkonomisk sammenhæng

ikke adresseres. Der henvises således i teksten eksplicit til påvirkning af anlægsudgifterne. Som

nævnt under ad. pkt. 2.3.2 vil en ændring af rammebetingelserne være nødvendigt for at kunne leve

op til lovens formål og mål på dette punkt.

Såfremt ovennævnte giver anledning til spørgsmål eller uddybning, står vi naturligvis til disposition.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Janet Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Lene Espersen <[email protected]>

8. juli 2021 10:55

Janet Nielsen; Social- og Indenrigsministeriet

Høringssvar vedr. Lov om ændring af byggeloven sagsnummer 2021-2388

Kære Janet Nielsen

[email protected]

Tak for muligheden for at blive hørt vedrørende ændring af byggeloven.

Danske Arkitektvirksomheder hilser de foreslåede ændringer af byggeloven velkomne – indførelse af krav om

livscyklusvurdering og grænseværdier for klimapåvirkning, krav om totaløkonomisk analyse, ressourceanvendelse på

byggepladser og dokumentation af problematiske stoffer.

Danske Arkitektvirksomheder vurderer, at afprøvningen af disse krav i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og

efterfølgende indfasning i Bygningsreglementet tilvejebringer et optimalt grundlag for at arkitektvirksomhederne

kan gøre byggeriet væsentligt mere bæredygtigt i samarbejde med bygherrer og byggeriets øvrige aktører, herunder

gøre byggeriet sundere, mere ressourceeffektivt, samt medvirke til at reducere Danmarks klimabelastning med 70%

inden 2030 og medvirke til at omstille byggeriet til cirkulær økonomi.

Danske Arkitektvirksomheder vurderer, at de merinvesteringer i optimering og dokumentation, som kravene

medfører, vil skabe både privat- og samfundsøkonomisk værdi, når effekterne af kravene realiseres. For

arkitektvirksomhederne – og flere andre virksomhedstyper i byggeriets værdikæde – er ambitiøse

bæredygtighedskrav med til at skabe et marked for innovative løsninger, og skærper dermed virksomhedernes

internationale konkurrenceevne. Dermed er ændringerne i byggeloven ikke kun god byggepolitik, de er også god

sundheds-, klima- og erhvervspolitik.

Danske Arkitektvirksomheder takker for de gode og inddragende forløb mellem Styrelse og byggeriets

organisationer i de forskellige politiske tiltag, der skal understøtte bæredygtigt byggeri. Da den teknologiske

udvikling og byggeriets praksis ændrer sig markant som følge af det skærpede fokus på bæredygtighed generelt, er

det vigtigt, at kravene løbende følges op og justeres i dialog med byggeriets aktører. Det medvirker Danske

Arkitektvirksomheder gerne til.

Med venlig hilsen

Lene Espersen

Administrerende direktør

Danske Arkitektvirksomheder

Vesterbrogade 1E, 2. sal

1620 København V

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

M 23 27 69 26

T 32 83 05 00

[email protected]

www.danskeark.dk

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Kommentering forslag til lovændring til byggelov

Danske Beredskabers bemærkninger til udkast til forslag til Lovforslag om ændring

af byggeloven med ikrafttræden den 1. januar 2022, j.nr.: 2021-2388.

Afsender:

Danske Beredskaber, H. C. Andersens Boulevard 23, 3, 1553 København V

Sekretariatschef Bjarne Nigaard

Generelle bemærkninger:

Danske Beredskaber stiller sig positiv over for den politiske aftale om en national strategi

for bæredygtigt byggeri, hvor hensynet til klima og ressourcer samt hensynet til økono-

misk bæredygtighed prioriteres, og vi er ligeledes positive overfor den afledte udvidelse

af byggelovens formål til også at rumme disse emner. Det er Danske Beredskabers fokus

at støtte og drive den grønne omstilling fremad på en sikker og forsvarlig måde samt at

sikre et godt brandsikkerhedsniveau for alle typer bygninger (herunder i byggemateria-

ler), anvendelser, drift mv.

Danske Beredskaber anbefaler, at man inden udmøntningen af krav om bæredygtigt byg-

geri i bygningsreglementet, og senere i den efterfølgende testperiode, undersøger de af-

ledte konsekvenser af byggelovens udvidelse i forhold til lovens andre hovedformål. Det

bør blandt andet undersøges, hvilken betydning ændringerne har for det formål der er

med at sikre, at bebyggelsen udføres, indrettes og bruges, således den frembryder til-

fredsstillende tryghed i blandt andet brand- og sikkerhedsmæssig henseende. Derved

sikres en nødvendig helhedstænkning i fastsættelse af krav til byggeriet og en rettidig

anvendelse af data og analyse af alle aspekter.

Det er Danske Beredskabers anbefaling, at det for fremtidens bæredygtige byggeri sik-

res, at det nuværende brandsikkerhedsniveau i byggeloven bevares.

Bæredygtigt byggeri skal således planlægges med et tilstrækkeligt stort antal sikkerheds-

barrierer, som sikrer bygningen mod et totalt kollaps i brandsikkerheden.

Et tilstrækkelig stort antal barrierer i brandsikkerhedsniveauet vil sikre, at valg af brand-

sikringstiltag for konkrete projekter i fremtiden understøtter et højt og samfundsmæssig

forventet sikkerhedsniveau under såvel evakuering, redning og slukning af brand. Ligele-

des vil det sikre, at der tages højde for de gamle, sunde principper baseret på simplicitet

og robusthed.

Med byggelovgivningens ændrede formål skal der derfor være et tilpas stort samspil mel-

lem byggelovens brandsikkerhedsniveau og det forventede sikkerhedsniveau og den ind-

sats beredskaberne skal levere i medfør af Beredskabslovgivningen, med opgaverne at

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Notat

forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og

katastrofer eller overhængende fare herfor.

Der må og kan under udmøntningen af byggelovens krav i bygningsreglementet og tilhø-

rende vejledninger ikke planlægges efter, at beredskaberne kompenserer for et lavere

brandsikkerhedsniveau i bæredygtigt byggeri, ligesom der heller ikke kan forventes aty-

piske indsatser fra beredskabet. For at kunne garantere muligheden for fortsat effektiv

indsats, er det derfor væsentligt, at de gængse principper ikke fraviges.

Danske Beredskaber stiller sig gerne til rådighed for det videre arbejde med ændring af

bygningsreglementet og tilhørende vejledninger, hvor relevante byggetekniske emner

ønskes vurderet i forhold til deres betydning for beredskabernes operative opgavesæt.

Danske Beredskaber vil i dette samarbejde blandt andet kunne bistå med opdateret op-

lysning om beredskabernes kontinuerlige udvikling i materiel, taktik, uddannelse mv. Til-

svarende bidrager Danske Beredskaber gerne i testfasens evaluering med data og viden

om de afledte konsekvenser i forhold til beredskabernes indsatsforhold.

Bidraget fra Danske Beredskaber vil, ud over at understøtte by- og samfundsudviklingen,

også have til formål bedst muligt at sikre en nødvendig balance imellem bygningsmæssig

udvikling og beredskabernes muligheder for at kunne yde den forsvarlige indsats i trit

med beredskabslovgivningen og samfundets forventninger til beredskabet.

Endelig bemærkes det, at man med lovændringen ikke forventer økonomiske konsekven-

ser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. Dette understøtter ovenstående

bemærkning om, at beredskaberne med ændringen ikke forventer at indgå som et kom-

penserende tiltag i forhold til brandsikkerhedsniveauet i byggeloven, og at der ikke aner-

kendes nye og afvigende principper for byggeri, med afledte krav til ændret indsatstaktik.

Side 2 (2)

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og boligministeriet

Holmens Kanel 22

1060 København K.

Att.: Janet Nielsen

Sagsnummer 2021 - 2388

Odense, den 9. juli 2021

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af byggeloven

Brancheforeningen Danske Bygningskonsulenter, som repræsenterer arkitekt- og ingeniørfirmaer,

der arbejder med tæthedsmåling, energimærkning, huseftersyn (Tilstandsrapporter og El-

eftersynsrapporter) og energirådgivning, takker for muligheden for at aflevere høringssvar.

Danske Bygningskonsulenter hilser ændringerne i byggeloven velkommen og bakker op om lovens

formål med at rumme hensynet til klima og ressourcer samt hensynet til økonomisk

bæredygtighed.

Danske Bygningskonsulenter har følgende bemærkninger:

Livscyklusvurderinger

Det ønskes, med dette lovforslag at indføre hjemmel i byggeloven til, at der i Bygningsreglementet

kan stilles krav om livscyklusvurdering (LCA og LCC) i forbindelse med nybyggeri. Det fremgår

desuden, at det i denne sammenhæng omfatter bygninger, der omfattes af energirammen og at

dette derved omfatter de fleste bygninger, som opføres.

Danske Bygningskonsulenter vil kraftigt opfordre Indenrigs- og boligministeriet til at ændre kravet til

bygningsscoopet, således at lovforslaget ikke gælder for enfamilieshuse og øvrige bygninger under

2.000 m

, og som er omfattet af energirammedirektivet.

Det er omfattende at udarbejde livscyklusvurderinger (LCA og LCC). Det kræver et stort

ressourceforbrug at udføre en sådan analyse i en høj kvalitet. En så omfattende analyse bør derfor

kun udføres ved større byggerier med økonomiske ressourcer til det. Det vil således ikke være

økonomisk bæredygtigt at stille krav om, at alle nybyggede enfamilieshuse får udarbejdet en

livscyklusvurdering. Omkostningsniveauet for udarbejdelsen af en livscyklusanalyse vil være

uforholdsmæssig højt sammenlignet med udbyttet af analysen.

På denne måde undgås en lignende situation som ved funktionsafprøvning, hvor man fejlagtigt har

indført kravet for samtlige nye bygninger uanset behov og relevans.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver hjemmel i byggeloven til at stille en lang række nye krav til erhvervslivet.

Danske Bygningskonsulenter mener, at de øgede krav til byggeriet bør afspejle sig i et krav om

efteruddannelse af de konsulenter, der skal foretage livscyklusvurderinger og opgørelse af CO

ækvivalenter. Efteruddannelse er et vigtigt redskab til at sikre en høj kvalitet i det udførte arbejde.

Vægtning af de bæredygtige parametre

Lovforslaget bygger på et ønske om at give hjemmel til den frivillige bæredygtighedsklasse i

byggeloven. Den frivillige bæredygtighedsklasse bygger på princippet om tre parametre; det

sociale, det økonomiske og det miljø- og klimamæssige.

Lovforslaget lægger op til at sikre en totaløkonomisk tilgang til byggeri. Det er dog uklart, hvordan

de enkelte parametre vægtes i forhold til hinanden.

Danske Bygningskonsulenter ønsker, at dette tydeliggøres i de endelige krav som udmøntes i

Bygningsreglementet.

Med venlig hilsen

Danske Bygningskonsulenter

Formand for Danske Bygningskonsulenter

Brian Aaboe

Mail:

[email protected]

Cc:

[email protected]

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til Indenrigs- og Boligministeriet

E-mail:

[email protected],

cc.:

[email protected]

Sagsnummer 2021-2388

Blekinge Boulevard 2

2630 Taastrup, Danmark

Tlf.: +45 3675 1777

[email protected]

www.handicap.dk

13. juli 2021 / mmh_dh

Sag 18-2021-00530

Dok. 543712

Danske Handicaporganisationers (DH’s) høringssvar til forslag til lov

om ændring af byggeloven

DH har modtaget forslag til lov om ændring af byggeloven i høring. DH takker for muligheden for at komme

med bemærkninger. Vi har følgende bemærkninger:

Det fremgår af lovforslaget s. 3, at man med ændringerne ønsker, at alle 9 krav i ”

Den frivillige bæredygtig-

hedsklasse skal udmøntes i bygningsreglementet

”. De fem krav er allerede hjemlet i byggeloven, og med

forslaget ønskes derfor at indføre hjemmel til de resterende 4 krav ”

Den frivillige bæredygtighedsklasse

udgør et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter

”.

Om ”den frivillige bæredygtighedsklasse” skriver Bolig-

og Planstyrelsen:

Målsætningen med bæredygtighedsklassen er at favne de tre dimensioner i bæredygtigt

byggeri: Den miljø- og klimamæssige kvalitet, Den sociale kvalitet og den økonomiske kvalitet.

https://baeredygtighedsklasse.dk/1-Formaalet-med-klassen/Formaalet-med-

baeredygtighedsklassen#forord-ved-boligministeren

Lovforslaget tager dermed udgangspunkt i den frivillige bæredygtighedsklasse, der ud over den klimamæs-

sige og økonomiske dimension, også indeholder en

social dimension

. Lovforslaget har dog udelukkende

fokus på klima og resurser samt på økonomisk bæredygtighed.

DH mener, at det er vigtigt at have fokus på klima, resurser og økonomisk bæredygtighed. DH er samtidig

ærgerlig over, at den sociale dimension er helt fraværende.

DH foreslår, at der i loven også medtages den sociale dimension af bæredygtigt byggeri.

Den sociale dimension i bæredygtighedsdagsordenen bør tænkes ind

CONCITO har med støtte fra RealDania udarbejdet et fremsynsnotat om social bæredygtighed:

2020.10.06 Fremsynsnotat om social bæredygtighed.pdf (concito.dk)

Notatet udkom i oktober 2020. Her fremgår det af indledningen:

Bæredygtighed omfatter normalt tre faktorer, den miljømæssige, den økonomiske og den

sociale bæredygtighed. Vurderingen af bæredygtighed inden for byggeri har længe kun haft

fokus på en begrænset del af den miljømæssige bæredygtighed, især at opnå lavt energifor-

DH er talerør for handicaporganisationerne og repræsenterer alle typer af handicap - fra hjerneskade og gigt til udviklingshæmning og sindslidelse.

35 handicaporganisationer med cirka 340.000 medlemmer er tilsluttet DH.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

brug i driften og undgå farlige stoffer i byggematerialerne. For øjeblikket er der en positiv

tendens til at fokusere bredere på bæredygtighed i hele byggeriets livscyklus, især med fokus

på byggematerialernes klimaaftryk. Dette skift kan ses i lyset af Danmarks mål om at reduce-

re sine drivhusgasudledninger med 70 % i 2030 og det langsigtede mål om klimaneutralitet i

2050.

Tiden er nu kommet til også at sætte større fokus på den sociale bæredygtighed i den grøn-

ne omstilling af byggeriet.

DH mener, at når fokus i så udstrakt grad er på den klimamæssige og økonomiske bæredygtighed, glem-

mes et helt nødvendigt fokus på den sociale dimension.

DH mener, at en af udfordringerne med den sociale dimension er, at den ikke er så let at måle på, som de

øvrige bæredygtighedsmål. Der mangler en definition af, hvad vi taler om, når vi taler social bæredygtighed i

byggeriet. Når der ikke er en definition, er det svært at måle på, om byggeriet er tilstrækkeligt socialt bære-

dygtigt. Det bliver de mål, der kan måles, og som man bliver vurderet på, der får fokus.

DH mener, at der ikke er tvivl om, at et øget fokus på social bæredygtighed i byggeriet vil fremtidssikre byg-

geriet i endnu højere grad end i dag. Måske især, når det gælder mennesker med handicap, som derfor

sandsynligvis i højere grad vil kunne benytte sig af diverse byggeri, end tilfældet er i dag, hvis den sociale

bæredygtighed indtænkes.

DH foreslår, at Indenrigs- og Boligministeriet igangsætter en proces med at definere social bæredygtighed i

byggeriet, og herefter opstiller mål for, hvordan vi opnår et mere socialt bæredygtigt byggeri i Danmark.

For uddybning af ovenstående, kontakt venligst chefkonsulent Maria Holsaae på e-mail:

[email protected]

Med venlig hilsen

Sif Holst

Næstformand

Side 2 af 2

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

13. juli 2021

DI-2015-11983

Deres sagsnr.: 2021-2388

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Att.: Janet Nielsen, [email protected]

Høringssvar til ændring af byggeloven

DI Byg og DI Dansk Byggeri takker for muligheden for at kommentere høring over forslag

til ændring af byggeloven.

DI Byg og DI Dansk Byggeri anerkender behovet for at indføre hjemmel i byggeloven, der

muliggør fastsættelse af krav om livscyklusvurdering (LCA) m.v. i bygningsreglementet.

DI Byg og DI Dansk Byggeri finder det positivt, at byggelovens formål udvides til også at

omfatte bæredygtighed, og at udkastet er et skridt i den rigtige retning mod en bæredygtig

omstilling i byggeriet.

Vi har samtidig nogle betragtninger, der bør overvejes inden kravene udmøntes i

bygningsreglementet.

Med forslaget indføres hjemmel til at foretage betydelige ændringer af

bygningsreglementet. Ændringer, der vil kræve store omstillinger for de virksomheder,

der på sigt bliver omfattet af kravene. Det er derfor også vigtigt, at Indenrigs- og

Boligministeriet, herunder også Bolig- og Planstyrelsen, allerede nu forholder sig til de

konsekvenser

–

både økonomiske og administrative

–

eventuelle ændringer af

bygningsreglementet på sigt vil medføre. Dette begrundes i forventningen om indførelse

af krav i bygningsreglementet i 2023 kombineret med den tid implementeringen forventes

at måtte tage med national høringsperiode og notifikationsprocedure taget i betragtning.

Der lægges op til, at testfasen med den frivillige bæredygtighedsklasse skal benyttes til

indsamling af data fra konkrete byggerier, herunder også de økonomiske konsekvenser,

og derigennem udmøntes de enkelte krav i bygningsreglementet. På møde i testpanel for

den frivillige bæredygtighedsklasse af 10. juni 2021, blev det oplyst, at der er 27 officielt

tilmeldte projekter. DI Byg og DI Dansk Byggeri anerkender forsøget om at indhente data

fra konkrete byggeprojekter, men skal samtidig påpege vigtigheden af, at nye krav indføres

på et veldokumenteret grundlag, hvilket skal sikre, at det kan fungere i praksis.

Det fremgår, at lovforslaget ikke indeholder EU-retlige aspekter, hvilket DI Byg og DI

Dansk Byggeri - isoleret set - er enige i. Den forventede udmøntning af krav i

bygningsreglementet vil dog i høj grad indeholde EU-retlige aspekter. DI Byg og DI Dansk

Byggeri skal derfor understrege vigtigheden af, at Indenrigs- og Boligministeriet samt

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Bolig- og Planstyrelsen orienterer sig mod udviklingen på det europæiske område, så

udmøntningen af kravene i bygningsreglementet ikke bliver en hæmsko for den

europæiske samhandel og det indre marked. I denne sammenhæng skal DI Byg og DI

Dansk Byggeri endnu engang fremhæve prioriteringen af revisionen af

byggevareforordningen.

DI Byg og DI Dansk Byggeri har også nogle tekstnære bemærkninger til udkastet.

I udkastet benævnes

betragtningsperioden

som værende det samme som byggeriets

levetid. Betragtningsperioden er den periode man har valgt at afskrive CO2-aftrykket over,

og det hænger ikke sammen bygningens levetid. DI Byg og DI Dansk Byggeri mener, at

det er af meget stor vigtighed, at byggebranchen ikke

–

fejlagtigt

–

får indtryk af, at

betragtningsperioden er det samme som bygningens levetid, hvilket er en reel risiko med

formuleringen i udkastet. Aftrykket i livscyklusfasen B4 er et udtryk for, hvor mange

udskiftninger, der skal ske indenfor betragtningsperioden, og det er i denne fase, at

byggekomponenternes levetid skal tages i betragtning. Betragtningsperioden er derfor

meget afgørende for, hvor tunge eller lette byrder byggeri medfører i forhold til kravet.

Dette understreger vigtigheden af, at en løbende vurdering af betragtningsperioden

indgår som en del af koordineringsudvalgets opgave. Hertil skal det også bemærkes, at det

ikke fremgår af udkastet hvem eller hvordan betragtningsperioden er fastsat, hvilket bør

præciseres.

Den foreslåede ændring af byggeloven medfører, at der i bygningsreglementet kan

fastsættes krav om ressourceanvendelse på byggepladser i forbindelse med nybyggeri. Det

fremgår ikke, hvorfor bestemmelsen ikke udvides til også at omfatte renoveringsprojekter,

hvor DI Byg og DI Dansk Byggeri også mener, at der bør være fokus på

ressourceanvendelse. Dette skal også ses i lyset af, at bemyndigelsen til fastsættelse af

krav om dokumentation af problematiske stoffer i byggematerialer omfatter udskiftning

af bygningsdele, og dermed ikke kun nybyggeri.

Det er vigtigt, at der er fokus på omkostninger, både til dokumentation og til

gennemførelse af projekterne. Derfor kan man med fordel overveje, om der bør

specificeres en bagatelgrænse for, hvad der skal medtages i beregningerne, ligesom det

bør afklares, om installationer skal medtages.

Til lovforslagets § 6, stk. 1, litra l, jf. lovforslagets nr. 5, nævnes at udmøntning af krav om

LCA i bygningsreglementet har til formål at synliggøre bygningens klimapåvirkning i et

livscyklusperspektiv set i forhold til udformning, materialevalg og drift. Det er i denne

forbindelse vigtigt at fremhæve, at klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv ikke alene

handler om materialevalg. DI Byg og DI Dansk Byggeri mener derfor, at det bør

fremhæves, at også rådgiverne har en central rolle med at indtænke

bæredygtighedsaspekter allerede i byggeriets designfase. Og i forlængelse heraf, at de valg,

der træffes i designfasen blandt andet materialevalg, også reelt afspejles i det færdige

byggeri. Dette er en pointe, der også er blevet fremhævet i klimapartnerskabet, og som bør

tydeliggøres i udkastet.

Flere af udkastets forslag hænger uløseligt sammen med, at der er behov for flere og

retvisende data. Dette kommer til udtryk i både strategi for bæredygtigt byggeri samt

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

aftale om udmøntning af pulje til bæredygtigt byggeri. DI Byg og DI Dansk Byggeri foreslår

derfor, at der til § 6, stk. 1, tilføjes et litra p om krav til dataopsamling. Dette vil være

relevant at kunne fastsættelse bestemmelser i bygningsreglementet om hvor og hvordan

data bør opsamles, f.eks. vedrørende ressourceforbrug, begrænsning af

klimapåvirkninger og fremme af kvalitet og drift i forhold til bebyggelser. Derudover vil

man kunne fastsætte krav til datastandarder og formater.

DI Byg og DI Dansk Byggeri står naturligvis til rådighed, såfremt høringssvaret måtte give

anledning til spørgsmål.

Med venlig hilsen

Emil Engel Magnussen

Konsulent

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren



L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Janet Nielsen

[email protected]

9. juli 2021

DOKNR-10-2226

E-mail: [email protected]

Side 1 af 2

FRI høringssvar vedr. Lov om ændring af byggeloven

sagsnummer 2021-2388

Tak for muligheden for at blive hørt vedrørende ændring af byggeloven.

FRI hilser de foreslåede ændringer af byggeloven velkomne

–

indførelse af

krav om livscyklusvurdering og grænseværdier for klimapåvirkning, krav om

totaløkonomisk analyse, ressourceanvendelse på byggepladser og dokumenta-

tion af problematiske stoffer.

FRI vurderer, at afprøvningen af disse krav i den Frivillige Bæredygtigheds-

klasse og efterfølgende indfasning i Bygningsreglementet vil bidrage til såvel

bedre og mere helhedsorientering i byggeri såvel som at nå Danmarks kli-

mamål inden 2030.

Høringen afspejler naturligvis en større ændring, der sker ved at man nu også

introducerer økonomi som en parameter i Byggeloven, en ændring som blandt

bygningsejere er meget efterspurgt, men også vil kræve en styring af balencem

mellem den privatøkonomiske og den samfundsøkonomisk værdi, når effek-

terne af kravene realiseres.

Det er FRI’s vurdering, at

ambitiøse bæredygtighedskrav er med til at skabe et

marked for innovative løsninger, og dermed virksomhedernes internationale

konkurrenceevne.

En forudsætning for bæredygtighed og grønnere byggeri er data og specielt

data om bygninger i driftperioden. Både i forhold til ressourceforbrug, be-

grænsning af klimapåvirkninger og fremme af kvalitet og drift i forhold til be-

byggelser er det relevant at kunne lave bestemmelser om hvor og hvordan der

bør opsamles data. Videre vil man kunne angive krav til datastandarder og for-

mater. Det foreslås derfor, at man i Byggeloven indfører mulighed for at stille

krav til dataopsamling, som man så i Bygningsreglementet kan udmønte i rele-

vante og nødvendige målemetoder.

Konkret foreslås, at der i § 6 indsættes et nyt punkt:

p) krav til dataopsamling

FRI er medlem af

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI



Vesterbrogade 1E, 3. sal



1620 København V



+45 35 25 37 37



www.frinet.dk

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

DOKNR-10-2226

Side 2 af 2

FRI takker for de gode og inddragende forløb mellem Bolig- og Planstyrelsen

og byggeriets organisationer i de forskellige politiske tiltag, der skal under-

støtte bæredygtigt byggeri.

Med venlig hilsen

Inge Ebbensgaard

Chef for Byggeri og Byggepolitik

Mobil 6077 6094

E-mail [email protected]

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1260 København K

Sendes pr. mail til:

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om ændring af byggeloven

–

sagsnummer 2021-2388

(IM Id nr.: 419520)

Hovedstadens Beredskab har modtaget udkast til lovforslag om

ændring af byggeloven, sagsnummer 2021-2388 - i høring fra In-

denrigs- og Boligministerie.

16. juli 2021

Journal nr. 2021-0005752

Operativ styring

Brandteknik

Gearhalsvej 1

2300 Valby

Tlf.:

Mobil:

E-Mail:

+45 3343 1000

+45 26882921

[email protected]

Hovedstadens Beredskab skal i den forbindelse oplyse, at beredska-

bet tilslutter sig de af Danske Beredskaber fremsendte kommenta-

rer til lovforslaget fra Danske Beredskaber.

www.hbr.dk

Med venlig hilsen

Henriette Elmer

Afdelingsleder

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Til Indenrigs- og Boligministeriet

[email protected] med kopi til [email protected]

Paul Bergsøes Vej 6

2600 Glostrup

Billedskærervej 17

5230 Odense M

Telefon 4343 6000

[email protected]

www.tekniq.dk

Dato: 9. juli 2021

Side 1/1

Journalnummer 2021-2388: Høring af forslag til ændring af

byggeloven

Indenrigs- og Boligministeriet har med brev dateret 3. juni 2021 fremsendt forslag

til ændring af byggeloven og anmodet om at modtage bemærkninger til udkastet

senest den 16. juli 2021.

TEKNIQ Arbejdsgiverne noterer, at udkastet har til formål at udmønte den politi-

ske aftale om en national strategi for bæredygtigt byggeri. TEKNIQ Arbejdsgiverne

støtter de hensyn, som søges varetaget strategien. Vi bakker derfor også op om-

kring tilvejebringelsen af de nødvendige hjemler i byggeloven, som vil gøre det

muligt at fastsætte konkrete krav i bygningsreglementet.

TEKNIQ Arbejdsgiverne bemærker, at den konkrete udformning af reglerne skal

ske i bygningsreglementet og sikre, at sektoren understøttes i at udvikle og indar-

bejde bæredygtige løsninger. Drift af bygninger er ifølge Klimapartnerskabet for

Byggeri og anlæg det område i byggeriet, der udgør det største potentiale for CO2

reduktioner. Derfor vil et krav om anvendelse af totaløkonomi effektivt bidrage til

at nedbringe CO2 udledningen fra bygninger. Samtidig vil kravet forebygge den

type kassetænkning hvor bygherrer entydigt fokuserer på lavest mulige opførsels-

omkostninger, og i stedet sikre, at det er den samlede økonomi i at opføre og

drive bygningen der definerer de mest bæredygtige løsninger. Beregning af total-

økonomi er en ressourcekrævende proces. Derfor opfordrer TEKNIQ Arbejdsgi-

verne til at man overvejer en bagatelgrænse for krav om totaløkonomiske bereg-

ninger, så de mindste projekter afskæres fra kravet, så omkostningerne ved kravet

ikke overstiger gevinsten.

I forbindelse med udarbejdelsen af Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssek-

torens anbefalinger til regeringen i 2020, blev der udarbejdet en baggrundsrap-

port om totaløkonomi- Rapporten gennemgår området og giver en række anbefa-

linger til indsatsområder, som kan understøtte et øget brug af totaløkonomi i

bygge- og anlægsprocesser. Rapporten kan hentes på

http://kortlink.dk/2cb4k.

TEKNIQ Arbejdsgiverne står naturligvis til rådighed for en uddybning af vores hø-

ringssvar.

Med venlig hilsen

Simon O. Rasmussen

Underdirektør, TEKNIQ Arbejdsgiverne

TEKNIQ Arbejdsgiverne

–

Industri & Installation repræsenterer 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal

med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs og boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Den 23. juni 2021

J.nr.

21-011

Sagsansvarlig HBA

Høring over

forslag til lov om ændring af byggeloven

. Jeres sagsnummer 2021-2388

Byggeskadefonden har fra Indenrigs og boligministeriet den 3. juni 2021 modtaget høring over

forslag til lov om ændring af byggeloven.

Byggeskadefonden har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Helge Birkerod Aaquist

Juridisk konsulent

[email protected]

M: 2215 5395

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Janet Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

3. juni 2021 11:32

'Janet Nielsen'

SV: Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-2388 (IM Id nr.: 419520)

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af 3. juni 2021 vedrørende ovennævnte skal vi

oplyse, at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Susanne Borvang

Chefsekretær

Fra:

Janet Nielsen <[email protected]>

Sendt:

3. juni 2021 10:56

Emne:

Høring af forslag til ændring af byggeloven j.nr.: 2021-2388 (IM Id nr.: 419520)

Til alle høringsparter

Hermed sender Indenrigs- og Boligministeriet udkast til lovforslag om ændring af byggeloven i offentlig høring.

Udkast til lovforslag samt høringsbrev og høringsliste kan også findes på

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/65224.

Indenrigs- og Boligministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger til lovudkastet sendes til

[email protected]

med

kopi til

[email protected]

senest den 16. juli 2021.

Spørgsmål til lovforslaget kan stilles til Janet Nielsen på

[email protected]

eller telefon 2440 8713.

Venlig hilsen

Janet Nielsen

Fuldmægtig

Indenrigs- og Boligministeriet | Holmens Kanal 22 | 1260 København K.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Janet Nielsen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Til Indenrigs- og Boligministeriet

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive svar vedrørende Høring af forslag til ændring af byggeloven,

j.nr. 2021-2388.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær Danske Kloakmestre

Tlf. 72 16 02 07

Marianne Bentsen <[email protected]>

6. juli 2021 12:21

Social- og Indenrigsministeriet

Janet Nielsen

Høring af forslag til ændring af byggeloven, j.nr. 2021-2388

Opfølgning

Afmærket

Sekretariat:

H.C. Andersens Boulevard 18, 1553 København V

[email protected]

•

www.danskekloakmestre.dk

Facebook • Instagram • LinkedIn

Sekretariat: H. C. Andersens Boulevard 18 • 1553 København V •

danskekloakmestre.dk

•

Facebook

•

Instagram

•