L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Indenrigs- og Boligudvalget 2021-22
L 24 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.

2021 - 2388

Doknr.

433502

Dato

05-10-2021

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af bygge-

loven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers kli-

mapåvirkning m.v.)

Indledning

Indenrigs- og Boligministeriet sendte den 3. juni 2021 udkast til forslag til lov om æn-

dring af byggeloven (Bemyndigelse til fastsættelse af krav til bygningers klimapåvirk-

ning m.v.) i offentlig høring. Udkastet har været sendt i høring hos de organisationer

anført i den offentliggjorte høringsliste.

Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra: Aka-

demisk Arkitektforening, BL - Danmarks Almene Boliger, Bygherreforeningen, Danske

Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber, Danske Bygningskonsulenter, Danske

Handicaporganisationer, DI Byg og DI Dansk Industri, EjendomDanmark, Foreningen

af Rådgivende Ingeniører (FRI), Hovedstadens Beredskab samt TEKNIQ Arbejdsgi-

verne.

Indenrigs- og Boligministeriet har modtaget høringssvar uden bemærkninger fra:

Dansk Arbejdsgiverforening, Byggeskadefonden samt Danske Kloakmestre.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der ikke

vedrører lovforslaget, indgår som udgangspunkt ikke i høringsnotatet.

I punkt II. nedenfor gennemgås de væsentligste emner fra høringssvarene. Hørings-

svarene er alene gennemgået i hovedtræk, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er

kommenteret. Indenrigs- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af

samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som offentliggøres på

Hø-

ringsportalen.

Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

II.

Bemærkninger til lovforslaget

Gennemgangen af de modtagne høringssvar nedenfor er opdelt efter temaer.

Generelle bemærkninger

Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Beredskaber,

Danske Bygningskonsulenter, EjendomDanmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniø-

rer (FRI) og TEKNIQ Arbejdsgiverne forholder sig positive over for lovforslaget, mens

Bygherreforeningen samt DI Byg og DI Dansk Byggeri anerkender behovet for lov-

forslaget.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

BL - Danmarks Almene Boliger hilser lovforslaget velkommen uden yderligere be-

mærkninger.

Hovedstadens Beredskab tilslutter sig høringssvaret fra Danske Beredskaber uden

yderligere bemærkninger.

Danske Beredskaber anbefaler, at de afledte konsekvenser af byggelovens udvidelse i

forhold til lovens andre hovedformål undersøges, inden udmøntning af krav om bære-

dygtigt byggeri i bygningsreglementet, herunder så det sikres, at det nuværende sik-

kerhedsniveau i byggeloven bevares.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet takker for de positive tilkendegivelser og dialogen

med branchen om udviklingen af krav til bæredygtigt byggeri.

Det kan derudover bemærkes, at lovforslaget ikke har til formål at ændre ved det nu-

værende sikkerhedsniveau, der følger af byggelovgivningen.

Om kravet vedrørende livscyklusvurdering

Danske Bygningskonsulenter opfordrer til, at et krav om livscyklusvurdering ikke skal

gælde for enfamilieshuse og øvrige bygninger under 2.000 m

omfattet af energiram-

men. Danske Bygningskonsulenter mener således ikke, at det vil være økonomisk bæ-

redygtigt at stille krav om, at alle nybyggede enfamilieshuse får udarbejdet en livscy-

klusvurdering, da omkostningsniveauet for udarbejdelsen af analysen vil være ufor-

holdsmæssig højt sammenlignet med udbyttet.

Bygherreforeningen foreslår, at lovforslaget åbnes op for også at kunne omfatte even-

tuelle fremtidige krav til livscyklusvurdering og grænseværdier ved renoveringer.

EjendomDanmark finder det væsentligt, at kravene ved udmøntning af bemyndigel-

sesbestemmelsen ikke bliver så stramme, at de besværliggør eller umuliggør renove-

ringer af ældre bygninger.

DI Byg og DI Dansk Byggeri foreslår, at betydningen af betragtningsperioden præcise-

res, herunder hvordan denne skal fastsættes. Dette også for at undgå tvivl om, hvor-

vidt betragtningsperioden er det samme som bygningens levetid.

DI Byg og DI Dansk Byggeri foreslår, at det til lovforslagets § 6, stk. 1, litra l, jf. lov-

forslagets nr. 5, fremhæves, at klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv ikke alene

handler om materialevalg, men også om overvejelser vedrørende bæredygtigheds-

aspekter i byggeriets designfase.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at indholdet i lovforslaget er en implemen-

tering af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri. Det følger

af den politiske aftale, at et krav om livcyklusvurdering skal omfatte nybyggeri, hvil-

ket i henhold til aftalen forstås som bygninger omfattet af energirammen i bygnings-

reglementet.

Det bemærkes endvidere, at der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et fagligt

grundlag, der muliggør et generelt krav om livscyklusberegning eller CO

-grænse-

værdier for renoveringer, hvorfor det ikke er muligt at indføre en konkret model for

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

indførelse af krav til renoveringer. I øvrige sammenlignelige lande, der er langt i ar-

bejdet med klimakrav til bygninger som f.eks. Holland, Frankrig og Sverige, gælder

aktuelle eller kommende krav således også kun for nybyggeri.

Indenrigs- og Boligministeriet er enig i, at bygningens levetid og betragtningsperio-

den ikke nødvendigvis er det samme. Betragtningsperioden er beskrevet i lovforsla-

gets afsnit

2.1.2 som ”en

nærmere fastsat periode, som livscyklusberegningerne gen-

nemføres for, og som skal repræsentere bygningens levetid”.

Betragtningsperioden

anses for at være den periode, livscyklusvurderingen beregnes for, mens levetiden

for en konkret bygning således både kan være kortere eller længere end betragt-

ningsperioden. Bygningens livscyklusberegning fordeles ud over årrækken for at

gøre resultaterne sammenlignelige med andre bygninger, selvom levetiden for de

sammenlignede bygninger kan være forskellig.

Længden af betragtningsperioden vil blive fastlagt ved indførelsen i bygningsregle-

mentet blandt andet på baggrund af analyser fra testfasen af den frivillige bæredyg-

tighedsklasse samt yderligere dialog med branchen f.eks. i regi af det nedsætte koor-

dinationsudvalg for bæredygtigt byggeri.

Indenrigs- og Boligministeriet er endvidere enig i, at bæredygtigt byggeri ikke alene

omhandler materialevalg. Det fremgår således også af lovforslaget bemærkninger,

at: ”Livscyklusvurderingen,

hvorigennem bygningens samlede klimapåvirkning bli-

ver udregnet, giver bygherren mulighed for at vælge de materialer og byggetekniske

løsninger, som reducerer CO2-udledningen”.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Om kravet vedrørende totaløkonomi

Bygherreforeningen mener, at der i lovforslaget og bemærkningerne hertil mangler en

adressering af problemstillingen med øvrige rammebetingelser for offentligt og alment

byggeri og fordeling af udgifterne mellem anlæg og drift i en totaløkonomisk sammen-

hæng.

TEKNIQ Arbejdsgiverne opfordrer til, at der overvejes en bagatelgrænse for et krav om

totaløkonomiske beregninger, så omkostningerne ved kravet ikke overstiger gevinsten.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at kravet om totaløkonomisk beregning

skal indføres i bygningsreglementet på baggrund de erfaringer, der opbygges gen-

nem testfasen af den frivillige bæredygtighedsklasse. Det indebærer også, at der skal

tages stilling til, om alle bygninger skal omfattes af alle krav i den frivillige bæredyg-

tighedsklasse, herunder totaløkonomisk analyse. Overvejelser om en eventuel baga-

telgrænse såvel som øvrige rammevilkår vil blive håndteret i forbindelse med ud-

møntning af kravene i bygningsreglementet.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Forslag om udvidelse af lovforslaget

Bygherreforeningen

foreslår, at der tilføjes rammebestemmelse om EU’s kommende

taksonomi.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Danske Bygningskonsulenter foreslår, at de nye krav til byggeriet bør afspejle sig i et

krav om efteruddannelse af de konsulenter, der skal udføre de kommende beregnin-

ger.

DI Byg og DI Dansk Byggeri foreslår, at kravet om ressourceanvendelse på byggeplad-

sen udvides til også at omfatte renoveringsprojekter.

DI Byg og DI Dansk Byggeri samt Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) foreslår,

at der til § 6, stk. 1, tilføjes et litra p om krav til dataopsamling. Dette med henblik på

at kunne fastsætte bestemmelser i bygningsreglementet om, hvor og hvordan data bør

opsamles samt krav til datastandarder og formater.

Danske Handicaporganisationer foreslår, at den sociale dimension af bæredygtigt byg-

geri også medtages, herunder at Indenrigs- og Boligministeriet igangsætter en proces

med at definere social bæredygtighed i byggeriet, således at der kan opstilles mål for,

hvordan der opnås mere socialt bæredygtigt byggeri i Danmark.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker, at indholdet i lovforslaget er en implemen-

tering af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri. De fore-

slåede udvidelser til lovforslaget indgår ikke i den politiske aftale.

Indenrigs- og Boligministeriet bemærker endvidere, at der som led i implementerin-

gen af national strategi for bæredygtigt byggeri nedsættes et koordineringsudvalg

for bæredygtigt byggeri, der skal medvirke til at understøtte branchen forud for og

under indfasningen de kommende krav. Derudover har partierne bag Finansloven

2021 indgået Aftale om udmøntning af pulje til bæredygtigt byggeri af 31. maj 2021,

hvor der er afsat midler til oprettelse af et videnscenter for bygningers klimapåvirk-

ning, som skal medvirke til at styrke vidensgrundlaget og opbygningen af erfaringer

med livscyklusvurderinger.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Akademisk Arkitektforening er bekymret for økonomiske og administrative konse-

kvenser, der vil følge af de nye dokumentationskrav i bygningsreglementet, herunder

at kravene kan medvirke til en favorisering af større virksomheder. Akademisk Arki-

tektforening mener derfor, at det er vigtigt, at de nye krav implementeres på en klar og

operationel måde.

EjendomDanmark henstiller til, at stramninger og ændringer til bygningsreglementet

overvejes nøje og grundigt i lyset af de administrative og økonomiske konsekvenser,

der vil være, når der indføres nye krav. Derudover finder EjendomDanmark det væ-

sentligt, at der ikke foretages mange og drypvise ændringer til bygningsreglementet,

da dette besværliggør den ofte langvarige planlægning af nybyggeri såvel som renove-

ringer.

Kommentar:

Indenrigs- og Boligministeriet er opmærksomme på, at udmøntningen af de krav,

som der med lovforslaget skabes hjemmel til, kan være forbundet med betydelige

økonomiske konsekvenser. De økonomiske omkostninger kan dog ikke opgøres præ-

cist på nuværende tidspunkt, men fastlægges blandt andet på baggrund af en igang-

værende testfase af den frivillige bæredygtighedsklasse.

L 24 - 2021-22 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra indenrigs- og boligministeren

Det fremgår af den politiske aftale om national strategi for bæredygtigt byggeri, at

der skal foretages en ny og mere præcis beregning af omfanget af de økonomiske

byrder, der skal drøftes med aftalepartierne ultimo 2023.

Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer.